UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET

DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET Dato: Onsdag den 30. marts 2011 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Medlemmer: Marianne Stendell Lars Gårdhøj Flemming Pless Ellen Thrane Nina Berrig Bent Larsen

Indholdsfortegnelse Side 1. Temaoplæg til inspiration og drøftelse 3 2. Oplæg til retningslinier vedrørende forsknings- og 4 uddannelsesfaciliteter for kvalitetsfondsbyggerierne 3. Afrapportering fra uddannelsesprojektet 7 Lige muligheder for alle 4. Afrapportering fra uddannelsesprojektet KULT 10 5. Nyt forslag til vision for intern uddannelsespolitik 13 6. Meddelelser 15 7. Eventuelt 17 2

Den 30. marts 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 1 TEMAOPLÆG TIL INSPIRATION OG DRØFTELSE VED DEKAN ULLA WEWER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITETS SUNDHEDS- VIDENSKABELIGE FAKULTET (KU SUND) SAGSFREMSTILLING Som inspiration til udvalgets videre arbejde med forskningsområdet og arbejdet med den kommende nye Politik for Sundhedsforskning er dekan Ulla Wewer fra KU Sund inviteret til at holde et oplæg på omkring 30 minutter med efterfølgende tid til drøftelse. KU Sund har opnået mange markante resultater som følge af fakultetets strategiske forskningsindsats de senere år. Blandt andet indgår KU Sund i flere partnerskaber med erhvervslivet og andre relevante interessenter om at udøve sundhedsforskning i verdensklasse. Det gælder ikke mindst samarbejdet med Novo Fonden, der har finansieret det nye Proteincenter. En anden essentiel samarbejdspartner er Region Hovedstaden, hvor der er et tæt samarbejde bl.a. via Københavns Universitetshospital. Der er lagt op til, at Ulla Wewer vil fortælle om sine perspektiver for samarbejdet i dag og de kommende år. Der vil blive indlagt omkring 20 minutter til en drøftelse med Ulla Wewer på baggrund af oplægget. Udvalget bedes overveje eventuelle kommunikationsaktiviteter i denne sag. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: Sagsnr: 10008998 3

Den 30. marts 2011 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 2 OPLÆG TIL RETNINGSLINJER VEDR. FORSKNINGS- OG UDDANNELSESFACILITETER FOR KVALITETSFONDSBYGGERI- ERNE SAGSFREMSTILLING Med regionsrådets beslutning den 14. december 2010 om tillægskommissorier for udvalgene fik Uddannelses- og forskningsudvalget i forbindelse med Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggeprojekter til opgave at sætte fokus på nedenstående punkter. Indretning af hospitalerne, så der skabes sammenhæng mellem forskning og den kliniske behandling Standarder for uddannelsesfaciliteter på hospitalerne som for eksempel auditorier og konferencemuligheder I henhold til kommissoriet for Uddannelses- og forskningsudvalget skal udvalget udforme et forslag til retningslinjer, som indgår i en samlet afrapportering med input fra de øvrige udvalg til regionsrådet. Oplæg til retningslinjer i forhold til uddannelses- og forskningsfaciliteter blev drøftet på udvalgets møde den 2. marts 2011. Udvalget bakkede op om administrationens forslag, men ønskede tilføjet, at man i den fremtidige indretning af uddannelses- og forskningsfaciliteter lægger vægt på åbne rum, hvor de forskellige faciliteter tænkes sammen. Derudover pegede udvalget på, at der skulle være plads til fordybelse og udenlandske gæsteforskere. Disse ændringsforslag er indarbejdet i det efterfølgende reviderede forslag til retningslinjer: Fælles ramme for bidrag til retningslinjer for kvalitetsfondsbyggerier Sigtet er at udvalgets arbejde og afrapportering skal resultere i hensigtserklæringer på ovennævnte områder. Udvalgets afrapportering vil indgå og blive forelagt i en fælles mødesag for alle involverede underudvalg, der har et tillægskommissorium i forhold til byggeri. Den fælles mødesag vil blive forelagt på regionsrådsmødet i april 2011. I den fælles afrapportering, ligesom i de fysiske byggerier vil der ske en afvejning af hensigtserklæringerne i forhold til hinanden. Udvalgene skal i arbejdet med deres tillægskommissorier være opmærksom på den ramme, der er givet kvalitetsfondsprojekterne fra Regeringens og Ekspertpanelets side; 4

Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og vedligeholdelse af sygehusene. Efterfølgende vil det blandt andet være følgegruppernes opgave at sikre, at hensigtserklæringerne efterleves i regionens kvalitetsfondsprojekter med hensyntagen til hvert projekts særlige forudsætninger og udfordringer. Revideret oplæg til retningslinjer i forhold til uddannelses- og forskningsfaciliteter Forudsætningen for et moderne sundhedsvæsen, der kan levere service og behandling på højt niveau er, at hospitalerne (både de somatiske og de psykiatriske) har stærke faglige miljøer omkring forskning, udvikling, innovation og uddannelse, som er tæt koblet til og understøtter udvikling af effektive primære funktioner af høj kvalitet. For at sikre dette er det væsentligt, at uddannelses- og forskningsfaciliteter i de nye kvalitetsfondsbyggerier indtænkes på en sådan måde, at de understøtter fagligt stærke miljøer med forskning, udvikling og uddannelse i tæt tilknytning til de funktioner, som leverer diagnostik, behandling og pleje til patienterne i Region Hovedstaden. Samtidig er moderne og attraktive rammer ikke alene nødvendige for at understøtte høj kvalitet i forskning og uddannelse, men også for at gøre regionens virksomheder attraktive overfor såvel eksterne samarbejdsparter, som for kommende medarbejdere og studerende. Med udgangspunkt i fire nøgleord synlig, integreret, attraktiv og katalysator - foreslås følgende retningslinjer for kvalitetsfondsbyggerierne i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter: Forsknings- og udddannelsesfaciliteter (auditorier etc.) bør så vidt muligt placeres synligt og centralt i åbne rum og hensigtsmæssigt i forhold til forskere, studerende, undervisere og andre brugere. Dette skal sikre, at forsknings- og uddannelsesfaciliteterne kan fungere som mødesteder for vidensudvikling og videndeling på tværs af miljøer og afdelinger. Forskningsfaciliteter bør etableres som integrerede faciliteter på hospitalerne. Dette kan ske på flere niveauer: o ved at skabe integrerede faciliteter på forskningstunge afdelinger, så der skabes synergi og tæt sammenhæng mellem det kliniske og den patientnære forskning 5

