Lokalt samarbejde om frivilligt socialt arbejde. idékatalog til kommuner, amter og frivillige sociale organisationer

Lokalt samarbejde om frivilligt socialt arbejde idékatalog til kommuner, amter og frivillige sociale organisationer 1 0674-Lokalt-samarbejde.p65 1 20/08/03, 12:04

Titel: Udgiver: Lokalt samarbejde om frivilligt socialt arbejde idékatalog til kommuner, amter og frivillige sociale organisationer Socialministeriet Idékataloget er udarbejdet for Socialministeriet af Center for frivilligt socialt arbejde Socialpolitisk-Juridisk Center Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 92 46 18 Udgivelsesår: 2003 Udgave, oplag: PrePress: Fotos: Tryk og bogbind: Pris: 1. udgave, 1. oplag, 5.000 eks. ISBN 87-7546-214-1 Pamperin Grafisk, København Kirstine Theilgaard Nørhaven Book 60,- kr. incl. moms i boghandelen. Eller ved henvendelse til Danmark.dk s netboghandel Tlf. 1881 www.danmark.dk/netboghandel Publikationen kan også ses på Socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk

Indhold Forord........................................... 3 Inspiration til det lokale samarbejde..................... 5 Hvorfor samarbejde?.............................. 5 115......................................... 6 10 eksempler til inspiration og debat.................. 7 Næstved Kommune................................. 12 Sydfalster Kommune................................ 20 Thisted Kommune.................................. 28 Varde Kommune.................................... 34 Nordjyllands Amt................................... 42 Ringkøbing Amt.................................... 48 Sønderborg Kommune............................... 52 Holstebro Kommune................................. 60 Helsingør Kommune................................. 66 Nakskov Kommune.................................. 72 Seks gode råd til det lokale samarbejde.................. 77 1. Afklar, hvilke mål der skal være for samarbejdet........ 77 2. Tag initiativ til samarbejde........................ 77 3. Afklar behovet for formalisering.................... 78 4. Find balancen mellem hensynet til forudsigelighed og fleksibilitet i tilskudsprocedurerne.................. 79 5. Skab et rum for ligeværdige dialoger................ 79 6. Evaluer, evaluer.............................. 80 2 Indhold 0674-Lokalt-samarbejde.p65 2 20/08/03, 12:04

Forord Idékatalog til lokale velfærdsmagere indeholder 10 historier om det lokale samarbejde. Forskellige kommuner/amter og frivillige sociale organisationer fortæller, hvordan netop deres samarbejde har udviklet sig, om de udfordringer de er stødt på i processen med at få et samarbejde til at fungere og de positive resultater, der er kommet ud af det lokale samarbejde mellem amter/kommuner og frivillige sociale organisationer. De 10 historier er forskellige, både i den måde samarbejdet lokalt er blevet etableret på og i den måde det fortsat organiseres på. Historierne viser, at der er flere måder at udvikle et positivt og konstruktivt samarbejde på. Kataloget må gerne inspirere de frivillige sociale organisationer og amter og kommuner til en masse nye gode idéer. Både dem, der har fået etableret et velfungerende lokalt samarbejde på det frivillige sociale område, og dem, der endnu ikke er kommet helt så langt. Det frivillige sociale arbejde er noget i sig selv, og må aldrig blive opfattet som et vedhæng til det offentlige. Det frivillige sociale arbejde har nogle kvaliteter, som det offentlige ikke kan tilbyde. En del af disse kvaliteter ligger netop i, at det er frivilligt. Det er utrolig vigtigt at respektere det frivillige sociale arbejde. Organisationerne og foreningerne skal have ret til selv at beslutte, hvilke opgaver de vil tage fat på. Samtidig skal vi sikre, at samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer og foreninger udvikler sig. Der er et stort gensidigt behov for at udvikle det lokale samarbejde mellem de frivillige sociale organisationer og foreninger og det offentlige. Ved at samarbejde omkring udviklingen af den frivillige sociale indsats opnås det bedste resultat til gavn for alle parter. Jeg er enig med Alma Larsen, der er socialchef i Sydfalster Kommune når hun her i kataloget siger, at Hvis et lokalsamfund skal fungere, er det vigtigt, at vi bekymrer os om hinanden. Og her kan kommunen spørge sig selv, om det er en kommunal opgave at være drivkraften i at få mennesker til at bekymre sig om hinanden. Eller om der Forord 3 0674-Lokalt-samarbejde.p65 3 20/08/03, 12:04

ikke er nogen andre, der er bedre til det. Jeg mener ikke, at kommunen hverken kan eller skal sikre den del af hverdagslivet, der handler om at skabe sociale netværk og styrke den enkeltes selvværd og selvtillid. Til gengæld kan det frivillige sociale arbejde spille en rolle på dette område. Jeg håber, at idékataloget kan bidrage til, at der rundt om i landet sættes fokus på det lokale samarbejde. Og at de gode erfaringer, der beskrives i katalogets 10 eksempler vil sætte skub i den dialog, der er nødvendig for at udvikle et positivt og konstruktivt samarbejde lokalt. Henriette Kjær 4 Forord 0674-Lokalt-samarbejde.p65 4 20/08/03, 12:04

Inspiration til det lokale samarbejde Formålet med dette idékatalog er at inspirere det lokale samarbejde mellem kommuner, amter og frivillige sociale organisationer. Idéen er, at man ved at kombinere de offentlige og frivillige organisationers særlige styrker kan udvikle nye kvaliteter i det sociale arbejde og fremme borgerinvolvering og demokrati. Idékataloget er et led i Socialministeriets opfølgning på 115 i Lov om social service, der kom i 1998 og som forpligter amter og kommuner til at samarbejde med lokale frivillige sociale organisationer og foreninger. Formålet med 115 er netop at fremme lokalt samarbejde på det sociale område. Idékataloget sendes på gaden samtidig med, at Socialministeriet i efteråret 2003 holder en række regionale møder i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Foreningen af Socialchefer i Danmark og frivillighedsformidlingernes to landsforeninger. De regionale møder er en opfølgning på bestemmelserne i 115 og på de rammer og værdier, der blev formuleret med Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Der er gjort mange erfaringer i amter og kommuner. Dette katalog fremhæver positive erfaringer fra 10 kommuner eller amter, hvor man har udviklet samarbejdet med afsæt i 115. Hensigten er, at eksemplerne kan inspirere og skabe debat om den videre udvikling af det lokale samarbejde. Kataloget henvender sig til politikere, ansatte i kommuner og amter samt frivillige, som interesserer sig for at udvikle samarbejdet mellem offentlige og frivillige kræfter i lokalsamfundet. Hvorfor samarbejde? Det danske velfærdssamfund har udviklet sig i et samspil mellem offentlige og frivillige organisationer. Det offentlige er ansvarlig for at levere sociale ydelser med udgangspunkt i lovgivning og politisk fastsatte målsætninger. Det offentliges styrke er i høj grad at kunne sikre borgernes lige adgang til bestemte ydelser i henhold til bestemte rettigheder og kvalitetskrav. Inspiration til det lokale samarbejde 5 0674-Lokalt-samarbejde.p65 5 20/08/03, 12:04

