Fremtidig organisering af den fagtekniske aktivitet Juni 2007
Indholdsfortegnelse Forord og læsevejledning 1 1. Executive summary 2 1.1 Udfordringerne for de fagtekniske netværk 2 1.2 Konklusioner 3 1.3 Anbefalinger 6 1.4 Perspektivering 11 1.5 Metode 13 2. Organisationsudvikling af de fagtekniske netværk 15 2.1 Udfordringer for den nuværende organisationsmodel 15 2.2 Organisering og rekruttering 21 2.3 Styrker og svagheder muligheder og trusler 27 3. Værdi og fagteknisk udvikling 32 3.1 Værdi ved deltagelse i arrangementerne i de fagtekniske netværk 32 3.2 Barrierer for deltagelse i fagtekniske netværk 36 3.3 Fremtidig udvikling 38 4. Konkurrenterne til de fagtekniske netværk 41 4.1 Konkurrenceparametre 41 4.2 Markedsføring og kommunikation 49
Forord og læsevejledning Fagteknisk koordineringsudvalg og Ingeniørforeningen i Danmark har bedt Rambøll Management om at bistå med en analyse af den fremtidige organisering af den fagtekniske aktivitet. Formålet med analysen er, at besvare spørgsmålet om, hvordan de fagtekniske netværk kan styrkes udviklingsmæssigt og organisatorisk. Baggrunden herfor er, at de fagtekniske netværk har oplevet en faldende tilslutning. Samtidigt har man i de seneste år oplevet mangel på yngre medlemmer til at tage over i bestyrelser og udvalg. Analysen dækker både over fagtekniske grupper og fagtekniske selskaber. I det følgende anvendes den samlende betegnelse fagtekniske netværk. Læsevejledning Ud over dette indledende kapitel, hvor rapportens konklusioner er opsummeret, består rapporten af tre kapitler. Kapitel 2 analyserer organisationsudviklingen af de fagtekniske netværk og afslutningsvist præsenteres konkrete organisatoriske værktøjer. Kapitel 3 præsenterer deltagernes værdi ved deltagelse i de fagtekniske netværk, samt barrierer for deltagelse og mulig fremtidig udvikling. Kapitel 4 fokuserer på konkurrenterne til de fagtekniske netværk og ser nærmere på markedsføringen og kommunikationen af de fagtekniske netværk. 1
1. Executive summary 1.1 Udfordringerne for de fagtekniske netværk Der har igennem en årrække været vanskeligheder med at tiltrække medlemmer til arrangementerne i de fagtekniske netværk. På baggrund af analysen og de kvalitative interview med en række udvalgte bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere kan vi udpege en række faktorer, der kan være med til at forklare udviklingen. For at skabe et overblik har vi samlet udfordringerne under tre hovedtemaer: Det organisatoriske arbejde, indsatsen af frivillige og rekruttering, det fagtekniske arbejde og konkurrenterne på det fagtekniske område. Hvert enkelt delelement vil blive gennemgået nedenfor. Det organisatoriske arbejde Et åbenlyst problem er, at det administrative arbejde er ved at vokse bestyrelserne over hovedet. Efterhånden som flere rene administrative opgaver bliver lagt ud til netværkene, herunder IT-kommunikationen, og den sekretærmæssige bistand er skåret ned, kan det i allerhøjeste grad mærkes, og det reageres der på. Samtidig giver de enkelte medlemmer udtryk for, at de ikke modtager den fornødne service og support i forbindelse med det frivillige arbejde i de fagtekniske netværk. Indsatsen af frivillige og rekruttering Flere bestyrelsesmedlemmer udtrykker en vis skuffelse over at være blevet nedprioriteret i forhold til det politiske arbejde. Det kan være svært at opretholde gejsten, hvis ikke det frivillige arbejde værdsættes og påskønnes af IDA s politiske ledelse i hverdagen, påpeger flere. Der gives udtryk for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke nødvendigvis kender til de rigtige værktøjer, der gør dem i stand til at tiltrække, rekruttere og fastholde nye, yngre medlemmer til de fagtekniske netværk. Kunsten at mobilisere og motivere især unge personer i frivillige foreninger er ikke let. Det viser sig vanskeligt for langt de fleste foreninger i dag. Men der er undtagelser, og her gælder det især om at udvikle kompetencerne blandt bestyrelsesmedlemmerne til at inspirere, motivere og