o ved at skabe fælles faciliteter tæt på de afdelinger, der samarbejder om et patientforløb, og o ved at skabe selvstændige forskningsmiljøer i tilknytning som skaber mulighed for samlokalisering med private virksomheder og/eller universiteter Forsknings- og uddannelsesfaciliteterne skal være attraktive. o Uddannelsesfaciliteter skal understøtte et godt studiemiljø, være nemt tilgængelige og skal kunne anvendes til andre formål end undervisning dermed skal de være fleksibelt indrettede mhp. at kunne anvendes til en bred vifte af formål. Nye moderne uddannelsesfaciliteter skal være med til at åbne hospitalerne overfor omverdenen og dermed gøre hospitalerne til en mere aktiv del af det omgivende samfund. o Forskningsfaciliteter skal indretningsmæssigt være fysisk attraktive og befordrende for et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til fordybelse for såvel forskere, som studerende. o Der skal ved indretningen af nye forsknings- og uddannelsesfaciliteter være fokus på gode adgangsforhold, lysforhold, indeklima, teknisk indretning og design. Forsknings- og uddannelsesfaciliteterne skal udover de direkte funktioner også indrettes, så de kommer til at fungere som katalysatorer for samarbejde. Forskningens fysiske rammer skal underbygge/-støtte samarbejdet på tværs af og i sundhedsvæsenet samt eksternt i forhold til det private erhvervsliv, universiteter og gæsteforskere. Udvalget bedes overveje eventuelle kommunikationsaktiviteter i denne sag. KONKLUSION Sagsnr: 10008998 6

Den 30. marts 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 3 AFRAPPORTERING FRA UDDANNELSESPROJEKTET LIGE MULIGHEDER FOR ALLE SAGSFREMSTILLING Uddannelses- og forskningsudvalget vil parallelt med den samlede evaluering af udviklingsprojekter for uddannelse - som vedtaget i kommissorium for 2011- modtage uddybende afrapportering af enkeltprojekter. Her præsenteres resultatet af uddannelsesprojektet Lige Muligheder For Alle med henblik på en drøftelse i udvalget af mulige perspektiver i forlængelse af projektet. Formål og baggrund Region Hovedstaden bevilgede i 2008 et udviklingstilskud på 3,4 mio. kr. til VUF (VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg), Videnscenter for Tosprogethed og Interkulturalitet UC2, VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, Kongsholm Gymnasium og Hf til gennemførelse af projektet Lige Muligheder For Alle. Formålet med projektet har været at afprøve sproglige- og førsproglige værktøjer i undervisningen og bidrage til, at flere tosprogede og udannelsesfremmede elever gennemfører en ungdoms- eller voksenuddannelse. Projektets primære aktiviteter har været trio-samarbejder (en faglærer og to sproglærere på skolerne), kursus-arrangementer på tværs af uddannelsesinstitutioner og tilbud om heldagsskoler for kursisterne. Baggrunden for projektet udspringer af den særlige udfordring, at tosprogede og uddannelsesfremmede generelt klarer sig dårligere end gennemsnittet i uddannelsessystemet. En væsentlig udfordring er, at eleverne ofte ikke forstår, hvad enkelte øvelser eller opgaver i et fag går ud på. I projektet underviser lærerne på dansk, men de arbejder med at formidle stoffet på en ny måde, så de tosprogede unge bedre forstår nuancerne i det danske sprog. Altså igangsættes med projektet en første bølge, som skal gøre lærerne i stand til at udvikle og bruge nye måder at tale om deres fag på. Projektet Lige Muligheder for Alle handler om udvikling af læringsmetoder til at kunne møde de forudsætninger, som det kræver at undervise tosprogede og uddannelsesfremmede elever/kursister. Projektet er blevet gennemført på de deltagende institutioner af 31 lærere, som har undervist op mod 2000 elever/kursister med en særligt tilrettelagt undervisning. De nye metoder og værktøjer er herudover målrettet formidlet til flere end 100 undervisere, som i deres daglige arbejde har sproglige udfordringer inde på livet. 7

Konkrete resultater fra Lige Muligheder For Alle Det kan på baggrund af evalueringen konkluderes, at projektet har sat undervisning af tosprogede og uddannelsesfremmede på skolernes dagsorden. Nu betragtes det som et område, hvor det er muligt at gøre noget andet end det vanlige og derved opnå bedre resultater. Det har ikke ligget inden for projektets rammer at effektmåle på elevernes karaktergennemsnit. Ved stikprøver fra afleveringen af karakterlister ved afsluttende prøver på VUF ved sommereksaminerne i 2009 og 2010 findes imidlertid eksempler på, at karaktergennemsnittene for de tosprogede kursister, som har deltaget i projektet, har været lige så gode eller næsten lige så gode som karaktererne hos de danske kursister i fag som engelsk, matematik, dansk, samfundsfag og fysik på både AVU, hf og stx. For de tosprogede elever, som ikke har været med i projektet, kan der oftere ses forskelle på karaktergennemsnittet for de to grupper. Projektet har således medvirket til at udviske forskellene i præstationer mellem danske og tosprogede elever. Projektet har herudover haft følgende resultater: Lærerne kan bruge sproget i undervisningen på nye måder, herunder fagspecifikt sprog, kursisternes flersproglige ressourcer og egne sproglige formuleringer Lærernes undervisning giver større udbytte og mere glæde Lærerne peger på, at udfordringer i undervisningen af tosprogede og uddannelsesfremmede, ofte kan overkommes via enkle tiltag Kursisterne er mere motiverede og engagerede, fordi de er mere aktive, forstår både indhold og sprog i undervisningen samt får eksplicit vejledning i, hvad de helt konkret skal gøre for at leve op til lærerens forventninger Kultur er udfordret som forklaring på tosprogede kursisters problemer - der er åbnet for forklaringer med afsæt i sprog og lærernes didaktiske valg Øget bevidsthed om, at lærere og kursister har en fælles opgave, der handler om, at alle lærer mest muligt Af evalueringsmaterialet fremgår, at det i projektet har været svært at benytte samme pædagogiske værktøjer i undervisningen af både tosprogede og uddannelsesfremmede, og det er derfor en vigtig læring, at målrettet undervisning skal tilpasses grupperne hver for sig. Projektet blev gennemført som et aktionslæringsprojekt, hvilket på sigt betyder at de deltagende lærere selv bliver i stand til at undervise i undervisning af tosprogede og uddannelsesfremmede elever/kursister. 8

