Unge-strategi for Aalborg Kommune 2013-14



Relaterede dokumenter
Ungestrategi Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Unge-strategi for Aalborg Kommune

Arbejdsform for Unge-strategiens ledergruppe

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Politik for unges uddannelse og job

Aalborg Kommunes Unge-strategi

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Aalborg s Unge-strategi

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Tværgående indsats for ledige unge

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Beskæftigelsesplan Jobcenter Jammerbugt

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Ungestrategi Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Beskæftigelsesplan 2016

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Ungestrategi Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015

Aftale mellem UU Aalborg og Familieog Beskæftigelsesforvaltningen om indsatsen for at få flere årige i uddannelse

Holstebro Kommunes integrationspolitik

R A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016.

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato:

Ansøgning om støtte til fritidsjobindsats

Udfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

EUD 10 Erhverv og Sundhed

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Unge-strategi for Aalborg Kommune

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

En styrket indsats over for unge ledige

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2011

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Bilag til styrelsesvedtægten

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Statusnotat Ungeindsats 2011

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Virksomhedsplan. UU-Aalborg 2012/13

Ungestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Frivilligrådets mærkesager

Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland Tillægsansøgning

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Strategi for en tværgående ungeindsats

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

Velfærdsforvaltningen forslag til organisationsstruktur

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: Mødested: Mødelokale 1

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 S. 1

SKOLEPOLITIK

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Transkript:

Unge-strategi for Aalborg Kommune 2013-14 Aalborg Kommune 20.12.2012

2 Indhold Indledning... 3 1. Fundamentet for vores arbejde... 4 2. Målet er flest mulige får en uddannelse... 5 3. Flest mulige unge skal påbegynde en uddannelse... 8 Samarbejdet med den unge, forældrene og øvrige netværk... 8 Vejledning, der virker... 9 Øget kendskab til erhvervslivet inden uddannelsesvalg... 10 Flere unge i Erhvervsuddannelserne... 11 4. Flest mulige skal gennemføre... 13 Forebyggelse af frafald i uddannelsen... 13 Fleksible forløb i uddannelsen... 14 Garanti på tværs af uddannelsesforløb... 15 5. Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang... 16 Et stærkt samspil mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU... 16 Forberedelse til uddannelse... 17 Særlig indsats for sårbare unge... 19 Mere synlighed omkring tilbud til unge med særlige behov... 20 6. Vi vil styrke samarbejdet om de unge... 21 Unge-området på det politiske landkort... 21 Unge-strategiens leder-gruppe... 21 Unge-strategiens vejleder-forum... 23 Viden om udviklingen på unge-området... 23 Udfordre systemtænkningen... 23 7. Sammenfattende foreslås det... 24 Appendikser... 28

3 Indledning Dette er forslag til 2. udgave af Aalborg Kommunes unge-strategi, der hermed sendes i offentlig høring. Unge-strategien handler om alle unge i Aalborg. Formålet med unge-strategien er at sikre, at flest mulige unge får mulighed for at tage en uddannelse og at sikre et solidt samarbejde omkring dette. Unge-strategien er udarbejdet af aktørerne på unge-området. Med strategien sættes der spot på målene og rammen for samarbejdet mellem de centrale aktører på unge-området i Aalborg. Strategien er langt hen ad vejen en videreførelse af de mål og principper, som også blev lagt fast i den første unge-strategi, men der er lagt vægt på at få gjort strategien mere dækkende og operationel. Uddannelse er både på kort og lang sigt den sikreste måde at få fodfæste i voksenlivet, derfor er uddannelsesmålet helt centralt. Unge-strategiens fokusområde ligger på målet om at sikre 95 % af de unge en ungdomsuddannelse. Aldersmæssigt ligger hovedvægten på indsatsen for 15-24 årige. Det er især i disse år, at det er muligt at arbejde med uddannelsesmålet, før de fleste unge for alvor stifter familie. Der er dog på en række områder overlap både til folkeskolen og til tiden efter ungdomsuddannelserne. Unge-strategien skal ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes øvrige politikker og strategier. Her tænkes særligt på Børne og Unge-politikken, Trivselsindsatsen, Strategien for udsatte Børn og Unge, Integrationspolitikken, og Handicappolitikken. I forhold til regeringens mål om at 60 % af en årgang skal have en videregående uddannelse, henvises til Aalborg Kommunes Uddannelsesstrategi. Unge-strategien er udarbejdet af på baggrund af et fælles møde mellem Unge-strategiens ledergruppe, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget samt Skole- og Kulturudvalget. Herefter har der været holdt et møde med Aalborgs unge-byråd. Herefter har Unge-strategiens ledergruppe udarbejdet et forslag, der har været behandlet i de tre politiske udvalg og været i offentlig høring. Strategien gælder for årene 2013-2014.

4 1. Fundamentet for vores arbejde Unge-strategien er mere end et stykke papir. Det er først og fremmest et partnerskab mellem de centrale aktører på unge-området i Aalborg. Det er et partnerskab, der bygger på, at kendskab, gensidig respekt og tillid er forudsætninger for fortsat at styrke og udbygge samarbejdet med hinanden. Udgangspunktet er både at styrke samarbejdet med de unge og samtidig at styrke samarbejdet om de unge. Vores fælles principper er Unge i uddannelse med respekt for den unge Den unge, den unges forældre og øvrige netværk er omdrejningspunktet Unge møder troværdige voksne Pligt til at handle i forhold til den unge og skabe sikre overgange for den unge Helhed, partnerskab, samarbejde og koordinering er grundlaget Langsigtet perspektiv forudsætter bredde i mulighederne Opgør med systemtænkning En forudsætning for dette partnerskab er, at lederne har forpligtet sig i forhold til ungestrategien og samarbejdet herunder at udbrede principperne til ledere og medarbejdere i egen organisation. Det er i mødet mellem den enkelte medarbejder og den unge, at unge-strategien reelt skal bevise sin værdi.

