Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016

Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen

Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Det grønlandske landbrug 5 2 Tildel efter politiske målsætninger 7 2.1 Resultater på tværs af de seks investeringstyper 8 2.2 Investeringer der øger produktionen 9 2.3 Omkostningsbesparende investeringer 11 3 Ny 3-parts-proces 13 3.1 Ny måde at give støtten på 13 3.2 Ny rolle for Departementet 14 3.3 Udfordringer med få ansøgninger 15 4 Gentænk landbrugets struktur 17 4.1 Landbrugets bidrag til selvforsyningen 17 4.2 Gentænk landbrugets struktur 19

Oversigt over tabeller Tabel 1 Målsætninger og støttetyper... 7

Oversigt over figurer Figur 1 Resultat efter skat 2014... 5 Figur 2 Tilskud og omkostninger 2014... 6 Figur 3 Effekter af støtten... 8 Figur 4 Samfundsøkonomisk afkast... 9 Figur 5 Effekt af 9 nye stalde... 10 Figur 6 Effekt af nye stalde... 11 Figur 7 Gennemsnitlig besparelse med vandingsanlæg... 12 Figur 8 Vores forlag til ny 3-parts-proces... 14 Figur 9 Departementets proces for tildeling af støtte... 15 Figur 10 andel import og produktion af kød i kilo, 2012... 19 Figur 11 Værdi af produktion og import, 2012... 18

Sammenfatning Det grønlandske landbrug består af fåreholdere, der primært producerer lam og erhvervet modtager betydelig økonomisk støtte fra Selvstyret. I dag gives den direkte støtte til landbruget løbende henover året på baggrund af de indkomne ansøgninger fra landmændene. Støtten gives ikke for at fremme bestemte politiske målsætninger; fx øget produktion af lammekød eller bedre økonomi for alle landmænd. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Departementet) har bedt Copenhagen Economics om at foreslå en ny måde at give direkte støtte på. Mere specifikt de ekstra 6 mio. kr. om året over de næste tre år, som Naalakkersuisut har bevilliget til seks typer investeringer: stalde, vandingsanlæg, markarealer, moderfår, veje eller drivhuse. Vores analyser er foretaget på baggrund af regnskabsdata fra Departementet, data fra Grønlands Statistik og en række interviews med eksperter i Departementet og Konsulenttjenesten for Landbrug. Vi foreslår følgende nye måde at give de ekstra 6 mio. kr. på: Vi anbefaler at give støtten så den fremmer politiske målsætninger. Vi anbefaler at Naalakkersuisut gør sig dets målsætninger med landbruget mere klart, og at Departementet får hjeml til at give støtten til dem af de seks investeringstyper, der bedst fremmer målsætningerne. Vi anbefaler at Departementet anvender en ny 3-parts-proces til at give støtten. Vi har udviklet en proces, der i praksis gør det muligt for Departementet at give støtten, så den fremmer de politiske målsætninger. Processen kombinerer en ansøgning fra landmanden med et nyudviklet beregningsværktøj og ekspertvurderinger. Vi anbefaler at styrke landmændenes mulighed for at modtage støtte. Vi anbefaler, at Departementet får mulighed for at fremme antallet af ansøgninger gennem fx dispensation fra kravet om ti pct. egenfinansiering af investeringer og gældsanering for landbrug, der tynges af gammel gæld. Hertil også en målrettet markedsføringsindsats. Vi er ikke blevet bedt om at komme med anbefalinger af denne slags. Årsagen til at vi så alligevel gør det er, at vi kan se, at der i dag ikke er nok landmænd, der efterspørger støtten. Og måske især støtte til større investeringer, der vil kunne effektivisere landbruget. Det gør det umuligt at prioritere: Uden flere ansøgere end der er midler, kan støtten ikke prioriteres. Vi har i nærværende rapport ikke set på de samfundsøkonomiske konsekvenser af mere grundlæggende ændringer af de rammevilkår, det grønlandske landbrug drives under. Vi anbefaler, at der igangsættes en bredere analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den samlede direkte og indirekte støtte til det grønlandske landbrug. Formålet bør være at anbefale 3 scenarier for den fremtidige indretning af landbruget.