Metodebog og DVD som redskaber til forankring For at sikre forankring af aktionslæringsprojektets gode resultater er der sideløbende med projekt-forløbet blevet indsamlet gode erfaringer til en metodebog og en dvd. Dette materiale kan inspirere VUC-lærere til at benytte den nye sproglige tilgang i deres undervisning. Herudover vil materialet kunne inspirere alle uddannelsesinstitutioner i regionen, der arbejder med tosprogede og uddannelsesfremmede elever. Projektet har herudover udarbejdet en kort video-præsentation, som vil blive vist på mødet. Metodebog og dvd kan rekvireres på mødet. Perspektiverne Administrationen vurderer, at projektet Lige Muligheder For Alle har bidraget til en afgørende proces, der har sat lærerne i stand til at udvikle og bruge nye måder at tale om deres fag på. De deltagende lærere har tilegnet sig værktøjer til at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger. Det har ført til, at eleverne forstår undervisningen bedre og bliver mere motiverede for at styrke deres egen faglighed. Samlet viser projektet, at kulturforskelle ikke alene forklarer, hvorfor tosprogede har svært ved at følge undervisningen, men at det ofte handler om sproglige misforståelser, der kan håndteres, når lærerne er bevidste om det. Projektet har vist nye veje for udbredelse af undervisningsmetoder til andre typer af uddannelsesinstitutioner, som også har udfordringer med tosprogede og uddannelsesfremmede elever/kursister. På den baggrund er det administrationens vurdering, at projektet med fordel kan bruges som løftestang for nye udviklingsprojekter med fokus på undervisningsdifferentiering og udvikling af ny pædagogisk praksis, som kan danne basis for implementering af et nyt værdigrundlag på flere af regionens uddannelsesinstitutioner. Udvalget bedes overveje eventuelle kommunikationsaktiviteter i denne sag. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Metodebog og DVD undervisnings- og præsentationsmateriale (kan rekvireres på mødet) Sagsnr: 09003287 9

Den 30. marts 2011 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 4 AFRAPPORTERING AF UDDANNELSESPROJEKTET KULT SAGSFREMSTILLING Uddannelses- og forskningsudvalget vil parallelt med den samlede evaluering af udviklingsprojekter for uddannelse - som vedtaget i kommissorium for 2011 - modtage uddybende afrapportering af enkeltprojekter. Afrapporteringen fra projektet KULT præsenteres i udvalget med henblik på en drøftelse af resultaterne i projektet og mulige udviklingsperspektiver i forlængelse af projektet. Formålet med projektet Region Hovedstaden bevilgede i 2008 2,06 mio. kr. til Sankt Annæ Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Nørre Gymnasium til projektet KULT kunst og kultur. Desuden deltager det private Ingrid Jespersens gymnasieskole i projektet. Formålet med projektet var at indsamle viden omkring udvikling af kreative og innovative kompetencer gennem de kreative fag i gymnasiet. Målsætningen har for det første været at udforske og dokumentere de kreative fags betydning for elevernes udvikling af kompetencer. For det andet at udvikle, afprøve og dokumentere nye undervisningsformer i de kreative fag i gymnasiet. Projektet har i forlængelse af gymnasiereformens pres på de kreative fag haft en målsætning om at udvikle ny viden og metoder. De fire gymnasier bag projektet har alle en stærk kreativ profil inden for det kunstneriske og kulturelle område. Forskningsresultater: AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har i forbindelse med projektet gennemført en undersøgelse, som dels afdækker, hvilke kompetencer eleverne på kreativt orienterede gymnasier udvikler i de kreative fag. Dels undersøgt, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. Undersøgelsen har følgende resultater: Eleverne erhverver en række relevante kompetencer fra de kreative fag i gymnasiet. Det kan sammenfattes til fire kernekompetencer: samarbejdskompetence, disciplin, evnen til at præstere og evnen til at se nye muligheder. 10

Eleverne fra de kreativt profilerede gymnasier (KULT-gymnasier) bruger aktivt de kreative kompetencer i deres videre uddannelses- og karrierevalg. I de kreativt profilerede gymnasier vælger næsten dobbelt så stor en andel af eleverne end gennemsnitligt i gymnasierne en kreativ uddannelse (10,2 % mod 5,6 %). Undervisningsresultater: I projektet er der udviklet og afprøvet mere end 30 kultprojekter. Kultprojekterne er autentiske undervisningsforløb, der integrerer kulturpersoner og kulturinstitutioner. Søren Bechmann fra Danmarks Pædagogiske Universitet har i følgeforskningsprojektet KULT og Læring undersøgt kultprojekterne og deres effekt, dels gennem observation af kultprojekterne og 330 spørgeskemaer fra deltagende elever. Resultaterne er, at kultprojekterne: Bringer flere aktivitetsformer i spil og udfolder både fagenes produktive og teoretiske side Skaber en ny og god ramme for at integrere det eksterne samarbejde med kulturpersoner og kulturinstitutioner med undervisningen i gymnasiet Styrker elevernes læring og udvider måden at etablere undervisning på I forbindelse med udviklingen af nye undervisningsformer er der også holdt efteruddannelseskurser for lærere fra hele regionen. Fremtidige perspektiver Resultaterne fra KULT peger på, at en nyudvikling af undervisningen har styrket de kreative fag i gymnasiet og elevernes læring. Projektet har vist, at en udvikling af kreative og innovative kompetencer understøttes ved skabe et nyt læringsrum, hvor der arbejdes med autentiske problemstillinger, en anderledes lærerrolle og et nyt samarbejde med det omgivende samfund. Det er administrationens vurdering, at det er dokumenteret, at der er gode perspektiver i at udnytte de kreative tilgange og det eksterne samarbejde i andre sammenhænge, fx i forhold til at fremme eleverne kompetencer inden for oplevelsesøkonomi. Det er desuden administrationens vurdering, at fremtidige tiltag inden for udvikling af kreative kompetencer skal ses i tæt relation med erfaringer og resultater fra de øvrige regionale projekter omkring udvikling af innovative kompetencer i ungdomsuddannelserne. 11