mobilisere de frivillige kræfter. Det fagtekniske arbejde Flere af de interviewede giver udtryk for, at de ikke i tilstrækkeligt omfang er klar over, hvilken konkret værdi møderne har for medlemmerne. Der er et åbenbart behov for at få kortlagt medlemmernes præferencer. Det kan i høj grad være med til at sikre en større overensstemmelse mellem specifikke behov og udbuddet af konferencer og kurser. Konkurrenterne på det fagtekniske område Der har i de senere år været en sand opblomstring af nye konkurrerende aktiviteter for medlemmerne (se konkurrentanalysen nedenfor). Det betyder, at konkurrencen om medlemmernes tid er hård. Det gælder derfor om at blive bedre til at innovere og måske endda involvere medlemmerne generelt set i dette arbejde. Det vil fremgå af konkurrentanalysen nedenfor, at IDA befinder sig i et meget konkurrenceintensivt felt på en lang række områder. 2
1.2 Konklusioner I det følgende opsummeres konklusionerne på de tre kapitler, dvs. første del omhandler de organisatoriske udfordringer og muligheder. Anden del af konklusionerne omhandler værdien af de fagtekniske netværk og tredje del fokuserer på, hvilke konkurrenter de fagtekniske netværk møder og markedsføringen af de fagtekniske netværk. 1.2.1 Første del: organisatoriske udfordringer og muligheder I den første del af rapporten er der en række nøglespørgsmål, der er søgt besvaret. Disse vil i det følgende blive opridset før hver enkelt konklusion. Hvilke organisatoriske udfordringer står de fagtekniske netværk overfor? Udfordringerne kan groft opdeles i to typer: Den ene type angår den support, som IDA bistår med, og den anden omhandler de fagtekniske netværks interne organisering. Undersøgelsen påviser en utilfredshed med IDA s support inden for den tekniske support, samt utilfredshed med manglende anerkendelse af det frivillige arbejde. 54 pct. af bestyrelsesmedlemmerne er utilfredse eller meget utilfredse med opbakningen fra IDA s politiske ledelse. Samtidig efterspørger godt 65 pct. mere kommunikationssupport, og endeligt er der usability- og funktionalitetsproblemer med IT-værktøjet. Bestyrelsesmedlemmerne udviser størst tilfredshed med IDA s support inden for bookning af lokaler og lignende. Politisk anerkendelse og forbedring af support kan følges ad, da f.eks. øget sekretærbistand både opfattes som en anerkendelse af det frivillige arbejde men også hjælper med at løse kommunikationsopgaver. En frigørelse af sekretærressourcer kan med fordel tænkes ind i den nye aktivitetsstruktur, som i det hele taget bør tilstræbe at minimere utilfredshed og mistillid til den politiske ledelse i stedet for det modsatte. Bestyrelserne står overfor et generationsskifte, og det fordrer en åbenhed og forandringsvillighed i bestyrelserne. Det betyder, at bestyrelserne bør være åbne for at afvige fra traditionelle procedurer, hierarkier og værdier, når nye medlemmer tilbyder deres hjælp. Den største barriere for deltagelse i det frivillige arbejde er mangel på tid. Derfor kan bestyrelserne med fordel udarbejde lette systemer, der åbner op for tidsbegrænset deltagelse på særlige præmisser. Lige nu hersker opfattelsen blandt unge ingeniører, at bestyrelsesarbejde er en lukket klub for ældre ingeniører. Derfor kan rotationsordninger og målrettet rekruttering blandt unge være en løsning. Hvordan kan bestyrelserne optimere rekrutteringspraksis? Bestyrelserne mangler i høj grad hjælp til at markedsføre de positive aspekter ved bestyrelsesarbejdet. Unge ingeniører efterspørger konkrete fordele ved at involvere sig: Hvad får man ud af at investere tid i frivilligt arbejde? En mulighed er, at IDA opretter særlige bestyrelseskurser i f.eks. ledelse og kommunikation, som også kan være gavnlige i ledelsesøjemed senere i karrieren. Vores undersøgelse påviser en markant forskel på motivation for deltagelse i de fagtekniske arrangementer mellem bestyrelses- og ikkebestyrelsesmedlemmer. 55,1 pct. af bestyrelsesmedlemmer anser det faglige netværk i karriereøjemed som en stor eller meget stor værdi. Til sammenligning er andelen hos ikke-bestyrelsesmedlemmer 26,8 pct. Omvendt scorer 3
