Fremtidens skole i Ballerup

Fremtidens skole i Ballerup - En fantasiforestilling eller et tænkeligt fremtidsscenarium? - Folkeskolen er under pres over hele landet! Der bliver skåret voldsomt i ressourcerne og sat spørgsmålstegn ved værdier, som tidligere var uanfægtelige. Når bølgerne går rigtigt højt, kan man sidde tilbage med en grundlæggende bekymring for, om vi er ved at afvikle den fælles folkeskole, som vi hidtil har kendt og værdsat, til fordel for en offentlig skole. Ballerup Lærerforening ønsker en folkeskole, der er mangfoldig, og som rummer alle nuancer og ikke blot er et sikkerhedsnet for de, som ikke har ressourcer til et privat tilbud. Vi ønsker en skole for folket folkeskolen! Også lokalt ser vi tendensen. Ballerup Skolevæsen er under stadig forandring. De skolepolitiske mål er ikke længere dækkende for hele skolens virke. De økonomiske ressourcer er blevet mindre. Det har medført, at lærerne skal undervise mere, både i almenskolerne og på specialskolerne, og at der sker nedskæringer i de øvrige opgaver på skoleområdet. Det er aldrig befordrende at drøfte skoleforandringer på baggrund af nedskæringer, men det vil imidlertid ikke afholde Ballerup Lærerforening fra at give sit bud på nogle af de forandringer, der ville kunne forbedre vilkårene for eleverne og være med til at sikre, at alle bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er en på alle måder vidtrækkende debat, som vi med dette oplæg vil sætte i gang for alle interessenter i Ballerup Skolevæsen. De følgende 10 bud er således Ballerup Lærerforenings vision for fremtidens skole i Ballerup. 1. Undervisningens rammer og organisering I hele skoleforløbet skal undervisningen og det sociale samspil være varieret, kreativt og med en mangfoldighed af muligheder. Undervisning skal ikke forstås snævert; også lejrskoler, virksomhedsbesøg, idrætslige, kulturelle og sociale ekskursioner og internationale kontakter er indeholdt. Ligeså oplagt er det, at undervisningen i langt mindre grad skal være fastlåst i ufleksible lektions- eller timeopdelinger, men derimod skal sættes fri for på den måde at skabe en større helhed og sammenhæng i læreprocesserne. Det må være et minimum, at hver enkelt elev har adgang til en computer i undervisningen, hvad enten der er tale om elevens egen eller én skolen stiller til rådighed. Også andre ITmaterialer skal indgå naturligt i undervisningen, ligesom skolebiblioteket altid skal holdes åbent. Der skal være hjælp til lektierne i hele skoleforløbet for specielt de udsatte elever, da lektierne er en god konkret anledning til at skabe en relation mellem læreren og eleven. På den måde opstår der et rum for omsorg og læring, hvor det rent faglige arbejde kombineres med muligheder for at tale om alle mulige andre problemstillinger. Man kunne måske gå endnu videre og forestille sig en model for skoledagen, hvor lektielæsning sammen med klassens egne lærere var en integreret del for alle elever i klassen? Undervisningen i løbet af skoledagen skal have plads til både faglige og sociale aktiviteter, som styrker alle sider af elevernes udvikling, og som tilgodeser elevernes forskellige behov. Undervisningsbegrebet skal forstås bredt. 1

0. 3. klasse modtager undervisning fra kl. 8 til 14 I langt størstedelen af undervisningen skal der, med udgangspunkt i kerneteamet omkring klassen, indgå to børnehaveklasselærere/lærere, så der kan tages højde for holddeling og undervisningsvariation til gavn for både de stærke og svage elever. Der skal satses på de grundlæggende færdigheder inden for alle fag, hvor især læsningen skal prioriteres højt. Også de kreative, praktiske og musiske fag skal styrkes, da skolens dannelsessigte skal være det hele menneske. Man kunne måske tilmed forestille sig engelsk endnu tidligere end fra 3. klasse? For at så mange elever som muligt kan forblive på almenskolen, til gavn for både den enkelte elev og elevgruppen som helhed, er der tilknyttet specialundervisningslærere til de elever, der har behov for faglig eller social støtte. 