Udvalget bedes overveje eventuelle kommunikationsaktiviteter i denne sag. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. AKF rapport: Ulf Hjelmar og Rikke Planborg Kompetencer fra kreative fag i gymnasieskolen hvad er kompetencerne, og bruges de? 2. Oversigt over eksempler på kultprojekter udviklet, afholdt og evalueret i projektet. 3. Uddybning af ansøgningen samt budget Sagsnr: 08005297 12

Den 30. marts 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 5 NYT FORSLAG TIL VISION FOR UDDANNELSESPOLITIK SAGSFREMSTILLING På seneste møde den 2. marts 2011 drøftede Uddannelses- og forskningsudvalget første udkast til vision og mål for en intern uddannelsespolitik for Region Hovedstaden. Uddannelses- og forskningsudvalget havde enkelte bemærkninger, hvorfor Uddannelses- og forskningsudvalget bedes drøfte andet udkast til vision og mål på mødet den 30. marts. På mødet den 4. maj forelægges udkast til selve politikken, som er en udfoldelse af de fem mål. Region Hovedstadens interne uddannelsespolitiske vision og mål er: Vision RegionH uddanner til fremtidens sundhedsvæsen og arbejdsmarked RegionH skaber effektivitet, innovation og kvalitet i sin patientbehandling gennem uddannelse og udvikling af medarbejderne. Mål 1. Kvalitet RegionH skaber uddannelse af høj kvalitet i et sammenhængende læringsperspektiv. Grunduddannelse og efter- og videreuddannelse baserer sig på nyeste viden og skaber fagligt dygtige medarbejdere, der arbejder tværprofessionelt i et samlet sundhedsvæsen. Kompetenceudvikling er en konstant drivkraft i udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen, der bygger på fire grundlæggende værdier: Sikkerhed, patienten i centrum, effektivitet og lighed. 2. Udvikling og vækst RegionH tager ansvar som både arbejdsgiver og uddannelsessted for at løfte det samlede kompetenceniveau i hovedstadsområdet på kort og langt sigt og derigennem bidrage til udvikling og vækst i regionen. RegionH arbejder strategisk og innovativt med uddannelse, kompetenceudvikling og rekruttering. 3. Investering RegionH professionaliserer uddannelsesopgaven, kender sine ressourcer, kvaliteten af sine ydelser og prioriterer uddannelse som en langsigtet investering. RegionH arbejder ud fra en vurdering af det fremtidige kompetencebehov, hvor uddannelse er en forudsætning for at skabe landets bedste sundhedsvæsen i et dynamisk arbejdsmarked. 13

4. Involvering RegionH udvikler et uddannelsessamarbejde og en samarbejdskultur, der inddrager patient- og pårørendeperspektiver. RegionH skaber den bedste kvalitet i det koordinerede patientforløb ved et tæt og forpligtende samarbejde med praksissektoren og kommunerne om personalets faglige kvalifikationer 5. Samarbejde og udsyn RegionH har internationalt udsyn i forhold til grund-, efter- og videreuddannelse. RegionH medvirker til at udvikle nye uddannelser, fremmer forskningsbaseret uddannelse og omsætter ny viden til praksis i samarbejde med faglige uddannelses- og forskningsmiljøer og erhvervslivet. Udvalget bedes overveje eventuelle kommunikationsaktiviteter i denne sag. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: Sagsnr: 10008998 14

Den 30. marts 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 6 MEDDELELSER 6.a. Invitation til møde med Europapolitisk Udvalg Danske Regioners Europapolitiske Udvalg har inviteret Uddannelses- og forskningsudvalget til møde om fælles interesser og aktualitet af forskning i forhold til EU. Som det fremgår af vedlagte svar fra Marianne Stendell har formanden tilkendegivet, at udvalget gerne deltager i et møde og har foreslået, at dette sker i tilknytning til et af de fastsatte møder i Uddannelses- og forskningsudvalget - enten den 28. september eller 26. oktober 2011. Dato og mødested afklares med Danske Regioner og vil blive meddelt udvalget. Til mødet inviteres desuden formændene for Miljø- og klimaudvalget og Regional udviklingsplans- og trafikudvalget til at deltage. Bilagsfortegnelse: 1. Invitation til møde med Europapolitisk Udvalg 2. Svar på invitation, fra Marianne Stendell Sagsnr: 10008998 6.b Status på proces for udarbejdelse af ny politik for sundhedsforskning Uddannelses- og forskningsudvalget behandlede den 2. februar 2011 et oplæg til rammer for udarbejdelse af en ny sundhedsforskningspolitik. Sagen er efterfølgende forelagt forretningsudvalget den 15. marts og efterfølgende regionsrådet, som har godkendt oplægget med udvalgets anbefalinger. På baggrund heraf har administrationen etableret et tværstabsligt projekt, som med reference til koncerndirektionen har ansvaret for det videre arbejde med formulering af sundhedsforskningspolitikken. Der er endvidere udpeget en følgegruppe bestående af en koncerndirektør og 8 direktionsrepræsentanter fra virksomhederne. I løbet af processen vil der blive inddraget en række relevante fagpersoner til at kvalificere indholdet i politikken. I den forbindelse gennemføres en faglig arbejdskonference den 4. maj om eftermiddagen, hvor deltagerne vil være de forskningsansvarlige på hospitalerne, medlemmer af det strategiske og de lokale forskningsråd, ledelsesrepræsentanter fra virksomhederne, repræsentanter fra koncernstaben samt relevante eksterne repræsentanter fra universiteter, erhvervsliv, sundhedsstyrelsen og øvrige ministerier. 15

