Sprog og læsestrategi for Børnecenter Nord.

Sprog og læsestrategi for Børnecenter Nord. I Børnecenter Nord er vores overordnede mål, at alle børn udvikler et nuanceret og et alderssvarende sprog. Vi ønsker gennem sprogarbejdet, at alle børn får mulighed for at blive sprogligt udfordret, samt er klar til at møde skolegangen og livet generelt, med tro på egen sproglig formåen. Arbejdet med sprog og dialogiske færdigheder, bliver prioriteret højt i hverdagen, hvor sprog bliver anvendt både som middel i forskellige sammenhænge, såvel som et mål i sig selv gennem forskellige aktiviteter. I dagligdagen anvender vi sprog som middel, gennem forskellige sprogprocesser. Vi prioriterer samtaler højt, hvor vi bruger understøttende sprogstrategier såsom: Bruge åbne spørgsmål, eks. hvad lavede du hjemme? Følge barnets interesser, ved at spørge ind til det barnet siger. Hjælpe barnet med at sætte ord på ting, begreber m.m. Vente på barnets svar. Relatere til noget barnet kender. Forklare ord barnet ikke kender i forvejen. Leger med sproget, gennem rim, humor, m.m. Vi arbejder også med sprog, ved at støtte børnene sprogligt i deres lege og aktiviteter, ved at italesætte deres intentioner og handlinger, så vi fremmer deres verbale refleksioner, samt udvikler deres legemønstre. Herunder har vi særligt fokus på det nonverbale sprog, så børnene bliver bevidste om, at læse hinandens kropslige udtryk. Arbejdet med sprog som middel, foregår på alle Børnecenter Nords forskellige børnegrupper, naturligvis målrettet niveaumæssigt, alt efter hvilken aldersgruppe man arbejder med, samt hvilke sproglige forudsætninger det enkelte barn har. 1

Vuggestuegrupperne Det lille vuggestuebarn kommunikerer primært kropssprogligt, og senere kommer det verbale sprog. Sprogarbejdet i Spiren er indlejret i hverdagslivet, når pædagog og barn er sammen om interessante gøremål, bruges sproget til at betegne oplevelser og handlinger. Det er i sådanne sammenhænge børnene bliver fortrolige med sproget, og de lærer nye ord, der lejrer sig som passivt sprog. Da vi får børn fra de er 6 måneder gamle, er der naturligvis mange mellemstationer vi skal omkring. Inden de når dertil. Det gør vi ved bl.a.: At sætte ord på egne handlinger At sætte ord på barnets handlinger. At sætte ord på barnets følelser. At lave dialogisk læsning i små grupper. At bogreolen på stuen altid er tilgængelig for børnene At læse de samme bøger for børnene, da de elsker og lærer af gentagelser. At vi bruger vores sprogrum en gang om ugen, hvor de toårige er delt op i små grupper. Her har vi en kuffert med et emne, f.eks. bondegårdsdyr, her lærer vi om dyr, snakker om dyr, deres lyde og unger, synger sange om dyr, tegner og spiller spil. At vi dokumenterer med billeder, som vi hænger op på stuen, så emnet bliver kædet sammen med de ting vi taler om i dagligdagen. At vi om formiddagen tager frugter med på stuen, og taler om ord, farver og former. At vi synger med fagter og bevægelser der hører til sangene. Fagterne hjælper barnet undervejs i sangens tekst. Vi har en sangkuffert der indeholder figurer som hver især repræsenterer en sang, og hver barn vælger en figur, f.eks. elefanten, der passer til En elefant kom marcherende. At børnene er delt op i små grupper om formiddagen. Her får børnene oplevelser, som kobles med sproget. At vi hører meget musik. De mindre børn bliver altid glade når de hører gentagelser/genkendelige sange, og musik lægger op til bevægelse. At dokumentere i form af billeder, og at sidde og snakke om billeder fra en tur eller fra et tema er noget vuggestuebarnet elsker. Især når barnet kan se sig selv eller sine venner, og pædagogen sætter ord på begreber og på billederne, og derved skaber en god dialog. 2