De frivillige sociale organisationer yder som et supplement til den offentlige indsats støtte til mennesker, der har brug for hjælp. De frivilliges styrke er, at de med udgangspunkt i deres erfaringer og engagement kan være med til at udvikle alternative løsninger på nogle samfundsmæssige problemer. Gennem samarbejde mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer kan man opnå: Øget borgerinvolvering og demokratisk engagement i udviklingen af socialpolitikken. Styrkelse af sociale netværk, som gør samfundet mere modstandsdygtigt over for sociale risici og belastninger. Mulighed for at nå udsatte grupper, som det offentlige kan have svært ved at nå. Nye og anderledes kvaliteter i det sociale arbejde, som bliver skabt på baggrund af samspillet mellem den frivillige og den offentlige indsats. Den fremtidige udvikling af velfærdssamfundet afhænger af, hvor gode vi er til at bringe disse styrker i spil. 115 I 1998 blev Lov om social service 115 indført. Målet var at styrke det lokale samspil mellem kommuner, amter og frivillige sociale organisationer. 115 Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune eller amtskommune. Stk. 4. Socialministeren fastlægger retningslinjer for kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. Denne paragraf har dannet grundlag for et intensiveret samarbejde, som blandt andet har omfattet: Lokale tilskudsordninger til finansiering af frivilligt socialt arbejde. Oprettelse af lokale samarbejdsfora. 6 Inspiration til det lokale samarbejde 0674-Lokalt-samarbejde.p65 6 20/08/03, 12:05

Udpegning af kommunale eller amtslige kontaktpersoner, der giver frivillige en let og en-strenget adgang til kommunen eller amtet. Formulering af kommunale og amtslige frivilligpolitikker. Samarbejde i forbindelse med konkrete projekter og aktiviteter. I 2001 blev Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/ Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra det offentlige og den frivillige verden. Her har de i fællesskab formuleret en række grundlæggende rammer og værdier, som de mener bør præge samarbejdet, f.eks.: Samspillet skal baseres på tillid og respekt for hinandens opgaver og roller. De frivillige organisationers ret til selv at vælge og prioritere deres opgaver skal respekteres. Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats; men den skal ikke erstatte den offentlige indsats. Af de eksempler, der er i dette idékatalog, fremgår det, at disse og andre værdier er væsentlige og bliver respekteret i de vellykkede samarbejder. Kommuner og amter er på meget forskellige stadier i udviklingen af samarbejdet. Nogle steder begrænser samarbejdet sig til forvaltning af økonomiske tilskud. Andre steder er man på vej til at etablere strategiske partnerskaber, hvor kommunen og de frivillige sociale organisationer samarbejder om at udvikle den samlede sociale indsats. 10 eksempler til inspiration og debat Der er god grund til at dele erfaringerne mellem de forskellige områder. I dette idékatalog er der 10 eksempler, som illustrerer samarbejdsformer, der fungerer godt. Eksemplerne er udvalgt på baggrund af blandt andet rundspørger til frivilligcentraler og kredsbestyrelser i Foreningen af socialchefer i Danmark, samt indstillinger fra andre lokale aktører. Når de udvalgte eksempler på samarbejde fungerer godt, betyder det, at der er: Et forsøg på at kombinere styrkerne i det offentlige og det frivillige sociale arbejde. Respekt for deltagernes autonomi og værdier. Dialog som samarbejdsform. Opfyldelse af formelle minimumskrav: forekomst af et samarbejdsorgan og en frivilligpolitik. Derudover er der lagt vægt på spredning med hensyn til geografi, kommune- og amtsstørrelser, samt på, hvor langt man er kommet med samarbejdet. Hvert eksempel sætter fokus på et bestemt aspekt af samarbejdet, som kan tjene til inspiration. Det betyder ikke, at samarbejdet i øvrigt er problemfrit og konfliktløst. Det betyder heller ikke, at de valgte Inspiration til det lokale samarbejde 7 0674-Lokalt-samarbejde.p65 7 20/08/03, 12:05

samarbejdsformer ikke kan indebære ulemper. Ud over at give inspiration, rejser eksemplerne nemlig også spørgsmål, som det kan være frugtbart at diskutere. Da eksemplerne handler om samarbejdsformer og -metoder, kan der være en tendens til, at man fokuserer på de formaliserede aspekter af samarbejdet. Vi har forsøgt at modvirke dette ved også at beskrive samarbejdsformer, som er mindre formaliserede, samt de holdninger og værdier, der afspejles i samarbejdsformerne. De udvalgte eksempler fortæller om: Samarbejdet som del af en strategisk udvikling af den sociale indsats. Igangsætningen af samarbejdet. Etableringen af den overordnede struktur i samarbejdet. Forvaltningen af de økonomiske tilskud til de frivillige sociale organisationer. Samarbejdet som afsæt for udvikling af nye sociale aktiviteter. Efter hvert eksempel er der refleksioner fra udvalgte praktikere. Refleksionerne er indhentet i et gruppeinterview med følgende praktikere: Ole Pass, socialdirektør, formand for Foreningen af socialchefer i Danmark. Mette Gjerskov, medlem af Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde og vicepræsident i Dansk Røde Kors. Diana Mose Olsen, Vindrosen de frivilliges hus i Esbjerg, formand for Fællesforeningen for selvhjælp og frivillighedsformidlinger. Ulla Habermann, der er forsker på Institut for Idræt på Københavns Universitet og har bidraget med væsentlige metodiske pointer. Nedenfor er de 10 eksempler grupperet efter det tema, de hovedsagligt fokuserer på. Alle eksempler berører flere temaer, men hvis man vil målrette sin læsning, kan man udvælge eksempler efter denne inddeling: 8 Inspiration til det lokale samarbejde 0674-Lokalt-samarbejde.p65 8 20/08/03, 12:05

