DUS-aftalen for DUS-ordninger i Aalborg kommunale skolevæsen

DUS-aftalen for DUS-ordninger i Aalborg kommunale skolevæsen 1 - Formål og opgave DUS-ordningens socialpædagogiske formål er i et samarbejde at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning DUS-ordningens socialpædagogiske opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet og medvirke til udvikling af personlige kompetencer. Denne opgave er en integreret del af skolens samlede virksomhed Grundlaget for at sikre disse mål er primært de uformelle læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element for udviklingen af børnenes sociale kompetencer, kommunikation, æstetisk og skabende virksomhed, og personlighed i det hele taget Målsætning for DUS de Luxe DUSSENS primære opgave er i trygge og udfordrende rammer at øve og støtte børnene i forvaltningen af egen fritid og udviklingen af personlige og sociale kompetencer. Vore mål i det daglige arbejde er Pkt. 1 - at støtte børnene i deres sociale udvikling og deres evne til at udvikle og vedligeholde venskaber Pkt. 2 - at hjælpe børnene til at udvikle og tilfredsstille deres nysgerrighed og individuelle interesser Pkt. 3 - at støtte børnenes egne valg Pkt. 4 - at give børnene mulighed for fordybelse i egen leg Pkt. 5 - at tilbyde børnene naturoplevelser samt udviklende, motoriske aktivitetsog udfoldelsesmuligheder Pkt. 6 - at støtte børnene i at udvikle deres sproglige kompetencer og hensigtsmæssige kommunikative redskaber Pkt. 7 - at give børnene mulighed for at afprøve, eksperimentere og dygtiggøre sig med forskellige kulturelle udtryksformer Pkt. 8 - at være engagerede, troværdige og omsorgsfulde voksne Pkt. 9 - at forældrene har tillid til, at vi altid er til rådighed som samarbejdspartnere om det enkelte barns trivsel og udvikling

Målsætningerne fordi Vi betragter børn som ligeværdige individer med ret til individuelle synspunkter og behov værende sociale væsener med sociale kompetencer og behov for nære relationer/ tætte venskaber mennesker at være fortrolige med værende nysgerrige (undrende/spørgende) værende fantasifulde Vi mener således at børn i DUSSEN bl.a. har behov for respekt for at blive taget alvorligt for at blive hørt nære relationer/ tætte venskaber, mennesker at være fortrolige med omsorgsfulde og opmærksomme voksne med klare/tydelige holdninger og grænser udfordringer med mulighed for at prøve egne grænser af / prøve kræfter tid og rum til fordybelse i leg fordi: legen er barnets vigtigste virksomhed i DUSSEN, da legen er det redskab, hvormed barnet aktivt lærer noget om sig selv og sine omgivelser i legen udforsker, undersøger og afprøver børnene egne ideer, hvorved de bliver kreative, stærke og velfungerende gennem leg får børnene mulighed for at udvikle identitet og afprøve forskellige roller, samt at omsætte og bearbejde virkeligheden i legen udvikles børnenes motoriske færdigheder gennem legen udvikler børnene sociale kompetencer Indholdsplan DUS de Luxe Daglig praksis, målsætning pkt. 1: For at støtte børnene i deres sociale udvikling og deres evne til at udvikle og vedligeholde venskaber vil vi give børnene plads og rum til frit at vælge, hvem de ønsker at lege med, hvor de ønsker at lege og hvad de ønsker at lege lege regellege og arrangere spille-aktiviteter, hvor der stilles store krav til samarbejde, det at indordne sig, accept, tillid og ansvar. Samtidig er der her mulighed for at børnene bliver sammensat på tværs af samtlige forskelle, hvilket giver mulighed for at se sig selv i en større sammenhæng, ligesom børnene kan udvikle større rummelighed i forhold til de forskelligheder, muligheder og begrænsninger, de hver især måtte have støtte og hjælpe børnene til at være i stand til ikke kun at glæde sig, men også glæde andre og glædes på andres vegne fokusere/få øje på hinandens ressourcer. Hvad kan du, og hvad kan jeg? Hvordan kan vi hver især hjælpe/støtte/bruge/have glæde af hinanden? 2

