Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære store antal flygtning fra Syrien modtager kommunerne i 2015 flere kvoteflygtninge end forventet. Det stiller krav til kommunernes integrationsindsats samt til behovet for at finde løsninger på boliger til flygtninge. Kvotetildeling af flygtninge Normalvis foregår kvotetildelingen af flygtning ved, at Udlændingestyrelsen senest den 1. april hvert år udsender meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen forventer, at der bliver givet opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet). På baggrund af landstallet fordeler kommunekontaktrådene (KKR) kvoterne ud i regionerne, hvorefter kommunerne inden for den enkelte region skal aftale fordelingen imellem dem. Hvis kommunerne ikke kan blive enige fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne. På grund af det ekstraordinære store antal flygtninge fra Syrien er kommunekvoterne for tildeling af flygtninge i 2015 foretaget i en central proces, og dermed ikke lagt ud til KKR. Formålet med en central proces er at gøre fordelingen så enkel som mulig for alle parter samt begrænse tidsforbruget. Udlændingestyrelsen har d. 26. januar offentliggjort den foreløbige kommunekvote for fordeling af flygtninge i 2015. Ifølge kvoten skal Horsens Kommune tage imod 161 flygtninge i 2015. Kvoten kan ændre sig, da kommunerne har mulighed for at byde ind og modtage flere flygtninge end der er fordelt på den foreløbige kvote. Den endelig kvote bliver meldt ud senest d. 1. april 2015. Det er vigtigt at være opmærksom på, at flygtningene ikke kommer på én gang. De vil blive henvist drypvis hen over året. Eksempelvis har Horsens Kommune fået anvist 11 flygtninge pr. 1. marts. Beskæftigelsesområdet samarbejde med Familie- og Forebyggelse om modtagelse af uledsagede flygtningebørn. Regler om integrationsprogram Flygtninge er omfattet af et integrationsprogram, som skal påbegyndes senest en måned efter ankomsten til kommunen. For flygtninge, som modtager kontanthjælp består integrationsprogrammet af følgende: 1) Én af tre mulige danskuddannelser efter danskuddannelsesloven 2) Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud. 1
Danskuddannelserne købes primært hos Sprogcenter Midt, mens enkelte forløb købes hos Lærdansk i Aarhus. Inden for en måned skal kommunen henvise en flygtning til danskuddannelse, ligesom der inden for den første måned skal udarbejdes en integrationskontrakt. Integrationskontrakten fastlægger indholdet og omfanget af danskuddannelse og de beskæftigelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet kan højest vare tre år og flygtninge, der modtager kontanthjælp risikerer helt eller delvist at miste ydelsen, hvis de ikke deltager i programmet. Carsten Koch-udvalget har medio januar offentliggjort 10 anbefalinger til et forbedret integrationsprogram. Hovedpunkterne i anbefalingerne er en mere virksomhedsrettet indsats, integrationsprogrammet skal forkortes til to år (frem for de nuværende tre) og indsatsen skal være mere intensiv og endelig skal flygtninge, der stadig er aktivitetsparate efter to år i integrationsprogrammet have pligt til at deltage i en tværfaglig vurdering af deres situation og videre forløb i rehabiliteringsteamet. Anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget til en bedre integrationsindsats er blevet fremrykket af regeringen. Det formodes derfor, at der foregår et lovforberedende arbejde i regeringen, som har til formål at styrke indsatserne for flygtninge. I Horsens Kommune er cirka 90 % af alle flygtninge i tilbud under integrationsprogrammet. De 10 %, der ikke er i tilbud er undtaget pga. barsel eller sygdom. Regler om boligplacering Det øgede antal flygtninge medfører en øget opgave til kommunerne, der består i at finde boliger til flygtningene. Ifølge Integrationsloven skal kommunerne anvise boliger til flygtninge, men må ikke anvise til en bolig, som ligger i et ghettoområde. Ud fra regeringens kriterier for et ghettoområde har Horsens Kommune ét ghettoområde, Sundparken. I Horsens Kommune er det tilstræbt at placere flygtninge bredt i kommunen og dermed