Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt grundlag for at arbejde som en idrætsog sundhedsinstitution. Personalegruppen har i perioden april 2007 til januar 2008 gennemgået et kursusforløb på 40 lektioner i idræt og sundhed tilrettelagt og gennemført af Jette Lindgaard og lektor Bent Vigsø, UCVest. Formålet med kursusforløbet har været at skabe rammerne for en sund, aktiv, sjov og glædesfyldt hverdag, hvor idræt og sundhed er en integreret del af institutionens pædagogik og pædagogiske praksis. Hvad er en idræt og sundhedsinstitution For os er en idræt og sundhedsinstitution en institution, hvor idræt og sundhed er en integreret del af pædagogikken. Det vil sige en institution, hvor pædagogisk idræt er metoden til at opfylde de pædagogiske mål. Hvad er pædagogisk idræt Formålet med pædagogisk idræt er at skabe en kultur, hvor læring foregår gennem krop og bevægelse. PÆDAGOGISK IDRÆT BESTÅR AF TRE ELEMENTER: IDRÆT LEG BEVÆGELSER Løb Grundlege Grundmotorik
Kast Rollelege Puls og Rytme Færdigheder Regellege Koordination Kamp Sanser FOKUSPUNKTER: Idrætspædagogikken arbejder ud fra 4 fokus punkter, sociale, fysisk, kognitiv og psykisk. Den kognitive udvikling: Pædagogisk idræt bruges til at udfordre og stimulere børnenes kognitive færdigheder: tænkning, problemløsning, hukommelse, orienteringsevne, regelforståelse, sprog, fantasi og kreativitet mm. Den sociale udvikling: Pædagogisk idræt bruges til at udfordre og stimulere børnenes sociale færdigheder: samarbejde, kropssprog, opmærksomhed på andre, hjælpsomhed, konflikthåndtering mm. Den fysiske udvikling: Pædagogisk idræt bruges til at udfordre og stimulere børnenes fysiske færdigheder: Grundbevægelser, balance, koordination, finmotorik, udholdenhed, de primære sanser mm. Den psykiske udvikling: Pædagogiske idræt bruges til at styrke den psykiske udvikling hos børnene. Kropsbevidsthed, behov, identitet, selvværd, selvtillid og følelser mm. DE TRE LÆRINGSRUM: Læringen omkring den pædagogiske idræt er bygget op omkring det uformelle rum og det uformelle rum. Det formelle rum: 1. Læringsrum. Voksen barn. Den voksne går foran barnet Den voksne styrer børnenes aktivitetsforløb. Her opstiller den voksne målene for aktiviteterne og definerer indholdet. Eksempelvis en aktivitet der stimulerer børnenes sociale kunnen
Det uformelle rum: 2. Læringsrum. Barn voksen. Den voksne går ved siden af barnet Børnene definerer selv aktivitetens ramme og indhold og har mulighed for at eksperimentere, fundere, overveje og afprøve mulighederne. Den voksne støtter og vejleder børnene, når der er behov for dette, eller indgår i legen på deres præmisser. 3. læringsrum. Barn barn. Den voksne går efter barnet Børnene leger sammen uden den voksne, og den voksne har mulighed for at iagttage børnenes aktiviteter. Hvordan vil vi arbejde med pædagogisk idræt i PÆDAGOGISKE PRINCIPPER: Leg og læring krop og bevægelse er uadskillelige størrelser. Barnet oplever sig selv og sin krop ved at bevæge sig, ligesom det oplever og erfarer verden gennem kroppen og sanserne. Når barnet bruger sin krop stimuleres deres sanseapparat og de lærer nyt vi ønsker derfor at barnet skal være aktiv så længe som muligt både indenfor og udenfor. Barnet skal gynge, hoppe, hinke, løbe, tumle, klatre osv. hver dag. Barnet leger og lærer ved at udfolde sig på de præmisser som er typiske for dets alderstrin. Læring er en proces hvor barnet tilegner sig viden og kunnen gennem de erfaringer, det gør sig i samspil med andre altså i legen. Barnet er kompetent og kan være sin egen lærer, ligesom det kan lære gennem andre børn og ved at spejle sig i de voksne. Vi skaber derfor rammer for børnene, der tilgodeser både strukturerede aktiviteter og muligheden for selv at vælge og for at udfolde sig frit. De voksne respekterer børnenes leg og fungerer vejledende, inspirerende og støttende. De voksne er opmærksomme på at være gode identifikationsmodeller for børnene, de deltager og handler aktivt, de udforsker verden sammen med børnene og er opmærksomme på det enkelte barns ønsker og behov. At være en idrætsbørnehave betyder en stadig udvikling af de fysiske rammer, såvel indendørs som udendørs på legepladsen. Det er vigtigt, at de fysiske rammer giver plads og inspiration til bevægelse, ligesom de skal appellere til barnets sanser og nysgerrighed. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV: Pædagogisk idræt giver mulighed for at tilrettelægge særlige læringsforløb for børn med særlige behov. Så alle børnene bruge både deres svage og stærke sider for herigennem, at opleve at de gør en forskel. Og at de kan bidrage til fællesskabet på trods af deres vanskeligheder. Der betyder at børnene bliver klar over deres egne og andres grænser og bliver dermed mere tolerante overfor andre mennesker.
