Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på www.helsingorkommune.dk Center for Kultur Idræt og Byudvikling Plan og Udvikling Stengade 2 3000 Helsingør Tlf. +454928259 kib@helsingor.dk Dato 12.5.2015 Sagsnr. 15/931 Sagsbeh. Morten Jepsen Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 5.3 for Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby". Lokalplan 5.3 for Borsholm Landsby blev endeligt godkendt af Helsingør byråd d. 2. april 2015. Lokalplan kan ses www.helsingor.dk/lokalplan Det er lokalplanens formål at bevare områdets karakteristiske landsbymiljø ved: at sikre landsbyens bebyggelse og kulturhistorie ved at udpege bevaringsværdig bebyggelse. at sikre landsbyens åbne og grønne karakter ved at fastlægge bestemmelser om karakteristisk beplantning og belægninger. at give mulighed for brug af overflødiggjorte landbrugsbygninger. at bevare fysiske struktur, herunder det overordnede bebyggelsesmønster og forløb af gader, veje og stræder../. Til din orientering vedhæftes et eksemplar af den endeligt vedtagne lokalplan. Referat fra byrådets behandling af sagen kan ses på www.helsingor.dk/politik hvor du kan se hvilke justeringer og ændringer lokalplanen indeholder i forhold det fremlagte forslag. Klagevejledning Du kan klage over lokalplanens endelige vedtagelse, hvis det drejer sig om retlige spørgsmål. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal senest d. 9. juni 2015. Klageportalen nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på borger.dk eller virk.dk (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal ). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt.
Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen om miljøvurderingen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen, d.v.s. senest d. 12. november 2015. Evt. henvendelse vedrørende planen kan rettes til Morten Jepsen på tlf. 49 28 25 9 eller mje53@helsingor.dk Venlig hilsen Morten Jepsen
Byrådet den 2. april 2015 Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby Lokalplan 5.3
Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe rammerne for en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre offentlighedens mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Det er først i forbindelse med fremtidige ændringer, at man skal handle i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold omfattet af lokalplanen på sin ejendom. Lokalplanforslag og offentlig høring Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og af Økonomiudvalget hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planforslaget. Lokalplanforslaget er i høring minimum 8 uger. Høringsperiode og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen. Lokalplanforslaget annonceres på kommunens hjemmside og i lokale aviser. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen, som skal ledsage lokalplanen, skal oplyse om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzonerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirkning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal www.nmkn.dk Klageportalen også nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal.). Nævnet videresender klagen til kommunen. Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Hornbæk Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og projekter er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Resultatet kan ses under redegørelsen efter lokalplanen. Havreholm Saunte Borsholm Skibstrup Horserød Ålsgårde Hellebæk Helsingør Endeligt vedtaget lokalplan Efter den offentlige høring bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet som vedtager lokalplanen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget i ny offentlig høring. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, bliver det annonceret på kommunens hjemmside og i lokale aviser. Plejelt Langesø Tikøb Jonstrup Kvistgård Gurre Nyrup Nygård Espergærde Snekkersten