5 2. Målet er flest mulige får en uddannelse Udgangspunktet for unge-strategien er, at alle unge, som med den rette hjælp kan gennemføre en uddannelse, får en ordinær ungdomsuddannelse. Folketinget har besluttet, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Målet i Aalborg er i forlængelse af dette at mindst 95 % er parate til at begynde i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen at der er øget fokus på erhvervsuddannelserne at flest mulige unge gennemfører den ungdomsuddannelse, som de er startet på at de unge, der ikke umiddelbart er parate, tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet at alle 15-24 årige er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet Flest mulige unge skal påbegynde en uddannelse De fleste unge vil gerne have en uddannelse, og Unge-strategiens mål er, at alle unge, der overhovedet er i stand til det, skal have muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis den unge har motivationen for det, og ønsket er realistisk, er det vigtigt, at de kommer i gang. Alle erfaringer viser, at det er nemmere at gennemføre en uddannelse, hvis man kommer hurtigt i gang. Vi skal ikke vælge for de unge, men vores mål er, at alle unge får den nødvendige viden og kompetence til at træffe velovervejede og personlige valg vedrørende deres fremtidige uddannelse og job. Derfor er det vigtigt, at flest mulige unge allerede i grundskolen, udover de nødvendige faglige kompetencer, også har fået en bred og dækkende vejledning i forhold til valg af uddannelse. Udover, at uddannelse er en vej til at få en plads på arbejdsmarkedet, skal de unge også opleve, at der er en mening med uddannelse, at de er del af et fællesskab, og at de udvikler sig som mennesker.

6 Fokus på erhvervsuddannelserne I fremtiden bliver der mangel på uddannet arbejdskraft. Mulighederne for ufaglærte eller personer alene med en studentereksamen vil derimod være begrænsede. Der vil blive mangel på såvel faglig som akademisk uddannede medarbejdere. Det er derfor også vigtigt, at de unge, der har interessen og evnerne, tilskyndes til at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Flest mulige unge skal gennemføre Alle unge kan løbe ind i forhold, der vanskeliggør deres uddannelsesforløb. Udgangspunktet for unge-strategien er, at flest mulige skal gennemføre det forløb, som de starter på. En forudsætning er naturligvis, at den unge har modtaget en god og dækkende vejledning inden valg af uddannelse. Hvis en ung får brug for særlig støtte, er det vigtigt, at den gives så tæt på et normalt uddannelsesforløb, som overhovedet muligt dvs. i uddannelsen. For enkelte unge kan et uddannelsesforløb indebære omvalg. Det er naturligt, men det skal undgås, at der er unge, der tabes i den forbindelse. Der skal derfor skabes gode overgange mellem uddannelserne, således at de unge ikke tabes. Det skal prioriteres, at der er praktikpladser til de unge, så de får en mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Denne mulighed skal blandt andet opfyldes gennem sociale klausuler, samt forbedring af skolepraktikken og samarbejdet med de private erhverv. Forberedelse til uddannelse De fleste unge har en drøm om en uddannelse på langt sigt. Alle er dog ikke parate til at gennemføre en uddannelse lige efter grundskolen. Chancen for at gennemføre en uddannelse er større, hvis man er motiveret og parat. Nogle ønsker dog at få et arbejde, andre er skoletrætte og vil vente. Vi skal derfor turde tænke langsigtet og give de unge, der har brug for, det rum til at finde deres vej ind i uddannelse. Derfor skal vi sikre, at der i Aalborg altid findes en udbygget palet af tilbud, der kan forberede de unge til uddannelse. Alle skal i gang En del unge giver udtryk for, at de bare vil have et job. Det er der mange, der også selv kan skaffe sig. I en situation med stor ungdomsarbejdsløshed er der dog en risiko for, at der er unge, der taber kampen om de ledige jobs. For de unge, der ikke evner at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er der en fare for, at de ikke kommer i gang med noget. Navnlig i en situation med høj ungdomsarbejdsløshed, er det en reel fare.

7 For andre unge dækker fravalget af uddannelse i virkeligheden over andre problemer. Det kan være personlige, familiemæssige eller andre problemer. Det skal undgås, at der er unge, der havner i en passiv venteposition eller tabes mellem systemerne. Det er vigtigt, at unge, der af den ene eller anden årsag ikke er i gang med uddannelse tilbydes uddannelsesforberedende forløb. Har den unge problemer, der gør, at andre indsatser er nødvendig, er det vigtigt, at der sideløbende arbejdes med uddannelsesmålet.

8 3. Flest mulige unge skal påbegynde en uddannelse Samarbejdet med den unge, forældrene og øvrige netværk Unge-strategien bygger på den værdi, at der altid skal tages udgangspunkt i den enkelte unge. Alle erfaringer viser, at de unges forældre spiller en stor rolle i de unges uddannelsesvalg. Et godt samarbejde med forældrene er derfor vigtigt for at sikre både et kvalificeret uddannelsesvalg og at de unge gennemfører de uddannelser, som de er kommet ind på. Det er vigtigt, at inddrage forældrene i vejledningen og tilbyde forældrene et godt kendskab til uddannelsesområdet. Forældrene har kompetencer, livserfaringer og viden om den enkelte unge, som bør indgå i vejledning og uddannelse af de unge. Det kan også være en god ide, at uddannelsesinstitutionerne inddrager forældre efter at den unge er fyldt 18 år. Det forudsætter naturligvis den unges samtykke. Der er unge, der ikke er så tæt på deres forældre. I det tilfælde er det vigtigt, at den unge får mulighed for at inddrage andre, som den unge opfatter som troværdige rollemodeller. Samarbejdet med forældre og øvrige netværk skal styrkes ved At forældrene og evt. andet netværk aktivt inddrages i vejledningen af de unge både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. At forældrene efter aftale med de unge inddrages i kritiske vejledningssituationer f.eks. ved højt fravær eller lignende.

9 Vejledning, der virker Målet er At alle unge kender deres muligheder for uddannelse og ved, hvor de kan hente hjælp og vejledning, hvis de har spørgsmål At alle unge gives mulighed for at udvikle deres uddannelsesparathed og motivation for ordinær uddannelse At alle unge har taget aktiv stilling til deres videre forløb UU er den centrale spiller på vejledningsområdet for de unge op til 25 år. UU har til opgave at sikre kvalitet i arbejdet med de unges uddannelsesplaner og skal sikre, at flest mulige unge er afklarede også i forhold til eget uddannelsesvalg. Uddannelsesplanen er den unges redskab til at reflektere over og planlægge næste skridt mod en ønsket uddannelse. Det er derfor vigtigt, at den unge støttes i at justere uddannelsesplanen, når der er behov for det. Det forudsætter, at de unge aktivt bruger UU, og derfor skal de øvrige aktører, som de unge møder, aktivt understøtte dette. Derfor skal der være løbende dialog mellem UU og aktørerne om indholdet i uddannelsesplanerne, og planerne skal bruges aktivt i jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Det er ofte lærerne/underviserne, der kender den enkelte unge bedst, og der er det vigtigt, at UU trækker på den viden, som såvel lærerne i grundskolen som underviserne på ungdomsuddannelserne har om den enkelte unge. Det er vigtigt, at underviserne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har et godt kendskab på tværs af de to områder. En af vejene hertil er øget fokus på og samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolen f.eks. gennem jobbytte og brobygningsaktiviteter. Dette skal ske ved At den unges aktuelle uddannelsesplan altid indgår, når der skal planlægges konkrete initiativer i samarbejdet med den unge. At det gensidige kendskab hos underviserne i ungdomsuddannelserne og grundskolen styrkes At styrke ung til ung vejledningen, f.eks. via seancer hvor elever fra ungdomsuddannelserne kommer ud i grundskolen og fortæller.

