Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen



Relaterede dokumenter
Hvorfor dør de mindst syge?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Diabetesforeningen 75 år Diabetes i et historisk, nu6digt og frem6digt perspek6v!

Risikovurdering og profylakse

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Diabetes Impact Study

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder

Rapport fra DiabetesTænketanken

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

Fact om type 1 diabetes

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

13 års forskel i Ålborg

Den fynske model for diabetesbehandling

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Intervalgang ny evidensbaseret træning til type 2 diabetes patienter

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Nyretransplantation i Danmark

31. oktober Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

De praktiserende læger er vores redning

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

set fra almen praksis

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

Formand for Sundhedsudvalget

Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak

Dansk Cardiologisk Selskab

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Prostatacancer & Shared Care

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

NOVAX manual Indholdsfortegnelse

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Personal Profile. For. john Hansen

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Fodbold som behandling og forebyggelse af type 2-diabetes

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil mmol/l. Sættes i behandling med insulin.

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Transkript:

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk

En behandlingssucces: Men Faldende risiko for komplikationer, som forringer livskvalitet Faldende risiko for at dø for tidligt Stigende antal personer med diabetes, eksklusiv ikke-erkendt diabetes ( 200.000) Giver Et videnskabeligt velfunderet billede af diabetesudviklingen 2015: ca. 380.000 2025: ca. 650.000 2040: ca. 1.200.000 Stigende udgifter mange år frem

Strukturel forebyggelse, fx Hvad kan vi gøre? Indrette byer, veje og huse så det er naturligt at gå Gøre det sunde valg lettere via lovgivning Tidlig opsporing af ikke-erkendt diabetes Forbedre behandlingskvaliteten Styrke samarbejdet mellem sektorerne Styrke patienten?

Procent med hjerte-karsygdom Tidlig opsporing og behandling af diabetes i almen praksis nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom Diagnose 6 år senere Diagnose 3 år senere Tidlig opsporing ADDITIONSTUDIET Rutine behandling Intensiv behandling År efter screening Herman W et al; Diabetes Care 2015 Aug;38(8):1449-55 I USA er screening omkostningseffektiv fra 45 års alderen med gentagne screening hvert 5. år. QALY ca. 9786 dollar i 2010 Lancet 2010; 375: 1365-74

Tidlig opsporing generelle helbredsundersøgelser Tidlig opsporing for diabetes baseret på høj-risiko strategi - ADDITION 2 Generelle helbredsundersøgelser 1 Dansk almen praksis Ikke-Praksis Praksis Rutine behandling Intensiv behandling Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg Total kolesterol mmol/l -11.7-13.7-1.0-3.7-4.8-6.6-0.8-1.8-1.2-1.3-0.01-0.1 BMI -0.6-0.5-0.1-0.5 Smokers -34% -25%?? Behandlingssucces for almen praksis 1 Meta-analyse; British Journal of General Practice, Januar 2011 2 ADDITION-studiet. Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

% diabetespatienter med kolesterolsænkende medicin inden for de første 2 år Plads til forbedring - fx kolesterolsænkende medicin Uddannelse i almen praksis virker Intensiv vs. Rutine behandling: 65% vs. 33% i kolesterolsænkende behandling efter 2 år 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Lægepraksis Intensive praksis Rutine praksis ADDITION STUDIET RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med. 2014 Dec;31(12):1577-85.

% diabetespatienter med kolesterolsænkende medicin inden for de første 2 år Ca. 3 gange flere med hjerte-karsygdom ved lav behandlingsintensitet Justeret for alder, køn, hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening Odds ratio 1 1.7 (1.0-3.1) 3.1 (1.6-6.0) 2.6 (1.3-5.2) Intervention: 1 2.5 (1.2-5.6) 2.9 (1.2-7.0) 2.0 (0.8-5.6) Control: 1 0.5 (0.2-1.4) 3.9 (1.5-10.1) 3.0 (1.2-7.6) 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Lægepraksis Intensive praksis Rutine praksis ADDITION STUDIET RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med. 2014 Dec;31(12):1577-85.

% diabetespatienter med kolesterolsænkende medicin inden for de første 2 år Ca. 3 gange flere døde ved lav behandlingsintensitet Justeret for alder, køn, hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening Odds ratio: 1 1.4 (0.6-3.3) 1.6 (0.7-3.8) 2.9 (1.1-7.8) Intervention: 1 3.5 (1.2-9.7) 4.5 (1.2-15.9) 1.8 (0.5-7.0) Control: 1 1.3 (0.3-4.8) 3.2 (1.0-9.9) 7.3 (2.0-26.7) 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Lægepraksis Intensive praksis Rutine praksis ADDITION STUDIET RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med. 2014 Dec;31(12):1577-85.

Paradoks: De mindst syge dør dobbelt så hyppigt som de mest syge! Ikke diabetes; NGT og HbA1c <6,0% Mest syge diabetikere; HbA1c 6,5% Middelsyge diabetikere; HbA1c 6,0-<6,5% Mindst syge diabetikere; HbA1c <6,0 N DØDE uanset årsag (95% CI) 16,355 4.4 % (4.5 5.2) 554 6.5 % (5.0 8.4) 381 8.9 % (6.3 12.2) 234 12.4% (8.5 17.3) Behandlingssucces for de mest syge Under-behandling af de mindst syge plads til forbedring ADDITION STUDIET Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

Dataindsamling og feedback bedre behandlingskvalitet Randomiseret undersøgelse i dansk almen praksis: Dataindsamling og feedback vs. ingen feedback Behandling initieret 15 måneder efter feedback: Blodsukkersænkende tabletter 32.8 vs. 12.0% Insulinbehandling 33.8 vs. 12.4% Kolesterolsænkende behandling 38.3 vs. 18.6% Blodtrykssænkende behandling 27.6 vs. 16.3%

Behandlingssucces, men stigende udgifter mange år frem folk lever længere, men antallet med diabetes stiger Almen praksis har succes, men der er plads til forbedring Behandlings-succesen kan optimeres ved Strukturel forebyggelse og (ikke eller) Tidlig opsporing ved højrisikostrategi og Kvalitetsudvikling i almen praksis bedre behandlingskvalitet Kræver bl.a. dataindsamling til kvalitetsudvikling, ej kontrol 1 dag ugentligt til kvalitetsudvikling Styrkelse af samarbejdet mellem sektorerne Styrkelse af patienten Opsummering Bedre patient-uddannelse og -forløb Diabetes som model for optimering af behandlingskvalitet og patientforløb!

Henrik Nedergaard Adm. Direktør, Diabetesforeningen

Politisk handling Revidér den nationale handleplan for diabetes Tidlig opsporing. Handling før behandling Styrkelse af almen praksis Diabeteshuse. Behandling under samme tag samme dag Målrettet patientuddannelse til alle med diabetes