VORES OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL: At give mulighed for at børnene udvikler sig gennem pædagogisk idræt, kognitiv, socialt, fysisk og psykisk. At give børnene mulighed for at udvikle personlige kompetencer ved at bruge kroppen til fysisk udfoldelser. VORES DELMÅL: At børnene føler glæde ved bevægelse At børnene har lyst og mod til bevægelse og nye udfordringer At børnene er selvhjulpne At børnene er kropsbevidste At børnene har sunde og gode vaner At børnene har gode legerelationer DELMÅL: AT BØRNENE FØLER GLÆDE VED BEVÆGELSE De fleste børn er spontant meget fysisk aktive, men udsættes ofte for en kultur, der inaktiverer. Børn skal opleve anerkendelse og have tilgodeset deres naturlige behov for bevægelse. De skal have mulighed for at udvikle deres naturlige glæde ved bevægelse og fysisk aktivitet. Børn skal understøttes og opmuntres i deres spontane aktivitet og opleve livsglæde. Glade børn lærer bedst. Vi ønsker at alle børn er glade, at de trives med sig selv og andre, og at de kan bevæge sig fri og ubesværet med masser af overskud til at lege og lære. DELMÅL: AT BØRNENE HAR LYST OG MOD TIL BEVÆGELSE OG NYE UDFORDRINGER: Børn er nysgerrige af natur og har lyst til at udforske verden. De vil hele tiden opleve og lære nyt om sig selv og sine omgivelser. Men det kræver et trygt miljø, hvor de møder udfordringer, der passer til deres alder, udvikling og personlighed. Vi arbejder derfor med at op- og nedjustere legene, så alle børn er inkluderet og udfordret i legen. Er legen for svær, vil børnene opleve nederlag og bevægelsesglæden vil forsvinde. Er den for nem, vil barnet kede sig og trække sig fra legen. DELMÅL: AT BØRNENE ER SELVHJULPNE: At være selvhjulpen betyder at kunne selv. At kunne selv giver selvværd og følelsen af succes. At kunne selv udvikler og motiverer børn til at gå i gang med nye udfordringer. At kunne selv gør, at barnet ikke hele tiden skal vente på hjælp fra andre. At kunne selv giver overskud til at hjælpe andre. Vi opfordrer hele tiden børnene til selv at gøre alt det, vi ved de kan. Vuggestuebørn vil selv kan selv, så der handler det mest om at give plads og tid til selvstændigheden. Børnehavebarnet er ikke altid lige så motiveret, så her gør vi selvhjulpenheden til en leg.
Der er masser af fin- og grovmotorisk træning i at få lov til at prøve selv. F.eks. er det godt for finmotorikken at få lov til at bøvle lidt med en knap eller en lynlås. Ligeledes er det godt for grovmotorikken at få lov til at øve sig i at kravle op og ned af stolen. DELMÅL: AT BØRNENE ER KROPSBEVIDSTE: Det er en vigtig forudsætning for et barns personlighedsudvikling at kunne fornemme sin egen krop og hvad den kan bruges til. Barnet finder gradvist ud af, at det kan styre og koordinere sine bevægelser, krop, arme og ben, sådan som man ønsker det. Blandt børn har fysiske og motoriske færdigheder høj præstige. Sansning og oplevelse af egen krop, samt måden hvorpå barnet er til stede i verden, er afgørende for, hvordan barnet har det med sig selv. Det giver velvære og energi at bruge sin krop, og det har betydning både fysisk, psykisk og socialt. Børnene skal op leve glæd en ved, accep t af og f orst åelse f or d eres egen krop. Bevægelse og sansning hænger sammen. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang. DELMÅL: AT BØRNENE HAR GODE OG SUNDE VANER: Sundhed er mere end gulerødder og løbeture. Det handler om, at børnene har det godt og udvikler lysten og evnen til at træffe sunde valg. De gode vaner grundlægges allerede i børnehavealderen. Sundhed er med til at give livskvalitet. Børn skal lege sig til sunde vaner. I børnehøjde er der 5 huskeråd: 1. Vær gode kammerater. 2. Leg, løb, hop og dans hver dag. 3. Spis dig mæt i sund mad. 4. Drik vand når du er tørstig. 5. Vask hænder tit. DELMÅL: AT BØRNENE HAR GODE LEGERELATIONER: En vigtig egenskab i sociale kompetencer er, at kunne knytte venskaber. Legen lærer børnene at indgå i flere forskellige legerelationer, og fastholde dem. Gennem legerelationer lærer børnene at, respektere hinanden og behandle hinanden ligeværdigt. Dermed lærer børnene egne og andres grænser at kende, og lærer at kunne sige til og fra. Barnet lærer at vende negativ kontakt til gode og positive kontaktformer.