Kapitel 1 Det grønlandske landbrug Det grønlandske landbrug består af ca. 40 landbrug, der primært producerer lam, men der er også en mindre produktion af en række andre landbrugsprodukter primært grøntsager. Landbruget er formelt set et liberalt erhverv med den undtagelse, at der er ejerskabsbegrænsninger således, at landbrugene fx skal ejes af personer med tilknytning til Grønland. Det grønlandske landbrug modtager imidlertid ganske meget støtte både direkte via Finansloven til investeringer og som tilskud til salgsprisen på deres produkter, og indirekte gennem lån under markedsrenten. Støtten er afgørende for det grønlandske landbrug, idet stort set alle de grønlandske landbrug giver underskud når tilskuddene trækkes fra, jf. Figur 1. Figur 1 Resultat efter skat 2014 800.000 600.000 400.000 200.000 0-200.000-400.000 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 Resultat Resultat (eksl. tilskud) Note: Baseret på 27 regnskaber for grønlandske landmænd i 2014 Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Med den store afhængighed af offentlig støtte kan det grønlandske landbrug når vi snakker samfundsøkonomi ses som værende et offentligt foretagende, hvor den enkelte landmand opererer på en slags uformel servicekontrakt med Selvstyret snarere end som et egentligt liberalt erhverv. Landmændene leverer er serviceydelse i form af lam og andre landbrugsprodukter produceret i Grønland, og Selvstyret betaler i form af direkte og indirekte tilskud, der sikrer landmændene en rimelig levestandard ved at dække en stor del af deres omkostninger, jf. Figur 2.

Figur 2 Tilskud og omkostninger 2014 600.000 500.000 75 pct. 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Gennemsnitlige omkostninger Direkte tilskud på FL pr. landmand Note: De gennemsnitlige omkostninger er beregnet for 27 tilgængelige regnskaber for 2014 Kilde: Finanslov 2015 og data fra Departementet Det er således Naalakkersuisut, der gennem beslutningen om at støtte landbruget vælger, at der skal være et landbrug i Grønland. Uden støtten vurderer vi, at stort set alle landbrug vil lukke.

Kapitel 2 Tildel efter politiske målsætninger Vi anbefaler at give støtten så den fremmer politiske målsætninger. Vi anbefaler at Naalakkersuisut gør sig dets målsætninger med landbruget klart, og at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Departementet) får hjeml til at give støtten til dem af dem af de seks investeringstyper, der bedst fremmer Naalakkersuisuts målsætninger. Naalakkersuisut har afsat 6 mio. kr. årligt fra 2016 i ekstra støttemidler til landbruget, så det kan foretage investeringer. Disse midler kommer oveni den eksisterende støtte og udgør en forøgelse af den direkte støtte på ca. en tredjedel. Støttemidlerne er afgrænset til nedenstående seks typer af investeringer: Anlæg af nye stalde til får og lam Vandingsanlæg til dyrkning af marker Udvidelse af landmændenes markarealer Køb af nye moderfår Anlæggelse af veje i forbindelse med et landbrug Anlæg af nye drivhuse Fordi landbruget grundlæggende set er et fuldt ud støttet erhverv, må støtte tjene én eller flere politiske målsætninger. Vi har i Tabel 1 sammenfattet de mest direkte sammenhænge mellem mulige politiske målsætninger og mest oplagte støttetyper, der understøtter de politiske målsætninger. Tabel 1 Målsætninger og støttetyper Politisk målsætning Øget produktion af fåre- og lammekød Mindsket import af foder Øget produktion af grøntsager Miljømæssig bæredygtighed i landbruget Bedre økonomi i eksisterende landbrug Kilde: Copenhagen Economics. Mest oplagt støttetype Nybyggeri af stalde Markudvidelser Drivhuse Grøn energi Grøn energi eller vandingsanlæg Vi har udviklet et værktøj, der kan beregne en cirka-effekt på landbruget og samfundsøkonomien af de seks støttetyper og typen af landbrug. Værktøjet har vi udviklet på baggrund af data for landmændenes regnskaber, beholdning af bygninger, maskiner, etc. og en række input fra Konsulenttjenesten for Landbrug. I resten af dette kapitel viser vi beregningseksempler af at støtte landbruget afhængigt af, hvad der støttes og hvordan støttes fordeles mellem landbrugene.