10 Øget kendskab til erhvervslivet inden uddannelsesvalg Målet er At de unge i højere grad kender vilkårene og mulighederne på arbejdsmarkedet som forudsætning for at træffe det rette uddannelsesvalg Det er vigtigt, at både forældre og de unge har et realistisk billede af arbejdsmarkedet, så de kan vælge uddannelse på et kvalificeret og velovervejet grundlag. I den forbindelse er inddragelse af erhvervslivet centralt, og det gælder uanset, hvor de unge befinder sig. Såvel i folkeskolen, de uddannelsesforberedende forløb, i jobcentrets tilbud som i forløbene for unge med særlige behov, skal der være et samarbejde med erhvervslivet. Inddragelsen og samarbejdet med erhvervslivet kan ske på mange måder, f.eks. i kraft af praktik, virksomhedsbesøg og inddragelse af undervisere fra arbejdsmarkedet. Her skal der mere fokus på de positive gevinster, der er ved at inddrage f.eks. tømreren, mureren eller sosu-assistenten i praktiske projekter. I dag er Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) et ikke-skemalagt, men obligatorisk emne, som indgår i undervisningen i de obligatoriske fag i folkeskolen. Der skal arbejdes videre med at styrke dette fag, og der skal fokus på de attraktive sider ved at få en erhvervsuddannelse. Desuden vil det fortsat være muligt at komme i praktik på 8. eller 9. klassetrin. Herudover har vi erfaring for, at det kan være en støtte for de unge i forhold til at gennemføre en uddannelse at have et fritidsjob. Det at have et fritidsjob giver vigtige kompetencer og erfaringer og større selvstændighed hos den unge, forhold som den unge ofte kan drage nytte af i deres uddannelse. De unge, som har svært ved at finde et fritidsjob, kan hente hjælp og støtte hos fritidsjob Aalborg, som netop arbejder med at skaffe unge fritidsjob. Dette skal ske ved At UEA undervisningen i folkeskolen styrkes. At praktik, virksomhedsbesøg og gæsterlærere fra erhvervslivet skal styrkes. At der iværksættes tværfaglige projekter i folkeskolen, der inddrager sprog og metodik fra arbejdsmarkedet. At fritidsjobsindsatsen videreføres og udvikles.

11 Øget fokus på erhvervsuddannelserne Målet er At de unge, der har evnerne til og interessen for at tage en faglært uddannelse, også gør det. At få skabt øget fokus på de attraktive sider ved at tage en erhvervsuddannelse At de unge og deres forældres viden om erhvervsuddannelserne og skolepraktik styrkes Der bliver i fremtiden mangel på faglig uddannet arbejdskraft, fordi store årgange trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at de unge, der har evnerne til og interessen for at tage en faglært uddannelse, også gør det. Manglen på praktikpladser skræmmer mange unge væk. Samarbejdet mellem jobcentret, UU, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet skal styrkes for at skaffe flere praktikpladser. Derudover skal alle aktører bakke op om at give skolepraktikken et imageløft. Skolepraktikken fungerer i praksis godt, og vejledningsindsatsen under skolepraktikken fører for langt de fleste til, at de færdiggør forløbet i en læreplads. Endelig er det vigtigt, at de unge oplever erhvervsskolerne som mere attraktive uddannelsessteder, hvor der er et socialt fællesskab, herunder at faglærerne får et bredere fokus, så deres tilgang til eleverne udover det faglige også omhandler det sociale/trivselen. Det foreslås At kendskabet til skolepraktikken styrkes hos alle vejledere i UU, Jobcentret mv. At indholdet i skolepraktikken fortsat udvikles i samarbejde med virksomhederne f.eks. gennem brug af praktik og oplæring således at det, eleverne foretager sig i løbet af en dag, oftere er reelt arbejde for en virksomhed At jobcentret, erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedets parter forstærker samarbejdet for at hjælpe praktikpladssøgende unge. At udnytte mulighederne for at sammenstykke elevens tid i lære med kortere forløb hos flere små virksomheder, herunder kombinere med skolepraktik. Det åbner for muligheden for, at flere virksomheder kan optage lærlinge.

12 At der indføres sociale klausuler, dvs. at der stilles krav om, at arbejdsgivere, der er leverandører til kommunen, så vidt muligt tager lærlinge. Der skal følges systematisk op på, hvordan ordningen virker. At erhvervsskolerne arbejder videre med at udvikle det sociale aspekt af skolelivet. At kendskabet til mulighederne for at komme i praktik i udlandet styrkes.

13 4. Flest mulige skal gennemføre Forebyggelse af frafald i uddannelsen Målet er Målet er, at flest mulige unge opnår erhvervskompetence ved at gennemføre en ungdomsuddannelse At frafaldet fra ungdomsuddannelserne minimeres Udfordringen for ungdomsuddannelserne er hele tiden, at de befinder sig i et krydsfelt mellem at få alle i gang og samtidig forventes det, at der opretholdes et højt fagligt niveau. Der er de seneste år på uddannelsesinstitutionerne ydet et stort arbejde for at sikre, at flest mulige gennemfører en uddannelse. Det, der i meget høj grad betyder noget for unge i dag, er det sociale. Derfor bør der være stor opmærksomhed på netværksskabelse og skabelse af struktur og rammer, som støtter, at de unge udvikler sociale fællesskaber på uddannelserne og dermed forebygger ensomhed og psykiske problemer. Herudover er det vigtigt, at når unge har brug for særlig støtte, at denne støtte gives så tæt på den unges hverdag i uddannelsen som overhovedet muligt. Via studievejledere, coaches, kontaktlærere, elevmentorer, psykologordninger og lektiehjælp, er der allerede en række tiltag på de forskellige uddannelsessteder. Det er dog også vigtigt, at der er et klart billede hos alle af, hvilken støtte uddannelsesstederne selv kan give, og hvilken støtte som Aalborg Kommune kan bidrage med. Snitfladerne i samarbejdet skal gøres klarere. I den forbindelse er det også vigtigt, at samarbejdet med og om de unge med et handicap er velfungerende. Dette skal ske ved At uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesstrategier løbende følges og drøftes i unge-strategi-gruppen. At det sociale miljø særligt på erhvervsuddannelserne udvikles og styrkes. At Aalborg Kommune i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne får beskrevet snitfladerne og arbejdsdelingen i forhold til unge med særlige behov.