Samarbejdet som strategisk udvikling af den sociale indsats Næstved Kommune Sydfalster Kommune Hvordan de frivillige sociale organisationer indgår som sparringspartnere i udviklingen af kommunens samlede sociale indsats. Hvordan en lille kommune kan bruge samarbejdet med frivillige til at udvikle det sociale arbejde. Iværksættelse af samarbejdet Thisted Kommune Varde Kommune Hvordan de frivillige sociale organisationer kan tage initiativ til, at samarbejdet bliver sat i gang. Hvordan man kommer i gang med samarbejdet, efter det har ligget stille i en tid. Udvikling af den overordnede struktur i samarbejdet Nordjyllands Amt Ringkøbing Amt Sønderborg Kommune Hvordan man kan udvikle strukturen i samarbejdet for at få flere til at deltage. Hvordan samarbejdet tilrettelægges, så det koordineres og orienteres mod amtets forskellige indsatsområder. Hvordan man kan udvikle samarbejde med en lav grad af formalisering og med udgangspunkt i personlig kontakt og fælles værdier. Inspiration til det lokale samarbejde 9 0674-Lokalt-samarbejde.p65 9 20/08/03, 12:05

Tilskudsprocedurens betydning for samarbejdet Holstebro Kommune Helsingør Kommune Hvordan det har været gavnligt at adskille den indholdsmæssige dialog om den sociale indsats fra selve tildelingen af tilskud til organisationerne. Hvordan en fleksibel tilskudsprocedure gør det nemmere at udvikle aktiviteter for socialt udsatte grupper. Udvikling af aktiviteter Nakskov Kommune Hvordan samarbejdet har dannet grundlag for udvikling af nye aktiviteter på ældreog integrationsområdet. Det er væsentligt at understrege, at eksemplerne ikke giver facitlister, der umiddelbart kan overføres til andre kommuner. En samarbejdsform kan være velfungerende i en kommune, men fungere skidt i en anden. Eksemplerne kan vise, hvordan en grundlæggende respekt blandt parterne udmønter sig i en bestemt samarbejdsform, der giver grundlag for at udvikle det sociale arbejde. Man kan hente inspiration i eksemplerne, men er altid nødt til at finde sin egen vej til at etablere respekten og dialogen som samarbejdsgrundlag og til at udvikle samarbejdsformerne og det sociale arbejde. 10 Inspiration til det lokale samarbejde 0674-Lokalt-samarbejde.p65 10 20/08/03, 12:05

Der er også behov for gudstjenester uden for kirkens sædvanlige åbningstid. Her gadegudstjeneste med kaffe og smørrebrød. Inspiration til det lokale samarbejde 11 0674-Lokalt-samarbejde.p65 11 20/08/03, 12:05

NÆSTVED KOMMUNE En historie om et samarbejde, hvor det frivillige sociale arbejde er en væsentlig sparringspartner for udviklingen af kommunens sociale arbejde I 2002 vedtog Næstved Kommune i samarbejde med de frivillige sociale organisationer en ny frivilligpolitik samt en handlingsplan for, hvordan intentionerne i politikken skal føres ud i livet. Som noget nyt forpligtiger frivilligpolitikken kommunens forvaltningsledere til at inddrage de frivilliges erfaringer og indsigt i udviklingen af kommunens sociale serviceområder og i udviklingen af medarbejdernes kompetencer. Da frivilliggruppen arbejdede med den nye frivilligpolitik, fandt de blandt andet inspiration i Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvor begrebet gensidig respekt gav anledning til debat. For hvad betyder gensidig respekt egentlig? Og hvad indebærer det for samarbejdet? I gensidig respekt ligger der jo blandt andet, at man kan lære af hinanden, mener Jette Buhl, som er daglig leder af frivillighedsformidlingen FuturaCentret i Næstved. Derfor venter hun sig meget af Næstved Kommunes nye frivilligpolitik, der forpligter Næstved Kommunes ledelser til at bruge de frivilliges viden og erfaringer i udviklingen af kommunens arbejde. Frivilligpolitikken kan ses som et foreløbigt resultat af en flerårig proces, hvor Næstved Kommune og de frivillige sociale organisationer har øvet sig i at samarbejde med hinanden. Et af de redskaber, der skal få den nye frivilligpolitik til at fungere i praksis er Den sociale vejviser over foreninger i Næstved Kommune. Med foreningsvejviseren i hånden kan den enkelte kommunale medarbejder danne sig et overblik over hvilke organisationer, der arbejder med forvaltningens målgruppe, og dernæst kontakte organisationerne for at indhente de frivilliges viden om og erfaringer med brugerne. Derudover kan kommunens medarbejdere bruge foreningsvejviseren til at få kendskab til de frivillige sociale organisationers aktiviteter og formidle den viden videre til de borgere, som kan have glæde og gavn af de frivillige sociale tilbud. Men det tager selvfølgelig lidt tid at få strukturen i foreningsvejviseren til at virke i praksis, indrømmer Jette Buhl og tilføjer med et 12 Næstved Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 12 20/08/03, 12:05

DE FORMELLE RAMMER FOR SAMARBEJDET Samarbejdsfora Samarbejdet mellem Næstved Kommune og den frivillige verden foregår gennem forskellige samarbejdsfora. Kommunen har udpeget en brobygger, der deltager i alle samarbejdsfora og varetager den daglige kontakt til organisationerne samt rådgiver, når organisationerne søger om økonomisk støtte. Det Sociale Brugerråd, som består af repræsentanter for sociale brugerorganisationer, fungerer som kommunens høringsorgan inden for det sociale område. Det Sociale Brugerråd mødes tre gange om året med socialudvalgsformanden, socialdirektøren og brobyggeren. Et andet samarbejdsforum består af to repræsentanter fra Det Sociale Brugerråd, den daglige leder af frivillighedsformidlingen FuturaCentret, lederen af et byudviklingsprojekt samt repræsentanter fra kommunens Børn- og Ungekontor, Arbejdsmarkedskontoret, Ældre- og handicapområdet samt Skole- og fritidsforvaltningen. I et tredje samarbejdsforum mødes Det sociale Brugerråds børnog ungegruppe fire gange om året med kommunens Børn- og Ungekontor. Der afholdes en gang årligt en Frivilligkonference, hvor de frivillige sociale organisationer mødes og drøfter aspekter af samarbejdet. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye frivilligpolitik blev der afholdt en ekstraordinær frivilligkonference, hvor alle frivillige sociale organisationer i Næstved Kommune fik mulighed for at kommentere og diskutere politikken, inden den blev vedtaget i Socialudvalget. Procedurer for ansøgning om 115-midler Næstved Kommune har etableret en frivilligpulje, hvor frivillige sociale organisationer kan ansøge om enkelttilskud og indgå kontraktaftaler med Næstved Kommune om løsningen af konkrete opgaver. Ved ansøgning om enkelttilskud er der to årlige ansøgningsfrister, og brobyggeren vejleder organisationerne i ansøgningsprocessen. Procedurer for tildeling af 115-midler Ansøgninger om enkelttilskud bliver vurderet af en frivillighedspuljegruppe, som består af to repræsentanter fra Det Sociale Brugerråd og repræsentanter fra kommunens Børn- og Ungekontor, Arbejdsmarkedskontoret, Ældre- og handicapområdet samt Skoleog fritidsforvaltningen. Næstved Kommune 13 0674-Lokalt-samarbejde.p65 13 20/08/03, 12:05