2.1 Resultater på tværs af de seks investeringstyper Vore beregninger viser, at den optimale fordeling af støttemidlerne afhænger af de politiske målsætninger. Fx vil en ligelig fordeling af midlerne til alle landbrug bidrage til, at flere landmænd får et acceptabelt indtægtsgrundlag end det er tilfældet i dag. Omvendt er det ikke den samfundsøkonomisk bedste måde at give støtte på. Årsagen er, at produktiviteten i landbruget samlet set ikke stiger så meget, som hvis man fx gav støtten til de i forvejen mest produktive landmænd. Vore beregninger sætter på den måde en pris på at vælge en politisk målsætning frem for en anden. Dvs. fx prisen i form af tabt produktion ved at fordele støtten lige til alle landbrug i stedet for at tildele støtten til de landbrug, der vil kunne opnå mest ekstraproduktion ved hjælp af støtten. I det tilfælde er det altså tabt produktion holdt op imod et lighedsprincip som muligvis også betyder at færre landmænd vil gå konkurs. Vi finder, at hvis støtten fokuseres på de mest effektive landbrug, så stiger landbrugenes produktion og indkomst med op til 50 pct. i forhold til at fordele støtten bredt til alle landmænd, jf. Figur 3. Dette er baseret på en forventning om, at de landmænd, der er bedst til at udnytte de ressourcer de har i dag, også vil være bedst til at udnytte nye ressourcer. Figur 3 Effekter af støtten Landbrugenes indkomst, mio. kr. +1,0 +0,8 +0,6-50% +0,4 +0,2 +0,0 4 mest effektive 10 mest effektive Alle landbrug Kilde: CE s beregningsværktøj baseret på data om landbrugene fra Departementet.

Der er en anden samfundsøkonomisk negativ effekt af at give støtten til alle, som endda bliver endnu mere negativ, hvis man giver den til de økonomisk set mest trængte landmænd: Det vil få flere lavproduktive landmænd vil blive i erhvervet fremfor at blive tvunget til at finde anden og mere produktiv beskæftigelse. Det reducerer den samfundsøkonomiske effekt af støttemidlerne her beregnet som afkastet i form af den såkaldte interne rente af støtten, jf. Figur 4. Figur 4 Samfundsøkonomisk afkast Intern rente 5% Selvstyrets krav til et rentabelt projekt 1% 0% -5% -6% -10% Hvis man fastholder beskæftigelse i erhvervet Hvis man ikke fastholder beskæftigelse i erhvervet Kilde: CE beregninger på data fra Departementet 2.2 Investeringer der øger produktionen Det er naturligvis vigtigt at give støtten klogt. Hvis der fx bygges stalde til landmænd, der allerede har ledig kapacitet, har det således ingen effekt. Tilsvarende reduceres effekten af at bygge nye stalde, hvis de bygges hos landmænd, der ikke har tilstrækkelig ledig græsningskapacitet. Koncentreres investeringerne i nye stalde (og til de mest produktive landmænd), med mangel på staldkapacitet, vil det derimod give den største stigning i produktionen af får og lam, jf. Figur 5.

Figur 5 Effekt af 9 nye stalde Tons per år +15 +11 +10 +7 +5 +0 +0 Landbrug med ledig staldkapacitet De mindst effektive landbrug / landbrug med mindst ledig græsningskapacitet De mest effektive landbrug / landbrug med mest ledig græsningskapacitet Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Stigningen i produktionen stiger i takt med at investeringerne koncentreres på færre, men større stalde, jf. Figur 6. Dette skyldes at færre, men større stalde tillader, at investeringen koncentreres yderligere på de mest produktive med ledig græsningskapacitet i forhold til eksemplet ovenfor med 9 mindre stalde.