4. 6. klasse modtager undervisning fra kl. 8 til 15 I en stor del af undervisningstiden skal der være tilknyttet flere lærere, så der kan holddeles i klassen og på tværs af klasser og årgange. På mellemtrinnet skal der arbejdes mere i dybden med de enkelte fag, og især skal læseundervisningens mange elementer tilgodeses. Det er afgørende for hele skoleforløbet, at læsningen bliver konsolideret på dette trin som basis for en videreudvikling. Sprog- og naturfagsområdet skal desuden styrkes, og de kreative, praktiske og musiske fag skal have mulighed for at udvikle sig i et samarbejde med andre fagområder. På disse klassetrin skal det tværfaglige samarbejde udvikles, så det bliver en naturlig del af undervisningen i udskolingen. Eleverne skal opnå en faglighed, der ikke alene beror på færdigheder og viden, men som i ligeså høj grad tager den enkeltes alsidige, personlige udvikling alvorligt. Udviklingen af de personlige kompetencer skal sikre, at færdigheder og viden slår rod hos den enkelte. 7. 10. klasse modtager undervisning og tilbud i tidsrummet fra kl. 8 til 16 De sidste skoleår skal være præget af faglig fordybelse i de humanistiske, sproglige og naturfaglige fag. For de elever, der af den ene eller anden grund ikke umiddelbart kan eller vil begynde på en ungdomsuddannelse, skal der være mulighed for et 10. klasses forløb. Men alle unge skal ved udgangen af 9. eller 10. klasse være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klassen og klasselærerne er fortsat et grundlæggende element, men undervisningen vil i højere grad end nu foregå i mere eller mindre selvstyrende grupper af elever, og man kan måske forestille sig et scenarium, hvor der er større grad af fleksibilitet i forhold til elevernes mødetidspunkt. Lærernes opgave bliver at igangsætte, støtte, afslutte og evaluere undervisningsforløb, hvor den enkelte elev er blevet styrket i at udforske og tilegne sig viden. Det kræver, at eleverne har tilegnet sig en demokratisk grundholdning og en engageret og ansvarlig evne til at fordybe sig i undervisningen, og ikke mindst, at der er afsat de nødvendige lærerressourcer til holddannelse på tværs af klasser og årgange. Hvis alle elever skal tilgodeses fagligt og socialt, må inklusions- og specialundervisningsressourcer samt holddannelsestimer også tildeles udskolingen. Lektiehjælp, værksteder, fordybelsesgrupper og valgfag skal i vidt omfang placeres sidst på dagen, hvor eleverne er ved at være mætte af ny viden og læring. Undervisningsdifferentiering Reel undervisningsdifferentiering, hvor også den øgede inklusion medtænkes, kræver flere lærerressourcer. Hvis alle elever skal have et undervisningstilbud og udvikle personlige læ- 2

ringsstile, er det nødvendigt med omfattende holddannelse gennem hele skoleforløbet. Hvis ikke der sættes nødvendigt ind, er der udtalt fare for, at undervisningsdifferentieringen alene bliver materialeforskellighed. I mange undersøgelser sammenligner man lande, som har udelte skoler med lande med delte skoler. Her viser det sig, at udelte skoler utvetydigt giver de bedste resultater, men det er afgørende, at der er mulighed for en helt anderledes grad af holddeling, end vi ser det i dag. 2. Ressourcer, materialer og IT Gennem hele skoleforløbet skal der afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer, så ikke alene den daglige, almindelige klasseundervisning kan gennemføres, men så det samtidig sikres, at eleverne kan inddrage det omgivende samfund. Det betyder, at alle elever skal kunne komme på lejrskole mindst hvert andet år. Der skal være kulturelle og øvrige ekskursionstilbud. Undervisningsmaterialerne