Vejledning vejen til job Vejlederkonference 26. november 2015 Arbejdsmarkedsrådet og VEU centrene i Nordjylland
Fra ufaglært til faglært? Potentiale hos ca. 27.000 ufaglærte 30 55 årige i arbejdsstyrken Årligt er ca. 2.400 af dem i kontakt med jobcentret Og nogle faglærte har også behov for kompetenceløft
Hvem vejleder hvem, hvornår og om hvad?
Program 9.00 Velkomst og baggrund for konferencen. Hvorfor er vejledning så vigtig? v. Lars Christensen, formand for RAR Nordjylland Virksomhedernes forventninger til vejledningen, v. Jørgen Bang Petersen, chefkonsulent, DA Udfordringer i uddannelsesvejledningen til kortuddannede, v. Mille Lassen, evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut 10.00 Pause
Program, fortsat 10.15 Hvordan får vi kortuddannede i gang med kompetenceløft? v. Eva Møller, VEU center Aalborg/Himmerland, Per Hansen, 3f Aalborg og Lisbeth Jensen, Jobcenter Brønderslev 11.15 Pause 11.30 Den motiverende samtale, v. Birgitte Wärn, rådgiver og konsulent Opsamling og afrunding af dagen, v. Lars Christensen 13.00 Frokost
Udvikling af arbejdsstyrken Vejlederkonference Aalborg 26. november 2015 Jørgen Bang-Petersen
Ufaglærte arbejder også på højt kvalifikationsniveau 30-64 år, 2012 Uddannelse Ufaglært Erhvervsfaglig Videregående Alle Beskæftigelsen fordelt på niveau Pct. Højt kvalifikationsniveau 19,8 23,8 79,3 44,1 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 31,5 47,3 10,1 29,8 Lavt kvalifikationsniveau 39,2 19,9 4,7 18,2 Selvstændige og medhj. ægtefæller 9,4 9,1 5,9 7,9 Beskæftigelse i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 ANM.: Ufaglærte er personer med ikke-kompetencegivende uddannelser som højeste fuldførte uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse). Tabellen bygger på arbejdsfunktionskoder (disco). Uoplyste på arbejdsfunktion, henholdsvis uddannelse er fordelt forholdsmæssigt i de andre grupper. KILDE: Danmarks Statistik, RASU33 og egne beregninger på Danmarks Statistiks RAS2012.
Byggejob mangler folk i Nordjylland Antal forgæves rekrutteringer, forår 2015 RAR-Nordjylland Bygge og anlæg Sundhed og socialvæsen Industri Handel Hotel og restauration Landbrug, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Vidensservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Information og kommunikation Undervisning Kultur og fritid Transport Offentlig administration, forsvar og politi 0 40 80 120 160 KILDE: Rekruttering forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Manglende match i beskæftigelsessystemet Stilling, forår 2015 Forgæves rekrutteringer Ledige Salgskonsulent 381 1.904 Programmør/systemudvikler 343 827 Kok 320 875 Tjener 253 1.206 Lager- og logistikmedarbejder 241 9.648 Maskiningeniør 239 195 Tømrer 235 1.386 Folkeskolelærer 219 1.056 Ekspedient 197 1.361 IT-konsulent 186 773 Alle stillinger 11.854 - ANM.: Ledige er alene personer med mere end tre måneders ledighed. KILDE: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Rekruttering, forår 2015. Dok ID: 38353
Hver tredje nyansat kommer fra ledighed Nyansatte lønmodtagere, 18-årige og derover, juni 2011 maj 2012 Antal jobåbninger, 1.000 Kommer fra andet job, pct. Kommer fra ledighed mv., pct. Jobåbninger som andel af ansatte, pct. Offentlig sektor 240 68 32 28 Privat sektor 560 62 38 38 I alt 810 64 36 34 KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere.
Opsummering om vejledning Hold fokus på behov på arbejdsmarkedet. Kompetencebehov kan opstå pludseligt. Samarbejde om metoder.