Figur 6 Effekt af nye stalde Tons per år +15 +13 +11 +10 +5 +0 9 ekstra stalde til de mest effektive 3 ekstra store stalde til de mest effektive Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Større stalde er formentligt sjældent muligt for de nuværende landbrug. En koncentration af produktionen med fx større stalde kræver derfor en konsolidering i landbruget: Altså at én landmand overtager naboens gård. Det kan muligvis betyde et mindre fald i produktionen på kort sigt, men en stigning i produktionen kort efter. Øget produktion af lam vil forbedre forsyningen til Neqi som har overskudskapacitet i dag. Det kan være svært rent følelsesmæssigt at beslutte sig for at lade sin gård overtage af naboen. Mange gårde har været i familiens eje i generationer. Derudover kan det være økonomisk svært. Det kan fx skyldes, at landmanden er forgældet. Derfor kan han ikke uden videre udtræde af landbruget med de nuværende regler for gældssanering. 2.3 Omkostningsbesparende investeringer Nogle investeringer påvirker ikke produktionen af lam direkte, da de ikke ændrer de forhold, der bestemmer det maksimale antal moderfår en landmand kan have (græsningsog staldkapacitet). Den direkte effekt af disse investeringer er derimod primært, at de reducerer landmandens omkostninger. Et eksempel på sådanne omkostningsbesparende investeringer er støtten til vandingsanlæg, der forøger afkastet i landmændenes egenproduktion af foder, og dermed reducerer

behovet for omkostningsfuld import af foder. Fordeles støtten til vandingsanlæg ligeligt mellem alle de landmænd, der ikke har et vandingsanlæg i dag, så er den gennemsnitlige effekt på foderproduktionen, og dermed besparelsen, kun halvt så stor som hvis der kun gives vandingsanlæg til de fem landmænd (uden vandingsanlæg), der har den største foderproduktion, jf. Figur 7. Figur 7 Gennemsnitlig besparelse med vandingsanlæg 45.000 40.000 35.000 30.000 50% 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 5 største 10 største Alle Kilde: CE beregninger på data fra Departementet Dette kapitel har vist eksempler på hvordan støtte givet til forskellige af de seks investeringstyper og til forskellige landmænd giver forskellige effekt på fx produktion af kød. På den måde kan man altså styre støtten hen til de investeringstyper, er bedst fremmer et givent politisk formål. Beregningerne er udført på CE s beregningsværktøj udviklet til denne analyse. Beregningsværktøjet er dog i sagens natur et koldt værktøj, der ikke kan tage højde for lokale nuancer og forhold. Derfor foreslår vi i næste kapitel, at beregningsværktøjet suppleres med landmændenes indsigt i egne forhold samt landbrugseksperter i Departementet og konsulenttjenesten, når støtten helt konkret skal uddeles.

Kapitel 3 Ny 3-parts-proces Vi anbefaler, at Departementet anvender en ny 3-parts-proces til at give støtten. Vi har udviklet en proces, der i praksis gør det muligt for Departementet at give støtten, så den fremmer de politiske målsætninger. Processen kombinerer en ansøgning fra landmanden med et nyudviklet beregningsværktøj og ekspertvurderinger. Vi anbefaler at styrke landmændenes mulighed for at modtage støtte. Vi anbefaler, at Departementet får mulighed for at fremme antallet af ansøgninger gennem fx dispensation fra kravet om ti pct. egenfinansiering af investeringer og gældsanering for landbrug der tynges af gammel gæld. Hertil også en målrettet markedsføringsindsats. Vi er ikke blevet bedt om at komme med anbefalinger af denne slags. Men vi gør det alligevel, fordi vi kan se, at der i dag ikke er nok landmænd, der efterspørger støtten, hvilket gør det det umuligt at prioritere støttekronerne som vi foreslår: Uden flere ansøgere end der er midler, kan støtten ikke prioriteres. 3.1 Ny måde at give støtten på Vi foreslår, at den direkte støtte fremadrettet tildeles på en ny måde. Vi foreslår en 3- parts-proces, der kombinerer en ansøgning og argumentation fra landmanden selv med Copenhagen Economics beregningsværktøj og Departementets og konsulenttjenestens eksperter, der kender til de politiske målsætninger, som støtten skal fremme samt lokale forhold. Ved at kombinere disse tre elementer er det vores vurdering, at der tilvejebringes et bedre beslutningsgrundlag for at give støtten end det er tilfældet i dag. Processen er illustreret i Figur 8.

