Diabetesforeningen 75 år Diabetes i et historisk, nu6digt og frem6digt perspek6v!

Transkript

1 Diabetesforeningen 75 år Diabetes i et historisk, nu6digt og frem6digt perspek6v! Papyrus Ebers, ca f.kr. Ægypten Aretaios (ca. 81 ca. 138) Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

2 Det første egentlige behandlingsfremskridt Under Paris belejring af tyskerne i 1871 Bemærkede Bouchardat at mennesker med diabetes fik det bedre! Det førte Nl første effeknve behandling: Streng diæt Apollinaire Bouchardat ( ) Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

3 Sultediæten Frederick Allen ( ) Elizabeth - diabetes som 12- årig, 3 år før fremsnlling af insulin Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

4 Før 1922 Før 1922 E[er 1922 Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

5 Prof. Macleod Prof. Collip December 1921: BanNng, Best og Marjorie Lenonard Thomson, 14 år 1. Forsøg 11.1.; 2. forsøg Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

6 Det danske insulin- eventyr August Kongsted ( ) Thorkild Pedersen ( ) August og Marie Krogh ( ) ( ) Hans ChrisNan Hagedorn ( ) Harald Pedersen ( ) Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

7 De danske diabeteshospitaler 1932: Niels Steensens hospital Steno Diabetes Center 1938: Hvidøre diabetes sanatorium, 1949 Hvidøre hospital nu kursuscenter for Novo Nordisk 1989 fusion: Novo Nordisk A/S 2015 Steno Diabetes Center Copenhagen, mf. Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

8 Danske fremskridt 1922: December - tilladelse til at fremstille insulin 1923: Marts - de første danske patienter behandles - hyppige injektioner 1938: Markedsføres første langtidsvirkende insulin - NPH 1969: Optagelse af insulin fra injektionsstederne er ustabil 1979: Ustabil insulinoptagelse giver svingende blodsukker 1973: Højrenset insulin 1982: Insulinpumper bedre kontrol / øget livskvalitet! 1982: Humant insulin 1987: Gensplejset insulin ubegrænsede mængder Analog insulin forbedrede egenskaber Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

9 FremNden: erne UlNmo 1970 erne Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

10 Type 1- diabetes Type 2- diabetes Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

11 Steno 2 studiet og 2008: Bedre overlevelse og færre komplikanoner med: Sund mad, monon, vægeab og Rygestop og god kontrol af: Blodsukker Blodtryk Kolesterol Blodfortyndende Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

12 Et videnskabeligt velfunderet billede af diabetesudviklingen - Impact Study En behandlingssucces: Faldende risiko for komplikanoner, som forringer livskvalitet Faldende risiko for at dø for Ndligt Men SNgende antal personer med diabetes, eksklusiv ikke- erkendt diabetes ( ) 1999 ca : ca : ca : ca SNgende udgi[er mange år frem Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

13 OperaNoner for svær overvægt - 10 KG - 30 KG Diabetes forsvinder! Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

14 Vores bakterieflora - Microbiota har betydning for vores vægt og en række sygdomme, bl.a. diabetes Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

15 Håb! KommunikaNon Forskning og faglighed Visioner og polink Torsten Lauritzen Chefrådgiver Diabetesforeningen, professor, dr.med.

16 Skal alle tilbydes regelmæssige helbredsundersøgelser for hjertekarsygdom og diabetes? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

17 Helbredsundersøgelser - i denne reee form - kan nedsæee sygelighed og dødelighed! Helbredsundersøgelser er spild af Nd - vil ikke virke!

18 Gamle undersøgelser: år Forskellige: målgrupper invitanon / rykker / deltagerprocent test / testgrænser intervennoner livssnl og/eller farmaka opfølgningsnd udbydende insntunon deltagende personalegrupper

19 Sundhedsprojekt Ebelto[ Forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler RCT blandt 2000 borgere i alderen år Konklusion efter 5 år: Høj deltager procent (75-85%) Andel med høj risiko for hjertekarsygdom var 18% i kontrolgruppen mod 10% i interventionsgrupperne, p<0.01 uden ekstra brug af medicin Ingen psykologiske bivirkninger Ingen stigning i konsultationer og sygehusydelser Lille gevinst i beregnede vundne leveår uden ekstra udgifter Konklusion efter 15 år (KORA): haft positiv effekt for mænd med kort uddannelse omkostnings-neutral over en 15-årig Scand J Public Health 2008; 36:

