Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S
Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?
Grunde til øget fokusering på unge og museer Ifølge Museumsloven skal museerne være tilgængelige for alle: Ikke kun fysisk, men kulturelt, økonomisk og formidlingsmæssigt. Alle har en demokratisk ret til adgang til kulturarven Museerne har en væsentlig rolle i et demokratisk samfund, hvor livslang læring opfattes som central for at sikre alle deltagelse Uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle i opkvalificeringen af de unges museumsbrug Kunst og kultur rummer nøgle til viden, udvikling, kulturforståelse, anerkendelse og demokratiske fællesskaber
Unges brug og ikke-brug af museer En kvalitativ undersøgelse baseret på: Internationale erfaringer og forskning Hvilke udfordringer står museerne overfor ifølge de unge selv interview med brugere og ikke-brugere Hvilke barrierer er der påmuseerne interviews med museumsledere Følgegruppe
Tre casebyer i Danmark
Tiltag påmuseerne i de tre byer: Kommunens kulturpolitik medvirker til et mere varieret kultur- og fritidsudbud for unge Randers: samarbejder ud af huset som Byens Puls eller Vandet Odense: fælles strategi overfor unge på Brandts samarbejde mellem Odense Bys Museer og den lokal ungdomsskole Roskilde: forsøger at styrke samarbejdet mellem byens kulturinstitutioner indbydes og med uddannelsesinstitutioner forskningsbaseret undervisning og formidling i form af Learning Museum påmuseet for Samtidskunst Vikingetidsmuseet formår i højere grad at fange ikke-brugere i form af udendørsaktiviteter Men samlet set er der lav bevidsthed om de tre byers museer påtrods af disse tiltag.
Vandet (2010) BYENS PULS (2010)
Det sker ikke en skid i Randers
Det lokale museum opfattes i mindre grad som en fritidsaktivitet Begge brugergrupper er generelt mere positive over for udenlandske museer; museumsbesøg hører med til at være turist i udlandet Begge grupper er mere tilbøjelige til at benytte museer i andre dele af landet frem for de lokale Lokale museer betragtes kun af særligt interesserede som et fritidstilbud. Interessen for museets indhold er stadig altafgørende! Når de er påmuseet, lægger de vægt påtilgængelighed, interaktivitet, variation samt samfundsmæssig og personlig relevans
De unges museumsopfattelse formes i folkeskolen Mange har deres erfaringer med museer fra uddannelsessammenhænge, og desværre negative erindringer fra besøg i folkeskolen fx en dårligt forberedt lærer, uengageret og rutinepræget omvisning eller gruppekulturen i skoleklassen De dårlige oplevelser former de unges forventninger til museerne og forårsager fravalg af museer senere i livet Ikke-brugerne har forældede og konservative forestillinger om museumsinstitutionen MEN: Gode oplevelser højner forventninger om museet som et interessant læringssted også i deres fritid
De unge er impulsive i fritiden og formes af deres netværk De unge planlægger mindre og er mere impulsive i deres fritidsaktiviteter De er styret af deres netværk, og derfor betyder personlig indgange meget Bl.a. på grund af impulsivitet, påvirker museernes åbningstid også fravalget Derfor skal museerne være synlig og til stede Museerne er for lidt synlige, der hvor de unge er: påbyens uddannelsesinstitutioner og i det offentlige rum. Traditionel markedsføring fastholder de unge i deres forholdsvis konservative syn påmuseet
God formidling inddrager og skaber rum til det sociale De unge vil gerne inddrages i formidlingen samt interaktion med det udstillede direkte kontakt under besøget og kun i begrænset omfang brug af digital teknologi i formidlingen en formidling, som overlader en vis grad af refleksion hos den unge selv De unge vil gerne dele deres museumsoplevelse tolke og reflektere over oplevelsen, fordi det gør museumsbesøget mere vedkommende Derfor sker et fravalg af museet ogsåofte, når de unge ikke kan forbinde deres livsstil og deres vennekreds med museerne
Det er afgørende for de unge at føle sig velkomne De uskrevne regler begrænser Museumsbesøget kræver forhåndsviden, og det holder de unge tilbage Men museet må ikke blive underholdning for underholdningens skyld Begge brugergrupper opfatter museerne som et læringssted mere end underholdning Derfor bryder de sig ikke om aktiviteter, som lefler for unge Savner aktiviteter, der understøtter socialt samvær og aktiviteter, der er dristige og engagerende i deres indhold De unge distancerer sig generelt fra aktiviteter, der har med børn at gøre
Hvilke barrierer er der pådanske museer? Hvilke barrierer findes på museerne? Ifølge museerne selv
I forhold til det vi skulle bruge til at markedsføre os eller til at lokke dem ind, så kunne vi næsten køre dem ind i guldkaret.
Museerne opfatter de unge som en svær gruppe med mange forskellige behov Museumslederne opfatter de unge som kritiske brugere, som er svære at fastholde, og som befinder sig i en livsfase, hvor det traditionelle museum ikke har en chance, men omvendt har de unge ogsåen del negative billeder af museerne. Der er mange forskellige ungesegmenter, der alle har deres forskellige behov, og museerne opfatter det derfor som et stort arbejde at udvikle kvalificeret formidling til de mange mindre grupper og ressourcekrævende Museerne mangler midler og personale til at løfte formidlingsopgaven til de unge og savner viden om de unge og kompetencer inden for de sociale og digitale medier
Alle museer i undersøgelsen formidler til unge, men primært i en formel læringssammenhæng
Ungeaktiviteter i fritiden kræver inddragelse af de unge og øger deres interesse Vi ønsker med dette projekt at skabe denne forbindelse mellem de unge og kulturinstitutioner hvor de unge gennem projektet både skal skrive / fotografere / filme etc fra udvalgte kulturarrangementer, men ogsåvære med til at give feedback til institutionerne omkring formidling osv. Der etableres en blog hvor de unges kulturanmeldelser, interviews, film og fotos etc. kan deles og resten af byens unge kan derigennem ogsåfåstørre viden om byens kulturtilbud og muligheder. Projekt Kulturredaktionen i Roskilde i 2011: Samarbejde mellem Museet for Samtidskunst, Roskilde Bibliotekerne og spillestedet Gimle
Fokus påunge forudsætter ændring af museets arbejdsform Museumslederne oplever, at de unge mangler forudsætninger for at bruge deres museer omvendt har museerne svært ved at slippe autoriteten Formidlingen varetages ofte af udvalgte medarbejdere og mangler at blive tænkt med i museets samlede formidlingsstrategi Ildsjæle er drivkraft: Enkelte medarbejdere og individuelle netværk, som muliggør nye samarbejder og udvikling Men Når de unge inddrages, ser de påmuseet med friske øjne og kan dermed være med til at gøre museet som sted relevant for andre end dem selv.
De unges stemmer