smil: De frivillige sociale organisationer er jo ikke delt op i forvaltningsenheder, så det kræver lidt fleksibilitet i opstartsfasen. I det hele taget tager det tid at nærme sig hinanden og forstå hinandens verdener. Nogen gange har vi også forskrækket hinanden i samarbejdet, fordi organisationerne ofte er lidt mere bramfri, når de udtrykker, hvad de vil og ikke vil. Mens kommunens medarbejdere ofte pakker tingene lidt mere pænt ind. Et andet potentielt konfliktområde i samarbejdet er forskellen mellem den frivillige og den kommunale organisationsstruktur. Blandt andet oplever Jette Buhl, at de frivillige sociale organisationer ofte bliver frustrerede over kommunens bureaukratiske struktur. Det hænger sam- 14 Næstved Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 14 20/08/03, 12:05

men med, at de frivillige ikke altid kender baggrunden for de forskellige kommunale procedurer og arbejdsgange. Men også her kan dialog og åbenhed gøre en forskel: Det er vigtigt, at kommunens medarbejdere er åbne om, hvordan det kommunale system er skruet sammen. På den måde kan man undgå mange misforståelser i samarbejdet og skabe en større forståelse for hinandens verdener, siger Jette Buhl. Udviklingen af et godt samarbejde handler først og fremmest om, at begge parter gør sig klart, hvad de vil med hinanden, mener Jette Buhl. Den proces skal organisationerne også igennem: Det er vigtigt, at organisationerne gør sig klart, om de synes, at det er relevant for deres arbejde at gå i dialog med offentlige instanser og blive kommunens De frivillige natteravne skaber tryghed for byens unge og for byens øvrige borgere. Næstved Kommune 15 0674-Lokalt-samarbejde.p65 15 20/08/03, 12:05

medspillere i forhold til at løfte en social opgave. Og en del af denne afklaringsproces handler om, at organisationerne skal blive bedre til at ranke ryggen og gøre det synligt over for omverdenen, at deres arbejde er vigtigt, mener Jette Buhl. Samtidig har hun forståelse for, at nogle organisationer kan være skeptiske i forhold til at indgå i et samarbejde med kommunen: Det handler ofte om, at organisationerne er bange for at blive involveret i noget, som de ikke kan overskue konsekvenserne af. Og det kan jeg da godt forstå, siger Jette Buhl. I forbindelse med den nye frivilligpolitik havde vi derfor også en diskussion om, hvor vigtigt det er, at man klart definerer ejerskabet i samarbejdsprojekter, fortæller Jette Buhl. Når kommunen og en frivillig social organisation går sammen om at løse en social opgave, skal de være afklarede om, hvem der ejer hvilke dele af projektet, så det er tydeligt for både frivillige og brugere, om det er en kommunal eller en frivillig social aktivitet, der er tale om, siger hun. Men det har været en rigtig god proces at arbejde med den nye frivilligpolitik, fordi vi i arbejdsgruppen har diskuteret mange af de problemstillinger, der kan opstå i samarbejdet. Derfor er der nu opmærksomhed omkring forhold, der skaber et velfungerende samarbejde. Og det giver et godt udgangspunkt at arbejde ud fra, når vi skal have frivilligpolitikken til at fungere i praksis siger hun. FuturaCentret FuturaCentret er en frivillig social organisation, der har til formål at skabe de bedst mulige vilkår for det frivillige sociale arbejde i Næstved og omegn. FuturaCentret har både organisationer og enkeltpersoner som medlemmer. FuturaCentret bliver ledet af en bestyrelse, der består at et udpeget medlem fra LO, en repræsentant fra Storstrøms Amt, to repræsentanter fra Næstved Kommunes socialudvalg, tre repræsentanter fra Foreningen Husgruppen samt to repræsentanter, der er valgt af FuturaCentrets medlemmer. I tilknytning til FuturaCentret er der etableret en selvstændig forening, Foreningen Husgruppen, der bliver ledet af en bestyrelse, der består af ni valgte repræsentanter fra frivillige sociale organisationer. FuturaCentret driver en social café, huser forskellige frivillige aktiviteter og fungerer som servicested for frivillige sociale aktiviteter, blandt andet ved at låne lokaler ud og ved at yde hjælp og vejledning i forbindelse med opstart af nye aktiviteter. Derudover formidler FuturaCentret frivilligt socialt arbejde og udgiver seks gange årligt et nyhedsbrev, der informerer om frivillige sociale aktiviteter. 16 Næstved Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 16 20/08/03, 12:06

Næstved Kommune ligger i Sydvestsjælland og har ca. 47.000 indbyggere. Ifølge Leif Jacobsen, der er sekretariats- og udviklingsleder i Næstved Kommunes Børne- og Ungekontor, er processen mod et godt samarbejde afhængig af, om den offentlige og frivillige verden formår at nærme sig hinanden i en konstruktiv og tillidsskabende dialog. Og forudsætningen for en sådan dialog er, at man nedtoner de radikale profiler : Hvis man skal etablere et velfungerende samarbejde mellem en kommune og frivillige sociale organisationer, kræver det, at man nedtoner de radikale offentligheds- og organisationsprofiler, hvor det almægtige kommunale apparat som insisterer på altid at have ret stiller sig over for de rettighedssøgende organisationer som altid er utilfredse, siger Leif Jacobsen. Det er netop denne nedtoning, han mener, at den nye frivilligpolitik er et udtryk for. Det er virkelig et stort skridt fremad, at Næstved Kommunes nye frivilligpolitik i den grad løsner på embedsværkets slips og forestillingen om, at vi repræsenterer al sund fornuft, siger han: Ved at inddrage de frivillige sociale organisationers viden og erfaringer som afsæt for udvikling af kommunens sociale ydelser og medarbejdernes kompetenceudvikling, anerkender vi, at borgerne er eksperter i forhold til deres eget liv. Der er flere grunde til, at Næstved Kommune i dag har et velfungerende samarbejde med den frivillige verden. Dog har det haft stor betydning, at de frivillige sociale organisationer har formået at synliggøre kvaliteten af deres arbejde: Når det ikke lå fjernt fra os at inddrage de frivilliges viden og erfaringer som det lokale guld i justeringen af de sociale ydelser og udviklingen af medarbejderens faglighed, så hænger det sammen med, at de frivillige sociale organisationer har bevist, at de kan løfte en række moderne sociale opgaver på et niveau, hvor kommunen hverken kan eller skal være med. Så alle festtalerne om det frivillige sociale arbejdes potentialer er blevet meget konkrete og synlige i Næstved Kommune, siger Leif Jacobsen. Men det kræver selvfølgelig, at kommunen udviser en vis risikovillighed i opstartsfasen af samarbejdet, erkender Leif Jacobsen. Risikoviljen skal være der, og man skal evne at forlade nogle af de vante kriterier, som kommunen rutinemæssigt stiller op. Det er vigtigt, at man ikke overfører en kommunal logik og kommunale kontrolsystemer på det frivillige arbejde. Det kan godt være, at organisationerne ikke dør af det, men det fremmer i hvert fald ikke deres arbejde, mener han. Derudover fremhæver han, at de formelle samarbejdsorganer er et vigtigt element i samarbejdet mellem kommunen og de frivillige so- Næstved Kommune 17 0674-Lokalt-samarbejde.p65 17 20/08/03, 12:06