20 Screening for type 2 diabetes og risiko for hjertekarsygdom i almen praksis ADDITION studiet

21 ADDITION studiet Anglo-Danish-Dutch study of intensive treatment of people with screen detected type 2 diabetes in primary care Screening studiet Målgruppe: mennesker i alderen år April December 2006 Behandlingsstudiet 343 lægehuse fandt 3,057 mennesker med diabetes ved screeningen Rutine behandling Intensive behandling 5 års opfølgning første hjerte-kar-tilfælde, dvs. død af hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde, bypassoperation for åreforkalkning eller amputation Lancet Jul 9;378(9786):

22 Højrisiko strategi Trin 1 Alder 0/1/2/3/4 Køn 0/1 Diabetes i graviditet 0/2 Diabetes i familien 0/1/2 Forhøjet blodtryk 0/2 Vægt - BMI 0/1/2 Fysisk inaktivitet 0/1 Trin 2 Ikke-fastende BG, HbA 1c og risikovurdering for hjerte-kar-sygdom (Heart SCORE 1 ) Trin 3 og 4 WHO kriterier 1999 faste bg og OGTT Spørgeskema Risk eller assessment journaloplysninger Identification of hyperglycaemia Blood prøver Diagnosis Diabetes of diagnose diabetes Målgruppe: N= Kom til blodprøvescreening N= Fik diagnosen: Diabetes N=3,057 (0.8%, range % 2 ) 1 med diabetes, 2 med høj risiko for diabetes, 6 med høj risiko for hjertekarsygdom 1 European Heart Journal (2003) 24, Diabet Med Nov;28(11):

23 Medicin før screening Rutine behandling Intensiv behandling % som fik medicin Blodtrykssænkende Kolesterolsænkende Glukosesænkende Før Før Før Før Før Før Lancet Jul 9;378(9786):

24 Medicin før screening og 5 år senere Rutine behandling Intensiv behandling % som fik medicin Blodtrykssænkende Kolesterolsænkende Glukosesænkende Før 5 år Før 5 år Før 5 år Før 5 år Før 5 år Før 5 år Lancet Jul 9;378(9786):

25 Tidlig opsporing for diabetes baseret på høj-risikostrategi - ADDITION 2 Dansk almen praksis Rutine-behandling Intensiv behandling Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg Total-kolesterol mmol/l BMI Smokers -34% -25% Behandlingssucces på højt internationalt niveau for dansk almen praksis! 1 Meta-analyse; British Journal of General Practice, Januar ADDITION-studiet. Lancet Jul 9;378(9786):

26 Tidlig opsporing med højrisiko strategi er mere effektiv end generelle helbredsundersøgelser Tidlig opsporing for diabetes baseret på høj-risikostrategi - ADDITION 2 Generelle helbredsundersøgelser 1 Dansk almen praksis Hospitaler m.fl. Praksis Rutine-behandling Intensiv behandling Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg Total-kolesterol mmol/l BMI Smokers -34% -25%?? Behandlingssucces på højt internationalt niveau for dansk almen praksis! 1 Meta-analyse; British Journal of General Practice, Januar ADDITION-studiet. Lancet Jul 9;378(9786):

27 Tidlig opsporing og rutine-behandling af diabetes i almen praksis nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom Hjertekarsygdom Relativ risikoreduktion Absolut risikoreduktion 3 års forsinkelse 29% 3.3% 6 års forsinkelse 38% 4.9% Herman W et al; Diabetes Care 2015 Aug;38(8): Død Relativ risikoreduktion Absolut risikoreduktion 3 års forsinkelse 17% 1.2% 6 års forsinkelse 24% 1.9% har US Preventive Services Task Force anbefalet screening for diabetes Screening er omkostningseffektivt fra 45 års alderen med gentagne screeninger hvert 5. år. QALY ca dollars i 2010 Lancet 2010; 375: American Diabetes Association, American Association of Clinical Endocrinologists, 4 American Academy of Family Physicians, 4 Diabetes Australia, 4 Diabetes UK, and the Canadian Task Force on Preventive Health Care 5 recommend screening for diabetes in persons with risk factors only.

