Opgavefordeling Nye opgaver nye roller Herlev Modellen Portørkoordinator Jørgen Andreasen, Serviceafdelingen Projektleder Charlotte Åkerstrøm, Udviklingsafdelingen
Disposition Herlev Hospital i Region Hovedstaden Ledelse og samarbejde Ændret opgavefordeling en kulturændring Patientforløb i centrum Eksempler på ændret opgavefordeling Portører i plejen Social- og sundhedsassistenters opgaver i kliniske afdelinger Rekruttering og fastholdelse i fremtiden
Herlev Hospital, mission og vision Optageområde ca 200.000 borgere i 6 kommuner. Yde det bedste for patienterne når det gælder diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Universitetshospital, Herlev prioriterer uddannelse, udvikling og forskning højt. Forbillede for andre hospitaler regionalt, nationalt og internationalt.
Aktiviteter Døgnåbent specialiseret områdehospital med akutfunktion Dagligt ca. 700 indlagte patienter og ca.1.500 ambulante besøg Gennemsnitlig indlæggelsestid under 5 dage Ca. 4.000 ansatte Fokus på bl.a. tiltrækning og fastholdelse
Direktion Fotografen er på vej Direktør Helge J. Kjersem Konst. Vicedirektør Knud Skagen Vicedirektør Lone Møller Vicedirektør Jes Schmidt
Centrale punkter WHO s definition af god kvalitet Paradigmeskift i ledelse Ledelse via politikker Opgavefordeling i det gode patientforløb Attraktiv arbejdsplads Tværfagligt samarbejdsudvalg
WHO s definition af god kvalitet Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Helhed i patientforløb Høj patienttilfredshed Høj medarbejdertilfredshed
Paradigmeskift i ledelse på Herlev Hospital Fra sygehusledelse Fra afdelingsledelse Fra søjleledelse Fra ledelse af kolleger Fra varetagelse af en profession Fra ledelse af fagområder Fra sagsbehandler Til Direktion Til afdelingsledelse og ledelsesteams/områdele delser Til enhedsledelse Til ledelse af teams Til leder af funktioner Til ledelse af patientforløb Til coach og koordinator
Politikker Personalepolitik Sygefraværspolitik Seniorpolitik Forskningspolitik Ledelse i praksis Kommunikationspolitik Politik for kompetenceudvikling Arbejdsmiljøpolitik Rygepolitik Lønpolitik Koncept for udviklingssamtaler
Vision: Højest op - tættest på
Politik og strategi for ledelse i praksis og ledelsesudvikling Ledelsesgrundlag Værdigrundlag og vision for ledelse Ledelsesorganisering Kriterier for god ledelse Ledelsesevaluering og lederudviklingssamtale Ledelsesudvikling Lederuddannelse
Kriterier for god ledelse - de 5 ledelsesområder inspireret af bl.a. Kurt Klaudi Klausens ledelsesdiscipliner Strategisk ledelse driftsledelse Personlig lederstil Faglig ledelse Personale ledelse
Tværfagligt samarbejdsudvalg Lokale og centralt Ledere og medarbejdere Repræsentanter fra alle faggrupper Tillidsrepræsentanter, tillidsvalgte fra de faglige organisationer Arbejdsmiljørepræsentanter
Ændret opgavefordeling en kulturændring Ledelsesudfordringer Kulturændring - ledelse og medarbejdere Analyse af behov og opgaver i patientforløbet En attraktiv arbejdsplads Modstand mod forandringer Tværfagligt samarbejde Lovene omkring uddannelserne Udvikling af kompetenceprogrammer Teoretisk opgradering Læring i praksis
Opgavefordeling i det gode patientforløb Nøglen til gode patientforløb er motiveret og velkvalificeret personale Fokus på opgaven, ikke på traditioner Ofte udsprunget af ideer fra medarbejdere Udviklet i praksis, mini-projekter Samarbejdsudvalgets betydning Ledelsens ansvar
LUS og MUS - LederUdviklingsSamtale MedarbejderUdviklingsSamtale Redskaber til at analysere behov Afdelingsrelaterede behov (patienten) Medarbejderrelaterede behov Personlig udviklingsplan
Kompetenceudviklingsprogrammer Funktionsbeskrivelse Stillingsbeskrivelse Kompetenceprogrammer: Teoretisk videreuddannelse Læring i praksis Styrker den enkeltes faglige identitet
Opgavefordeling på Herlev Hospital - uddrag Portører i plejen Social- og sundhedsassistentens opgaver på kliniske afdelinger HK-ere i lægesekretærfunktioner Fra hospitalsmedhjælper til serviceassistent Sygeplejersker i traditionelle mindre lægeopgaver ved operationer, kemoterapibivirkninger, standardordination af medicin, ultralydopgaver, sårtilsyn m.m. Portører kvalificeres til opgaver på sektionsstuerne Laboranter, personale i biokemiske afdelinger med anden sundhedsfaglig uddannelse end bioanalytiker
Portører i patientplejen Motivation Fokus på opgaven i det gode patientforløb Udviklingsmuligheder hos den enkelte medarbejder Jobtilfredshed Mangel på velkvalificeret personale Uudnyttet potentiale hos portørerne
Jobglidning Hvad er fordelene Udnyttelse af resurser Kendskab til afdelinger Tryghed for patient Det gode patientforløb Aflaste Pleje personale Økonomi
Uddannelse Portør uddannelse Extra kurser Fast vagt Portør Portør grunduddannelse grunduddannelse 1 årig årig uddannelse. uddannelse. Teoretisk Teoretisk uddannelse uddannelse på på portørskole. portørskole. Praktisk Praktisk uddannelse uddannelse på på arbejdspladsen arbejdspladsen Overbygningsuddannelse Overbygningsuddannelse som som er er funktionsbestemt funktionsbestemt er er fire fire ugers ugers AMU-kursus AMU-kursus ** Hvad Hvad fejler fejler den den syge syge ** Kontakt Kontakt med med psykisk psykisk syge syge * * Forflytningsteknik Forflytningsteknik & speciallejring speciallejring * * Fast Fast vagt vagt kursus kursus Udføre Udføre arbejdet arbejdet som som fast fast vagt vagt ved ved alvorligt alvorligt syge, syge, urolige, urolige, eller eller psykisk psykisk syge syge patienter patienter indlagt indlagt på på somatisk somatisk eller eller psykiatrisk psykiatrisk hospital. hospital.