Tilbagevendende tiltag. Af tilbagevendende tiltag, er arbejdet med de forskellige højtider. Vi tager også hele året på ture, til bl.a. naturlegepladsen, Bakkegården og biblioteket. Vi har også vores fælles markedsdag, hvor hver afdeling medbringer forskellige boder, og hvor alle børn i Gullestrup gratis kan deltage. Børn med sproglige vanskeligheder. Hvis vi har børn med sproglige vanskeligheder, taler vi med forældrene om hvad de og vi, kan gøre for at hjælpe, ved at yde en ekstra sproglig indsats i forhold til barnet. Hvis vi finder det nødvendigt inddrager vi vores sprogkoordinator og om nødvendigt PPR. Tosprogsområdet. Vi er generelt meget fokuserede på børnenes sproglige udvikling, og giver derved alle børnene ekstra sproglig opmærksomhed, som kommer både de tosproglige og de etsproglige børn til gode. Forældresamarbejde i forhold til sprog og læsestrategier. I dagligdagen fortæller vi forældrene om, hvad vi har lavet i løbet af dagen. Vi skriver på tavlen, og vi dokumenterer med billedplancher, så forældrene kan få en god dialog med deres barn. Vi laver jævnligt nyhedsbreve, hvor forældrene bliver informeret om vore tiltag. Sprogkoordinatorens rolle. Sprogkoordinatoren følger op på diverse sproglige tiltag. Sprogkoordinatorens rolle er også at sørge for at holde fokus på børnenes sproglige udvikling. Når der opleves tvivlsspørgsmål, omkring et barns sproglige niveau, bliver sprogkoordinatoren brugt til sparring og vejledning, om hvorvidt der skal søges hjælp. Desuden deltager sprogkoordinatoren i kommunens kurser, og melder tilbage om nye tiltag, der rører sig indenfor området. Kontinuitet og sammenhæng ved overgange. 3

Ved overgangen fra vuggestue til børnehave, tager vi på besøg med børnene. Dette giver mulighed for at vi kan udveksle erfaringer omkring barnet, med pædagogerne i børnehaven, så vi derved laver et grundlag for en god start i børnehaven. Vuggestuen udarbejder ved afslutningen af barnets tid der, et dokument i samarbejde med forældrene, hvor barnets særlige kompetencer og udfordringer nedskrives. Dette dokument modtager Børnehaveafdelingen inden barnet begynder i børnehave. Hvordan synliggøres vuggestuens sprog- og læseindsats. Via velkomstfolder, ophæng på stuerne, dialog med forældrene, nyhedsbreve, billeder og hjemmeside. Udarbejdet: Februar 2013 Af: Jeannie og Flemming Senest opdateret: Marts 2013 4

Børnehavegrupperne Vores indsats i forhold til sprog og læsning, er at give børnene kendskab til det situations uafhængige sprog, samt gennem sproglige aktiviteter at arbejde med sprog som et mål. Det gør vi ved: I børnehaven har vi udviklet et program der kobler DUÅ, sproggrupper, dialogisk læsning og læreplanstemaerne. Derved kører vi to uger moduler, med udgangspunkt i bøgerne fra dialogisk læsning, så alle børnene, får massiv sprogindlæring samtidigt med at vi når omkring alle læreplanstemaerne, DUÅ og sproggrupperne. Derved undgår vi at ekskludere vore tosproglige børn fra dagens sammenhæng, og samtidigt får vores etsproglige børn ekstra sprogstimulering. At læse forskelligt børnelitteratur, såsom remsebøger, klassikere, nutidigt børnelitteratur, faglitteratur m.m. Læsningen foregår både for hele gruppen, men også i små læregrupper. Vi læser dialogisk med grupperne, hvilket fremmer børnenes sproglige kompetencer, giver større ordforråd og viden. Samt giver mulighed for at børnene kan genfortælle teksten. Vi arbejder med ord i temaer, eks natur med fokus på bestemte ord såsom fugle, hvor vi har mulighed for at opleve sprog, ved at koble ord med ture og oplevelser. Vi synger nogle bestemte sange, der hører til det emne, eller den aktuelle årstid. Vi arbejder med eventyr, for at arbejde med datid. Vi arbejder med teater, gennem opførelse af små stykker og hatte teater. Vi spiller spil, og øver derigennem forskellige ord, såsom navneord i billedlotteri, modsætninger i vendespil. Vi maler og tegner, og taler derigennem farver og former. I det sidste år inden skolestart, går børnene i førskolegruppe. I denne gruppe, bygger de videre på, at udvikle kompetencer, der gør overgangen fra daginstitutionen til skole nemmere såsom: At skrive sit navn. At arbejde med bogstaver og tal. At arbejde med former, størrelsesforhold. At arbejde med ordklasser. Såsom kendeord, modsætninger, navneord og tillægsord. At arbejde med ugedage, måneder, årstider. At læse dialogisk, i en større gruppe. At koncentrere sig, markere, lytte. At arbejde med let skriftligt materiale. At lege med fokus på hukommelse, såsom skibet er ladet med og kims-leg. Også her tager vi udgangspunkt i bøgerne fra Dialogisk læsning. 5