understøtte og følge op på en passende adfærd og herved skabe et aktivt, velfungerende samspil børnene (og voksne) imellem et samspil som bidrager til deres udvikling, kultur og almene dannelse give børnene ansvar, så de udvikler en personlig ansvarsfølelse overfor deres omgivelser samt bliver bevidste om konsekvenserne af deres handlinger/adfærd Dette gøres ved at hjælpe børnene med at kunne identificere følelser at kunne sætte ord på egne følelser at kunne sætte ord på de følelser, de ser hos andre at kunne sætte sig i en andens sted at kunne forholde sig følelsesmæssigt til andre Specialgruppen udarbejde individuelle handleplaner ift. barnets sociale udvikling sammensætte grupper på tværs af traditionelle grupperinger, og herved skabe grobund for interesse- og viljefællesskaber og fælles succesoplevelser leve sig ind i- og fejre hinandens succeser/personlige sejre. Tale om det, der lykkes iscenesætte succesoplevelsen: Se, hvad jeg kan det plejer jeg ellers ikke at kunne! vær opmærksom på hinanden. Vis at du har set den anden. hjælpe og støtte børnene i at sætte ord på, at sige til og fra. hjælpe børnene med at aflæse hinandens signaler holde et spejl op for barnet, så det lærer at se sin egen rolle i situationen anvise alternative valgmuligheder/løsningsforslag (Hvad kunne jeg have valgt at gøre i stedet for?) samarbejde med forældrene omkring dyrkelse/vedligeholdelse af venskaber ud over DUS-/skoletid DUSsen konfliktløsning (Trin for trin i samarbejde med skolen) vi tilbyder forskellige spil, lege og aktiviteter, hvor børnene skal hjælpe hinanden, og hvor samarbejde fører til sejr hjælpe og støtte børnene til selv at løse konflikter gennem samtaler/møder, hvor børnene lærer at lytte til hinandens synspunkter og selv finde en løsning Mål fokusere/få øje på hinandens ressourcer. Hvad kan du, og hvad kan jeg? Hvordan kan vi hver især hjælpe/støtte/bruge/have glæde af hinanden? Succeskriterier at det er synligt i hverdagen, at børnene viser glæde på andres vegne at børnene er opmærksomme på andres behov, og tilbyder deres hjælp, når der er brug for den at børnene beder om hjælp på en hensigtsmæssig måde 3

leve sig ind i og fejre hinandens succeser/personlige sejre. Tale om det, der lykkes iscenesætte succesoplevelsen: Se, hvad jeg kan det plejer jeg ellers ikke at kunne! at hjælpe børnene med at få et overblik over, hvilke ressourcer og kompetencer, de selv har (hvad kan jeg tilbyde?) at hjælpe børnene med at få overblik over, hvilke kompetencer og ressourcer de øvrige børn har (hvem kan hjælpe mig/hvem kan jeg lære noget af?) lære af hinanden. Tale om det, der lykkes. Hvad var omstændighederne omkring den succesfulde situation? Hvad skete der, hvem gjorde hvad osv.? fortælle de gode historier igen og igen tydeligt påskynde og fremhæve, når et barn agerer næstekærligt/uselvisk Daglig praksis, målsætning pkt. 2: For at hjælpe børnene til at udvikle og tilfredsstille nysgerrighed og individuelle interesser vil vi være åbne og lydhøre overfor børnenes egne ideer og stille os til rådighed i forhold til at realisere deres forslag undres over livets underfundigheder, besværligheder og fortræffeligheder sammen med børnene, og i fællesskab søge at finde muligheder og svar give børnene lov til at eksperimentere, udforske og afprøve verden på egen hånd (kun overvåget af en næsten usynlig voksen) og give dem mulighed for og opfordre dem til at vælge mange forskellige aktivitetsmuligheder for derved at indkredse eller dyrke deres individuelle interesseområder stille lokaliteter, ekspertviden og materialer til rådighed, når der er basis for en aktivitet, der er udsprunget af oprigtig interesse og nysgerrighed følge børnenes initiativ ved at sikre en høj grad af valgfrihed, få regler og fleksibel struktur vi søger ud/hen, hvor der er albuerum og højt til loftet. Steder, hvor der er variation og muligheder, hvor fantasien blomstrer og børn og voksne undres, og der er frit spil (gåture i nærmiljøet, cykelture, fisketure, aktiviteter ved bålpladsen osv.) vise interesse for og dyrke børnenes interesser sammen med dem (Diddlbyttedage, løb på rulleskøjter, rollespil osv) sætte formelle/uformelle regler på dagsordenen, sikre høj grad af valgfrihed i vores tilrettelæggelse af aktiviteter 4