14 Fleksible forløb i uddannelsen Målet er At flest mulige unge gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse De fleste unge ønsker en uddannelse. Nogle har svært ved at tage ansvar for egen læring, og andre har bare brug for mere tid for at kunne lære det samme som andre. På de fleste ungdomsuddannelser foregår der pt. et arbejde med at udvikle undervisningen i forhold til deltagernes forskellige læringsstile. Det sker både som del af særlige forløb eller integreret i den normale undervisning. Viften af fleksible tilbud som f.eks. HG Flex på Aalborg Handelsskole, Erhvervsklar på Tech College og SOSU Flex er med til at sikre, at der er et tilbud til alle. For unge under 30 år der har det svært med traditionel skoleundervisning og har brug for en meget konkret indlæring, kan Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) være en god mulighed. EGU er en to-årig uddannelse med meget praktik på forskellige arbejdspladser og meget lidt egentlig skoleundervisning. Uddannelse kan tages trinvis, hvis man udnytter de mange muligheder i voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. AMU, daghøjskoler og VUC & HF for at opnå studie- og erhvervskompetencer. Endelig er det vigtigt, at unge med nedsat funktionsevne får mulighed for at tage en Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU). Dette skal ske ved At uddannelsesinstitutionerne fortsat udbyder fleksible uddannelsesforløb inden for rammerne af de almindelige uddannelser. At vejlederne er opmærksomme på at bruge mulighederne i EGU, voksen- og efteruddannelsessystemet til at opnå erhvervskompetencer. At blive bedre til at kombinere brug af mentorer og støttekontaktpersoner i forbindelse med unges uddannelse. At STU indgår som en naturlig del af uddannelsesviften, hvor det er relevant.

15 Garanti på tværs af uddannelsesforløb Målet er At udvikle en ny tværgående og fleksibel samarbejdsform på ungdomsuddannelsesområdet, der kan fastholde flere unge i uddannelse Det forventes, at de unge skal være fleksible og omstillingsparate, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det et paradoks, at ungdomsuddannelserne er så silo-opdelte, som det rent faktisk er tilfældet. Et uddannelseforløb betyder øget indsigt ved den unge, og det betyder også nogle gange et ønske om at vælge om. Som systemet er i dag fører det til afbrudte forløb. Meget kan gøres inden for rammerne af de eksisterende tilbud, hvis mulighederne bruges fleksibel. Det handler om at tænke på tværs af hinandens tilbud til gavn for den enkelte unge. I Silkeborg har aktørerne på unge-området i fællesskab etableret en Garanti-skole. Garanti-skolen er ikke en fysisk enhed, men i lighed med Aalborg Unge-strategi et partnerskab mellem aktørerne på området. Her er grundprincippet, at der er indgået samarbejdsaftaler mellem aktørerne, der betyder, at de unge vejledes direkte over i anden uddannelse eller uddannelsesforberedende tilbud som f.eks. produktionsskole eller ungdomsskole. De unge har fået en garanti om, at de i princippet ikke kan falde ud af uddannelsessystemet, forudsat at de selv er motiverede for uddannelse. Tankegangen om Garanti-skole-samarbejdet er på mange måder en naturlig videreudvikling af det partnerskab, som Aalborg Kommunes unge-strategi bygger på. Den systematik og arbejdsform, som bruges i Silkeborg kan tjene som inspiration for at få etableret noget lignende i Aalborg. Dette skal ske ved At der arbejdes med at udvikle et garanti-skole-samarbejde i Aalborg.

16 5. Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Et stærkt samspil mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU Målet er At det daglige praktiske samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU fortsat udvikles og styrkes Samarbejdet mellem UU og tilbuddene i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, dvs. Jobcenter, Socialafdelingen, familiegrupper, Center for Børn, Unge og Familier og Center for Voksne, er centralt, når det gælder om at få flest mulige unge i uddannelse. Derfor er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem UU og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (se Appendiks B) som bygger på unge-strategiens værdi-sæt. Formålet med aftalen er at sikre, at Samarbejdet ligger i forlængelse af principperne for unge-strategien Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU koordinerer uddannelsesvejledningen for alle unge mellem 15 og 25 år. Uddannelsesplanen er udgangspunktet for samarbejdet med den unge. Jobcentret så vidt muligt udarbejder jobplaner med udgangspunkt i den unges uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde med UU. Udvekslingen af oplysninger om den unges forløb kan ske elektronisk mellem UU og Jobcentret, således at parterne er opdaterede på den unges situation.

17 Forberedelse til uddannelse Målet er At de, der ikke er kommet i gang med en uddannelse straks tilbydes uddannelsesafklarende forløb målrettet tilbagevenden til uddannelse Formålet er at give de unge de nødvendige kompetencer og studieparathed, der gør, at de kan gennemføre en uddannelse. Indsats for de 15-17 årige Det er vigtigt, at de unge 15-17 årige, der efter folkeskolen, ikke er kommet i gang med uddannelse eller job, hurtigst muligt kommer i gang med aktiviteter, der forbereder dem til uddannelse. De 15-17 årige skal følge deres uddannelsesplan. Uddannelsesplanen kan justeres løbende. Uddannelsesplanen kan indeholde mange forskellige elementer udover uddannelse - det kan være job, praktik, produktionsskolen, UngAUC, brobygning mv. Kommunen er forpligtet til at følge op på om den unge følger uddannelsesplanen, og kommunen skal stille uddannelsesforbederende tilbud til rådighed.. Indsatsen for de 18-29 årige kontanthjælpsmodtagere I forbindelse med vedtagelsen af den første unge-strategi besluttede Beskæftigelsesudvalget endvidere at styrke aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsgruppen helt op til 29 år med det formål at få dem i gang med aktiviteter, der kan lede hen imod uddannelse eller evt. job. Typisk vil unge i aldersgruppen 18-29 år, der ikke er i gang med en uddannelses eller arbejde, henvende sig til jobcentret for at få kontanthjælp. Målet er, at en ung, der henvender sig til kommunen så vidt muligt vejledes i uddannelse. De unge, der har en startdato på en uddannelse og søger om korterevarende kontanthjælp, vejledes til at få et midlertidigt arbejde. Mange unge er ikke klar over, at de med relativt få timers arbejde kan tjene lige så meget som på kontanthjælp. De unge, der ikke har en klar plan, tilbydes afklarende og uddannelsesrettede aktiviteter. Jobcentret samarbejder med UU om et uddannelsesafklarende forløb for de unge, der har brug for dette. I arbejdet inddrages de unges uddannelsesplan. UU-vejlederens vurdering af den unges uddannelsesparathed indgår i den plan, som den unge og jobcentret herefter udarbejder. Som hovedregel skal unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse gennemføre denne på ordinære vilkår med SU og/eller elevløn. Jobcenter Aalborg skal kun bevilge kurser og uddannelsesaktiviteter, der understøtter, at deltagerne opnår et kompetenceniveau, der muliggør, at de pågældende kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