I den sidste periode inden skolestart, besøger grupperne skolen, samt mødes alle børn til tre arrangementer, hvor børnehaveklasse lærerne er tilstede. Dette samarbejde oplever vi er givet godt ud, i forhold til børnenes oplevelse af tryghed i overgangen, mellem dagtilbud og skole. Tilbagevendende tiltag. Af tilbagevendende tiltag, er arbejdet med de forskellige højtider. Vi tager også hele året på ture, såsom til biblioteket, samt prioriterer at tage hjem til fødselsdage, hvis forældrene ønsker det. I fællesskab har afdelingerne også tiltag såsom: Vores årlige olympiade, hvor vi optil arbejder med krop og bevægelse. Vores fælles markedsdag, hvor hver afdeling medbringer forskellige boder, og hvor alle børn i Gullestrup gratis kan deltage. Børn med sproglige vanskeligheder. I alderen mellem 2.9 3.4, bliver børn, hvor vi er i tvivl om deres sproglige formåen sprogscreenet. I samarbejde med stuen, vurderer sprogkoordinatoren om det enkelte barn skal sprogscreenes. Vurderingen går både på talemæssige problemer, men også adfærd bliver vurderet, da sproglige vanskeligheder ofte influerer på barnets adfærd. Hvis testens resultat viser, at barnet har behov for en fokuseret indsats, udarbejdes der er handleplan, der gennemgås med forældrene. Ved behov for særlig fokuseret indsats, sker dette i samarbejde med en talepædagog. Hvis testens resultat, viser at barnet har alderssvarende sproglige kompetencer, gennemgås resultatet kort på det hjemmebesøg, der tilbydes forældrene når barnet har gået i institutionen i ca. 3-4 måneder. Børn vi på et senere tidspunkt oplever har sproglige vanskeligheder, udarbejder vi en TRAS på. TRAS betyder tidlig registrering af sprog, og giver et nuanceret billede af barnets sproglige udvikling, og er et godt arbejdsredskab, i forhold til at arbejde målrettet. Hvis problemet kræver undervisning over vores formåen, indstiller vi i samarbejde med forældrene barnet til talepædagogisk hjælp, der bliver varetaget af en talepædagog, ansat ved PPR. 6