Tak for ordet
www.eva.dk Uddannelsesvejledning til voksne Ved Mille Lassen, Vejlederkonference den 26. november
Fokus på: Hvordan VUC er og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner tilrettelægger og samarbejder om uddannelsesvejledning til voksne (25 år og derover)? 16 Uddannelsesvejledning til voksne
17 Uddannelsesvejledning til voksne
18 Uddannelsesvejledning til voksne
Undersøgelsens grundlag: Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige VUC er og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner (svarprocent på 86) Besøg på tre institutioner: Interview med hhv. borgere, vejledere/veu-konsulenter, ledelse og jobcentermedarbejdere Telefoninterview med samtlige VEU-centerchefer Telefoninterview med vejledere/leder af vejledningen og jobcentermedarbejdere Dataindsamlingen er gennemført januar-april 2015. Hermed lige efter de nye krav til VEU-centrene om individuel rådgivning og vejledning er trådt i kraft. 19 Uddannelsesvejledning til voksne
Rammer for vejledningen på uddannelsesinstitutionerne 20 Uddannelsesvejledning til voksne
21 Uddannelsesvejledning til voksne
22 Uddannelsesvejledning til voksne
Tilgange til indgangsvejledningen 23 Uddannelsesvejledning til voksne
Tre tilgange Informerende vejledning Forløbsforberedende vejledning Udforskende og afklarende vejledning 24 Uddannelsesvejledning til voksne
Tre tilgange De tre tilgange kan være tilstede i samme vejledning Informerende vejledning Forløbsforberedende vejledning Udforskende og afklarende vejledning 25 Uddannelsesvejledning til voksne
Tre tilgange De tre tilgange kan være tilstede i samme vejledning Informerende vejledning Hvilken tilgang der bliver trukket på afhænger af borgerens behov: - Information - Mere afklarende vejledning Forløbsforberedende vejledning Udforskende og afklarende vejledning 26 Uddannelsesvejledning til voksne
Samarbejdsflader med jobcentre (og a- kasser) 27 Uddannelsesvejledning til voksne
Ønske om et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene For at sikre borgerne en god vejledning om uddannelse: 85 % af uddannelsesinstitutionerne er enige eller meget enige i, at der er behov for et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre. 74 % af uddannelsesinstitutionerne er enige eller meget enige i, at der er behov for et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og a-kasser. 28 Uddannelsesvejledning til voksne
1) Samarbejde for at borgerne får den korrekte og grundige viden Ekspertviden, som den ledige borger skal anvende, er samlet på mindst to forskellige institutioner; jobcentre og uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutioner der er enige eller meget enige i følgende udsagn: Der er behov for større viden om uddannelse blandt jobcentermedarbejdere med henblik på at vejlede voksne? Der er behov for større viden om uddannelse blandt a-kassemedarbejdere med henblik på at vejlede voksne? 80 % 66 % 29 Uddannelsesvejledning til voksne
I min vejledning] har jeg alle typer af ledige fra jord- og betonarbejdere til akademikere. Jeg har lige haft en magister i stolen her til formiddag, og her til eftermiddag skal jeg vejlede en borger, der er analfabet. Så vi skal virkelig kunne gabe over et sindssygt stort spænd af uddannelsesniveauer hos borgerne. Det er svært. Du kan ikke gå i dybden med både videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og så voksenuddannelser med ordblindeundervisning osv. Det kan man altså ikke rumme. [...] Vi kan kun være generalister. Vi kan ikke andet. Det kan ikke lade sig gøre. Jobcentermedarbejder 30 Uddannelsesvejledning til voksne
2) Samarbejde for at koordinere og støtte borgeren bedre Borgerne kan blive forvirrede og mindre motiverede for uddannelse, når de bliver sendt rundt mellem jobcenter, uddannelsesinstitution og evt. a-kasse Borgerne siger: A-kassen sagde, at jeg skulle gå på jobcentret, jobcentret sagde, at jeg skulle gå hen til dig på uddannelsesinstitutionen, og nu siger du, at jeg skal gå tilbage til a-kassen Det gør, at borgerne bliver forvirrede og fuldstændigt rundt på gulvet. (Vejleder fra erhvervsskole) 31 Uddannelsesvejledning til voksne
2) Samarbejde for at koordinere og støtte borgerne bedre Nogle borgere kræver en hjælpende hånd for at nå frem til uddannelsesinstitutionen Mellem jobcentre og uddannelsesinstitution kan der være behov for at koordinere samarbejdet om den enkelte borger 32 Uddannelsesvejledning til voksne
To forskellige typer samarbejdsformer 1/2 1) Ad hoc samarbejde: 33 Uddannelsesvejledning til voksne
To forskellige typer samarbejdsformer 1/2 1) Ad hoc samarbejde: - En vis skrøbelighed i samarbejdsformen: - Kræver kendskab til, hvem man skal kontakte hos den anden institution 34 Uddannelsesvejledning til voksne
Et ønske om faste kontaktpersoner Der er behov for faste kontaktpersoner, vi kan kontakte i forbindelse med samarbejdet om uddannelsesvejledning 76 % af uddannelsesinstitutionerne er enige eller meget enige i, at der er behov for faste kontaktpersoner på jobcentret. 66 % af uddannelsesinstitutionerne er enige eller meget enige i, at der er behov for faste kontaktpersoner i a- kassen.