adgangen til nyeste faglige viden højest hos ikke-bestyrelsesmedlemmer, hvor 56,3 pct. tillægger denne stor eller meget stor værdi. Derfor kan markedsføringen af bestyrelsesarbejdet med fordel fokusere på fagligheden, f.eks. i form af medbestemmelse i arrangementers indhold og kontakt til forskere. Endelig eksisterer der allerede positive erfaringer hos nogle netværk med at rekruttere på universiteterne. Dog er det langt fra alle fagtekniske selskaber, der kender til denne model, og derfor kan videndeling hjælpe til at udbrede bedste praksis. Hvordan kan videndelingen mellem bestyrelserne bedst organiseres? 55 pct. af bestyrelsesmedlemmer påpeger i høj eller meget høj grad et behov for videndeling i forbindelse med ideer til arrangementer og ligeledes påpeger 56 % i høj grad eller meget høj grad behov for videndeling i forbindelse rekruttering og bestyrelsesarbejde. De bedste praksisser hos bestyrelserne formidles pt. ad hoc med den konsekvens, at netværkene ikke lærer systematisk af hinandens erfaringer. Samtidigt viser undersøgelsen, af videndeling gennem IT-værktøjet og IDA-forummet ikke benyttes. Analysen afdækkede to muligheder for organisering af videndeling: en centraliseret model, hvor IDA går aktivt ind og etablerer rammen for videndeling, og en decentral model, hvor bestyrelserne fortsat organiserer videndelingen, selvom dette ikke har fungeret optimalt hidtil. En forespørgsel hos bestyrelsesmedlemmer viste, at 38 pct. foretrækker den centraliserede model og 41 pct. den decentraliserede model. Kun 21 pct. foretrækker en model, hvor de fagtekniske netværk videndeler gennem et IT-understøttet værktøj varetaget af netværkene selv. Fordelene ved den centrale model, hvor IDA systematisk opsamler og videredistribuerer bedste praksis, er, at videndelingen i større grad sikres. Faren er dog også, at ansvaret for udvikling i højere grad overlades til IDA. Derimod bevares initiativet i de fagtekniske selskaber, hvis den decentrale model vælges. Faren er her, at resultaterne udebliver, og netværkene ikke får gavn af den eksisterende erfaringskapacitet. Hvis man beslutter sig for at videreføre den decentrale model, bør det dog overvejes, hvordan den kan forbedres. Eventuelt ved hjælp af løbende kurser for bestyrelserne, hvor de kan erhverve nogle værktøjer og ensartede rutiner for systematisk videndeling. 1.2.2 Andel del: værdien af de fagtekniske netværk og barrierer for deltagelse i arrangementerne Hvad er det primære udbytte ved at deltage i de fagtekniske arrangementer ifølge deltagerne Den primære værdi for deltagerne i de fagtekniske arrangementer er viden om den nyeste faglige udvikling. Arrangementerne i de fagtekniske netværk bliver således vurderet meget positivt i forhold til det faglige indhold, der præsenteres. Derimod er det færre, der har et stort udbytte af muligheden for karrierenetværk eller socialt samvær, hvilket er et klart tegn på, at deltagerne kommer for det faglige indhold, mens det mere bløde udbytte blot er en sidegevinst, der kun i mindre grad vurderes at give deltagerne værdi. 4
Analysen viser, at der er markant forskel på, hvilken værdi bestyrelsesmedlemmerne i de fagtekniske netværk får af arrangementerne i forhold til værdien, som de menige deltagere får. Det er naturligt, at udbyttet er forskelligt, men det er vigtigt at være opmærksom på denne forskel, når arrangementerne planlægges, med henblik på at ramme så rigtigt som muligt på indholdet af arrangementerne. Hvad er de væsentligste barrierer for at deltage i fagtekniske arrangementer? Undersøgelsen viser, at det er medlemmernes opfattelse, at den geografiske placering udgør den væsentligste barriere for deltagelse i de fagtekniske netværks arrangementer. Placeringen i København betyder, at et stort antal fra provinsen har meget lang transporttid. Men erfaringerne viser dog, at i tilfælde hvor arrangementerne placeres udenfor København, har man også problemer i