ciale organisationer. Det er meget vigtigt at etablere nogle permanente fora, hvor man mødes jævnligt og drøfter forskellige emner. Den personlige kontakt giver et kendskab til hinanden, som er meget fremmende for samarbejdet. Men samtidig skal de to verdener ikke blive for tæt knyttede til hinanden. Man tegner ofte et billede af de frivillige sociale organisationer som flyvende møl, der skal passe på, at de ikke brænder deres delikate vinger på den store offentlige staldlampe. Og det billede er der i og for sig god mening i. For man kan selvfølgelig komme til at overdrive nærheden og så mister man den egenart, der præger henholdsvis det offentlige og det frivillige sociale arbejde, siger Leif Jacobsen. Næstved Kommune ønsker at forpligte de sociale områders ledelser til en aktiv inddragelse og medtænkning af såvel det frivillige sociale arbejde i sig selv som af den læring, der kan hentes ind til medarbejdernes og ledernes kompetenceudvikling. Hvordan: Ledelserne skal i deres arbejde med at udvikle service, kvalitet og effektivitet lytte til de erfaringer, som de frivillige organisationer har opsamlet som brugere af de kommunale ydelser og tilbud. Ledelserne skal gå foran i udbygningen af samarbejdet mellem sagsbehandler og relevante frivillige sociale foreninger. For eksempel i form af fællesmøder, hvor der sker en gensidig orientering om tilbud, muligheder, vilkår og begrænsninger som baggrundsviden for at få etableret et frugtbart samarbejde. Ledelserne skal indtænke de frivillige organisationer i videnstilførsel i form af repræsentanter fra frivillige organisationer som oplægsholdere på kurser, temadage og lignende. Ved planer om nye tiltag eller udvikling af bestående skal ledelserne afsøge og involvere relevante foreninger så tidligt som muligt med henblik på tidlig information, dialog, respons og kvalitetssikring. Uddrag fra Næstved Kommunens handleplan for frivillighedspolitikken. 18 Næstved Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 18 20/08/03, 12:06

Det er lettere at lære, hvis nogen har tid til at hjælpe med lektierne. Det gælder også når man skal øve sig i at læse højt på dansk. Næstved Kommune 19 0674-Lokalt-samarbejde.p65 19 20/08/03, 12:06

SYDFALSTER KOMMUNE En historie om en lille kommune, hvor det frivillige sociale arbejde har høj politisk prioritet og samspillet med de frivillige sociale organisationer har været med til at udvikle det sociale arbejde I 1995 var der stort set ingen frivillige sociale initiativer i Sydfalster Kommune. Derfor sagde kommunen ja til at blive en del af Socialministeriets Modelprojekt for udvikling af samarbejdsmodeller mellem det offentlige og det frivillige sociale arbejde. I dag findes der ca. 25 forskellige frivillige sociale aktiviteter i Sydfalster Kommune. Kommunen tildeler årligt frivillighedscentret Blæksprutten et beløb, som administreres af Blækspruttens bestyrelse, der videreformidler den økonomiske støtte til de frivillige sociale initiativer i Sydfalster Kommune. Da vi sagde ja til at gå ind i modelprojektet, brugte vi internt i socialudvalget en del tid på at diskutere, hvordan man kan skabe et ligeværdigt samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer, husker Alma Larsen, som er socialchef i Sydfalster Kommune. For når kommunen er sponsor, hvor ligeværdigt et samarbejde kan man så få?, spørger hun og fortsætter: Alle parter er vist klar over, at det aldrig kan blive fuldstændigt ligeværdigt. Men hvis der er en erkendelse af det, så kan man jo i fællesskab arbejde på, at de frivillige sociale initiativer bliver mindst muligt bundet af det kommunale system, siger Alma Larsen. Derfor tog man i Sydfalster Kommune en politisk beslutning om at overdrage pengeposen til den frivillige sociale verden, og lod det være op til dem selv, hvordan de ville organisere sig. Denne beslutning var først og fremmest forankret i en politisk vision om, at den frivillige sociale verden skulle have mulighed for at udvikle alternative sociale tilbud til borgerne. Og derfor var det vigtigt at skabe en afstand til det kommunale apparat. Hvis vi som kommune vil afprøve nogle andre metoder, så nytter det jo ikke noget, at vi lader organiseringen ligne det kommunale det kender vi jo. Så kunne vi lige så godt have brugt pengene på at udbygge det, vi havde i forvejen, siger Alma Larsen. Hvis vi som kommune virkelig vil skabe noget andet gennem det frivillige sociale arbejde, så er vi nødt til at sikre, at rammerne giver 20 Sydfalster Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 20 20/08/03, 12:06