skal være tidssvarende og mangeartede. Forældede bøger og andre trykte medier skal udskiftes, så vi bevæger os væk fra den nuværende virkelighed, hvor manglende ressourcer har ført til, at det primært er fagbøger udkommet i forrige årtusinde, der bruges i undervisningen og kan lånes på skolebiblioteket. Det vil også styrke bøgernes undervisningsværdi, som er helt uomtvistelig. Skolebiblioteket skal udbygges og i langt højere grad være en del af undervisningen, så også brugen af alle former for IT bliver en naturlig del af hverdagen. Alle elever skal naturligvis kunne bruge sin egen eller en af skolens computere i relevante fag eller projekter. Evnen til at bruge en computer, IT-redskaber og nye elektroniske medier skal have en langt mere central rolle i skolen, end den har i dag. Når eleverne forlader skolen, efterspørger ingen, hvilke konkrete erfaringer de har med passer, lineal og viskelæder. Det er de IT-baserede færdigheder, der er interessante nu og fremover. Dertil kommer, at mange elever anvender de sociale medier som en naturlig del af deres fritidsliv. Disse elever kan motiveres ved, at indlæringen også sker via denne type medier. 3. Skolernes ledelse Lærere ønsker ledelse, der er nærværende og engageret i forhold til undervisningen, og som kæmper for sin skole og sine lærere og ikke uovervejet parerer ordrer ovenfra. Ledelse, der bygger på tillid og dialog, er den stærkeste og mest effektive ledelsesform, der findes, fordi den bygger på lærernes ambitioner for eleverne og deres udvikling. Det er dét, lærere og ledere har til fælles; ambitioner for eleverne. Dette fælles fokus skal vi holde fast i. Vi har gennem mange år oplevet for rigelig styring og for lidt ledelse på skolerne. Tidens trend med overdreven trang til styring og kontrol i kommunerne bærer en stor del af skylden. Den udvikling skal vendes! Kontrollerende og styrende ledelse giver ikke en velfungerende skole med god undervisning. Det gør ledere derimod ved at gå i kvalificerende dialog med lærerne og ved at vise interesse og engagement i lærernes undervisning og elevernes læring. Det giver mulighed for at yde en kvalificeret sparring til lærerne, udvikle ambitionerne og sætte mål for undervisningen, således at lærerne kan optræde selvstændigt og kompetent - som de bedste rollemodeller for eleverne. I dag er de kommunale skolechefer for langt væk fra skoleledelsen og skolernes praksis. Og skolelederne er i mange tilfælde for tilfældigt og mangelfuldt uddannede. Også Ballerup Kommunes skoler står over for en udskiftning i skoleledelserne. Flere ledere nærmer sig pen- 3

sionsalderen. En sådan udskiftning rummer store udfordringer, men også store muligheder, hvis nye potentialer for ledelse bliver kørt rettidigt i stilling. 4. Lærerens rolle, faglighed og uddannelse Det er alment anerkendt og dokumenteret, at læreren er den enkeltfaktor, som har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Men læreren skal forstås i den bredeste ramme: En person, der også lærer fra sig om mangt og meget andet end den rene, målbare faglighed. Læreruddannelsen har de seneste ti år forandret sig mærkbart, og politisk er man ikke nødvendigvis afklaret med, om uddannelsen fremover skal foregå på universitetet eller læreruddannelserne. Ikke overraskende er vi i BLF meget enige i, at læreren er den enkeltfaktor, som har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen, og vi er helt indforståede med at tage det professionelle ansvar for vores valg og handlinger. Men hvis skolen også i fremtiden skal være det bedste bud på at varetage elevernes personlige og faglige udvikling, så er lærernes uddannelse kardinalpunktet, og det kræver politisk erkendelse og vilje at opprioritere dette område. Uddannelsen af lærere, herunder også faglig efteruddannelse, er den bedste investering, man kan foretage sig inden for uddannelsessektoren. Det viser blandt andet en redegørelse fra det svenske undervisningsministerium, der havde sat eksperter til at gennemarbejde al foreliggende international viden om, hvor man får mest for pengene i uddannelsessektoren. Svaret er entydigt: Læreres uddannelse, grund- såvel som efteruddannelse, faglig såvel som pædagogisk uddannelse, er uden sammenligning det bedste, man kan bruge ekstra ressourcer på, og tilsvarende det dårligste sted at spare. Den viden må vi ikke sidde overhørig i Ballerup. 