forhold til at tiltrække tilstrækkelig mange deltagere. Også medlemmernes prioritering af familie og venner over deltagelse i arrangementer er en barriere, men denne barriere er ganske svær at ændre på. Derimod kan der fra netværkenes side godt arbejdes med at forbedre den geografiske spredning af arrangementerne, således at også medlemmer i udkantsområder ind i mellem har mulighed for at deltage uden at skulle transportere sig meget langt. For at imødekomme den barriere, der ifølge undersøgelsen er i forhold til tid, er det vigtigt at fokusere i endnu højere grad på, hvad der giver værdi for deltagerne af arrangementerne. Formår man til stadighed at ramme rigtigt i forhold til den aktuelle dagsorden og med spændende oplægsholdere, er det også muligt, at prioriteringen vil falde ud til fordel for de fagtekniske netværk. I den forbindelse viser analysen, at der er flere oplagte muligheder, hvorpå de fagtekniske arrangementer kan styrkes på den faglige del, da det især er dette område, deltagerne mener giver det største udbytte. Én mulighed er at inddrage den internationale vinkel i endnu højere grad end i dag, både i form af netværk til andre ingeniører i udlandet, men især i form af fagligt input, der både kan styrke danske ingeniører i deres daglige arbejde men også kan give indblik i den internationale udvikling. En anden mulighed er at gentænke de fagtekniske netværks rolle og bruge dem mere aktivt i IDA centralt, som det er set i forbindelse med Energi- og Miljøåret. 1.2.3 Tredje del: konkurrenter og markedsføring Hvem er de væsentligste konkurrenter til de fagtekniske netværk? Sammenholdes resultaterne fra analysen af, hvad der giver deltagerne værdi med konkurrentanalysen fremkommer et interessant billede. Besvarelsen af værdispørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen viste, at medlemmerne langt overvejende lagde vægt på det faglige indhold, mens de mere bløde værdier som socialt samvær, samfundsmæssigt perspektiv og netværksdannelse ikke tillagdes den store værdi. Konkurrentanalysens resultater peger på, at én af de fagtekniske netværks styrker i forhold til konkurrenterne er muligheden for at tilbyde både fagteknisk indhold og netværksmuligheder i Danmark og udlandet. De fagtekniske netværk er således både stærke indenfor områder, som ikke tillægges den store værdi af medlemmerne samtidigt med at selskaberne også er stærke, når det drejer sig om den væsentligste værdi for medlemmerne: det faglige indhold. Men som konkurrentanalysen viser, er der mange andre aktører på markedet, der ligeledes er stærke på dette område. På 5
baggrund af konkurrentanalysen og den tidligere værdianalyse må det derfor anbefales, at de fagtekniske netværk bibeholder en stærk faglig profil, og om muligt skærper denne gennem en styrket international dimension. Det faglige indhold er tydeligvis den væsentligste konkurrenceparameter og det er derfor også på dette område, det er vigtigst, at selskaberne hele tiden er opdateret med den nyeste viden. Er der behov for markedsføring af de fagtekniske netværk? Medieanalysen af IDA og de fagtekniske netværk viser, at IDA er blevet mere aktiv i forhold til de mere generelle samfundstemaer og er en central stemme indenfor bl.a. erhvervs-, arbejdsmarkeds-, energi-, transport- og infrastrukturpolitik. Men undersøgelsen af de fagtekniske netværk viser, at de til gengæld ikke er synlige i hverken den skrevne presse eller mediebilledet generelt. De seneste fem år er der ingen citathistorier i Infomedia eller referencer til netværkene og deres arbejde. Det er alene i Ingeniøren, vi løbende finder referencer til aktiviteterne i de fagtekniske netværk. Dette giver et stort potentiale for den videre medlemsudvikling i de fagtekniske netværk. Analysen af den nuværende kommunikationsindsats internt i IDA viser, at der er et stort behov for at hjælpe de fagtekniske netværk med at komme ud over rampen med deres arrangementer. Dette understøttes af spørgeskemaundersøgelsens resultater, der viser, at bestyrelsesmedlemmerne er klar over, at man på dette område kan forbedre den nuværende kommunikation. En kvalitativ vurdering af den kommunikationsindsats der udføres i dag, viser dog, at man på dette område er kommet et godt stykke, men den væsentligste barriere er at få udbredt dette arbejde til alle netværk. 