To forskellige samarbejdsformer 2/2 Faste samarbejdsflader: 36 Uddannelsesvejledning til voksne
To forskellige samarbejdsformer 2/2 Faste samarbejdsflader: - Uddannelsesvejledere og jobcentermedarbejdere er i samme bygning. - Udstationering af medarbejdere 37 Uddannelsesvejledning til voksne
Potentialer samlet set EVA s undersøgelse peger på potentialerne ved at: Skabe et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre Dette kan fx opnås ved: Afholde åben vejledning i samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitution Løbende møder og tæt dialog mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre Faste kontaktpersoner i jobcentret (og på uddannelsesinstitutionen) Afholde uddannelsesdage, hvor vejledere og jobcentermedarbejdere kan udveksle viden og erfaringer.
VEU-centrenes nye rolle 39 Uddannelsesvejledning til voksne
Nye krav til VEU-centret fra og med 2015 1) 5 % af de faglærte og ufaglærte, som indgår i arbejdsstyrken i det enkelte VEU-centers dækningsområde, skal have modtaget individuel rådgivning og vejledning. 2) Hvert center (værts- og partsinstitutioner) skal udforme en fælles vejledningsstrategi med mål, indsatser og afdækning af vejledernes kompetencebehov samt igangsætte initiativer på baggrund heraf. 40 Uddannelsesvejledning til voksne
Nye krav rejser definitions- og kvalitetsdiskussion Hvad betyder vejledning og rådgivning? Er det nok, at en kursussekretær har haft en telefonsamtale med en borger om fx hvornår et kursus starter? Eller skal vejledningen være afklarende og udforskende? 41 Uddannelsesvejledning til voksne
VEU-centrene Forskellige erfaringer med åben vejledning Tiltag omkring opsøgende vejledning Hvordan får man skabt en interesse for uddannelse blandt ufaglærte beskæftigede? 42 Uddannelsesvejledning til voksne
www.eva.dk Tak for opmærksomheden! mil@eva.dk 43
Pause
De Nordjydske VEU-Centre VEU-center Aalborg/Himmerland VEU-center Nord v/studievejleder Eva Møller
VEU Centrenes vejledningsforpligtigelse i forhold til uddannelse/opkvalificering Opsøgende vejledning overfor virksomheder Individuel vejledning overfor ledige/beskæftigede
Vejledningsforpligtigelse Vejledningsforpligtigelse overfor ledige i forhold til Beskæftigelsesreformen: 6 ugers jobrettet uddannelse Regional positivliste RKV (Realkompetencevurdering) Uddannelsesløft (fra ufaglært til faglært)
Optimering af samarbejde Hvordan sikrer vi: En sammenhængende vejledning mellem systemerne? En god overdragelse?