5. Elevernes og lærernes arbejdsmiljø Det gode arbejdsmiljø er et resultat af, at der hos hver enkelt medarbejder er balance mellem de udfordringer, der gives, og de ressourcer, der er til rådighed. Den enkelte ansatte mærker løbende, om der er balance mellem udfordringer og ressourcer, og denne opfattelse skabes i samspillet mellem medarbejdere, mellem medarbejdere og ledere og mellem de forskellige dele af organisationen. Arbejdet med at skabe god trivsel er altså vedvarende og noget, der skabes i dialogen og kommunikationen på alle niveauer af organisationen. God trivsel afspejler, at medarbejderne føler tilfredshed og arbejdsglæde. Graden af trivsel afhænger af, hvor stor balance den enkelte medarbejder har mellem egne ønsker og behov og de krav og muligheder, der følger af jobbet. Trivsel er derfor betinget af en lang række faktorer: Ledelse, arbejdsvilkår, de sociale relationer på arbejdspladsen, samarbejdet og medarbejdernes udviklingsmuligheder. Den enkelte medarbejders egne forventninger og evne til at håndtere udfordringerne i hverdagen spiller også ind. Ballerup Kommune skal fremadrettet i højere grad påtage sig ansvaret for, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt og skabe balance mellem ressourcer og opgaver. Det er helt afgørende for skolevæsenet, at der tages hånd om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for både elever og ansatte. Elevernes arbejdsmiljø og elevdemokratiet Skolen med de mange muligheder; det moderne»klasse«-lokale, IT, kreativitet, modernisering. Det er alt sammen fine gloser, men det skal foregå i et godt arbejdsmiljø. Kvaliteten i 4

børns liv og indlæring hænger, ligesom for voksne, sammen med deres vilkår. Børn udvikler sig ikke maksimalt og lærer ikke det, de kan i skolen, hvis deres arbejdsmiljø er dårligt. Det gælder selvfølgelig både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.»folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«, lyder deklarationen i folkeskolens formålsparagraf. Men det er op til den enkelte skole at finde ud af, hvordan det skal foregå i praksis. Skolens demokratiske opgave består i at danne og kvalificere eleverne til deltagelse i det demokratiske samfund. Respekt, tolerance, ytringsfrihed, åndsfrihed og mulighed for medindflydelse og medbestemmelse er grundlæggende demokratiske rettigheder, som enhver elev bør have krav på. Disse værdier skal så vidt muligt afspejles i undervisningen. Desuden må hele dagligdagen i folkeskolen bygges op omkring de demokratiske værdier, således at eleven udvikler demokratisk handlekompetence. Et væsentligt aspekt i udviklingen af handlekompetence er, at eleven får en viden og indsigt i forskellige problemstillinger for at kunne handle ud fra en kritisk stillingtagen. Det er ligeledes en forudsætning for at udvikle handlekompetence, at eleverne er aktive i forskellige beslutningsprocesser. Det er således ikke tilstrækkeligt at lære om deltagelse, samarbejde og medbestemmelse for at udvikle sig til en selvstændig deltager. Udelades eleverne af denne proces, har de ingen chance for at danne demokratisk handlekompetence. Ballerups skolevæsen skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, tage eleverne alvorligt og styrke elevdemokratiet, også