DE FORMELLE RAMMER FOR SAMARBEJDET Samarbejdsfora Et af de formelle samarbejdsfora er et årligt dialogmøde, hvor frivillige mødes med ansatte og politikere i Sydfalster Kommune for at drøfte kommunens samarbejde med det frivillige sociale arbejde. Et andet samarbejdsforum er Frivilligcentret Blækspruttens bestyrelse, hvor socialchefen i Sydfalster Kommune deltager som kommunens repræsentant. Procedurer for ansøgning om og tildeling af 115-midler Sydfalster Kommune tildeler hvert år Frivilligcentret Blæksprutten et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, som Blækspruttens bestyrelse administrerer. Der er ikke fastlagt formelle ansøgningsprocedurer i forbindelse med at modtage økonomisk støtte. Personer, som har en idé til en frivillig social aktivitet eller ønsker økonomisk støtte og vejledning, kan henvende sig til Blækspruttens leder, som undersøger og vurderer, hvilke støttemuligheder der kan stilles til rådighed. Muligheden for at søge støtte til opstart af frivillige sociale aktiviteter annonceres blandt andet gennem Blækspruttens nyhedsbreve og en årligt husstandsomdelt folder, der beskriver de frivillige sociale aktiviteter. Sydfalster Kommune 21 0674-Lokalt-samarbejde.p65 21 20/08/03, 12:06

mulighed for at udvikle noget, der er forskelligt fra det, vi selv kan udvikle, siger Alma Larsen: Men det handler selvfølgelig også meget om at have politisk mod til at slippe posen med penge løs og se, hvad der sker med den. Men det gælder for hele decentraliseringstanken. Og hvis vi synes, det er en god idé, at børnehaven får sin egen pose med penge, fordi de bedst kan udvikle inden for deres område, så er det da oplagt at gøre det samme med det frivillige sociale arbejde. Derfor mener hun, at man ikke skal overdrive frygten for de uheldige konsekvenser, det kan medføre at overdrage økonomiske midler til de frivillige: Virkeligheden er jo sådan, at stort set alle mennesker føler en dyb ansvarlighed for hver en krone, de får overdraget. Det er jo også derfor, at decentralisering virker jo tættere du er på tingene, jo mere føler du dig ansvarlig for at bruge pengene på en god måde. Alma Larsen ser også en anden fordel ved at overdrage administrationen af midlerne til frivillige: Det handler om at sende et tydeligt signal til borgerne om, at kompetencen til at iværksætte gode idéer ligger hos dem selv. Ved at overdrage den økonomiske bevillingskompetence til Blækspruttens bestyrelse har Sydfalster Kommune samtidig frasagt sig retten til at prioritere i de frivillige aktiviteter. Vi kan selvfølgelig sige til bestyrelsen, at vi synes, det er en god idé, at de prioriterer at starte aktiviteter op inden for et bestemt område. Men hvis der ikke er nogen af de frivillige, der interesser sig for det bestemte område, så kommer der jo ikke nogen aktiviteter ud af, at kommunen synes, det er en god idé, siger Alma Larsen. I den forstand tilgodeser det frivillige sociale arbejde jo ikke alle sociale behov i samfundet. For de frivillige kan tillade sig at sige nej tak til opgaver eller målgrupper, som de ikke har lyst til at beskæftige sig med. Men det er helt ok, de arbejder jo af lyst og engagement. I Sydfalster Kommune er man samtidig bevidst om, at det kan medføre en ensartethed og en skævhed i de frivillige sociale aktiviteter. Det ville selvfølgelig give en skævhed i de frivillige sociale tilbud, hvis en frivillighedsformidling for eksempel havde en bestyrelse, som udelukkende bestod af pensionister, der kun interesserede sig for aktiviteter på efterlønsområdet. Men hvis det er tilfældet, så må man som kommune erkende, at det er hos de personer, at ressourcerne i lokalsamfundet ligger og lære at leve med det. Alternativet er jo, at der ikke vil være nogen frivillige aktiviteter. Alma Larsen mener også, at man skal være varsom med at måle det frivillige sociale arbejde efter kommunale linealer: Mange af de aktiviteter, som er vokset op i kraft af det frivillige sociale arbejde, er ikke aktiviteter, som kommunen ville have sat i værk. Men det er også helt fint. For det er en hel masse aktiviteter, som både dem, der udøver dem, og dem, der modtager dem, har glæde af. Det er virkelig faretru- 22 Sydfalster Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 22 20/08/03, 12:06

ende for det frivillige sociale arbejde og for civilsamfundet, hvis man begynder at vurdere de frivillige aktiviteter gennem kommunale briller. Frivilligcentret Blæksprutten Blæksprutten er en frivillig social organisation, som har til formål at synliggøre, fremme og udvikle det frivillige sociale arbejde i Sydfalster Kommune. Blæksprutten bliver ledet af en bestyrelse bestående af seks valgte medlemmer fra tre forskellige lokalområder i kommunen samt socialchefen i Sydfalster Kommune. Ud over, at de tildeler økonomisk støtte til aktiviteter, stiller Blæksprutten lokaler og øvrige faciliteter til rådighed for personer, der udfører frivilligt socialt arbejde, og Blækspruttens ansatte leder yder vejledning og konsulenthjælp i forbindelse med opstart og udvikling af aktiviteter. Derudover har Blæksprutten tre baser forskellige steder i Sydfalster Kommune, der fungerer som kontaktsteder for de frivillige sociale aktiviteter. I øjeblikket er der ca. 25 frivillige sociale aktiviteter i Sydfalster Kommune. De er primært organiseret i selvstyrende netværksgrupper og arbejder med blandt andet sociale caféer, handicaprådgivning, flygtningeaktiviteter og besøgsvenner. I Sydfalster Kommune har vores hovedsigte med at støtte det frivillige sociale arbejde hele tiden været at skabe nogle handlemuligheder for de borgere, der har en masse ressourcer og idéer, som andre borgere kan få glæde af. Og så længe der er aftagere af de frivillige sociale tilbud, så er det vel et succeskriterium i sig selv. Sydfalster Kommunes brede politiske opbakning til det frivillige sociale arbejde skyldes blandt andet en erkendelse af, at kommunale ydelser ikke til fulde kan dække borgernes behov for den uformelle omsorg, som tidligere blev ydet fra hjemmegående kvinder, naboer, familier og andet netværk. Men gennem det frivillige sociale arbejde kan man skabe grobund for, at borgerne i højere grad bekymrer sig om hinanden, mener Alma Larsen: Hvis et lokalsamfund skal fungere, er det vigtigt, at vi bekymrer os om hinanden. Og her kan kommunen spørge sig selv, om det er en kommunal opgave at være drivkraften i at få mennesker til at bekymre sig om hinanden. Eller om der ikke er nogen andre, der er bedre til det. Jeg mener ikke, at kommunen hverken kan eller skal sikre den del af hverdagslivet, der handler om at skabe sociale netværk og styrke den enkeltes selvværd og selvtillid. Til gen- Sydfalster Kommune 23 0674-Lokalt-samarbejde.p65 23 20/08/03, 12:06

