Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:



Relaterede dokumenter
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d

Faglig læsning i matematik

Lærerguide. beskrivende Informerende

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

Fremstillingsformer i historie

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Lærerguide instruktion

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)

Bedømmelseskriterier Dansk

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Natur/teknologi 3. kl

Sprog og læsning i erhvervsuddannelser

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Faglig læsning og skrivning

At regne med forståelse

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Læsepolitik for Snedsted Skole

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Prøver Evaluering Undervisning

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer

Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert

Læseplan for tilbudsfaget. 10. klasse

Det handler bl.a. om:

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan for natur/teknik

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Natur/teknologi Fælles Mål

Læseplan for faget kristendomskundskab

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Indhold: Rammefaktorer

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!

Poster design. Meningen med en poster

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen

Enzymer og katalysatorer

Bilag D: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Et par håndbøger for naturfagslærere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Natur/Teknologi Kompetencemål

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Bilag E: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2

LUS LæseUdviklingsSkema

Årsplan for 4.klasse i dansk

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Læseplan for faget biologi

Transkript:

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om naturfagenes særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur, herunder kende til forskellige teksttyper, bl.a. multimodale tekster og sproglige kendetegn ved naturfagstekster, bl.a. nominaliseringer, som fx befrugtning. Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, herunder naturfagligt objektiv beskrivende, argumenterende, informerende, instruerende og/eller forklarende skriftlige tekster. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur og objektivitetskrav kan anvendes i faglig læsning og skrivning. Dette gælder bl.a. hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning og informationsbearbejdning. Eleverne skal ved hjælp af relevante skrive- og læsestrategier kunne søge informationer, fortolke, vurdere og få mening og sammenhæng i det, der læses og skrives. Eleverne skal kunne bearbejde og forstå biologisk viden, herunder kunne aflæse og benytte sig af grafer, illustrationer, kort, billeder, tabeller over data og andre repræsentationer med stigende grad af kompleksitet. Eleverne skal ligeledes kende til særtræk ved såvel digitale som fysiske, informerende kilder, bl.a. forskelligheden af bestemmelsesnøgler. Eleverne skal kunne stille spørgsmål til fagligt indhold og drage følgeslutninger heraf. N/T Eleverne arbejder med læsestrategier i multimodale tekster, og eleverne skal kunne forklare procesmodeller og figurer, der indgår i faglige tekster og atlas. Eleverne skal desuden kunne læse og skrive forklarende tekster og anvende hensigtsmæssige læsestrategier i forhold til multimodale tekstdele samt opbygge læsestier til formidling af naturfaglige og teknologiske temaer. Indhold: Hvad skal naturfagslærerne lære? 1. gang Formål: at lære at tekststrukturen er en bestemt måde at organisere viden på. Fokus Informerende beskrivelser Til eleverne - sortere ting og beslutte kategorier. Samle tekst som er klippet op efter tekststruktur Sammenfatte, hvordan ting hænger sammen Finde den faglige orden Snak om tekster i bogsystemer 2. gang Formål: at lære tekststrukturen i forklarende tekster Fokus er processer: Materielle og relationelle 3. gang Hvor står det vigtige i teksten? Hypertema - rhema Thema og rhema 4. gang Informationer pakkes. Nominalisering og nominalgrupper med tilføjelser, nedrangerede sætninger 5. gang Procedureberetning og instruktioner

1. gang: at ordne sin viden på en faglig måde - eks: taxonomi informerende beskrivelse Sprog i skole, s. 127

Sprog i skole, s. 131

Sprog i skole, s. 132 Tekststruktur, informerende beskrivelse Formålet med en informerende beskrivelse er at beskrive et fænomen i forhold til et system og ordne det efter en bestemt logik, en taksonomi 1. trin Fænomenet 2. trin Klassifikation 2. trin: beskrivelse med faser 1. fase, evt. med underfaser 2. fase, evt. med underfaser typisk overskriften: Ferskvand afgrænsning af fænomenet i forhold til et system: Ferskvand er??? og det kan deles i to typer Snit A Snit B osv. osv.

2. gang: forklarende tekster: struktur og procestyperne materielle og relationelle procestyper Forklaring er ligesom informerende beskrivelse en måde at vide på som dette eksempel fra en national test kan illustrere: Tekststruktur organiserer viden som processer der forklarer et fænomens udvikling Formål: At forklare en udvikling af et fænomen Sprog i skole, s. 147

Processer: materielle og relationelle er karakteristiske for forklarende tekster - hvordan og hvorfor Sprog i skole, s. 149

Sprog i skole, s. 153