Daglig praksis, målsætning pkt. 3: For at støtte børnenes egne valg vil vi understøtte børnene i at være selv- og medbestemmende på deres hverdag for på den måde at opmuntre dem til at tage initiativer og give dem en oplevelse af, at de kan iscenesætte deres egen hverdag/ blive mester i eget liv skabe en dagligdag, hvor der tages udgangspunkt i respekten for børnene, hvor der lyttes til dem, og hvor vi prøver at forstå deres motiver/ deres valg og eventuelt hjælper dem med at føre deres ideer ud i livet som udgangspunkt have tillid til, at det valg barnet træffer, er det rigtige valg for det barn, den dag. Der kan naturligvis ligge pædagogiske overvejelser til grund for at fravige selvforvaltningsprincippet, og barnet skal også til tider have hjælp til at få overblik over, hvilke valg-/legemuligheder, der er relevante for ham/hende hvis barnet har truffet et valg (f.eks. meldt sig til svømning/skøjtning eller sagt ja til at være med i et skuespil eller lignende) forpligter det sig til gengæld overfor denne selvvalgte beslutning. Der skal således meget gode argumenter til for at slippe udenom tilbyde mange forskelligartede, skiftende valgfrie aktiviteter være åben og til stede i nuet, have hænderne frie, være til rådighed Daglig praksis, målsætning pkt. 4: For at give børnene mulighed for fordybelse i egen leg vil vi skabe en hverdag for børnene som ikke på forhånd er iscenesat og tilrettelagt i detaljer give plads til en fleksibel og fravigelig struktur, hvor valgfrihed er i højsædet og hvor kreativitet, leg og fordybelse sidestilles med mere programsatte, strukturerede aktiviteter undgå unødige afbrydelser (fx spisning, frugt, oprydning på faste klokkeslæt). Børnene skal være medbestemmende om, hvornår de trænger til pause, eller hvornår legen er slut være åbne overfor at de fysiske rammer både indendørs og udendørs ikke er bundet af eller begrænset til nogle meget ufleksible og stereotype anvendelsesmuligheder tilrettelægge hverdagen, så der er så få tvungne skift som muligt tilstræbe at aktivitetsniveauet og interessen skal være afgørende for aktivitetens varighed og indhold mange og forskelligartede valgfri aktiviteter afsætte tid til fordybelse 5

Daglig praksis, målsætning pkt. 5: For at tilbyde børnene naturoplevelser samt udviklende, motoriske aktivitetsog udfoldelsesmuligheder vil vi give børnene mulighed for at gå på opdagelse/færdes/lege i naturen, først og fremmest nærmiljøet, således at de opnår forståelse for naturens og miljøets betydning og lærer at tage hensyn til og vise respekt for naturen tilbyde fysisk krævende aktiviteter som styrker balancen, muskulaturen/motorikken og giver øget kropsbevidsthed og god motion give børnene mulighed for at afprøve, overskride og derved flytte deres egne grænser og herved opnå en større selvindsigt og indblik i deres egen formåen og forhåbentlig, på længere sigt, give dem større selvtillid og højere selvværd sikre en høj grad af forskellighed i natur-/bevægelses-/udeaktiviteter, således at der tilstræbes sejre og juhuu-oplevelser for alle. Tilrettelægge aktiviteter på tværs af alder, traditionelle kønsrollemønstre og familiære og kulturbestemte traditioner, således at børnene gives mulighed for at opleve glæden ved og lysten til at bevæge sig skabe et udfordrende fysisk og psykisk udendørsmiljø - et udeliv, som børnene tiltrækkes af- og trives i. Både børn og voksne har på alle måder brug for luftforandring, og det har ligeledes en stor afsmitning på dagligdagen inden døre, hvis der finder en vis fordeling af sted mellem børn og voksne ude og inde opdrage børnene til sund levevis og gode kostvaner Specialgruppen genopbygge/skabe/udbygge et større udfordrende, vildtvoksende/ufriseret udemiljø. Vi har nedsat et udeudvalg, som tager sig af den overordnede planlægning og uddelegering af indkøb og arbejdsopgaver udarbejdelse af individuelle handleplaner for barnets motoriske udvikling stort udvalg af udendørs køretøjer, multibane og bålhus skabe/udbygge et større udfordrende, vildtvoksende/ufriseret udemiljø motorikrums- / halaktiviteter, svømning, skøjtning, ture ud af huset: gå- og cykelture til de omkringliggende naturområder (grusgraven, Godthåb, Ferslev, Kirkeskoven osv.), hvor fysikken, motorikken og samarbejdsevnerne udfordres gamle udendørslege rulleskøjteløb store skraldedag, hvor samtlige børn og voksne rydder op og gør rent på udearealet indsamling og efterfølgende anvendelse af naturens materialer jævnlige besøg i Zoo DUSsen genopbygge/skabe/udbygge et større udfordrende, vildtvoksende/ufriseret udemiljø. Vi har nedsat et udeudvalg, som tager sig af den overordnede planlægning og uddelegering af indkøb og arbejdsopgaver svømning, skøjtning, halaktiviteter og udendørs boldspil stort udvalg af udendørs køretøjer, multibane og bålhus højre/venstretur gå- og fisketure i nærmiljøet indsamling og efterfølgende anvendelse af naturens materialer 6