gæld kan det frivillige sociale arbejde spille en rolle på dette område, siger Alma Larsen. Selvom Sydfalster kommune har prioriteret at skabe en afstand mellem det frivillige sociale arbejde og det kommunale system, betyder det ikke, at der mangler kontakt og dialog mellem de to verdener. Blandt andet har Alma Larsen fra starten været medlem af Blækspruttens bestyrelse: Vi har altid lagt vægt på at være repræsenteret i og tilgængelige for den frivillige verden. Men vi sørger altid for, at vi ikke er i flertal, understreger hun. En del af den løbende dialog foregår ved bestyrelsesmøderne i Blæksprutten og ved et årligt dialogmøde mellem kommunen og de frivillige sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at evaluere samarbejdet og diskutere eventuelle nye projekter. Derudover forløber meget af dialogen i det daglige, hvor eksempelvis formanden for besøgsvennerne kontakter hjemmehjælpen eller politikerne for at drøfte nogle af de problemstillinger, der vedrører brugerne af de frivillige sociale aktiviteter. På den måde har vi et uformelt mægleapparat, siger Alma Larsen: De frivillige er så optagede af deres arbejde, at de føler og udtrykker harme, hvis de oplever noget, der er utilfredsstillende for de personer, de har med at gøre. Men succesen er jo, at harmen samtidig er et udtryk for, at de føler et ansvar for deres medborgere, siger hun og illustrerer dermed sin pointe om, at frivilligt socialt arbejde styrker borgernes bekymring for hinanden. Sydfalster Kommune er en landkommune med ca. 7.000 indbyggere. 24 Sydfalster Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 24 20/08/03, 12:06

Samarbejdet som strategisk udvikling af den sociale indsats Man skal passe på med at bruge begrebet ligeværd om samarbejdet mellem det offentlige og det frivillige sociale arbejde. Det er mere et spørgsmål om at kende hinandens muligheder og begrænsninger. Og i den forbindelse er jeg glad for en formulering i Sydfalster, hvor ordene uformel omsorg bliver brugt til at beskrive det frivillige sociale arbejde. Jeg har aldrig hørt det sagt på den måde før. Men ordet giver mig et godt billede af, hvad det drejer sig om. For det er jo ikke kvaliteten af den offentlige og frivillige omsorg, der er forskel på. Forskellen er, at den ene er formel og den anden er uformel. Den formelle omsorg har nogle styrker og nogle begrænsninger. Styrken er blandet andet, at der kommer en vikar, hvis omsorgspersonen er syg. Og hvis vedkommende laver noget forkert, kan man klage. Så der er altså en masse fordele. Den uformelle omsorg har nogle andre fordele. Den frivillige kommer af sig selv, og dermed har det en større værdi rent holdnings- og følelsesmæssigt, og det giver en kontaktmulighed, som den formelle omsorg ikke har. Til gengæld har den uformelle omsorg nogle andre svagheder. Alt i alt er det et spørgsmål om, at omsorgen er sat i system det ene sted. Det andet sted er den det ikke. Så man kan ikke tale om ligeværd i den sammenhæng. Man kan tale om, at der er forskelligt værd. Og så handler det om at finde det samspil eller den balance, hvor man drager gensidig nytte af hinanden. Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af socialchefer i Danmark Hvorfor udnytter alle kommuner ikke de ressourcer, der ligger i de informationer, som organisationerne kan give dem? Hvis en kommune bare har et lille ønske om at udvikle sin organisation, så vil den vel gerne vide, hvad folk tænker, og få feedback på, hvordan kommunens service bliver opfattet. Mette Gjerskov, medlem af Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde og vicepræsident i Dansk Røde Kors Sydfalster Kommune 25 0674-Lokalt-samarbejde.p65 25 20/08/03, 12:06

Jeg mener helt klart, at det er tåbeligt, hvis en kommune ikke viser interesse for at lytte til de mennesker, som det vedkommer, når man f.eks. laver en ny politik eller initierer noget nyt i kommunen. Der er mange ressourcestærke mennesker i det frivillige sociale arbejde. Blandt andet inden for handicapområdet, hvor forældre arbejder for at forbedre vilkårene for deres børn i skolerne og alle mulige andre steder. Og de ser jo alle de mangler, der er. Det er selvfølgelig ikke af ond vilje, at en kommune ikke tænker over, hvad de mangler. Ofte er det simpelt hen fordi, kommunen ikke er klar over det. Og så er det da dumt, at man ikke spørger de mennesker, som har problemstillingerne i deres hverdag, så kommunen kan få nogle gratis gode idéer til, hvordan problemerne kan blive løst på de bedst mulige måder. Diana Mose Olsen, daglig leder af Vindrosen de frivilliges hus i Esbjerg og formand for Fællesforeningen for selvhjælp og frivillighedsformidlinger Den kommune, som jeg repræsenterer, er prototypen på en velfærdskommune. Men der er velfærdsproblemer og opgaver, som ikke kan løses af det offentlige. Så det frivillige sociale arbejde giver en mulighed for at supplere den offentlige indsats. Især i de nicheområder, hvor det offentlige ikke kan komme ind. Blandt andet må vi erkende, at der er nogle ensomhedsproblemer. Og det er et eksempel på en social opgave, som ligger ud over det, der kan være et retskrav i forhold til, hvad en offentlig myndighed skal løse. Og dertil et eksempel på en opgave, som det offentlige ikke vil kunne løse med samme kvalitet, som det frivillige sociale arbejde kan. Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af socialchefer i Danmark 26 Sydfalster Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 26 20/08/03, 12:06

I foreningen Yngre pensionister er der mulighed for at være både frivillig og aktiv bruger i foreningens værksted, computerrum eller motionscenter. Sydfalster Kommune 27 0674-Lokalt-samarbejde.p65 27 20/08/03, 12:06

THISTED KOMMUNE En historie om et samarbejde, der er udviklet på baggrund af et initiativ fra frivillige sociale organisationer Thisted Kommunes samarbejde med de frivillige sociale organisationer har i høj grad udviklet sig på baggrund af et initiativ fra organisationerne selv. Blandt andet fordi organisationerne allerede i 1997 hørte om servicelovens forventede indtræden og reagerede ved at indkalde Thisted Kommunes Byråd til dialog. Allerede i 1997 fik de frivillige sociale organisationer i Thisted Kommune oplysninger om, at den nye servicelov ville indeholde en paragraf, der forpligtiger kommunerne til at samarbejde med de frivillige sociale organisationer. Derfor tager et foreningsnetværk i Thisted initiativ til at indkalde alle de frivillige sociale organisationer i området til et møde om, hvordan de kan indlede en dialog med Thisted Kommune. På mødet beslutter de at sende en fælles henvendelse til Thisted Kommunes byråd, hvor de inviterer byrådet til dialog. Henvendelsen resulterer i, at Socialudvalget opfordrer de frivillige sociale organisationer til at arrangere en temadag, hvor byrådspolitikerne vil deltage og drøfte samarbejdsmuligheder med organisationerne. Thisted Kommune ligger i Thy og har ca. 29.500 indbyggere. Temadagen løber af stablen i juni 1997 og har form som et fremtidsværksted under overskriften: Hvordan skaber vi en frugtbar dialog mellem det politiske (offentlige) niveau og de frivillige organisationer med henblik på at fremme en frivillighedspolitik i Thisted Kommune Til gavn for brugerne, til gavn for det frivillige arbejde, til gavn for vores lokalsamfund. Dagen munder ud i en aftale om, at kommunen skal udarbejde et udspil til en frivilligpolitik og udpege en kontaktperson for det frivillige sociale område. De frivillige sociale organisationer skal organisere et samråd, der kan repræsentere de frivilliges interesser i dialogen med kommunen. 28 Thisted Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 28 20/08/03, 12:07