18 Kvalitetsudvikling af de uddannelsesforberedende forløb Såvel UU som Jobcentret råder over en meget bred vifte af særlige tilbud (Se Appendiks A) f.eks. afklarings- og vejledningsforløb, EGU, ungdomsskolen, daghøjskoler, produktionsskoler, TAMU, AMU og VUC. Hvilket tilbud der er relevant, afhænger bl.a. af den unges alder, behov mv. Udfordringen er på den ene side at sikre tilbud tilpasset alle unge-grupperne og på den anden side at undgå, at der iværksættes parallel-tilbud. For at få mest mulig effekt er det vigtigt at placere tilbuddene der, hvor finansieringen og resultaterne er bedst. Der vil fremover blive lagt vægt på at styrke læringsperspektivet i de uddannelsesforberende forløb herunder, at de unge i højere grad får dokumentation for, hvilke kompetencer de har tilegnet sig. En realkompetenceafklaring er vigtig, fordi mange unge har kompetencer, som de ikke er bevidste om, eller som de mangler papirer på, fx i forbindelse med optagelse på uddannelse. Det er vigtigt, at tilbuddene til unge fra omkring 15-års alderen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats. De unge skal forberedes til, at de snart er voksne, og her er det vigtigt uanset hvad de unges barriere er, at der er fokus på det hele liv. Der skal som udgangspunkt arbejdes med parallelle indsatser i forhold til uddannelse, arbejde, familie og fritid. Erfaringerne fra de to projekter Uddannelsesløft og jobcentrets projekt om virkningsevaluering i aktiveringsforløb vil indgå i det videre arbejde. Dette skal ske ved At alle unge mellem 15-17 år der ikke er i uddannelse, er i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter. At alle unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18-29 år som udgangspunkt skal være i gang med et aktivt tilbud primært målrettet uddannelse eller sekundært job. o nytteaktivering benyttes som et tilbud til de unge, der skønnes at have en realistisk plan inden for de nærmeste 2 4 måneder o herudover gives tilbud om uddannelsesmotiverende og afklarende kursusforløb, evt. suppleret med uddannelsesrelevant virksomhedspraktik og løntilskud i så mange situationer som muligt At læringsperspektivet og realkompetenceafklaring indarbejdes i de uddannelsesforberedende forløb. At der skal følges op på effekten og de unges vurdering af indholdets relevans. At samarbejde med virksomhederne om uddannelsesrelevant praktik og løntilskud evt. kombineret med mentorstøtte (se også s. 9).

19 Særlig indsats for sårbare unge Mål At flere unge med personlige eller psykiske problemer bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Der er for mange unge, der i dag går passive på grund af personlige eller psykiske problemer. Ofte er det meget diffust, hvor grænsen går mellem personlige problemer, psykiske problemer og en egentlig psykisk sygdom. De unge, der har en kombination af psykiske problemer og misbrug, udgør en særlig udfordring. Erfaringen er, at det er nødvendigt at arbejde med begge samtidigt. I årene fremover intensiveres indsatsen for disse unge. Pr. 1. januar 2013 træder der en ny lovgivning i kraft på førtidspensionsområdet, hvor et af målene er at forebygge, at unge ender med et liv på førtidspension. Udgangspunktet er også her, at de unge skal sikres en uddannelse, hvis muligt. Dette skal ske ved At jobcentret i efteråret 2012 iværksætter en særlig indsats for de unge, der pt. går passive. En indsats der involverer forskellige social og sundhedsfaglige personer bl.a. psykologer, fysioterapeuter, rådgivere fra Socialafdelingen og UU. At der i perioden 2012-2013 iværksættes et forsøg med øget brug af sociale mentorer til ca. 100 ekstra unge. Forsøget er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. At erhvervsskolerne i samarbejde med Taleinstituttet har iværksat projekt SPIRE, som indebærer en screening af alle nye elever. For de unge som vurderes at have et behov er der efterfølgende mulighed for at få f.eks. psykologhjælp, gruppeterapi eller en psykologisk udredning. Projektet løber fra efteråret 2012 til 2015. At der fortsat udvikles støttemuligheder til sårbare unge med psykiske og/eller misbrugsproblemer, der samtidig gør det muligt at fastholde uddannelsesperspektivet. At rådgivernes viden om sårbare unges problemer styrkes, således at de er bedre i stand til at hjælpe de passive unge. At mentorer bruges fleksibelt til at støtte unge i uddannelse.

20 Mere synlighed omkring tilbud til unge med særlige behov Målet er At alle kender og bruger de muligheder, der er Som det fremgår af Appendiks A, er der i Aalborg mange særlige uddannelsestilbud og muligheder for særlig støtte. For de unge, forældre og rådgivere kan problemet være at overskue tilbuddene. Endvidere kræver flere tilbud en forudgående visitering, og her kan det være svært at vide, hvor man præcis skal henvende sig. Der er behov for et samlet websted for unge og deres forældre, der fortæller om de muligheder, der findes. Det kan være alt fra skoletræthed, et økonomisk overforbrug, personlige, sociale eller psykiske problemer. Denne samfundshjælper skal ligge på alle parternes hjemmeside. Det skal ske ved At der udarbejdes et samlet websted, der fungerer som en oversigt over tilbuddene til unge med særlige behov.