Vi opretholder pædagogisk idræt i det daglige arbejde ved at: HAVE PÆDAGOGISK IDRÆT PÅ DAGSORDEN: Vi vil arbejde målrettet med et af idræts pædagogikkens fokusområde i ca. tre måneder af gangen. Derudover skal vi arbejde med to indsatsområder: Primære sanser og At få pulsen op Pædagogisk idræt er altid på dagsorden på vores personale- og stuemøder, hvor vi f.eks. vil diskutere: Hvordan tænker vi pædagogisk idræt ind? Hvordan bruger vi idrætten til at nå børnene? Hvordan bruger vi pædagogisk idræt i udetimerne? HØJNE OG OPRETHOLDE FAGLIGHEDEN FOR PÆDAGOGISK IDRÆT: Vi anvender didaktik, hvor vi planlægger, kvalificerer og målretter vores aktiviteter og derefter bruger evaluering til at højne den idrætspædagogiske faglighed. Vi bruger bl.a. SMTTE-modellen, motoriske kørekort VI BRUGER KOLLEGIAL SPARRING OG SAMARBEJDE: Vi inspirerer, støtter og lærer af hinanden i det daglige pædagogiske arbejde, da denne opbakning har stor betydning for, at vi får hverdagen til at hænge sammen. VI DOKUMENTERE DET IDRÆTSPÆDAGOGISKE ARBEJDE: Vi synliggør vores idrætspædagogiske arbejde, hvor vi profilerer os udadtil, samtidig med at vi visuelt og skriftligt højner fagligheden ved at sætte ord på dét, vi gør. Vi bruger f.eks. ophængte måneds- og ugeplaner på stuerne, nyhedsbreve, pjecer til nye forældre, billeder og tekst til opslag på stuerne og hjemmesiden til at synliggør det idrætspædagogiske arbejde, som vi laver.
SMTTE- model Tema: Idræt og sundhed SAMMENHÆNG MÅL Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Overordnede mål: At give mulighed for at børnene kan udvikle sig gennem pædagogisk idræt, kognitiv, socialt, fysisk og psykisk At give mulighed for at børnene kan udvikle personlige kompetencer ved at bruge kroppen til fysisk udfoldelser. Delmål: At børnene føler glæde ved bevægelse. At børnene har lyst og mod til bevægelse og nye udfordringer. At børnene er selvhjulpne. At børnene er kropsbevidste. At børnene har sunde og gode vaner. At børnene har gode legerelationer. TILTAG Metoder: Vi giver børnene en forståelse for kroppen, gennem forskellige fysiske aktiviteter. Vi er støttende/engagerede/deltagende rollemodeller. Vi giver b ørnene m ulighed f or et god t udeliv. Vi giver m ulighed f or en god søvn. Vi vil give b ørnene t id, nærvær og anerkend else. Vi taler med både børn/forældre om sunde kostvaner. Vi vil skabe en kultur omkring sundhed og god hygiejne. Vi vil skabe et godt børnemiljø. Vi vil arbejde med Fri for mobberi Aktiviteter: Morgengymnastik. Ture ud af huset. Introduktion til idrætsgrene. Sansestimulation. Leg med motoriske redskaber. Leg og aktiviteter på legepladsen. Klippe, klistre, male og tegne. Sanglege og dans. Afslapning og massage. Boldspil.
TEGN EVALUERING At børnene er aktive i bevægelseslegene/aktiviteterne. At børnene tør gå i gang med bevægelseslegene/aktiviteterne. At børnene har større viden om deres kropsfunktioner. At børnene udtrykker glæde og viser større interesse for fysisk aktivitet. At børnene er bevidste om hvad der er sundt/usundt. At børnene er selvhjulpne. At børnene etablerer sunde fællesskaber med andre. Vi vil evaluere: På stuemøderne efter arbejdet med et fokusområde - Hvilket udbytte havde børnene? - Hvad gik godt? - Hvad kunne være gjort anderledes? Fælles evaluering på personalemøderne. Vi vil dokumentere ved: At lave månedsplaner og ugeskemaer. Hjælp af billeder og beskrivelser. At ligge evalueringen på hjemmesiden formelle rum, hvor det er bevidst igangsatte aktiviteter og den voksne, der er den styrende (voksen-barn relation) og det dokumentation i form af nyhedsbreve og forskellige opslag på stuerne. børnehave betyder en stadig udvikling af de fysiske rammer, såvel indendørs som udendørs på legepladsen. Det er vigtigt, at de fysiske rammer giver plads og inspiration