DE FORMELLE RAMMER FOR SAMARBEJDET Samarbejdsfora De frivillige sociale organisationer i Thisted har dannet et paraplyorgan, Frivilligt Samråd, der er samarbejdspartner for Thisted Kommune. En gang om året mødes Thisted Kommunes Socialudvalg med medlemmerne af Frivilligt Samråd til en rundbordssamtale. Her drøfter de forholdene omkring 115, de evaluerer det forgangne år og informerer hinanden om nye tiltag og forventninger til det kommende år. Derudover har Thisted Kommune udpeget en kontaktperson, der varetager den løbende kontakt med de frivillige sociale organisationer i kommunen. Procedurer for ansøgninger om 115-midler Organisationerne sender ansøgninger til 115-puljen ind en gang om året, hvor størstedelen af midlerne i puljen bliver uddelt. En mindre del af midlerne bliver uddelt i løbet af året og kan søges ad hoc af foreningerne. Kontaktpersonen for det frivillige sociale område vejleder organisationerne i ansøgningsprocessen. Procedurer for bevilling og tildeling af 115-midler Den økonomiske støtte bliver tildelt af Socialudvalget på baggrund af ansøgninger fra organisationerne. Thisted Kommune 29 0674-Lokalt-samarbejde.p65 29 20/08/03, 12:07

Umiddelbart efter temadagen nedsætter de frivillige sociale organisationer et foreløbigt frivilligråd. Socialudvalget i Thisted Kommune beslutter at afsætte midler til at holde samarbejdsmøder mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer, og de udpeger socialdirektøren som kontaktperson. I begyndelsen af 1998 beslutter de frivillige sociale organisationer at etablere et formelt paraplyorgan, Frivilligt Samråd. Beslutningen træffes ud fra den vurdering, at det er praktisk med et formelt organ, der kan forhandle med kommunen og give organisationerne en større tyngde i dialogen om udarbejdelse af en frivilligpolitik. Frivilligt Samråds dialog med socialdirektøren i Thisted Kommune fører til, at der bliver afholdt endnu et dialogmøde i oktober 1998, hvor 30 Thisted Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 30 20/08/03, 12:07

Socialudvalget og Frivilligt Samråd i fællesskab inviterer Byrådet og repræsentanter fra frivillige sociale organisationer til en temadag. På temadagen bliver den videre udvikling af samarbejdet diskuteret, og parterne nærmer sig en fælles opfattelse af, hvordan frivillighedspolitikken i Thisted Kommune skal udformes. Herunder bestemmelserne for ansøgningsprocedurer og bevilling af 115-midler. Efter temadagen udarbejder Socialforvaltningen i Thisted Kommune et oplæg til en frivillighedspolitik, som bliver sendt i høring hos Frivilligt Samråd og bliver endeligt vedtaget i februar 1999. Arbejdet med at udforme en frivillighedspolitik var en lang og lærerig proces, som førte en forståelse og accept mellem den politiske verden og de frivillige sociale organisationer med sig, siger Bodil Rich, som er ekspedi- I den dansk-arabiske klub, har de unge et fristed, hvor de kan lave aktiviteter sammen og få vejledning og rådgivning. Thisted Kommune 31 0674-Lokalt-samarbejde.p65 31 20/08/03, 12:07

tionssekretær i Thisted Kommune og kontaktperson for det frivillige sociale arbejde. I det daglige bistår Bodil Rich organisationerne med råd og vejledning om ansøgninger om 115-midler, og hun er behjælpelig, hvis organisationerne gerne vil have trykt lidt informationsmateriale eller lignende. De Frivilliges Hus De Frivilliges Hus er en frivillig social organisation, der formidler kontakt mellem mennesker, danner selvhjælpsgrupper og formidler frivilligt arbejde. Når Bodil Rich ser tilbage på, hvordan dialogen mellem Thisted Kommune og de frivillige sociale organisationer har udviklet sig, er hun glad for at kunne konstatere, at dialogen i dag mere handler om de overordnede perspektiver i samarbejdet i forhold til de økonomiske diskussioner, der prægede samarbejdet i de første år: I dag taler vi om, hvilke sociale opgaver det offentlige kan og skal tage sig af, og hvilke opgaver der bedst kan løftes af de frivillige sociale organisationer, siger hun. I Thisted er der stor forståelse for, at kommunen og den frivillige verden har forskellige forudsætninger for den sociale indsats. Blandt andet kan det offentlige jo ikke tage hånd om den enkelte borger i familiemæssig forstand. Det vil sige, at kommunen ikke kan sikre den tryghed, som ligger i det, at man er en del af et netværk. Men her kan de frivillige sociale organisationer gøre en forskel, fordi de bringer mennesker sammen og hjælper dem til at støtte hinanden, siger Bodil Rich, der ser det frivillige sociale arbejde som et vigtigt supplement til Thisted Kommunes sociale indsats. Anne Diemer, der er daglig leder af frivillighedsformidlingen De frivilliges Hus i Thisted, glæder sig også over udviklingen i samarbejdet mellem Thisted Kommune og de frivillige sociale organisationer. Hun var med i det foreningsnetværk, der i 1997 tog initiativ til at indlede en dialog med Thisted Kommune, og kan give følgende råd til organisationer, som ønsker at udvikle et samarbejde med kommunen: Jeg tror, at man skal tænke på det som et kulturmøde. For den frivillige og den offentlige verden er forskellige på mange måder. Og min bedste erfaring med kulturmøder er, at det er en rigtig god idé at starte med at invitere folk til at sidde omkring et bord og tale sammen, siger Anne Diemer, og hun fortsætter: Skab en fornuftig ramme om mødet. Læg ikke op til, at der skal træffes vigtige beslutninger ved det første møde. Og lad for alt i verden være med at have skjulte dagsordner. Inden mødet er det vigtigt, at begge parter har gjort sig klart, hvor de gerne vil hen med samarbejdet, mener Anne Diemer. Og så er det 32 Thisted Kommune 0674-Lokalt-samarbejde.p65 32 20/08/03, 12:07