gennem elevrådene, for på den måde at højne elevernes indflydelse på egne forhold og vilkår. Lærernes arbejdsmiljø Mange lærere peger på stress og problemer i det fysiske arbejdsmiljø som de vigtigste årsager til, at de ikke har det godt på arbejdspladsen. Stress handler om ikke altid at kunne udføre sit arbejde med den ønskede kvalitet. Problemerne med det fysiske arbejdsmiljø drejer sig først og fremmest om støj og dårligt indeklima. Lærere og børnehaveklasseledere præsenteres for store og ofte uklare krav, der skal honoreres uden tilstrækkelige ressourcer. Her tænkes på tid til undervisning og anden opgaveløsning, penge til tidssvarende materialer og arbejdsfaciliteter. Der må arbejdes med modsatrettede krav, fx både øget inklusion og faglighed. Fra regeringens side kommer der hyppige ændringer, der griber ind i det daglige arbejde, og når kommunen også ønsker at sætte sit præg på skolen, så sker dette ligeledes i form af krav. De mange krav fremsættes og stilles ud over hele skoleåret, på trods af at arbejdstidsaftaler og pædagogiske målsætninger gælder for et år ad gangen. Den tendens må der gøres op med! Læreres og børnehaveklasselederes egne høje forventninger om at yde en optimal undervisning gør, at en del frustreres og brænder ud. Vi ønsker, at Ballerup Kommune kerer sig om de ansatte, så engagement ikke forvandles til udbrændthed. Nye krav må følges op af enten ressourcer eller helt konkret bortfald af andre opgaver. Skolernes sikkerhedsorganisation gør et stort arbejde for at sikre arbejdsmiljøet, og vi bruger i Ballerup Lærerforening (Danmarks Lærerforening) mange ressourcer på at hjælpe medlemmer, der er brudt sammen. Arbejdsgiverne bør udvise en tilsvarende ansvarlighed. En velfungerende folkeskole kræver et sundt arbejdsmiljø. 5

6. Forældrenes særlige rolle og indflydelse En nyere undersøgelse, bragt i Politiken, viser, at kun én ud af seks skoleledere synes, at forældrene i høj grad lever op til forventningerne. Det tyder på, at er der rum for forbedringer, og det er således et indsatsområde, der er værd at tage fat på. Jo tydeligere lærere og ledere kan stille forventningerne op, jo lettere har forældrene ved at leve op til dem. Det er nødvendigt, at der generelt stilles større krav til forældrene for at få skabt den nødvendige respekt om lærernes arbejde. Lærerne anerkender de engagerede forældre som en nødvendig forudsætning for skolens arbejde; de kan bidrage til et godt undervisningsmiljø, forebyggelse af mobning, lære barnet at respektere sin omverden, engagere sig osv. Lærerne er afhængige af, at alle forældre bidrager med at løse de udfordringer, som lærerne udpeger. Derfor er det en nødvendighed, at hele forældregruppen i langt højere grad deltager aktivt og engageret i skolens virke gennem skole/hjem-samarbejdet, men også skolebestyrelserne spiller en betydelig rolle ved at opstille værdier, påtage sig ansvar og positivt forpligte skolens forældre. Lærerne vil den gode og fagligt velfunderede undervisningssituation. Og lærerne vil også, i samarbejde og gennem dialog med forældrene, udvikle skolen til gavn for eleverne og det øvrige samfund. Dette stiller også krav til forældrene. At eleverne møder til tiden hver dag, og at de er velforberedte og friske, er ene og alene forældrenes ansvar. Alt andet er sniksnak og vil kun medføre, at fronterne bliver trukket op, og det kan vores elever ikke være tjent med. Lærerne har nu engang det professionelle ansvar for undervisningens succesfulde planlægning og gennemførelse. Dialog fungerer bedst, når der er erkendelse af og respekt om hinandens roller og kompetencer. 