21 6. Vi vil styrke samarbejdet om de unge Unge-området på det politiske landkort Målet er at sikre en sammenhængende politisk forankring af unge-området at sikre en konkret omsætning af strategien Unge indsatsen er delt på mange aktører. En succesfuld unge-indsats kræver, at der løbende er en fælles politisk forståelse af området. Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget holder en gang om året en fælles konference med unge-indsatsen på dagsorden. Med til dette møde inviteres unge-strategiens ledergruppe samt Unge-byrådet. Målet er en status på unge-strategien og en drøftelse af det fremadrettede arbejde. Unge-strategiens leder-gruppe Målet er at sikre fremdrift i unge-indsatsen Unge-strategiens ledergruppe er en gruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra unge-aktørerne. Arbejdet med unge-strategien har vist, at der er et stort engagement i Aalborg i forhold til unge-indsatsen og en vilje til at fortsat at styrke samarbejdet. Der er stor værdi i at samle den viden, kompetence og de ressourcer, som gruppens medlemmer hver især kan bidrage med. Unge-strategiens ledergruppe har som opgave: Være styregruppe for implementeringen af unge-strategien Løbende følge udviklingen på unge-området Fungere som et idéforum hvor medlemmerne er sparringspartnere for hinanden Udveksle nye ideer og behov således at alle får mulighed for at blive hørt Høringsret i forbindelse med Jobcentrets beskæftigelsesplan og UU s virksomhedsplan Orientere om fastholdelsesindsatsen i de enkelte uddannelsesinstitutioner Revidere unge-strategien når denne udløber Etablere et kontaktforum for gennemførselsvejledningen Hvert år afrapportere og deltage i en konference med Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget Være i front i forhold til at ansøge om midler til udvikling af indsatsen hos f.eks. nationale puljer, væxt-forum og det lokale beskæftigelsesråd

22 Udgangspunktet er, at unge-strategiens ledergruppe består af de primære aktører på området. Gruppen består af repræsentanter fra nedenstående aktører: Jobcenter Aalborg Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Tech College Aalborg Aalborg Handelsskole AMU Nordjylland SOSU Nord Gymnasierne VUC & HF Daghøjskolerne TAMU Aalborg Produktionsskole Center for Børn, Unge og Familier Center for Voksne Det særligt tilrettelagte undervisningsområde (VUK) Familiegrupperne (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) Socialcenter Ung Skole- og Kulturforvaltningen Fritidscentrene PPR - Trivselsindsatsen i folkeskolen Ungdomsskolen LO DA Aalborg Håndværkerforening Forvaltningen for sundhed og bæredygtighed Aalborg Universitet University College Nordjylland Udover de parter der er med i gruppen, skal der samarbejdes med eksterne partnere, f.eks. Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Erhvervsrådet, Det lokale Beskæftigelsesråd, Unge-byrådet, forskellige interesseorganisationer m.fl. Gruppen fastlægger selv sin arbejdsform og forretningsorden. Dog skal der som minimum holdes 4 møder om året. Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen varetager i fællesskab sekretariatsbetjeningen af gruppen.

23 Unge-strategiens vejleder-forum Målet er at koordinere vejledningsindsatsen mellem aktørerne, således at den samlede vejledningsindsats mest effektivt understøtter den unges vej i uddannelse På vej til at gennemføre en ungdomsuddannelse møder den unge en række forskellige fagfolk i form af f.eks. UU-vejleder, elevcoaches, fastholdelsemedarbejder og jobcenterrådgiver. For at sikre, at de unge oplever at vejledningsindsatsen er overskuelig og helhedsorienteret, er det nødvendigt at koordinere indsatsen. En forudsætning for dette er, at styrke det konkrete kendskab til hinanden. Derved bliver det lettere at trække på hinandens kompetencer og ressourcer. Dette sker konkret i Unge-strategiens vejlederforum. Referaterne fra møderne sendes til Unge-strategiens ledergruppe. Viden om udviklingen på unge-området Målet er, at alle aktører løbende kan følge udviklingen og sammenhængen i ungeindsatsen En forudsætning for løbende opfølgning og udvikling af unge-indsatsen er, at borgere, politikere og aktører har et grundlag for at vurdere indsatsen. Derfor offentliggøres der kvartalsvis en statistik, der belyser udviklingen for de unge i forhold til ledighed, uddannelse og frafald. UU og Jobcentret udarbejder i fællesskab statistikken. Herudover aftales det nærmere i Unge-strategiens ledergruppe, om der er yderligere behov for særlige analyser mv. Der kan eksempelvis være tale om brugerundersøgelser af indsatsen for de unge, der har været i kontakt med UU og/eller Jobcenter Ung. Udfordre systemtænkningen Målet er at iværksætte flere forsøg og styrke udviklingsarbejdet på tværs af sektorer og institutioner De forskellige aktører på unge-området er underlagt forskellig lovgivning og forskellig finansiering. Aktørerne er også enige om at udfordre de mange og stive lovgivningsmæssige rammer ved at gennemføre flere forsøg i fællesskab, herunder udnytte mulighederne for at opnå finansiering gennem forskellige forsøgspuljer. Det er vigtigt at trække på hinandens faglighed og spidskompetencer. Derfor er aktørerne på unge-området enige om at udnytte ressourcerne og fagligheden bedst muligt til gavn for de unge ved i højere grad at kombinere elementer af hinandens tilbud.

24 7. Sammenfattende foreslås det Flest mulige unge skal påbegynde en uddannelse Styrket samarbejde med den unge, forældrene og øvrige netværk Forældrene og evt. anden netværk inddrages aktivt inddrages i vejledningen af de unge både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Forældrene inddrages efter aftale med de unge i kritiske vejledningssituationer f.eks. ved højt fravær eller lignende. Effekt af vejledning Den unges aktuelle uddannelsesplan indgår altid, når der skal planlægges konkrete initiativer i samarbejdet med den unge. Det gensidige kendskab hos underviserne i ungdomsuddannelserne og grundskolen styrkes gennem gennem jobbytte og brobygningsaktiviteter At styrke ung til ung vejledningen, f.eks. via seancer hvor elever fra ungdomsuddannelserne kommer ud i grundskolen og fortæller. Øget kendskab til erhvervslivet inden uddannelsesvalg UEA undervisningen i folkeskolen skal styrkes. Praktik, virksomhedsbesøg og gæsterlærere fra erhvervslivet skal styrkes. Der iværksættes tværfaglige projekter i folkeskolen, der inddrager sprog og metodik fra arbejdsmarkedet. Fritidsjobsindsatsen videreføres og udvikles. Øget fokus på erhvervsuddannelserne Kendskabet til skolepraktikken styrkes hos alle vejledere i UU, Jobcentret mv. Samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne, jobcentret og arbejdsmarkedets parter for at hjælpe praktikpladssøgende unge skal forstærkes. Der skal indføres sociale klausuler, dvs. at der stilles krav om, at arbejdsgivere, der er leverandører til kommunen, så vidt muligt tager lærlinge. Erhvervsskolerne skal arbejde videre med at udvikle det sociale aspekt af skolelivet.