uden for Sundparken. Men mellem 80 og 90 % er placeret i Horsens by, herunder også i Sundparken, mens resten hovedsageligt er placeret i Hovedgård eller Brædstrup. Der er et lokalt tiltag på vej om at lave aftaler med boligselskaber uden for Sundparken, som skal sikre en større spredning. Ligeledes er regeringen og KL enige om at iværksætte en række tiltag, som kan imødegå kommunernes udfordringer med at finde og etablere boliger til flygtninge. Finansiering Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven i de første tre år. Kommunernes udgifter efter Integrationsloven omhandler bl.a. udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb, samt kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram. Finansieringen sker hovedsagligt gennem nedenstående finansieringsregler: - Kommunen får refusion på 50 % af udgifterne til integrationsprogrammer og til kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram. - Kommunernes nettoudfigter til integrationsprogrammer og kontanthjælp er omfattet af budgetfarantien, dvs. kommunerne kompenseres for deres nettoudgifter under ét. 2
- Kommunerne kan hjemtage et månedligt grundtilskud i tre år for hver flygtning, der er omfattet af et integrationsprogram. Grundtilskuddet skal dække sociale merudgifter og generelle udgifter forbundet med flygtninge og familiesammenførte. - Kommunerne kan hjemtage resultattilskud når en flygtning kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk. Med det øgede antal flygtninge forventes Regeringen at anmode Folketinget om en ekstrabevilling på 325 mio. kr. til de øgede integrationsudgifter. Tabel 1 og 2 nedenfor viser Horsens Kommunes nettoudgifter til kontanthjælp samt driftsudgifter til integrationsområdet. Tabel 3 viser de øvrige tilskudsformer, som kommunen har mulighed for at få del i på integrationsområdet. Tabel 1 og 2 viser de samlede udgifter for hele integrationsområdet, som dækker flygtninge, familiesammenførte og udlændige, der kommer til Danmark for at arbejde. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at udgifterne til flygtningene kun udgør en del af viste udgifter. Kontanthjælp til flygtninge Flygtninge er berettiget til kontanthjælp, hvis de opfylder kravene for at modtage kontanthjælp. Det er eksempelvis kravet om gensidig forsørgerpligt samt ret og pligt til at deltage i tilbud. Det betyder, at hvis flygtninge ikke lever op til kravene til kontaktforløb eller deltagelse i et beskæftigelsesrettet tilbud, kan vedkommende helt eller delvist miste kontanthjælpen. Der er i alt pt. 229 flygtning og familiesammenførte i integrationsprogram, som får kontanthjælp i Horsens Kommune. Nettoudgifter til kontanthjælp til udlændinge samt driftsudgifter Tabel 1 viser regnskab 2013, forventet regnskab 2014 pr. 31. august 2014 samt budget 2015. Tabellen viser, at Horsens Kommunes udgifter på Beskæftigelsesområdet til integration har været stigende fra 2013 til 2014 og forventes at stige fra 2014 til 2015. Tabel 1 Regnskab 2013, forventet regnskab 2014 samt budget 2015 på integrationsområdet under Beskæftigelsesudvalget i Horsens Kommune I 1.000 kr. (2015/pl) Regnskab Forventet Regnskab Budget 2013 2014 pr.31. august 2015 Kontanthjælp til udlændinge 6.111 9.056 12.301 Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge 260 525 471 Integrationsprogram 8.207 11.692 11.758 Indtægter Integrationsprogram -5.977-6.469-6.361 Indkvartering til flygtninge 0 123 169 I alt 8.601 14.928 18.338 Kilde: KMD Opus Noter: Horsens Kommune modtog i 2013 en ekstraordinær tilbagebetaling fra Sprogcenter Midt på 3 mio. kr. Uden den havde de reelle udgifter i 2013 til integrationsprogrammet været 11.207 mio. kr. Indkvartering til flygtninge lå i 2013 under Borgerservice, men blev i 2014 flyttet til Beskæftigelsesudvalgets område. Derfor er der ikke noget regnskab 2013 registreret på Beskæftigelsesudvalgets område Tabel 2 viser nettoudgifterne til kontanthjælp samt driftsudgifterne i hele landet samt Horsens Kommune i perioden 2011-2013. Tabellen viser også, hvor stor en andel af de samlede udgifter, at Horsens Kommune har. Stigningen i udgifterne fra 2011 til 2012 skyldes afskaffelsen af introduktionsydelsen samt at flere flygtninge og udlændinge bliver omfattet af introduktionsprogrammet og introduktionsforløbet. 3