Målet er, at et forslag til sundhedsforskningspolitikken ligger klar til politisk behandling i regionsrådet i december 2011. I januar 2012 planlægges en stor konference, hvor politikken offentliggøres og præsenteres. Bilagsfortegnelse: 1. Leverance- og aktivitetsplan Sagsnr: 10008036 6.c creodk Årsrapport 2011 Region Hovedstadens fælles EU kontor med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet i Bruxelles, creodk, har publiceret sin årsrapport for 2010. creodk har opnået flotte resultater ved sin tilstedeværelse i Bruxelles og i samarbejdet med de hjemlige parter. Bl.a. har creodk i 2010: Assisteret med interessevaretagelse på 12 forskningsprojekter, hvoraf seks har aftryk i arbejdsprogrammerne Rådgivet om 18 interessevaretagelsessager til arbejdsprogrammerne eller det kommende rammeprogram Afholdt seminar for 45 forskningsadministratorer i Danmark Arrangeret tre studieture, modtaget flere besøgsgrupper og haft et studieophold Udgivet 10 numre af creodk Update, udarbejdet lobbyguide og udsendt PR-materiale og video om creodk Medvirket til partnernes deltagelse i arrangementer i Bruxelles og afholdt otte arrangementer sammen med strategiske partnere i Bruxelles Bilagsfortegnelse: 1. creodk Årsrapport 2010 Sagsnr: 10008998 16

Den 30. marts 2010 UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET SAG NR. 7 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Onsdag den 4. maj 2011 17

REGION HOVEDSTADEN Uddannelses- og forskningsudvalgets møde den 20. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering af uddannelsesprojektet KULT Bilag 3

Ulf Hjelmar og Rikke Plauborg Kompetencer fra kreative fag i gymnasieskolen hvad er kompetencerne, og bruges de?

Publikationen Kompetencer fra kreative fag i gymnasieskolen hvad er kompetencerne, og bruges de? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43 33 34 00 Fax: 43 33 34 01 E-mail: akf@akf.dk 2010 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: 978-87-7509-935-1 i:\08 sekretariat\forlaget\ulf\2885\2885_kult.docx Marts 2010 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

Ulf Hjelmar og Rikke Plauborg Kompetencer fra kreative fag i gymnasieskolen hvad er kompetencerne, og bruges de? AKF, Anvendt KommunalForskning 2010

Forord KULT er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område (Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium). Gymnasierne er karakteriseret af et fokus på fagområderne billedkunst, drama, mediefag og musik. Ideen med KULT er, at samarbejdet skal udvikle sig gennem vidensdeling på tværs af de involverede gymnasieskoler. På sigt skal samarbejdet foldes ud, så erfaringer kan blive til gavn for den generelle kvalitetsudvikling af gymnasierne. Som et led i dette arbejde gennemføres nogle analyser. I denne analyse fokuseres på de kompetencer, som eleverne opnår gennem de kreative fag, og på hvorvidt de erhvervede kompetencer bruges af eleverne efter gymnasiet. Der er tale om et pilotprojekt, idet projektet har haft til formål at afdække relevante sammenhænge på området, som efterfølgende kan gøres til genstand for videre analyse. Rapporten henvender sig bredt til alle interesserede parter på området, herunder politikere på uddannelsesområdet, kultur- og skoleforvaltninger, gymnasieskolen samt personalepolitiske afdelinger med interesse for kreative miljøer. Vi håber, at rapporten giver anledning til en debat om de kreative fags position og muligheder i gymnasieskolen i dag. Ulf Hjelmar og Rikke Plauborg Marts 2010

Indhold 1 Konklusion og sammenfatning... 7 2 Undersøgelsens baggrund og formål... 11 3 Definitioner og afgrænsninger... 13 3.1 Kreative fag... 13 3.2 Kreativitet... 15 3.3 Kompetencer... 17 4 Undersøgelsens tilrettelæggelse... 20 4.1 Den kvantitative del af undersøgelsen... 20 4.2 Den kvalitative del af undersøgelsen... 22 4.3 Dokumentstudie... 24 5 Resultater af registeranalyse... 26 6 Resultater af interviewundersøgelsen... 30 6.1 Nuværende elever... 30 6.2 Udgåede elever... 41 6.3 Arbejdsgivere... 46 Litteratur... 52 English Summary... 54 Bilag 1 Interviewguide for gymnasieelever... 57 Bilag 2 Interviewguide for udgåede elever... 59 Bilag 3 Interviewguide for arbejdsgiver repræsentanter... 61 Bilag 4 Læreplaner for de kreative fag... 63

1 Konklusion og sammenfatning Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvilke kompetencer eleverne på kreativt orienterede gymnasier (KULT-gymnasierne) udvikler i de kreative fag samt at undersøge, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. KULT er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område (Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium). Gymnasierne er karakteriseret ved et fokus på fagområderne billedkunst, drama, mediefag og musik. Baggrunden for undersøgelsen er et generelt ønske blandt KULT-gymnasierne om at udvikle fagområderne billedkunst, drama, mediefag og musik, så det sikres, at fagene udvikler relevante kompetencer hos eleverne. Dertil kommer, at gymnasiereformen, der trådte i kraft den 1. august 2005, har medført, at de kreative fag har en mindre central placering i forhold til tidligere. De kreative fag har en svagere timemæssig placering end tidligere, og samtidig er eleverne i det almene gymnasium (stx) ikke længere automatisk sikret adgang til de kreative fag, som tilfældet var før gymnasiereformen. Der er derfor grund til at se nærmere på karakteren og relevansen af de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag. Hvad er det for nogle kompetencer, som eleverne får i de kreative fag, og kan man påvise, at disse kompetencer er væsentlige for eleverne og bliver brugt i deres efterfølgende uddannelse og karriere? Datagrundlaget for undersøgelsen består af kvalitative og kvantitative data. Den kvalitative analyse har haft til formål at afdække, hvilke kompetencer eleverne på de fire KULTgymnasier udvikler i de kreative fag, og om der på arbejdsmarkedet synes at være brug for den type af kompetencer. Analysen er baseret på syv fokusgruppeinterview med nuværende elever, fire fokusgruppeinterview med udgåede elever samt et dobbeltinterview og to enkeltinterview med arbejdsgiverrepræsentanter. Den kvantitative analyse har haft til formål at kortlægge, hvorvidt udgåede elever fra de fire KULT-gymnasier gør brug af de kompetencer, de har opnået gennem de kreative fag i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. Analysen er her baseret på registre fra Danmarks Statistik over alle studenter i gymnasieårgangene 1997-2000 og 2003-2005 i Danmark. Undersøgelsen er et pilotprojekt, idet undersøgelsens primære formål har været at afdække mulige sammenhænge på området, som efterfølgende kan gøres til genstand for videre analyse. Dette betyder, at undersøgelsen ikke har kunnet gå i dybden på alle områder, men i nogle tilfælde har måttet påpege behovet for yderligere analyser på området. Særligt fokus i undersøgelsen har været på at afdække, hvad kompetencerne fra de kreative fag i gymnasieskolen består i (interview med nuværende og udgåede elever), mens mindre fokus har været på, hvorvidt kompetencerne bruges (interview med arbejdsgivere og registeranalyse). Overordnet viser undersøgelsen, at eleverne erhverver sig en række relevante kompetencer fra de kreative fag i gymnasieskolen, som de i høj grad bygger videre på i deres efterfølgende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere. Relevansen af kompetencerne understøttes 7