Figur 8 Vores forlag til ny 3-parts-proces Kilde: Copenhagen Economics. Ved at starte med landmændenes egen ansøgninger får landmændene mulighed for at argumentere og forklare værdien af støtten. Dermed inddrages den mest vidende part fra starten: landmanden selv. I ansøgningen kan flere landmænd også gå sammen om at forklare hvorfor en investering i fx en vej kan komme dem alle til gavn. Måske ved at den giver bedre adgang til marker for dem alle, eller fordi de ser muligheder for turisme. Som noget nyt skal stillingtagen til ansøgningerne samles til én gang årligt. Dette muliggør, at støtten rent faktisk kan prioriteres til de investeringer, som afspejler de politiske målsætning for det grønlandske landbrug. Hvis ansøgningerne kommer ind i en løbende strøm, som det er tilfældet i dag, kan Departementet ikke holde dem op over for hinanden og vælge dem, der bedst understøtter den politiske målsætning. 3.2 Ny rolle for Departementet Eftersom denne nye model flytter beslutningsoplægget til støtte ind i Departementet, skal Departementet udvikle og følge en ny proces. Vores forslag til proces er vist i Figur 9.

Figur 9 Departementets proces for tildeling af støtte 1. Forbered Sæt ansøgningsfrist én gang hvert år Modtag ansøgninger i nyt ansøgningsskema; send dem retur, hvis de ikke er korrekt udfyldte Få mandat fra Nalakkersuisut til politiske målsætninger for landbruget 2. Behandl ansøgninger 3. Udvælg ansøgninger Indtast data fra landmændenes ansøgninger og de vedlagte regnskaber i beregningsværktøjet Sammenlign de angivne effekter af støtten med modellens beregnede effekter. Inddrag lokal indsigt i de konkrete landbrug Afvis ansøgninger, hvis den angivne effekt afviger markant fra den beregnede effekt, og landmanden ikke kan retfærdiggøre afvigelsen Udvælg de ansøgninger, der bedst understøtte de politiske målsætninger Skriv notat om én eller flere muligheder for tildeling af støttemidlerne, der opfylder de politiske målsætninger, og få Nalakkersuisut til at godkende en tildeling Kilde: Copenhagen Economics 3.3 Udfordringer med få ansøgninger For nuværende kommer der relativt få ansøgninger om støtte til investeringer fra de grønlandske landmænd. Dette gælder særligt de omkostningstunge investeringer som fx nyanlæg af stalde, hvor egenfinansieringen på ti procent kan være en stor udfordring for mange landmænd. Dette er uhensigtsmæssigt, da det fx begrænser muligheden for at øge produktionen af lam, hvis der ikke kan anlægges nye stalde. For at sikre en bred vifte af ansøgninger at vælge i mellem anbefaler vi, at der gives mulighed for at dispensere fra kravet om ti procent egenfinansiering således, at større investeringer kan komme på tale. Disse større investeringer kan være nødvendig i en konsolideringsproces, som på længere sigt kan forbedre landbrugenes produktivitet og økonomi. Når kravene til egenfinansiering bliver reduceret, bør fokus på at investeringerne understøtter politiske målsætninger. Årsagen er, at hvis egenfinansiering bortfalder, har landmanden ikke selv noget på spil, og kan derfor i princippet ønske sig tilskud til investeringer, der er rare, men uden at have stor effekt på politiske målsætninger. Vores forslag til 3-parts-proces vurderer vi netop understøtter kravet om øget fokus på effekten af landmændenes investeringsønsker. Derudover anbefaler vi, at der ses på mulighederne for at eftergive gæld for landbrug, der tynges af gammel gæld, fx gæld fra tidligere ejere af landbruget som den nuværende ejer har overtaget. En sådan gældsanering kan give lavproduktive landmænd med dårlig økonomi en mulighed for at forlade erhvervet til fordel for pension eller anden beskæftigelse,

uden at de står tilbage med en ubetalelig gæld. På den måde åbnes op for en konsolidering i landbruget som kan medvirke til at øge produktiviteten og forbedre de tilbageværende landbrugs økonomi.