28 Paradoks: De mindst syge dør dobbelt så hyppigt som de mest syge! Ikke diabetes; NGT og HbA1c <6,0% Mest syge diabetikere; HbA1c 6,5% Middelsyge diabetikere; HbA1c 6,0-<6,5% Mindst syge diabetikere; HbA1c <6,0 N DØDE uanset årsag (95% CI) 16, % ( ) % ( ) % ( ) % ( ) Behandlingssucces på højt internationalt niveau for de mest syge i almen praksis plads til forbedring - Under-behandling af de mindst syge! ADDITION STUDIET Prim.Care Diabetes 6(3), (2012).

29 Procent i behandling med kolesterolsænkende medicin per praksis Intensiv behandling: Anbefal kolesterolsænkende medicin inden for de første 4 uger efter diagnosen! % i behandling med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år 11 intensive 15 ru6ne Praksis uden pa6enter med kolesterol- sænkende medicin Intensive praksis Ru6ne praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Sep 3. doi: /dme

30 Odds ra6o ( ) 3.1 ( ) 2.6 ( ) Interven6on: ( ) 2.9 ( ) 2.0 ( ) Control: ( ) 3.9 ( ) 3.0 ( ) % i behandling med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år Risiko for et kardiovaskulært 6lfælde Justeret for alder, køn, hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening 11 intensive 15 ru6ne Praksis uden pa6enter med kolesterol- sænkende medicin Intensive praksis Ru6ne praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Sep 3. doi: /dme

31 Risk for all- cause mortality Risiko for Odds død Ra6o uanset årsag Adjusted for age, gender, prevalent IHD, stroke and cancer diagnosed before screening, lipid lowering drugs before screening, smoking, HbA1c, cholesterol, SBP, Justeret for alder, køn, hjertekarrisiko ved screening samt hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening DBP, BMI and follow- up 6me Odds ra6o: ( ) 1.6 ( ) 2.9 ( ) Interven6on: ( ) 4.5 ( ) 1.8 ( ) Control: ( ) 3.2 ( ) 7.3 ( ) % i behandling med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år 11 intensive 15 ru6ne Praksis uden pa6enter med kolesterol- sænkende medicin Intensive praksis Ru6ne praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Sep 3. doi: /dme

32 Resume RuNnebehandling var bedre end forventet livsnlsændringer og forebyggende medicin Den intensive gruppe blev underbehandlet med forebyggende medicin plads Nl forbedring RuNne behandling sammenlignes med intensiv behandling viste en 17% ikke signifikant reduknon af hjerte- kar- Nlfælde RuNne behandling alene resulterer i nedsat sygelighed og dødelighed e[er Ndlig opsporing Behandlings paradox: at de mindst syge diabenkere døde dobbelt så hyppigt som de mest syge de mest syge diabenkere havde en dødelighed som ikke- diabenkere

33 Hvad betyder ADDITION resultaterne for klinisk praksis? Anbefaling Kun mennesker i høj risiko for diabetes bør undersøges. Benyt fx testen fra Diabetes.dk PrakNserende læger opfordres Nl at iværksæeer Ndlig opsporing og behandling af borgere med ikke- erkendt diabetes og med høj risiko for hjerte- kar- sygdom fx ved etablering af systema6sk opportunis6sk screening samt e[erfølgende rådgivning om livsnls og forebyggende medicinsk behandling Udvikling og evaluering, fx: Hvordan opnmeres andelen af deltagere, specielt blandt de med kort uddannelse og / eller lav social status? SystemaNsk udsendelse af risikoskemaer Nl alle eller opportunisnsk? Eller? Hvordan opnmeres lægers og panenters fastholdelse i helbredsfremmende aknviteter? Helbredsundersøgelser i den reee form kan nedsæee sygelighed og dødelighed, og kan gå hånd i hånd med strukturel forebyggelse T Lauritzen, K Borch- Johnsen, MJ Davies, K KhunN, G Rueen, A Sandbæk, R Simmons, M van den Donk, NJ Wareham, SJ Griffin. OPEN ACCESS: Diabetes Management (2013) 3(5),