1.3 Anbefalinger Undersøgelsens konklusioner peger på, at der inden for flere områder kan iværksættes konkrete tiltag. Ikke mindst i forhold til organiseringen af de fagtekniske netværk og udfordringerne i forbindelse med at rekruttere be- styrelsesmedlemmer til netværkene fremadrettet. Den nye aktivitetsstruktur og den fremtidige mål- og rammestyring kan være velegnet i forhold til en optimering af de eksisterende supportressourcer. Men to faktorer er vigtige at tage hensyn til; for det første udtrykker bestyrelsesmedlemmerne, at de mangler anerkendelse fra den politiske ledelse for det frivillige arbejde, der udføres. For det andet og i forlængelse af den første faktor, udtrykker bestyrelsesmedlemmerne, at supporten ikke er tilstrækkelig, og at der er for mange administrative byrder. Den nye aktivitetsstruktur kan således forstærke begge disse faktorer, dvs. dels kan aktivitetsstrukturen ses som endnu et udtryk for mangel på politisk opbakning, og dels at der lægges flere administrative byrder på de frivillige i bestyrelserne. Handlingsplanens målsætninger skal således tage højde for, at der ikke skal lægges endnu et sæt af evalueringer og mål ned over de fagtekniske netværk. Men omvendt vil handlingsplanen for de konkrete tiltag, der kan iværksættes, være af begrænset værdi, hvis der ikke er formuleret klare målsætninger for tiltagene. I nedenstående oversigtsfigur er der tre overordnede områder, hvor der med fordel kan iværksættes konkrete tiltag, som kan styrke de fagtekniske netværk. Målsætningen er således at styrke de fagtekniske netværk både kvantitativt og kvalitativt, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. 6
Figur 1.1 Fra konklusion til handling Organisering Fagteknisk indhold og rekruttering og udvikling Konkurrenter og markedsføring Bestyrelsesarbejdet i nye former Videndeling/læring fra andre netværk Indhold og Internationalisering Tænketanke og kooperation med andre IDA-tiltag Samarbejde med andre organisationer Fokus fra IDA s politiske ledelse Målsætning for de fagtekniske netværk: kvantitativ og kvalitativ forbedring Målsætning for de fagtekniske netværk er overordnet At antallet af deltagere i de fagtekniske arrangementer skal fastholdes eller forøges. At de fagtekniske arrangementer styrkes indholdsmæssigt og sikres et fortsat højt niveau med vægt på fagteknikken. Disse overordnede mål afføder nogle delmålsætninger, der skal sikre at udviklingen understøtter disse overordnede mål. For de tre dele af konklusioner vedrørende organisationer og rekruttering, indhold og værdi af arrangementer samt konkurrenter og markedsføring, kan der således opstilles følgende målsætninger: Organisering og rekruttering Målet er for det første at sikre en højere tilfredshed med supporten fra IDA blandt bestyrelsesmedlemmerne. En support der fokuserer på de områder, hvor det er nødvendigt og hvor det indenfor de eksisterende rammer er muligt at styrke supporten. Rambøll Management anbefaler, at den personlige service prioriteres, idet en yderligere nedskæring af denne kan få store konsekvenser. Bestyrelsesmedlemmerne giver udtryk for, at man har nået smertegrænsen, hvad administrative byrder angår. Konkret skal følgende prioriteres: Bestyrelsesmedlemmerne efterspørger i vid udstrækning support i forbindelse med administration og kommunikation. Der er allerede iværksat en oprustning på området og udviklet koncepter og skabeloner. Det kræver dog, at de enkelte bestyrelser har kendskab til værktøjer som fx møde2, og disse værktøjer vil ofte kræve en tålmodig personlig service, inden de bliver mere almindeligt udbredte og benyttet af bestyrelserne. I den forbindelse kunne IDA med fordel etablere en konsulentservice, som tager ud og coacher netværkene i, hvordan værktøjerne bruges bedst muligt. Coachen kan samtidig udbrede de gode eksempler blandt netværkene og inspirere dem til at eksperimentere med nye ideer og løsninger. Dette tiltag anbefales netop på baggrund af de hidtidige erfaringer med diverse værktøj og skabeloner, hvor det har været vanskeligt at få dem udbredt. Derfor 7