25 Kendskabet til mulighederne for at komme i praktik i udlandet skal styrkes. Flest mulige skal gennemføre Forebyggelse af frafald i uddannelsen Uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesstrategier skal løbende følges og drøftes i unge-strategi-gruppen. Det sociale miljø særligt på erhvervsuddannelserne skal udvikles og styrkes. Aalborg Kommune skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne beskrive snitfladerne og arbejdsdelingen i forhold til unge med særlige behov. Fleksible forløb i uddannelsen Uddannelsesinstitutionerne skal fortsat udbyde fleksible uddannelsesforløb inden for rammerne af de almindelige uddannelser. Vejlederne skal være opmærksomme på at bruge mulighederne i EGU, voksen- og efteruddannelsessystemet til at opnå erhvervskompetencer. Bedre kombination af brugen af mentorer og støttekontaktpersoner i forbindelse med unges uddannelse. STU skal indgår som en naturlig del af uddannelsesviften, hvor det er relevant. Garanti på tværs af uddannelsesforløb Der skal arbejdes på at udvikle et garanti-skole-samarbejde i Aalborg. Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Et stærkt samspil mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU Samarbejdet ligger i forlængelse af principperne for unge-strategien Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU koordinerer uddannelsesvejledningen for alle unge mellem 15 og 25 år. Uddannelsesplanen er udgangspunktet for samarbejdet med den unge. Jobcentret skal så vidt muligt udarbejde jobplaner med udgangspunkt i den unges uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde med UU. Udvekslingen af oplysninger om den unges forløb kan ske elektronisk mellem UU og Jobcentret, således parterne er opdaterede på den unges situation.

26 Udvekslingen af oplysninger om den unges forløb kan ske elektronisk mellem UU og Jobcentret, således parterne er opdaterede på den unges situation. Forberedelse til uddannelse Alle unge mellem 15-17 år der ikke er i uddannelse, skal være i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter. Alle unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18-29 år som udgangspunkt skal være i gang med et aktivt tilbud primært målrettet uddannelse eller sekundært job. Læringsperspektivet og realkompetenceafklaring skal indarbejdes i de uddannelsesforberedende forløb. Der skal følges op på effekten og de unges vurdering af indholdets relevans. Samarbejdet med virksomhederne om uddannelsesrelevant praktik og løntilskud skal styrkes Særlig indsats for sårbare unge Der vil blive iværksat en række initiativer henover 2013-14, herunder særlig indsats fra jobcentret for de unge, der pt. går passive, et forsøg med øget brug af sociale mentorer til ca. 100 ekstra unge og projekt SPIRE på erhvervskolerne. Der skal fortsat udvikles støttemuligheder til sårbare unge med psykiske og/eller misbrugsproblemer, der samtidig gør det muligt at fastholde uddannelsesperspektivet. Rådgivernes viden om sårbare unges problemer skal styrkes, således at de er bedre i stand til at hjælpe de passive unge. Mentorer skal bruges fleksibelt til at støtte unge i uddannelse. Mere synlighed omkring tilbud til unge med særlige behov Der skal udarbejdes et samlet websted, der fungerer som en oversigt over tilbuddene til unge med særlige behov.

27 Styrket samarbejdet om de unge Der holdes årligt en status konference i forhold til unge-strategien mellem Skole- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget, Unge-byrådet og unge-strategiens ledergruppe Videreførsel af Unge-strategiens ledergruppe med repræsentanter for de primære aktører på unge-området Videreførsel af Vejleder-forum Fortsat opfølgning på udviklingen gennem løbende statistik om udviklingen på unge-området Udviklings- og forsøgsarbejde på tværs af aktørerne

28 Appendikser Appendiks A Kort præsentation af den unge-indsatsen i Aalborg Kommune Koblingen til andre politik-områder Unge-strategien handler om indsatsen for at flere unge skal have en ungdomsuddannelse, herunder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Unge-strategien bygger på Aalborg Kommunes Børne- og ungepolitik. Hertil kommer at såvel Handicap-politikken som Integrationspolitikken indeholder afsnit om unges uddannelse. Unge-strategien skal ses i forlængelse af de strategier, der iøvrigt retter sig mod børn og unge i øvrigt. Her tænkes blandt andet på Fælles Skolebeskrivelse 2010, trivselsindsatsen i grundskolen, og Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov. Ligeledes er der et overlap til Aalborg Kommunes Uddannelses-strategi, hvor et af målene bl.a. er at sikre at Aalborg er en god uddannelsesby.

29 Unge-indsatsen I arbejdet med de unge er der er mange aktører inde i billedet. Der er således en opgave der kræver en bred vifte af tilbud hvoraf nogle er obligatoriske mens andre tilbud udbydes eller iværksættes efter behov. I det følgende beskrives meget kort og langt fra uddybende en række af de mest centrale ungeindsatser. Grundskolen Grundskolen er jo udgangspunktet for de unges videre uddannelsesliv og arbejdsliv. Grundskolens kerneopgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Både centralt og decentralt arbejdes der løbende med at udvikle skolen organisatorisk og pædagogiske så den giver eleverne et godt afsæt for deres videre uddannelsesforløb. Særligt i forhold til unge-strategien kan det nævnes, at eleverne helt fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin undervises der i det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) fungerer som konsulenter i forhold til UEA-undervisningen og understøtter den bl.a. gennem finansiering af gæstelærere, transport til virksomhedsbesøg og udarbejdelse af materialer til lærernes undervisning. Undervisningen i UEA danner sammen med vejledningen, grundlag for elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse og uddannelsesplanen i 10. klasse. Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) UU er et vejledningscenter, der varetager vejledningen af alle unge mellem 12 og 25 år omkring erhvervs- og uddannelsesvalg. Hver enkelt ung har en fast UU-vejleder, som han/hun beholder frem til det fyldte 25. år eller til endt ungdomsuddannelse. UU har ansvaret for overgangsvejledningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Her er særligt fokus på en håndholdt indsats for de unge, der på forhånd kan have svært ved at påbegynde en ungdomsuddannelse. UU har særlig fokus på de unge, der forlader folkeskolen og ikke går i en ungdomsuddannelse. De unge, der er i fare for at falde ud fra en ungdomsuddannelse, de unge der dropper ud af en ungdomsuddannelse og de unge, der tilflytter kommunen. UU samarbejder tæt med de øvrige aktører på området.