En Case En ufaglært kvinde på 41 år, 5,5 mdr. ledighed og raskmeldt efter en længere sygdomsperiode, henvender sig til VEU-centrets studievejledning pr. mail, da hun er uafklaret i forhold til mulighederne for opkvalificering. Hun ønsker at blive faglært Servicesasssistent, da hun kender jobområdet fra tidligere beskæftigelse, og ved hun kan klarer dette job set i lyset af hendes samlede situation fagligt og personligt. Hun har talt med A-kassen, og de har henvist hende til VEU-Centret for vejledning
En Case fortsat Vi taler om krav og fag i uddannelsen, samt hendes erhvervserfaring fra g området, og ønsker til fremtidigt job, samt de sårbarheder hun har med sig efter en sygeperiode både på kort og langt sigt. Vi bliver enige om, at en RKV til Serviceassistent vil være oplagt at starte med. Hun får pris og dato og henvender sig på JC for at søge om RKV via jobplan, da det ikke er muligt med direkte tilmelding som ved 6 ugers jobrettet uddannelse. Hun er ikke informeret om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse regional positivliste. Ej heller har kun kendskab til puljen til Uddannelsesløft (80%) Vi aftaler, at efter RKV henvender hun sig igen hos undertegnede for mulig realisering af EUV en via Uddannelsesløft (hele uddannelsen), 6 ugers jobrettet uddannelse og/eller regional positivliste (dele af uddannelsen) eller jobplan.
En case fortsætter: Hun oplyser, at hun er deltidsforsikret og kan næsten ikke leve for mindre. Vi aftaler, at hun kontakter JC/A-kassen alligevel blot for at hører om mulighederne for Uddannelsesløft (80%) for deltidsforsikrede. Vi aftaler, at hun kontakter A-kassen for at hører om hun stadig har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Udfordringen: Hvordan sikres en sammenhængende vejledning i forhold til kvindens behov og muligheder, når både a-kasse, jobcenter og skole skal involveres? Hvordan skabes konsensus mellem parterne, om det tilbud kvinden vil modtage i forhold til indhold, uddannelsesordning (korte jobrettet forløb/uddannelsesløft) Hvem har ansvaret i forhold til processen, herunder at sikre uddannelsesplanen, samt at kvinden får de rette oplysninger om økonomi i forhold til den valgte plan? Hvordan sikres det tværgående samspil mellem parterne? Kan de digitale værktøjer Min plan og Joblog medvirke til bedre sammenhæng?
Forslag til overdragelse/ sammenhængende vejledning Overlevering af oplysninger via Job-log min plan i forhold til de ledige, når dette endeligt er implementeret Faste kontaktpersoner/tovholdere på VEU-skolerne, Jobcentrene og A-kasserne Fælles kompetenceløft i regi af Arbejdsmarkedskontoret og VEU
Hvad er god overdragelse? Hvordan overdrager vi den ledige systemerne imellem, så vejledningen hænger sammen, og borgeren er i centrum?
Per Hansen 3F Aalborg
A kassen Hvordan sikrer vi, at vi kommer til at tale uddannelse med de kortuddannede ledige så tidligt som muligt i forløbet og gerne fra dag 1?
Hvordan får vi kortuddannede i gang med kompetenceløft Vejledning vejen til job 26.11.15 Lisbeth Jensen, leder af Job og Virksomhedsservice
Udfordringer Uddannelse
Fællessamtaler med VEU Afkorter tid i ledighed: Hvad er der af (efter)uddannelsesmuligheder? Hvad kan lade sig gøre?
Hvordan kan vejlederen gøre det let for jobkonsulenterne at få ledige i uddannelse?
Pause
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu
Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til at arbejde med motivation 4. Afrunding og afslutning
Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Samtalen som professionelt redskab Den vanskelige samtale Den motiverende samtale Samtale med psykisk sårbare og syge
Den Motiverende Samtale Ambivalens afholder mange mennesker fra at foretage ønskede ændringer i deres liv. Den motiverende samtales formål er at overvinde ambivalens. fra Motivationssamtalen af Miller og Rollnick
Den Motiverende Samtale Den motiverende samtale er en rådgivningsteknik hvor den grundlæggende tanke er at fremkalde borgerens egen indre motivation for ændring. ( fordi ) Forsøg på at presse eller overtale skaber modstand fra Motivationssamtalen af Miller og Rollnick
En lille anekdote om måder at søge job på.. Job via jobopslag Job på anden måde (netværk, uopfordret ) DK s statistik: 25 % DK s statistik: 75 %
Motivationshjulet Handlingsstadiet (og vedligeholdelsesstadiet) Tilbagefaldsstadiet Forberedelsesstadiet Overvejelsesstadiet
Ambivalens (Borgerens) holdning til det aktuelle problem er næsten i alle tilfælde præget af en ambivalent indstilling. Selv om der er ulemper ved den aktuelle adfærd, er der jo også gode grunde til, at (borgeren) gør, som hun gør, ligesom der er fordele og ulemper ved at ændre adfærd. At blotlægge ambivalente følelser i relation til forandringer er helt centralt i den motiverende samtale. Det er (borgerens) opgave at finde en løsning på disse ambivalente følelser i en åben dialog med sig selv. (Kilde: Mabeck)
Balanceskemaet (ved adfærdsændring) (Uændret adfærd) Ulemper: (Ændret adfærd) Ulemper: Fordele: Fordele:
Balanceskemaet Arbejdsløs, ikke job- eller uddannelsessøgende Ulemper: Ikke så mange penge Systemet er efter ham Fordele: Tid til at gå på nettet og til at date! I job eller uddannelse Ulemper: Ikke så megen tid til at gå på nettet og til at date Fordele: (Flere penge + fri for systemet) Mulighed for at invitere ud + Råd til bil Mulighed for at møde piger på uddannelser
Balanceskemaet kan bruges når - I undrer jer over, hvorfor en borger ikke rykker/har modstand - I har borgerens tillid!