kan det være en fordelagtig langsigtet investering at yde denne konsulentservice på trods af, at det kræver ekstra ressourcer. Det handler om at styrke netværkene gennem videndeling af best practice. Vi anbefaler, at dette ikke overlades til bestyrelsesmedlemmerne, men at IDA påtager sig opgaven. En del af dette videndelingsarbejde gøres allerede i et vist omfang, men kan gøres mere systematisk og mere værktøjsorienteret. Vi anbefaler, at videndelingen foretages systematisk af de enkelte sekretærer, der opsamler erfaringer på følgende dimensioner: Organisering: Erfaringer og eksempler på ad hoc inddragelse af menige medlemmer Rekruttering: Erfaringer og eksempler på best practice i forbindelse med rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer Arrangementideer: Idekatalog opdelt på faglige hovedområder, samt opsamling på bestyrelsesmedlemmernes forslag. Netværkene aflastes herigennem i forhold til at udvikle og opstøve ideer til relevante arrangementer Samarbejdspartnere: Opsamling og udarbejdelse af et samarbejdskatalog, dvs. indeholdende samarbejdspartnere i de enkelte netværk, herunder også internationale samarbejdspartnere og danske ingeniører i udlandet. Markedsføring: Opsamling på hvad de andre netværk gør. Videndelingen kan med fordel tage afsæt i det nyligt oprettede IDAforum, hvor også de enkelte bestyrelser kan få adgang til denne opsamling af viden. Hvorvidt det vil blive taget i anvendelse af bestyrelserne er mere usikkert, og netop derfor er det vigtigt, at IDA står for indsamlingen, distribueringen og formidlingen af viden, ideer og best practice. På trods af udviklingen af IT-værktøjer kræver de nuværende systemer stadig en høj grad af indsats for sekretærerne, i og med at bestyrelserne overlader flere af disse IT-opgaver til sekretærerne. På kort sigt bør denne service opretholdes for at sikre den fortsatte frivillige indsats fra bestyrelserne. Men på længere sigt er denne løsning ikke holdbar og bør kunne automatiseres i højere grad. For at frigøre de nødvendige ressourcer til personlig service fra sekretærerne, er det især aflysningerne der for nuværende udgør en væsentlig ressourcekrævende post. Fagteknisk indhold og udvikling Den overordnede anbefaling er, at bibeholde det stærke fagtekniske miljø, der eksisterer i dag og videreudvikle det fagtekniske indhold, således det bliver endnu mere attraktivt at være medlem og deltage i de fagtekniske arrangementer. Følgende tiltag kan understøtte denne udvikling: Rambøll Management anbefaler, at de fagtekniske netværk i højere grad inddrages i IDA s udvikling og visioner. Rollen for de fagtekniske netværk kan med fordel udvides til gavn for både de fagtekniske netværk og IDA, hvor de fagtekniske netværk bruges af IDA som fagtekniske tænketanke. Dette samarbejde skal selvsagt have for øje, at de fagtekniske netværk kun har begrænsede ressourcer og ikke mindst begrænset tid til rådighed. Den nye rolle for de fagtekniske netværk indebærer for det første, at ideer og udviklingstiltag fra de fagtekniske netværk opsamles og bruges af IDA. Det anbefales derfor, at det politiske sekretariat indgår i et tættere samspil, for på den måde at koble den politiske dagsorden med den fagtek- 8