Kapitel 4 Gentænk landbrugets struktur Vi har i nærværende rapport ikke set på de samfundsøkonomiske konsekvenser af mere grundlæggende ændringer af de rammevilkår, det grønlandske landbrug drives under. Vi anbefaler, at der igangsættes en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den samlede direkte og indirekte støtte til det grønlandske landbrug. Formålet vil være at anbefale 3 scenarier for den fremtidige struktur i landbruget. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug stillede os en opgave, der gik ud på at anbefale en bedre måde at give ekstra 6 mio. kr. om året til landbruget. Opgaven var derimod ikke at analysere konsekvenserne af mere grundlæggende ændringer af de rammevilkår, det grønlandske landbrug drives under. Vi mener imidlertid af en sådan analyse er påtrængende og kan fungere som en opfølgning på Landbrugskommissionens rapport fra 2014. Heri påpeger Kommissionen et omfattende investeringsbehov på knap 200 mio. kr. I det lys batter de 6 mio. kr. om året i ekstra støtte ikke meget, og det i sig selv illustrerer behovet for at gentænke tilgangen til landbruget. 4.1 Landbrugets bidrag til selvforsyningen Før så store beløb eventuelt bevilges til landbruget mener vi, at det er afgørende at klarlægge det politiske målsætninger med støtten til landbruget og undersøge om støtten faktisk fremmer disse målsætninger. En målsætninger der ofte nævnes i forbindelse med støtten til landbruget er at gøre Grønland mere selvforsynende. Hvis man ser bort fra importen af varer, yder landbruget et bidrag til den grønlandske selvforsyning af kød. Der er dog tale om et beskedent bidrag idet den samlede produktion af lammekød svarer til otte pct. af kødforbrugets samlede mængde, jf. Figur 11.

Figur 10 Værdi af produktion og import, 2012 50 Mio. kr. 40 30 20 10 0 Tilskud Neqi Landbrugene Produktion af kød +17 mio. Kalk, frø etc. Gødningsstoffer Korn og foderstoffer Import af varer til landbruget Note: Kilde: Direkte tilskud består af posterne indhandlingstilskud, tilskud til etablering og udviklingsprojekter, andre tilskud, rente- og afdragsfri lån og rentetilskud. CE baseret på data fra Departementet, Grønlands Statistik, FL 2013 og Konsulenttjenesten for Landbrug. Bidraget til selvforsyning for hele Grønland afhænger i midlertidig også af hvor meget der importeres i forbindelse med produktionen i landbruget. Dette skyldes at øget selvforsyning af en type vare (fx kød) gennem import til produktionen kan medføre reduceret selvforsyning af andre varer (fx gødning, foderstoffer osv.). Grønlands Statistik opgør importen på en række varegrupper, men det er ikke muligt at udskille den samlede import til landbruget fra importen til de øvrige erhverv og husholdningerne. Konsulenttjenesten for landbrug opgør dog importen af en række varegrupper til landbruget, herunder fx foder- og gødningsstoffer. Konsulenttjenestens opgørelse peger på, at det grønlandske landbrug bidrager til selvforsyningen idet den samlede produktion når tilskuddene trækkes fra overstiger værdien af importen med ca. 17 mio. kr., jf. Figur 10. Konsulenttjenestens opgørelse indeholder dog kun en del af importen, da varegrupper som fx landbrugsmaskiner, byggematerialer og brændstoffer ikke indgår. Dette peger på, at bidraget til selvforsyning fra landbruget i realiteten er betydeligt mindre end de 17 mio. kr. og det kan ikke udelukkes at bidraget er negativt. Dette skal ses i lyset af de betydelige tilskud erhvervet modtager.

Figur 11 andel import og produktion af kød i kilo, 2012 8% 92% Import af alle slags kød Grønlandsk produktion af lammekød Note: Kilde: Grønlandsk kødproduktion ud over lammekød indgår ikke CE-beregninger på data fra Grønlands Statistik og Landbrugskommissionen 4.2 Gentænk landbrugets struktur På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at det er et godt tidspunkt at gentænke hele strukturen omkring landbruget. Vi anbefaler, at overvejelserne om en ny struktur for det grønlandske landbrug understøttes af en grundig analyse af tre scenarier med henblik på en sammenligning af de budgetmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Analysens formål vil være at klarlægge den samlede pris som det grønlandske samfund betaler for at opretholde landbruget med den nuværende struktur. Dette kan hjælpe politikkerne med at træffe et mere informeret valg, hvor gevinsterne vejes op mod omkostningerne. I en sådan analyse kan man også inddrage de samlede anbefalinger fra Landbrugskommissionens rapport fra 2014. Fx kan Kommissionens tanker om en såkaldt Idealmodel for landbrugene udgøre ét af scenarierne for fremtidens landbrug. Det ville være relevant at kende konsekvenserne af at gå målrettet efter idealmodellen.