Indholdsfortegnelse Gravhøje sydøst for Borsholm. Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan... 2 Bestemmelser... 4 1 - Lokalplanens formål... 5 2 - Område... 3 - Udstykning... 4 - Lokalplanområdets anvendelse... 9 5 - Veje, stier og parkering... 6 - Bebyggelsens omfang og placering...13 - Den bevaringsværdige bebyggelses udseende...15 8 - Bebyggelsens udseende...1 9 - Ubebyggede arealer...19 10 - Bonusvirkning...21 - Lokalplanens retsvirkning...21 Redegørelse...23 Helsingør Kommuneplan 2013-2025...23 Fingerplan 2013...23 Landskabsanalyse for Helsingør Kommune...23 Klima og energi...24 Spildevandsplan 2012-2026...24 Museumsloven 2...24 Naturbeskyttelsesloven...24 Kystnærhedszonen...25 Handicapforhold...25 OSD Område med særlige drikkevandsinteresser...25 Aflysning af servitutter...25 Bevaringsinteresser i Borsholm...25 Efter Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets besigtelse af Svinggården..26 Miljøvurdering...2
Hvorfor denne lokalplan? Bestemmelser Borsholm landsby Borsholm ligger syd for Hornbæk. Landsbyen er den bedst bevarede i Helsingør kommune, idet næsten alle dens oprindelige gårde ligger samlet i landsbyen. De omkringliggende marker er stadig omgivet af velbevarede ejerlaugsskel og markskel. Borsholm er udpeget som kulturmiljø for middelalder og nyere tid på grund af sin uforstyrrede ressourceflade, der fremstår som en stjerneudskiftet middelalderlig landsby. Enkelte gravhøje vidner om bosættelser omkring Borsholm siden bondestenalderen, dvs. ca. 4000-100 f.kr. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 8 i Esrum Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm. Her blev den sammen med 5 andre landsbyer oprettet som grangie, dvs. større avlseller ladegård. Fra 1200 tallet blev den drevet af en godsbestyrer og fra omkring år 1500 som fæstegods. Som landsbytype kan den karakteriseres som en uudflyttet slynget vejby med middelalderpræg. Landsbyens gadenet er næsten uændret gennem tiderne og dens synlige bygningshistorie spænder over flere århundreder. Borsholm 1816. Stjerneudskiftningen af Borsholm landsby. Tegnet på grundlag af et kort fra 18 vist i Helsingør Kommuneatlas, By og Bygninger 2000. Landsbyens hovedtræk Borsholm ligger omkring en vejbugt lidt neden for en bakke, hævet over engarealerne nord for byen. Levende hegn og havernes beplanting tegner skel mellem by og landskab. Borsholmgårds park og allé dominerer bybilledet på afstand. Borsholm ligger midt i sit oprindelige dyrkningsareal og var tidligere omgivet af skov, eng og overdrev, hvor en del af gårdenes parceller var beliggende. Den dyrkede jord lå i en cirkel omkring byen, mens flere engarealer lå uden for cirklen mod sydøst. Af de oprindelige 10 gårde var der, ved udskiftningen i 183, 9 hvoraf 1 var udflyttet, d.v.s. 8 gårde i landsbyen. I dag er der 6 tilbage, hvoraf en ligger nord for landsbyen. Strædet rummede oprindeligt landarbejderboliger og en skole fra 121 til den brændte i 1903. Landsbyen består af 5 gårde og 19 mindre huse. De ligger hovedsagelig omkring Borsholmvej og Strædet. Der er en branddam midt i byen. Tre af gårdene har samme ejer. Borsholm ligger midt på en større og jævn smeltevandsslette, velegnet til dyrkning. Baggrund for planlægningen Udviklingen er foregået forholdsvis langsomt, derfor er en række værdifulde kulturhistoriske og arkitektoniske træk i landsbyen bevaret. De seneste års omdannelser har imidlertid på flere områder forringet landsbyen: Eternittag på Enggård. bevaringsværdige bygninger er blevet ombygget på en sådan måde, at deres udformning og byggematerialer afviger fra den lokale byggetradition, stråtage er blevet erstattet af eternittage, bygningsdetaljer som vinduer, udvendige døre, sålbænke, tagrender, tagmaterialer og skor- 4