af udsagn fra nuværende elever, udgåede elever, arbejdsgiverrepræsentanter samt af den statistiske analyse. De kompetencer, som eleverne erhverver sig gennem de kreative fag, kan sammenfattes i fire kernekompetencer: samarbejdskompetence, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder. Samarbejdskompetence er en af de kernekompetencer, som eleverne opnår gennem de kreative fag. Med samarbejdskompetence menes evnen til at deltage aktivt og engageret i et tæt og forpligtende samarbejde omkring en given opgave. De kreative fag opøver evnen til selvstændigt at gå ind i et område og sætte sit personlige præg på området, samtidig med at der i kreative fag ofte stilles krav til elevens samarbejdsevne og evnen til at give plads og lytte til hinanden. Et eksempel herpå er drama, hvor det i høj grad handler om at spille sammen og reagere på hinandens spil, og hvor helheden er overordnet den enkelte elev. Disciplin er en anden kernekompetence, som eleverne kan opnå gennem de kreative fag. Med disciplin tænkes på evnen til at fokusere og gennemføre en given opgave. De kreative fag træner blandt andet denne evne, da flere af fagene kræver en del hjemmearbejde og dermed selvdisciplin for at kunne præstere godt i de pågældende fag. Et eksempel på dette er mediefag, hvor flere af eleverne giver udtryk for, at faget kræver et klart fokus og vilje til at få tingene til at lykkes, fx ved en filmoptagelse, hvor eleverne selv har ansvar for settet og alle de praktiske forhold, dette indebærer. Evnen til at performe er også en kernekompetence, som eleverne typisk tager med sig fra de kreative fag. Med evnen til at performe menes en bevidsthed om, hvordan eleverne kan udtrykke sig og midler til at vise det over for andre. De kreative fag styrker typisk elevernes evne til at performe, fx i drama eller musik hvor et centralt element i fagene er at optræde foran et publikum. Evnen til at se nye muligheder kan også betragtes som en kernekompetence, som eleverne opnår gennem de kreative fag. Med evnen til at se nye muligheder tænkes på elevernes grundlag for at kunne improvisere og afprøve løsningsmodeller inden for givne rammer og regelsæt. De kreative fag opøver i høj grad denne evne, da disse fag i højere grad lægger vægt på forskellige fortolkningsmuligheder og elevernes udtryk af holdninger og følelser og i mindre grad end andre fag fokuserer på opnåelsen af et facit. Et eksempel herpå er billedkunst, hvor eleverne trænes i at definere målet med ens (billedkunst)arbejde og evnen til nå dette mål. De kompetencer, som eleverne erhverver sig gennem de kreative fag, erhverves også i et eller andet omfang gennem de øvrige fag i gymnasiet. Undersøgelsen giver ikke belæg for at vurdere, i hvilket omfang de øvrige fag bidrager til udviklingen af de nævnte kernekompetencer, men der nævnes i interviewene med nuværende og udgåede elever flere eksempler på undervisningsforløb i øvrige fag i gymnasiet, som også har bidraget til udviklingen af disse kompetencer. Samtidig peger undersøgelsen på, at der kan være en vis transfer- eller overførselseffekt fra de kreative fag til de øvrige fag i gymnasiet. Hermed menes, at nogle af de kompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, kan bruges og videreudvikles i de øvrige fag. Eksempelvis kan evnen til at performe, som elever kan erhverve sig i de kreative fag, smitte af på andre 8

fag, så eleverne får større udbytte af fx dansk, hvor den mundtlige udtryksform er et væsentligt element i faget. I forlængelse af denne undersøgelse er der behov for yderligere forskning, som kan afklare mere præcist, hvordan denne transfer- eller overførselseffekt fra de kreative fag til de øvrige fag i gymnasiet finder sted og kan udnyttes i gymnasieundervisningen. Det fremgår også af undersøgelsen, at de kreative fag giver eleverne mulighed for at opøve nogle typer af kompetencer og pleje nogle personlige interesser, som gør gymnasiegangen mere afvekslende og dermed fremmer motivationen til at gennemføre en gymnasieuddannelse og virker fremmende for fastholdelsen af eleverne. Flere elever understreger, at de kreative fag er et godt supplement til og afbræk fra de mere boglige fag, som præger skemaet på gymnasierne. Samtidig fører flere af de kreative fag ofte til skolebaserede aktiviteter uden for normal skoletid (fx teaterforestillinger, musicals), og disse aktiviteter virker ofte stærkt motiverende for de elever, som deltager i aktiviteterne. Et centralt spørgsmål i undersøgelsen er, hvorvidt de kernekompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, reelt bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. For at undersøge dette er der gennemført en kvantitativ analyse baseret på registre fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser her, at de kreative kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreativt profilerede gymnasier (KULT-gymnasierne) bliver brugt aktivt i elevernes senere uddannelsesvalg og elevernes senere karriere. I de kreativt profilerede gymnasier er der næsten dobbelt så stor en andel af eleverne end gennemsnitligt i gymnasierne, som vælger en kreativ uddannelse. Samtidig viser undersøgelsen, at det er en tilsvarende stor andel af eleverne i de kreativt profilerede gymnasier, som får kreative jobfunktioner. Undersøgelsen dokumenterer hermed, at elever fra de kreativt profilerede gymnasier aktivt bruger de kompetencer, som de erhverver sig i de kreative fag og lignende fag, i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere. Dette kan blandt andet hænge sammen med, at der er en efterspørgsel på dele af arbejdsmarkedet efter den type af kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet. De interview, som i denne undersøgelse er gennemført med udvalgte arbejdsgivere, peger på, at der på denne del af arbejdsmarkedet er behov for medarbejdere, som er gode til at samarbejde, gode til at arbejde projektorienteret og samtidig også er kreative, innovative og udadvendte. Dertil kommer, at de interviewede arbejdsgivere i undersøgelsen også lægger vægt på evnen til at kunne gennemføre og afslutte en opgave. Undersøgelsen blandt arbejdsgivere er dog baseret på forholdsvis få interview og i særlige typer af virksomheder, så der er behov for at få disse resultater verificeret i kommende undersøgelser på området. Et element i undersøgelsen, der kunne udforskes yderligere, er behovet for brede personlige kompetencer frem for mere snævre faglige kompetencer, som der gives udtryk for i undersøgelsen. I interviewene fremgår det, at mange jobfunktioner i dag er baseret på sociale kompetencer og forandringskompetencer, mens faglige kompetencer i højere grad kan tillæres hen ad vejen. Samarbejdskompetence, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder beskrives i interviewene som centrale kompetencer, og det forstærker indtrykket af, at de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet, er væ- 9