besøg i Zoo bordtennisrum og stort tumlerum i DUSSEN playstationspil, hvor fysisk aktivitet er en del af spillet spille rollespil og levende stratego 2 temauger (udeuge i sept. og bevægelsesuge i maj), hvor vi fokuserer på mere alternative motoriske udfoldelser gamle udendørslege Daglig praksis, målsætning pkt. 6: For at støtte børnene i at udvikle deres sproglige kompetencer og hensigtsmæssige kommunikative redskaber vil vi understøtte og følge op på en hensigtsmæssig kommunikation med accept af og respekt for hinandens forskelligheder støtte og hjælpe børnene med at sætte ord på egne følelser samt de følelser, de ser hos andre lytte til børnene understøtte dem i at være selv- og medbestemmende på deres DUSdag og hermed lade deres behov og ønsker styre iscenesættelsen af hverdagen støtte og hjælpe børnene med at anvende sproget hensigtsmæssigt med forskellige formål for øje: fx opfyldelse af behov og ønsker, konfliktløsning, indflydelse, udvikling og vedligeholdelse af venskaber støtte og hjælpe børnene til at forstå og aflæse sammenhænge mellem det talte sprog og kropsudtryk, mimik, tonefald og stemning ved i fællesskab at sætte ord på det, barnet ser, hører og fornemmer skabe en hverdag, hvor børn, såvel som voksne leger med sprog/udtryksformer lære børnene at afpasse sproget efter situationen Specialgruppen udarbejdelse af individuelle handleplaner for barnets sproglige udvikling kommunikere i børnehøjde gentage udtalelser i korrekt form i stedet for at korrekse DUSsen og Specialgruppen sørge for at samtlige børn kommer til orde og bliver hørt spille spil, højtlæsning, lege, synge, rime eksperimentere/lege med andre udtryksformer fx kropssprog, tegninger vise tydelighed og markere grænser ifht. børnenes interne sprogbrug, samt i deres måde at henvende sig til voksne på. Racistisk, kønsdiskriminerende og seksuelt eller personligt krænkende sprogbrug accepteres under ingen omstændigheder vægte samtale, dialog og medindflydelse meget højt 7