Hvad så hvis Hvad så hvis borgeren når frem til, at han/hun ikke vil ændre adfærd??..hjælp!
Hvad så, hvis borgeren ikke ønsker at ændre adfærd? Husk på, at formålet med øvelsen er, at borgeren træffer et velovervejet valg (og ikke et bestemt valg) Vores rolle er at informere om muligheder og konsekvenser af valg Undersøg om ulemperne ved ændret adfærd kan imødegås Brug evt. A-B-C modellen Anerkendelse, Bekymring, Consequence/konsekvens
A B C modellen Fx: Anerkendelse: Jeg kan forstå på dig, at du umiddelbart tænker, at uddannelse ikke er noget for dig, både pga. de erfaringer du har med dig fra folkeskolen og pga. økonomien. Bekymring: Samtidig giver du også udtryk for, at du allerede nu i en alder af 35 har problemer med ryggen og jeg kan blive bekymret for, hvis du fortsætter som ufaglært, at du så på sigt ikke vil kunne klare det fysisk C/konsekvens: - og så kan du risikere pludselig - og måske allerede som 40 årig - at stå i en situation, hvor du ikke længere har mulighed for at forsørge dig selv og dine børn, fordi du ikke vil kunne tage de jobs, der måtte være som ufaglært Hvad tænker du om det?
A B C modellen Fx: Anerkendelse: Jeg kan forstå på dig, at du umiddelbart tænker, at uddannelse ikke er nødvendigt, fordi det indtil nu er lykkedes dig hele tiden at få job igen Bekymring: Samtidig kan jeg også blive bekymret på dine vegne fordi det er sådan, at mange af de jobs, du har haft, inden for en kort årrække vil forsvinde eller kræve, at du har nogle andre kompetencer end i dag. Bare se hvad der er sket med jobbet som (xx) C/konsekvens: - så hvis du ikke uddanner dig nu, vil du højst sandsynligt inden for få år at stå i en situation, hvor du ikke længere kan få job som ufaglært og hvor du i mellemtiden også er blevet de år ældre så som jeg ser det, så gælder det om at stå på toget nu..hvad tænker du om det?
Balanceskemaet (ved afvejning af nye muligheder) (Mulighed 1) (Mulighed 2) Fordele: Fordele: Ulemper: Ulemper:
Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Åbne kurser, fx: Den motiverende samtale Samtalen med stressramte Brænd uden at brænde ud Psykiatrivejleder - Efteruddannelse i rådgivning af psykisk sårbare Arbejdspladskurser Supervision
Litteratur Mabeck, Carl Erik: Introduktion til den motiverende samtale,2005 Humle, Anne Suzette: En samtale to vindere, 1997 Miller, William R m.fl: Motivationssamtalen, 2004 Stelter, Reinhard: Coaching læring og udvikling, 2002 Christiansen, Birgitte Wärn: Fra konflikt til løsning, 1999 Christiansen, Birgitte Wärn: Kort og godt om stress, 2007 Revstedt, Per: Motivationsarbejde Dall, Mads Ole m.fl.: Slip anerkendelsen løs appreciative inquiry i organisationsudvikling
Opsamling og afrunding Tak for i dag