sentlige kompetencer på arbejdsmarkedet i dag. Dette bør dog gøres til genstand for en bredere anlagt undersøgelse for at kunne fastslås mere entydigt. 10

2 Undersøgelsens baggrund og formål I det følgende gennemgås baggrunden for undersøgelsen, og formålet med undersøgelsen beskrives. Baggrunden for undersøgelsen er et generelt ønske blandt en gruppe af kreativt profilerede gymnasier, KULT-gymnasierne, om at udvikle fagområderne billedkunst, drama, mediefag og musik, så det sikres, at fagene udvikler relevante kompetencer hos eleverne. KULT er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område (Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium). Gymnasierne er karakteriseret af et fokus på fagområderne billedkunst, drama, mediefag og musik. Baggrunden for undersøgelsen er endvidere gymnasiereformen, som regeringen indgik forlig omkring i maj 2003 sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre. Til grund for den nye gymnasiereform, som trådte i kraft den 1. august 2005, var et politisk ønske om at skabe mere tidssvarende gymnasiale uddannelser, som i højere grad matcher de behov og krav, der følger af ændringerne i samfundet 1. I ovennævnte forlig står der bl.a.: Omfattende og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdighedsområder, som skal medtænkes i mål og rammer for uddannelserne, fagene og undervisningen, og som øger behovet for at udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder. En øget internationalisering inden for teknologi, økonomi, videnskab, kultur og uddannelse indebærer også, at omlægninger af uddannelserne, udvikling af ny faglighed og relevante kompetencer, som matcher behovene i et vidensamfund, er helt afgørende for, at Danmark kan være i front. Derfor er en reform af de gymnasiale uddannelser helt afgørende for at kunne gennemføre en styrkelse af det samlede uddannelsessystem. Det fremgår af den nye bekendtgørelse for stx-uddannelsen, at formålet med uddannelsen blandt andet er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Af særlig relevans for de kreative fag fremgår det desuden af uddannelsens formålsbeskrivelse, at uddannelsen skal udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Gymnasiereformen lægger da også på flere måder op til at udvikle elevernes kreative og innovative evner, idet den fokuserer på at øge samspillet mellem fagene og inddrage nye arbejdsformer (Jensen 2006). Samtidig kritiseres reformen imidlertid for at svække de kreative 1 I Danmark er der fire forskellige gymnasiale uddannelser: det almene gymnasium (stx), højere forberedelseseksamen (hf), handelsgymnasiet (hhx) og det tekniske gymnasium (htx) (www.uvm.dk). 11

fag i gymnasiet, idet den har skabt en række ændringer af indholdsmæssige og strukturelle træk ved det kreative fagområde. Eksempelvis er fagene musik og billedkunst ikke længere obligatoriske fag i det almene gymnasium, stx. Før reformen var musik på C-niveau obligatorisk for alle stx-elever i 1.g., ligesom billedkunst på C-niveau var det for alle elever i 3.g. Efter reformen skal elever i 1.g. i stedet vælge ét blandt fire kreative fag, som er henholdsvis billedkunst, drama, mediefag og musik på C-niveau. På studieretningsforløbet har eleverne endvidere mulighed for at vælge et kreativt fag som valgfag eller studieretningsfag på B- eller C- niveau. Musik kan dog som det eneste af de kreative fag også vælges på A-niveau. Ifølge en evaluering af det kreative fagområde på stx og hf efter gymnasiereformen foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er den teoretiske dimension i læreplanerne for de kreative fag generelt opprioriteret efter reformen (Danmarks Evalueringsinstitut 2008). Evalueringen viser også, at reformen for stx-uddannelsen har betydet, at det kreative fagområde samlet set har fået en svagere timemæssig placering end tidligere. Sammenfattende betyder gymnasiereformen, at eleverne er mere frit stillede i forhold til at vælge hvilke kreative fag, de vil have og på hvilket niveau, men samtidig er de ikke længere sikret automatisk adgang til to kreative fag, som det var tilfældet før reformen. Efter reformen er der desuden sket en forskydning af balancen mellem den teoretiske og den praktiske dimension i de kreative fag, idet den teoretiske dimension fylder mere end tidligere. Gymnasiereformen har altså betydet, at de kreative fag har en mindre central placering i forhold til tidligere. På denne baggrund har det været formålet med denne undersøgelse at få afdækket, hvilke kompetencer eleverne udvikler i de kreative fag samt at undersøge, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. Dette er en væsentlig problemstilling, idet det fra flere sider hævdes, at kreativitet og innovation er af særlig stor betydning i Danmark, fordi Danmark har relativt få råstoffer og for høje lønninger til at kunne konkurrere på produktion. Det konkluderes heraf ofte, at Danmark er nødt til at satse på viden, kreativitet og avanceret service (Buhl 2007; Knoop 2009; Birch Mathiasen m.fl. 2006). Dette er blandt andet også kommet til udtryk i et regeringsnotat fra 2005 med titlen Danmark skal vinde på kreativitet (Videnskabsministeriet 2005). Et centralt element i en sådan strategi er uddannelsessystemet, herunder gymnasiet og dets funktion i forhold til at fremme et sådan overordnet strategisk mål (Kupferberg 2003). Denne undersøgelse er et pilotprojekt, og målet med undersøgelsen er at afdække mulige sammenhænge på området, som efterfølgende kan gøres til genstand for videre analyse. Dette betyder, at undersøgelsen ikke har kunnet gå i dybden på alle områder, men har måttet fokusere på dele af analysen og i andre dele af analysen i høj grad har måttet påpege behovet for yderligere analyser på området. Særligt fokus i undersøgelsen har været på empirisk at få belyst, hvad kompetencerne fra de kreative fag i gymnasieskolen består i (interview med nuværende og udgåede elever), mens mindre fokus har været på, hvorvidt kompetencerne bruges (interview med arbejdsgivere og registeranalyse). 12