7. Inklusion og specialundervisning Inklusion er mere end rummelighed. Børn og unge i specialtilbud er ikke ekskluderede; de er inkluderede i netop det undervisningsmiljø, der passer til deres behov. Alle børn og unge har ret til gennem hele skoleforløbet at modtage et undervisningstilbud, der tilgodeser netop deres faglige og sociale udvikling. Det betyder, at fællesskabet, fx klassen eller gruppen, skal kunne støtte op om alle elever. Det betyder også, at alle børn og unge skal være i trygge rammer, hvor den enkelte kan bidrage til fællesskabets bedste, både socialt og fagligt. Det gælder i almenskolen såvel som på specialskolen. Der skal også være mulighed for, at elever med særlige forudsætninger i almen- eller på specialskolen kan dygtiggøre sig, enten i klassen eller på hold. Hvis færre elever skal visiteres til specialtilbud, kræver det, at der er de nødvendige ressourcer i almenskolen: En styrkelse af den forebyggende indsats på skolerne En massiv efteruddannelse af lærerne inden for det specialpædagogiske område At specialpædagogik får en højere prioritering i læreruddannelsen og i højere grad medtænkes i læreruddannelsens pædagogiske fag Tilstrækkeligt læreruddannet personale og nødvendige fysiske rammer, så bl.a. holddannelse er en realistisk mulighed Relevant uddannede ressourcepersoner inden for det specialpædagogiske område på alle skoler Fokus på de faktorer, der hæmmer eller fremmer inklusion i almenundervisningen. Specialskolerne og specialundervisningen er under voldsomt pres. Det synes som om, forældre til børn med fysiske, psykiske og/eller faglige problemer udlægges som en økonomisk byrde 6

for samfundet. Skolevæsenets fornemmeste opgave er, at alle børn, herunder de svageste, får mulighed for at udvikle sig. Det gøres ved at styrke den særligt tilrettelagte undervisning, ikke ved at afvikle den. Specialskolerne, specialklasserne og den almene specialundervisning skal have de nødvendige ressourcer, og undervisningsmetoder og materialer udviklet her skal kunne implementeres i almenundervisningen. Især skal der afsættes langt flere ressourcer i førskolestadiet og i børnehaveklasserne, så vi højner den samlede børnegruppes skoleparathed. Folkeskoleloven sikrer i dag, at alle elever har ret til et undervisningstilbud, der tilgodeser deres behov. Sådan skal det også være fremover. 8. Elevernes vej til ungdomsuddannelserne Der skal sættes massivt ind for at forhindre, at så mange elever bliver skoletrætte. Udskolingen (7. 9. eller 10. klasse) bør ændres, så den i langt højere grad end i dag sigter på at motivere alle elever og gøre dem klar til en ungdomsuddannelse. Der er i 2011 indført begrebet uddannelsesparathed, hvilket betyder, at uddannelsesvejlederen og skolen skal vurdere, om hver enkelt elev er uddannelsesparat i forhold til dennes faglige, personlige og sociale forudsætninger. Ligeledes er der indført pligt til uddannelse for de 15-17-årige. Med indførelsen af disse begreber og pligter er der brug for markante ændringer i udskolingen, hvis vi fremover skal have mulighed for at skabe optimale betingelser for alle elever på deres vej til ungdomsuddannelserne. Dels skal der skabes ny struktur, indhold og variationsmuligheder i folkeskolens ældste klasser, og dels skal der skabes nye veje at gå i forhold til at sammensætte uddannelsestilbud, der passer til de unge. Der må være fokus på mangfoldigheden og plads til alle, så det ikke bliver eleverne der skal passe ind i kasserne, men kasserne der er udtænkt til at passe til elevernes behov. Da vi kun kan gisne om, hvad fremtiden bringer og hvilke kvaliteter, der bliver brug for fremover, må skolens formål fortsat være at inspirere eleverne til livslang læring og gøre dem klart, at denne læring fortsætter videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Kravet til folkeskolen fremover er således klart: Eleverne skal lære mere, end de gør i dag, og hver enkelt elev skal udvikle sig så meget som muligt både fagligt, personligt og socialt. Men hvor højt skal niveauet være, og hvad er det vigtigste for en elev, der ikke magter det hele? Det bør der være svar på i form af en modernisering af fag og fagrække, strukturændringer i forhold til organisering af skoledagen samt at skabe nye varierende valgfagstilbud og ekstraundervisning, der er tilpasset elevgruppen, omend det nok i første omgang rækker ud over beføjelserne i Ballerup. Men det er vores opgave, også i Ballerup, at sikre, at alle elever når de basale mål og i øvrigt lærer mest muligt, så forudsætningerne for at fortsætte i ungdomsuddannelserne forbedres. 