niske dagsorden. Dette vil for det første betyde øget værdi for de medlemmer og netværk, der kan indgå som videnspersoner og tænketanke i denne udvikling, men det vil også give værdi for IDA, der kan få en mere dagsordensættende rolle, med et exceptionelt ekspertgrundlag. Det handler således om, at IDA er på forkant med den tekniske udvikling og samtidig følger den samfundsmæssige debat. Det vil sige løbende følge med i den politiske dagsorden og infor- der kunne have et ingeniørfaglig/teknisk indfaldsvinkel til fag- mere de fagtekniske netværk om aktuelle og relevante temaer, ligt arrangement. Den udvidede rolle for de fagtekniske netværk kan endvidere gøre de fagtekniske netværk mere synlige og samtidig give den anerkendelse fra den politiske ledelse, som mangler i dag. Dvs. en klar anerkendelse af at de fagtekniske netværk ikke blot lever deres eget liv, men spiller en rolle for IDA s udvikling. Medlemmerne af de fagtekniske netværk efterspørger i høj grad en international udvikling af netværkene. Det anbefales derfor at styrke den internationale dimension af fagteknikken. Dette kan gøres på flere måder. For det første kan danske ingeniører, der arbejder i udlandet knyttes tættere til de nuværende netværk. Det vil give de fagtekniske netværk endnu bedre mulighed for at have fingeren på pulsen og have kendskab til, hvad der rører sig internationalt. Konkret vil det være de fagtekniske netværk, der selv opsamler og formidler ideer mm. til IDA, men IDA vil, som tidligere beskrevet, spille en væsentlig rolle i at være videndeler. I forlængelse af tænketanks-idéen, vil IDA blive det sted, hvor internationalt teknologisk udsyn møder den samfundsmæssige dagsorden. For det andet kan inddragelsen af danske ingeniører i udlandet i de fagtekniske netværk give to yderligere afledte effekter. Først og fremmest vil det give danske ingeniører et netværk i udlandet; analysen viser, at dette ikke er af afgørende værdi for deltagerne i de fagtekniske arrangementer, men netværket til danske ingeniører i udlandet kan leveres uden store omkostninger, som en ekstra service til medlemmerne af de fagtekniske netværk. På længere sigt kan de fagtekniske netværk også tænke i udenlandske samarbejdspartnere for på den måde at udvide det fagtekniske netværk. Dette kunne fx være gennem internationale virksomheder eller uddannelsesinstitutioner. Inddragelsen af eksterne internationale samarbejdspartnere er en opgave, der ligger på IDA s opgaveområde og bør således være en del af strategien for IDA s internationale aktiviteter. Konkurrenter og markedsføring Vi anbefaler, at delmålsætningen for de fagtekniske netværk i forhold til konkurrenter og markedsføring vil omfatte samarbejde med netværk og/eller konkurrenter. Hvad markedsføringen angår, er en delmålsætning, at de fagtekniske netværk i fremtiden vil være mere synlige i relevante fagtekniske medier. IDA kan med fordel afsætte en person eller en enhed til at lave systematisk konkurrentovervågning. Rambøll Management har allerede defineret og kortlagt konkurrenterne, så arbejdet ligger lige for. 9
Mere konkret bør det følges tæt, hvilke kurser og tiltag, konkurrenterne laver og med hvilket resultat. Dette kan dels bruges til inspiration for de fagtekniske netværks egne tiltag, og dels kan det bane vejen for fremtidige partnerskaber. Eksempelvis kan markedet gennemses med det mål for øje at finde samarbejdspartnere indenfor et givent fagområde til afholdelse af større begivenheder, såsom konferencer hvor udenlandske topnavne og stjerner trækkes til Danmark. Konkurrentoversigten kan desuden bruges til identificere mulige gæster mm. Det anbefales, at føromtalte videndelingsværktøj indarbejder konkurrentanalysen i det videre arbejde. Et bredere samarbejde vil kunne give arrangementerne mere volumen og udbredelse og dermed god markedsføring af IDA og det pågældende netværk. Alternativt kan formålet være at identificere mere langsigtede partnerskabsmuligheder om kurser, kampagner etc. Eksempel 1: samarbejde med netværk fra uddannelsesinstitutioner, fx DTU-alumni. Eksempel 2: samarbejde med virksomheder. Fx omkring sponsorering af arrangementer. IDA kunne også overveje selv at etablere en årlig event, hvor man i samarbejde med et givent fagteknisk netværk laver en storstilet konference med internationale markante oplægsholdere, hvor virksomheder og pressen bredt bliver inviteret. For at skabe et tillidsfuldt samarbejde med de fagtekniske netværk