30 Gennemførsels- og fastholdelsesinitiativer på ungdomsuddannelserne I det følgende beskrives ungdomsuddannelserne under et. Det er dog værd at bemærke, at der er meget store forskelle på de enkelte uddannelser, herunder rammebetingelserne. Der er på ungdomsuddannelserne i de seneste år taget mange initiativer for at mindske frafaldet Coaches/gennemførselsvejledere Særlige forløb med fleksible muligheder for at gennemføre uddannelsen f.eks. HG-flex på handelsskolen og Erhvervsklar på Tech College. Det er forløb, hvor eleverne tager de samme undervisningsdele som på det obligatoriske grundforløb. Det sker dog på en praksisnær måde, og eleven får mere tid til at lære tingene ud fra elevens individuelle behov. Arbejde med at tilpasse undervisning til eleverne læringsstil (f.eks. SOSU nord) Muligheder for lektiecafe og ordblindeundervisning Psykologhjælp Det er værd at bemærke, at der er meget forskellige rammebetingelser, alt efter om man taler om de gymnasiale uddannelser, hvor der er en forudgående visitation, eller om man har fokus på erhvervsuddannelserne, hvor alle i princippet kan optages. SOSU, VUC og AMU adskiller sig ligeledes ved primært at være voksenuddannelser. Særlige forløb For de unge, der har vanskeligheder ved at gennemføre en ordinær uddannelse, er der forskellige muligheder. Blandt de lokale større aktører er eksempelvis: Daghøjskolerne Aalborg har fire meget forskellige daghøjskoler med hver deres profil og målgruppe. Produktionsskolerne Aalborg Produktionsskole og Vildmoseskolen. Er tilbud til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse. TAMU er et tilbud til unge på 18-30 årige, der ikke kan tage andre uddannelser. Her har de mulighed for at tage en AMU-uddannelse. På TAMU anvender man konsekvenspædagogik. Ungdomsskolen har bl.a. i regi af UngAalborg Uddannelsescenter tilbud om prøveforberedende undervisning, undervisning af to-sprogede, samt en række projekter for bl.a. unge med særlige behov. Særlige rådgivningstilbud For en del unge er de uddannelsesmæssige barrierer vævet sammen med problemer af personlige eller social karakter, hvorfor arbejdsgruppen også har beskæftiget sig med de særlige tilbud. Ungdomscentrets Ungerådgivning - et tilbud til unge mellem 14 og 25 år og deres forældre. Tilbuddet er gratis. Det er muligt at være anonym, hvis det drejer som om korterevarende rådgivning. Ungdomscentret varetager også misbrugsbehandlingen af de under 18 årige.

31 Jobcenter Ung arbejder med de unge mellem 18-24 år, der har behov for en beskæftigelsesrettet indsats, og som ikke har en uddannelse i forvejen. Det er typisk unge, der søger om kontanthjælp. Jobcentret og UU samarbejder om uddannelsesvejledningen. Familie-grupperne rådgiver og vejleder børn, unge og deres familier, når de har et særligt behov både når familien selv henvender sig, og i tilfælde, hvor forvaltningen har pligt til at gribe ind. Den særlige indsats i familier kan være pædagogisk støtte til forældrene og psykologisk hjælp eller støtte til den unge i form af en personlig rådgiver. Familiegruppens indsats kan også være at sørge for, at børn eller familier kommer i dag- eller døgnbehandling i kortere eller længere tid. Socialcenter Ung tilkender ydelser for de unge, der er tilknyttet Jobcenter Ung og bevilling af særlige socialpædagogiske indsatser, samt rådgivning om sociale forhold.

32 Appendiks B Aftale mellem UU Aalborg og Familieog Beskæftigelsesforvaltningen om indsatsen for at få flere 15-24-årige i uddannelse UU Aalborg Jobcenter Ung Socialcenter Ung Familiegrupperne Ungdomscentret Fritidscentrene Aalborg Kommune 17-04-2012

33 Forord Denne aftale omfatter principperne for samarbejdet mellem på den ene side Ungdommens uddannelsesvejledning Aalborg (UU Aalborg) og på den anden side Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (FB). Der har i mange år været et godt samarbejde mellem UU Aalborg og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Dette samarbejde har været en af forudsætningerne for, at Aalborg Kommune har kunnet formulere en fælles unge-strategi. Omvendt har det været nødvendig at tilpasse den eksisterende samarbejdsaftale til ny lovgivning og til unge-strategien. I en kommune af Aalborgs størrelse vil koordinering uanset organisering altid være en udfordring. Det afgørende er ikke organisering, men om viljen til et godt dagligt samarbejde mellem de enkelte medarbejdere er til stede. Målgruppen for aftalen er derfor medarbejdere og ledere i UU Aalborg og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Frem for at udarbejde et udførligt snitfladepapir forsøger aftalen at fastlægge de væsentligste principper og opmærksomhedspunkter i samarbejdet. Målet er at sikre, at de unge, deres forældre og eksterne samarbejdspartnere oplever, at Aalborg Kommune fremstår som en samlet, troværdig og handlekraftig medspiller. I det omfang det er nødvendigt suppleres aftalen med yderligere beskrivelse af sagsgange mv. Herudover vil der blive lavet en gennemgang af de mødefora, hvor FB og UU sidder, mhp. at afdække, om der er overlap eller evt. huller i samarbejdet. Aftalen er godkendt i Familie- og Socialudvalget d. 23. marts 2012, i Beskæftigelsesudvalget d. 27. marts 2012 og i Skole- og Kulturudvalget d. 17. april 2012.

34 Unge-strategien er grundlaget for samarbejdet Gennem unge-strategien har de forskellige aktører på unge-området fastlagt en række fælles mål og principper for indsatsen. Disse danner også udgangspunkt for denne samarbejdsaftale. Unge-strategiens overordnede mål De overordnede mål for unge-strategien er: at mindst 95 % er parate til at starte i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen at de unge, der ikke umiddelbart er parate, tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet at flest mulige unge gennemfører den ungdomsuddannelse, som de er startet på at alle 16-24 årige er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet Unge-strategiens fælles principper for samarbejde Vores fælles principper for indsatsen er i overensstemmelse med unge-strategien: Den unge, den unges forældre og øvrige netværk er omdrejningspunktet Helhed, partnerskab, samarbejde og koordinering er grundlaget Opgør med systemtænkning Unge i uddannelse med respekt for den unge Langsigtet perspektiv forudsætter bredde i mulighederne Unge møder troværdige voksne Pligt til at handle i forhold til den unge og skabe sikre overgange for den unge I øvrigt henvises til Unge-strategien på www.aalborgkommune.dk/ung