3 Definitioner og afgrænsninger I rapporten indgår nogle centrale begreber, som det er nødvendigt at definere så præcist som muligt. De begreber, som der vil blive gennemgået her er kreative fag, kreativitet og kompetencer. De fire kreative fag som der fokuseres på i denne undersøgelse musik, billedkunst, mediefag og drama benævnes ofte som kunstneriske fag. Hermed tydeliggøres, at der i disse fag typisk fokuseres på en særlig form for kreativitet kunstnerisk kreativitet. I det følgende beskrives indholdet i de kreative fag nærmere, ligesom det kreativitetsbegreb, der er anvendt i undersøgelsen, præciseres. Dertil kommer, at det kompetencebegreb, som anvendes i undersøgelsen, diskuteres nærmere. Det er en væsentlig pointe i undersøgelsen, at de færdigheder eller kompetencer man tillærer sig i de kreative fag blandt andet er af almen karakter, og det har været væsentligt for undersøgelsen at kunne opdele sådanne almene færdigheder i nogle meningsfyldte kategorier, der har kunnet bruges i analysen. 3.1 Kreative fag Kreative fag er i undersøgelsen afgrænset til at være fagene musik, billedkunst, mediefag og drama. Når vi har valgt at afgrænse kreative fag til de ovennævnte fire fag, skyldes det, at de fire gymnasier, som har iværksat undersøgelsen (KULT-gymnasierne), netop samarbejder omkring og fokuserer på udviklingen af disse fag gennem vidensdeling på tværs af skolerne. Kreativitet er ikke forbeholdt disse fire fag, og man kan arbejde og tænke kreativt i andre fag (Fink-Jensen og Nielsen 2009). Ofte stilles praktiske og kreative fag op over for boglige fag ud fra en forestilling om, at man ikke kan være kreativ i de boglige fag, eller at man omvendt ikke kan være faglig i de kreative fag. Dette er ikke en reel sondring, som interviewene i denne undersøgelse også dokumenterer. I denne undersøgelse fokuseres imidlertid på de fire nævnte kreative fag. Musik, billedkunst, mediefag og drama har alle et stærkt kunstnerisk islæt og benævnes derfor også ofte som kunstneriske fag. I denne undersøgelse er betegnelsen kreative fag blevet brugt, men man kunne også have betegnet fagene som kunstneriske fag. Kreative fag i det almene gymnasium I det følgende præsenteres uddrag af de officielle læreplaner i stx-bekendtgørelsen for fagene musik, billedkunst, mediefag og drama. De fulde læreplaner er vedlagt som bilag 4. Billedkunst B-niveau Det fremgår af lærerplanen for billedkunst på B-niveau, at fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur, og at fagets formål er, at eleverne opnår forståelse for visuelle og rumlige fænomener, herunder billedkunst og arkitektur. Eleverne skal desuden tilegne sig 13

visuel kompetence til at kunne orientere sig i visuelle kulturer og til at kunne arbejde med det visuelles betydning. Undervisningens faglige mål er bl.a., at eleverne skal kunne forklare forskellen mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang, ligesom de skal kunne analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder i forhold til analysens fokus. Derudover skal de kunne forklare udvalgte kunsthistoriske perioders karakteristiske træk med udgangspunkt i billeder og arkitektur og analytisk sammenholde værker fra forskellige perioder mv. Eleverne sættes i stand til at indfri de faglige mål ved hjælp af fagets kernestof samt supplerende stof. Fagets kernestof er fx teoretisk og praktisk arbejde med billeder på flade, skulptur og installationer samt arkitektur med vægt på disse mediers udtryks- og meningsbærende muligheder. Dramatik B-niveau I læreplanen for dramatik (B-niveau) står der blandt andet om fagets identitet: Dramatik er et fag, som integrerer de skabende processer i drama og teater med overvejelser over de æstetiske resultater. Stoffet er menneskelige handlinger og relationer, ofte præget af konflikter, formuleret i en kunstnerisk struktur med anvendelse af teatrets udtryksmidler: krop, stemme, sprog og tekniske virkemidler. Formålet med faget er ifølge læreplanen at bidrage til uddannelsens overordnede målsætning ved, at eleverne opnår såvel grundlæggende færdigheder i at skabe, realisere og analysere sceniske udtryk som handlekraft til at udvikle og virkeliggøre egne ideer, herunder at indgå i forpligtende samarbejder om realisation af ideerne for en defineret målgruppe. Det faglige mål med faget er bl.a., at eleverne skal kunne skabe og forstå forskellige former for sceniske udtryk, ligesom de skal kunne analysere og kvalificere forståelsen af den skabende praksis med centrale begreber fra drama og teater. Fagets kernestof består af grundlæggende principper for udvikling og realisation af en idé samt grundlæggende begreber, teknikker og metoder i arbejdet med skuespil, skuespilkunst og teater mv. Mediefag B-niveau Om mediefagets identitet står der blandt andet at fagets genstandsfelt er levende billeder (film og tv) i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Formålet med faget er at udvikle elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Fagets faglige mål er, at eleverne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner, ligesom de skal kunne anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret samt planlægge og gennemføre en produktion i grupper osv. 14