bør IDA etablere klare principper og spilleregler for samarbejdet mellem den politiske ledelse og netværkene. Især når IDA iværksætter større fagpolitiske initiativer, som eksempelvis Energiåret, bør der være klare linjer fra starten for, hvordan ansvaret for arrangementet fordeler sig. Og her bør der tilstræbes så tæt et samarbejde som muligt mellem IDA s kommunikationsekspertise og de fagtekniske netværk, så kræfterne og ekspertisen udnyttes bedst muligt. Dette samarbejde kan desuden medvirke til at stimulere synligheden yderligere gennem en kobling af relevante medier, relevante emner og slagkraftige budskaber. Den sidste anbefaling, der bør fremhæves, er udvikling af måder, hvorpå det frivillige arbejde, som udføres i netværkene, kan værdsættes mere. Der bør være en mere synlig anerkendelse fra IDA s side. For det første er det vigtigt at alle netværk anerkendes af den politiske ledelse; der udføres et stort stykke frivilligt arbejde, og det skal bemærkes af den politiske ledelse. Dette kan både være gennem medier mere bredt men konkret kan den politiske ledelse årligt anerkende indsatsen gennem personlig hilsen til de fagtekniske netværk. Der bør også åbnes op for, at enkelte netværk og enkelte arrangementer fremhæves og synliggøres, da netop synligheden kan være en medvirkende faktor til at hverve nye medlemmer og nye frivillige til det fagtekniske arbejde. Anbefalinger gennemgået ovenfor kan, såfremt IDA vælger at efterleve dem, med fordel indføres trinvist i løbet af de næste tre år. På baggrund af analysens resultater er der nogle områder, der er vigtige at tage hånd om med det samme, dvs. allerede i indeværende år. Det drejer sig for det første om, at få oprettet og indarbejdet videndelingsværktøjet. For det andet at skal der 10
fokuseres på at den politiske ledelse giver det frivillige arbejde i de fagtekniske netværk anerkendelse. Ser vi lidt længere frem til begyndelsen af 2008, anbefaler vi, at rollen for de fagtekniske netværk udvides og i forlængelse deraf indarbejdes den internationale dimension. Sidstnævnte kan dog med fordel tænkes ind i de øvrige internationale aktiviteter i IDA. I denne periode kan der opstartes aktiviteter i hhv. de fagtekniske netværk og IDA centralt. I de fagtekniske netværk opstartes samarbejder med eksterne parter, udover det som allerede foregår nu. For IDA centralt anbefaler vi, at man gennem proaktiv service og træning af bestyrelserne sørger for at oplære bestyrelserne i de værktøjer, der stilles til rådighed. Først herefter vurderer vi, at der realistisk set kan være konsekvent brug af forskellige værktøjer. Den trinvise tilgang er illustreret i nedenstående model. Figur 1.2 Trinvis implementering af anbefalinger Organisering og rekruttering Videndelingsværktøj Konsulentservice Konsekvent brug af It-værktøjer og IDAforum Fagtekniske indhold og udvikling Fagtekniske netværk som tænketanke International dimension på fagtekniske aktiviteter Konkurrenter og markedsføring Konkret politisk anerkendelse af frivillig indsats Samarbejde med konkurrenter 2007 2008 2009 2010 1.4 Perspektivering Anbefalingerne præsenteret ovenfor kan medvirke til at revitalisere og styrke de fagtekniske aktiviteter, men der kan også øjnes andre udviklingsmuligheder for de fagtekniske netværk, der peger på mindre positiv udvikling. I det følgende vil vi kort perspektivere konklusionerne og anbefalingerne. Perspektiv 1: den negative spiral Analysen af strukturændringen for de fagtekniske netværk viser, at mindre end halvdelen lever op til tre ud af fire kriterier. Dette betyder to ting, for det første at nogle netværk skal øge indsatsen i forhold til flere gennemførte aktiviteter eller på anden måde sikre, at man opfylder kriteriet. For det andet betyder det, at for de netværk, der ikke kan leve op til kriteriet, vil det fagtekniske område bestå, men ikke længere have status af netværk. Strukturændringen tager således hånd om den manglende vitalitet, der gør sig gældende for nogle netværk. Men strukturændringen 11