9. Globalisering det internationale aspekt I dag handler det i stigende grad om at forberede befolkningen til at leve og handle i et globaliseret informationssamfund præget af international konkurrence, men også af gensidig afhængighed. Et sådant samfund stiller store krav til både unges og ældres kvalifikationer. International erfaring, viden og kompetence bliver nødvendige og naturlige elementer i alle uddannelsesforløb, både de formelle og de ikke-formelle. Jo tidligere i børnenes og de unges liv en uddannelse ligger, jo større er imidlertid behovet for at tage afsæt i det kendte danske, som eleverne er fortrolige med. Men det internationale aspekt kan være et middel for 7

eleverne til at opnå forståelse, både af deres egen og af andre landes kultur - og dermed også af værdinormer for eksempelvis demokrati og menneskerettigheder. Uddannelserne skal ikke længere kun give faglig bredde og dybde, men de skal også understøtte en række af de vigtige personlige kvalifikationer, for eksempel omverdensforståelse, kulturel indlevelsesevne, samarbejde og kommunikation, omstillingsevne og fleksibilitet, selvtillid, initiativ og lærelyst. 10. Et fælles skolevæsen Folkeskolen skal drives og finansieres af det offentlige også i Ballerup kommune. Det påhviler kommunerne at afholde alle udgifter til folkeskolens undervisning. Grundlovens bestemmelser om en offentligt finansieret skole med fri og lige adgang for alle er en forudsætning for, at folkeskolen fortsat kan understøtte sammenhængskraften i samfundet. Det er fortsat nødvendigt med fælles kommunale udmeldingsmodeller, så alle skoler får lige muligheder for at drive god skole. Ballerup Kommune skal også i fremtiden tage ansvar for et fælles skolevæsen, hvor alle kommunens børn tilbydes et sammenligneligt uddannelsestilbud i folkeskolen. Sponsorering fra såvel forældrebetalte»fonde«som private firmaer må aldrig blive en del af det økonomiske grundlag for at drive skole, og forældrebetaling ud over kostpenge må ikke forekomme. Forældrebetaling vil medføre stor risiko for en øget polarisering af samfundet. Det vil gøre op med den sociale sammenhængskraft og bryde det fælles referencepunkt, vi har i en fælles folkeskole, hvor alle er en del uanset social baggrund. I Ballerup vil det helt givet medføre et yderligere fragmenteret skolevæsen. En sådan udvikling tager Ballerup Lærerforening skarpt afstand fra. Vi ønsker et fælles skolevæsen! Er dette en fantasiforestilling eller et tænkeligt fremtidsscenarium? I Ballerup Lærerforening ønsker vi den bedste skole for eleverne og deres forældre altså for folket. Vi ønsker, at der prioriteres massivt inden for skoleområdet, da det ubestrideligt er vores samfunds allervigtigste fundament. I Danmark, og således også i Ballerup, skal vi fremadrettet leve af vores hjerner vores»knowhow«. Det hører man udtalt igen og igen. Hvis det er en fremtidig virkelighed, som vi oprigtigt ønsker at realisere, så kræver det politisk lederskab, mod og vilje. Det kræver, at man tænker nye tanker og ser muligheder og udviklingspotentialer i øjnene. Det har vi lagt op til med dette debatoplæg, der således skal betragtes som Ballerup Lærerforenings bud på et tænkeligt, måske tilmed muligt, fremtidsscenarium! God debat! Ballerup Lærerforening 8