Læringsbehov 1 2 3 4 Hospitalsog patient Hygiejne Immobiliserings farer Kommunikation med patient. Observation af patient Patients ernæring Patients udskillelse Den døende patient og dennes pårørende
Eksempler v. Fast vagtfunktion Portøren Portøren kan kan udføre udføre arbejdet arbejdet som som fast fast vagt vagt ved ved alvorligt alvorligt syge, syge, urolige urolige eller eller psykisk psykisk syge syge patienter patienter indlagt indlagt på på somatisk somatisk eller eller psykiatrisk psykiatrisk hospital. hospital. Portør Portør kan kan handle handle korrekt korrekt ud ud fra fra lovgivningen lovgivningen vedrørende vedrørende tavshedspligt tavshedspligt og og lovgrundlaget lovgrundlaget for for den den indlagte indlagte patient. patient. Portør Portør kender kender menneskets menneskets normale normale værdier/reaktioner værdier/reaktioner i i forhold forhold til til blodtryk, blodtryk, puls, puls, temperatur, temperatur, respiration respiration og og pupilreaktion pupilreaktion og og er er i i stand stand til til at at måle måle værdierne. værdierne. Portør Portør kan kan reagere reagere på på afvigelser afvigelser fra fra det det normale, normale, nedskrive nedskrive resultaterne resultaterne korrekt korrekt og og videregive videregive dem dem til til relevante relevante samarbejdspartnere. Portør Portør kan kan observere observere drop, drop, dræn, dræn, sug, sug, katetre katetre og og forbindinger forbindinger og og reagere reagere hensigtsmæssigt hensigtsmæssigt på på ændringer ændringer samt samt videregive videregive observationer observationer til til relevante relevante samarbejdspartnere. Portør Portør kan kan medvirke medvirke ved ved arbejdet arbejdet med med patienthygiejne patienthygiejne og og overholde overholde de de hygiejniske hygiejniske principper principper for for at at forebygge forebygge smittefarer.
Evaluering Portørerne ønsker en mere plejeorienteret tilknytning til jobbet Udvidelse af portørs kompetence områder, via yderligere uddannelse Det er medvirkende til fastholdelse af portører, at de bliver mere integrerede i plejen, og får større faglige udfordringer. Samtidig aflastes det øvrige plejepersonale Tværfaglige opgaveløsninger gavner arbejdsmiljøet generelt
Social- og sundhedsassistentens opgaver på kliniske afdelinger Motivation Fokus på opgaver i det gode patientforløb Anvende uddannelsens muligheder fuldt ud SSA r blev fysisk slidt, afveksling ønskeligt Udviklingsmuligheder hos den enkelte Øget ansvar, jobtilfredshed Sygeplejersker tættere på ustabile patienter Plejepersonale i fremtiden
Fokus på det gode patientforløb Patienttilfredshed Minimal risiko Samme plejeperson(er) Personalet kender anamnese Kontinuitet Analyse af opgaverne i patientforløbet
Anvende uddannelsens muligheder fuldt ud SSA uddannelse kvalificerer til primær og sekundær sektor Retningslinier for uddannelsen fagligt ansvar juridisk ansvar etisk ansvar vurdere egen kompetence Autorisation fra 1.oktober 2008
Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsprogrammer Udviklet af ledere, TR og social- og sundhedsassistenter Teoretisk videreuddannelse BASS basiskursus for socialog sundhedsassistenter Faglig fordybelse Medicinadministration Læring i praksis Placere ansvaret
Kompetenceudviklingsprogrammer Sociale kompetencer Basis kompetencer Organisatoriske kompetencer Faglige specialespecifikke kompetencer Kritiske kompetencer
Social- og sundhedsassistentens opgaver på kliniske afdelinger Medvirkende kompetence Selvstændig kompetence Stuegang på udvalgte patienter Sikre sammenhæng mellem primær og sekundær sektor Praktiske opgaver (venflon, sonde, KAD etc) Medicingivning Ansvar for egen kompetence
Reaktioner Reaktioner på at få ansvar At turde sige til og fra Reaktioner på at give ansvar fra sig Alle faggrupper tilbydes ændret opgavefordeling Samarbejde tværfagligt Samarbejde med læger Faglig argumentation
Plejepersonale i fremtiden Mangel på plejepersonale Sygeplejersker i de komplexe opgaver, kritiske syge etc Voksenløn til SSA-elever >25 år har givet 400 ekstra elever i 2008 Intern vikarservice
Fremtidens tiltrækning og fastholdelse generation Y, Z Uddannelse hele livet Måske flere forskellige uddannelser Kortere ansættelser Høje krav til arbejdsopgaver Godt arbejdsmiljø, incl. socialt og etisk nærvær God ledelse
Ændret opgavefordeling en kulturændring Ledelsesudfordring Kulturændring Tværfagligt samarbejde Udvikling af kompetenceprogrammer Teoretisk opgradering Læring i praksis Vognen med firkantede hjul
Spørgsmål?