Tosprogsområdet. Da vi i vores dagligdag har konstant fokus på børns sproglige udvikling, får alle børn i Børnecenter Nord en høj grad af sproglig stimulering. De tosproglige børn der har behov for yderligere sprogstimulering, tager vi særligt hensyn til så de får ekstra sprogstimulering. Fra august måned, vil også de 3-4 årige, indgå i projektet Parat-skolestart. Forældre samarbejde i forhold til sprog og læsestrategier. I forbindelse med hjemmebesøget, taler vi med forældrene om deres barns sproglige niveau. Vi taler ligeledes med forældrene, om vigtigheden af at de læser med børnene, samt vigtigheden af at bruge hverdagens aktiviteter og samtaler, til at give deres barn oplevelser og udvikling sprogligt. I dagligdagen fortæller vi om hvad der er foregået, så forældrene har mulighed for at samtale med børnene om livet i børnehaven, og derigennem udvide deres sproglige begreber. Dette lykkedes dog ikke altid, men er et mål. Gennem diverse opslag, eks årsplaner, månedens sang, dagens rim, kopi af forsiden på ugens bog o.s.v, håber vi at inspirere forældrene til, hvad der kunne være relevant at arbejde med hjemme. Igennem kurset sprogpakken har vi modtaget materiale, der giver gode bud på sprogarbejde. Vi har endnu ikke fået orienteret forældrene, da sammenlægningen og DUÅ uddannelsen har fyldt meget, men vi har planer om at vi vil lave en tema dag om sprog samlet, hvor materialet bliver præsenteret. Sprogkoordinatorens rolle. Sprogkoordinatoren foretager 3 års screeningen og følger op på diverse sproglige tiltag. Sprogkoordinatorens rolle er også at sørge for at holde fokus på børnenes sproglige udvikling. Når der opleves tvivlsspørgsmål, omkring et barns sproglige niveau, bliver sprogkoordinatoren brugt til sparring og vejledning, om hvorvidt der skal søges hjælp. Desuden deltager sprogkoordinatoren i kommunens kurser, og melder tilbage om nye tiltag, der rører sig indenfor området.. Kontinuitet og sammenhæng ved overgange. Ved overgangen fra vuggestue, kommer børnene på besøg med deres pædagoger og dagplejere. Dette giver mulighed for en løs snak om oplysninger, der skønnes vigtigt for det enkelte barns trivsel. Forældrene besøger ligeledes institutionen, og får mulighed for at fortælle om deres barn, samt at høre om den verden, deres barn nu skal være en del af. Såvel vuggestuen som dagplejen, udarbejder 7

ved afslutningen af barnets tid der, et dokument i samarbejde med forældrene, hvor barnets særlige kompetencer og udfordringer nedskrives. Dette dokument modtager Børnehaveafdelingen inden barnet begynder i børnehave. Ved overgangen til skolen, har vi som tidligere nævnt et fastlagt samarbejde. Desuden overleverer vi børnene ved en samtale med skoleinspektøren og børnehaveklasselæreren, hvis forældrene vel og mærke siger ja til at oplysningerne videregives. Udarbejdet den : September 2012 Af: Hanne, Heidi & Flemming Senest opdateret: November 2014 8

Fritidshjemsgrupperne/fritidsklubben/Bakkegårdsgruppen. I fritidshjemsgrupperne spiller dialog barn/barn, og dialog Barn/voksen en vigtig rolle. Vi prioriterer samtaler højt, at give rum og tid til at bruge, øve og udvikle dialogiske kompetencer. Igennem dialoger arbejder vi bl.a. med: Begrebsforståelse og brug af begreber. Humor og ironi. At lære gode omgangsformer og normer. At skærpe deres opmærksomhed på den non verbale kommunikation. I og med at børnene er i et fritids tilbud, er der en høj grad af selvbestemmelse, i forhold til hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. De enkelte aktivitetsmuligheder giver ligeledes mulighed for sprog og læsning, eksempelvis ved: Dialogisk oplæsning ved eftermiddagsfrugten. Læsning af information på tavler. Læsning af navne til afkrydsning. Forskellige spil såsom brætspil, hvor der skal læses regler. Kreativ fremstilling af bøger, med såvel tegninger som tekst. Computer, WII, brugt til forskellige spil. Tv og film, brugt som emne for samtale. Kreative aktiviteter såsom maling, tegning, sløjd og håndarbejde. Teater, såsom hatteteater, med børnene som fortæller og iscenesætter af en selvopfunden historie. Ture ud af huset, der giver fælles oplevelser og referencerammer. Bevægelses lege, hvor fælles regler forhandles og gennemgås. Mulighed for adgang til bøger, såvel fag som skønlitteratur. Lege med fokus på sprog, såsom skibet er ladet med, kommando og kimsleg. Lege med forhandling af roller, samt evt. fremstilling af skriftligt materiale, såsom billetter, skilte m.m. Tilbagevendende tiltag Da Børnecenter Nord lige nu er igennem en sammenlægningsperiode, ser vi muligheder for at tænke nyt. Enkelte aktiviteter har vi dog allerede et samarbejde omkring, som eksempelvis vores Markedsdag, der naturligvis vil være et tilbagevendende tiltag. 9