Daglig praksis, målsætning pkt. 7: For at give børnene mulighed for at afprøve, eksperimentere og dygtiggøre sig med forskellige kulturelle udtryksformer vil vi sikre en høj grad af forskellighed i udbuddet af aktivitetsmuligheder på tværs af traditionelle alders- og kønsopdelte samt familiære og kulturbestemte traditioner og ritualer overlevere gamle lege, hvorved vi viderefører vores fælles kulturelle baggrund og forståelse vedligeholde gamle og skabe nye traditioner i DUSsen, således at børnene lærer at forstå og sætte pris på historie og kultur, samtidig med, at de oplever sig selv som medskabere af vores fælles fremtidige kultur og historie give børnene mulighed for at opleve glæden ved musik, dans, sang, fortælling og kunst/kreativitet/selvfremstilling overlevere gamle lege (f.eks. sanglege, spark til bøtten, blindebuk osv.) fejre årets højtider, bestemme form og indhold - sætte sit eget særpræg/skabe sine egne traditioner tilbyde mange forskelligartede kreative udfoldelsesmuligheder, udtrykke sig gennem selvfremstilling i mange forskellige materialer museums-, biblioteksbesøg. Deltagelse i cirkus, teaterforestillinger, koncerter og lokale arrangementer Daglig praksis, målsætning pkt. 8: For at være engagerede, troværdige og omsorgsfulde voksne vil vi være gode rollemodeller påtage os ansvaret for dagligdagen uden at iscenesætte den samt påtage os ansvaret for at hvert enkelt barn har haft en god dag. Dette medfører følelsesmæssig tryghed, da barnet således aldrig står alene formå at læse det enkelte barn og yde den fornødne omsorg udvise ømhed og varme, empati og indlevelse (forsøge at forstå barnets holdninger/motiver sætte sig selv i barnets sted) være nærværende og udvise ægte interesse, da det giver barnet en indre tro på og oplevelse af at være respekteret og accepteret som det enkeltindivid, det er udvise troværdighed og loyalitet ved at være forbilleder/rollemodeller som selv udviser acceptabel social adfærd (omgås andre på en behagelig måde, samarbejde, forhandle og løse konflikter) og social kompetence (evnen til at skelne mellem egne og andre følelser og bruge denne viden til at vejlede sig selv i sin tænkning, sine beslutninger og handlinger) udvise engagement ved, sammen med børnene, at undre sig over tilværelsen og bruge denne undren som inspirationskilde til dagens samspil og samtaler. At forundres over, hvad børnene interesserer sig for og tumler med og bruge os selv til at bringe næring til deres undren via vores engagement og vores energi at skabe billeder hos børnene, så deres fantasi og kreativitet til stadighed udvikles og bruges eksempelvis i legen være indstillet på situativ opgaveløsning, kontinuerlig forandring og læring 8

søge og give kvalificeret kollegial respons i hverdagen sætte sig selv på dagsordenen i dagligdagen og/eller til P-møder hver især være bevidste om sine egne styrker/svagheder være bevidste om og villige til at byde ind med de kvaliteter og kompetencer, man har sikre sig at der er øjne på alle børn evaluere løbende til P-møder Bringe AI i anvendelse i dagligdagen, således at værdsættende samtale implementeres som fundament for vores menneskesyn og pædagogiske virke Daglig praksis, målsætning pkt. 9: For at forældrene har tillid til, at vi altid er til rådighed som samarbejdspartnere om det enkelte barns trivsel og udvikling vil vi tilstræbe en gensidig åben og løbende kontakt omkring det enkelte barn sikre et højt informationsniveau tilbyde faste årlige/halvårlige forældresamtaler samt samtaler efter behov opfordre til dialog /samtale omkring daglige spørgsmål/problemer/hændelser kontakte forældrene i tilfælde af, at deres barn har været involveret i eller oplevet en situation, som kan have særlig betydning for barnet give barnet en optimal skole/dus start påtage os ansvaret for, at det enkelte barn har en oplevelse af, at det har en god dag i DUSsen Specialgruppen der afsættes ekstra ressourcer til børn og forældres opstart i skole/dus (DUS/skole/hjembesøg inden DUS/skolestart, besøg i barnets børnehave inden DUS/skolestart, velkomstbrev inden DUS/skolestart, rundvisning samt besøg af det nye barn samt forældre inden DUS/skolestart, pædagogers deltagelse i de 2 første skoledage) 2 faste årlige DUS/skole/hjemsamtaler samt samtaler efter behov samarbejdsmøder DUS/skole/psykolog nyhedsbreve efter behov daglig skriftlig kontakt via kontaktbog telefonopringninger efter behov imødekommenhed under hensyntagen til helheden invitere til forældrekaffe hver anden måned DUSsen Invitere nye forældre til velkomst/infomøde mindst to årlige forældresamtaler og et forældremøde i samarbejde med undervisningsdelen er tilgængelige/opsøgende efter behov i dagligdagen 9