Tabel 2 - Nettoudgifter til forsørgelse samt driftsudgifter på integrationsområdet i Horsens Kommune I 1.000 kr.(2013 pl) Regnskab Regnskab Regnskab 2011 2012 2013 Hele landet 101.574 481.326 501.990 Horsens Kommune 2.911 11.907 8.601 Horsens Kommunes andel af de samlede udgifter 2,9 2,5 1,7 Kilde: Statistikbanlen Tabellen viser, at Horsens Kommunes andel af de samlede udgifter har været faldende siden 2011. Pga. den ekstraordinære tilbagebetaling i 2013 fra Sprogcenter Midt, er Horsens Kommunes andel af de samlede nettoudgifter reelt større end der fremgår af tabel 2. Uden den ekstraordinære tilbagebetaling havde Horsens Kommunes andel af de samlede udgifter i 2013 været 2,3 %. Finansiering af kontanthjælp til udlændinge samt driftsudgifter Horsens Kommune får tilskud til indsatsen for flygtninge og udlændinge på forskellige måder. Staten refunderer 50 % af udgifterne til kontanthjælpen til udlændinge. Udgifterne til kontanthjælp til udlændinge er omfattet af budgetgarantien, så staten dækker en del af udgifterne, hvis alle kommunerne under ét har flere udgifter end forventet til kontanthjælp til udlændinge. Derudover får Horsens Kommune tilskud til udgifterne til udlændinge og flygtningeområdet. Tabel 3 nedenfor viser de forskellige former for tilskud samt det beløb som gives. En del af tilskuddet er et direkte tilskud mens der også gives resultatbaseret tilskud, hvis Horsens Kommune hjælper flygtningen eller udlændingen i selvforsørgelse eller til at bestå danskundervisningen. Tabel 3 oversigt over tilskudsformer til indsatsen for flygtninge og integration Tilskudsform Beløb (2013 pris) Grundtilskud for hver udlænding, som er opfattet af 2.521 introduktionsprogrammet Tilskud til mindreårig uledsaget flygtning under 18 år 99.678 kommer i ordinær beskæftigelse og fastholdes i beskæftigelse i 6 sammenhængende måneder kommer i ordinær uddannelse og fastholdes i uddannelsen i 6 sammenhængende måneder indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermen efter introduktionsperioden består danskprøven 46.880 46.880 35.161 4
Hvis udlændingen senest 1 år efter introduktionsperiodens ophør tilbydes danskundervisning, indstiller sig til prøve i dansk og består. Kilde: Retsinformation 35.161 Grundtilskuddet er ikke øremærket til bestemte udgifter, men til generelle udgifter til integration, f.eks. tolkebistand, vejledning og rådgivning, samt udgifter i forbindelse med indkvartering af flygtninge. Grundtilskuddet skal også dække de udgifter til kontanthjælp, som ikke dækkes af staten. Staten yder derudover 50 % refusion på driftsudgifter til danskundervisning og kursus i danske samfundsforhold og historie på op til 85.121 kr. pr. helårsperson som deltager i introduktionsprogrammet. Samlet set fik Horsens Kommune i 2013 indtægter fra refusion og resultattilskud på 12,8 mio. kr. De samlede udgifter til kontanthjælp, driftsudgifter i 2013 var 17,4 mio. kr. Dermed havde Horsens Kommune en nettoudgift på 4,6 mio. kr. til flygtninge og integrationsområdet under Beskæftigelsesudvalget. Horsens Kommune havde i 2013 206 helårspersoner, som var omfattet af integrationsprogrammet. Dette giver en nettoudgift til både forsørgelse og tilbud på 22.133 kr. (2013-pris) pr. helårsperson. Dermed får Horsens Kommune ikke et tilskud, som svarer til de faktiske udgifter. Ved at sikre, at så mange flygtninge og udlændige som muligt opnår selvforsørgelse eller gennemfører og består danskuddannelsen, kan Horsens Kommune øge den statslige finansiering af Horsens Kommunes udgifter til kontanthjælp til udlændinge samt driftsudgifterne til introduktionsprogram samt introduktionsforløb. KL bestyrelse har den 23. oktober drøftet den aktuelle flygtningesituation. KL vil på baggrund af drøftelsen rette henvendelse til regeringen for at sikre, at kommunerne får de økonomiske rammer til at håndtere boliger og indsats til det stigende antal flygtninge 1. 1 Kilde: kl.dk. den 23. oktober 2014 5