Børn med sproglige vanskeligheder. Børn der har sproglige vanskeligheder, vil for de flestes vedkommende, allerede modtage hjælp i skoleregi. Derfor er vores rolle i fritidshjemmet, som beskrevet i børnecenter Nords overordnede mål, at være bevidste om hvordan vi med understøttende sprogstrategier, kan fremme barnets sproglige formåen. I dette arbejde er det vigtigt, at arbejde anerkendende og vise forståelse for barnets sproglige formåen, så eksempelvis korrektioner og omformulering, sker uden barnet føler sig udstillet. Dette er en naturlig del af vores praksis, da vi er beliggende i et område, med børn fra mange forskellige kulturer. I alle vore afdelinger hænger der nyhedsbreve og månedsplaner m.m. Her kan børnene selv læse eller få hjælp fra personalet, en kammerat eller forældrene. Disse nyheds/månedsplaner får forældrene også med hjem. Vi tilbyder lektiehjælp, hvor personalet kan være behjælpeligt. Der er tegneserier og bogkasser som lånes fra skolen. Der er computere til rådighed på stuerne, som kan benyttes til spil samt være koblet på internettet. Vi tager med jævne mellemrum på biblioteket og låner spil og bøger. Udarbejdet den : September 2012 Af: Mads og Heidi Senest opdateret: Marts 2013 10

Bakkegårdsgruppen. Bakkegårdsgruppen er en specialfritidsklub tilbud, for unge mennesker i alderen 12 til 18 år, med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. De fysiske rammer er et nedlagt husmandssted (Bakkegården), hvor der er et dyrehold, cross-bane, boldbaner og naturlegeplads m.m. På Bakkegården har man i det daglige meget opmærksomhed på sproget som kommunikationsmiddel. Dette gør sig blandt andet gældende ved: Opmærksomhed på sproglig dannelse i dagligdagen. Nonverbal træning. Samtaler om hvordan man kommunikerer barn/barn, hvad er det i orden at sige og hvornår er det ikke i orden. Samtaler om hvordan viser man interesse og spørger ind til hinanden i samtaler. Sprog og læsning tænkes ind i de aktiviteter der tilbydes såsom. At se film og tale om handlingen. Spille computerspil sammen. Skrive fantasihistorier. At de unge medbringer f.eks. vittighedsbøger bøger og læser op til eftermiddagskaffen. Oplæsning af julehistorier. Skrive digte om eks gårdens dyr. Samtale med hinanden såvel barn/barn som barn/voksen under hverdagens gøremål, såsom udmugning, fodring og ridning. Samtale med hinanden ved kreative aktiviteter. Dyrke motion sammen og italesætte regler i eks. boldspil eller bevægelseslege. Vise rundt på gården, når der kommer gæster udefra og være behjælpelig med at gøre eks. crossmaskiner eller heste klar og forklare regler m.m. når besøgende ønsker at benytte disse. Unge med sproglige vanskeligheder En del af afdelingens unge har vanskeligheder med læsning og her er computeren meget brugbar i forhold til at bruge sprog og læsning til noget konkret og meningsfuldt, og derigennem skabe læringsmæssig motivation. Læring i en ny kontekst, der ikke er skolen, men igennem en personlig interesse, socialt fællesskab med jævnaldrende hvor det fælles tredje kan være computerspil, som kræver at man dels skal læse og kommunikere sammen, for at kunne spille spillet. 11

Samarbejde med forældrene Hvordan samtales der med forældrene omkring sproglige og læsemæssige vanskeligheder. Har i f.eks. et samarbejde med skolerne omkring muligheden for læse/sprog indlæring i en naturlig kontekst På Bakkegården afholder vi løbende opfølgnings/netværksmøder, hvor forældre, aflastning/plejefamilie, skolen, P.P.R, Børne-ungdoms psykiatrisk afdeling, og sagsbehandler fra Børne- og familie afdelingen deltager. På disse møder er vi rundt om det hele barn/unge og det sproglige og de læsemæssige kompetencer er naturlige punkter. Her udarbejdes fælles udviklingsmål for den unge og det præciseres hvem der gør hvad. Der afholdes løbende opfølgningsmøder, hvor målene revurderes og tilpasses den unges udviklings proces. Der udarbejdes dagsorden og skrives referater af alle møder. Udarbejdet den : September 2012 Af: Mads og Heidi Senest opdateret: Marts 2013 12