Lokalplanens bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 58 af 2. maj 2013 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Helsingør Kommune. 1 - Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål at bevare områdets karakteristiske landsbymiljø ved: Erhvervsbygning Borsholmvej 1B. stenspiber er blevet udskiftet og ændret, så de ikke passer til bygningen, en enkelt nyere erhvervsbygning er udformet på en for landsbyen fremmed måde, karakteristiske lave hække af tjørn er blevet erstattet med højere hække af liguster, plankeværker eller mure. Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at Borsholm bevarer sit karakteristiske landsbymiljø. at sikre landsbyens bebyggelse og kulturhistorie ved at udpege bevaringsværdig bebyggelse. at sikre landsbyens åbne og grønne karakter ved at fastlægge bestemmelser om karakteristisk beplantning og belægninger. at give mulighed for brug af overflødiggjorte landbrugsbygninger. at bevare Borsholms fysiske struktur, herunder det overordnede bebyggelsesmønster og forløb af gader, veje og stræder. Borsholm landsby som vist i Helsingør Kommuneatlas, By og Bygninger 2000. 5
Hvor gælder lokalplanen? Borsholms afgrænsning I notatet til Kommuneplan 1981-92: Kompetenceafgrænsning af landsbyer i Helsingør Kommune fra 1986 er Borsholms grænse i forhold til det omgivende land defineret. Med denne entydige afgrænsning overtog Helsingør Kommune zonelovskompetencen i landsbyen, d.v.s. kompetencen til at meddele tilladelser til f.eks. udstykninger, bebyggelse og ændringer i anvendelsen efter by- og landzonelovens 6-8. Denne afgrænsning er fastholdt i lokalplanen. Ejendomsstrukturens betydning for landsbykarakteren Ejendomsstrukturen afspejler den udvikling landsbyen har været igennem. Borsholm er et eksempel på en såkaldt stjerneudskiftning, hvor gårdene er blevet liggende i landsbyen. Ejendomsstrukturen er næsten ikke ændret siden slutningen af 1800 tallet. Den største ændring er et par nye huse øst for Nørregårdsvej. Borsholm landsby 1898. Det er vigtigt at fastholde denne ejendomsstruktur, fordi den er med til at sikre karakteren af landsbyen: Bygningernes beliggenhed i forhold til den bugtede vej, og den åbne, grønne karakter. Når en ejendom udstykkes, og der bygges tættere, vil beplantning skulle fældes, og der skal etableres vejadgang og parkering. Derfor er det i lokalplanen fastlagt, at der ikke må fortages matrikulære ændringer, så der fremkommer nye ejendomme, som kan bebygges. Hvis enkelte gårde tages ud af landbrugsdrift, vil der i de eksisterende bygninger kunne etableres erhverv eller boliger, således at der sker en fortætning uden at det går ud over landsbyens åbne og grønne karakter. Landsbyens åbne karakter set fra Gadekæret. Borsholms afgrænsning mod øst. 6
Lokalplanens bestemmelser Zonestatus Lokalplanens område forbliver i landzone. Der er derfor medtaget en bonusordning i lokalplanens 10, således at der ikke skal søges landzonetilladelse til forhold, der er muliggjort med lokalplanen. 2 - Område 2.1 Lokalplanens område er vist på kortet nedenfor og omfatter pr. 10.6.2014 matr. nr.: 1d, del af 2a, 2e, 2h, 2i, 2l, del af 2n, del af 3a, 3e, 3k, del af 3m, 3n, del af 5a, del af 6a, del af a, d, n, o, q, del af 8a, del af 8i, 16a, 16b, 1, 18, 21, 22a, 22b, 22c, 25a, 25b, 25c, 25d, 28 af Borsholm by, Hornbæk, samt alle matrikler der udstykkes herfra. 3 - Udstykning 3.1 Der må ikke fortages matrikulære ændringer, så der fremkommer nye ejendomme, som kan bebygges. ENGGÅRD 5a 3a Svinggårdsvej 2p SVINGGÅRD Borsholmvej 1 2 3m 3k 3n 3 3e 2a 5 Gadekær 6a 9A 9C 9B 9D BORSHOLMGÅRD HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD 8a Borsholmvej 2i 4 8c 21 22a 22c 22b 28 13 14 a 15A 15B Nørregårdsvej 9. d q o 1A n 1B 1 N 4 18 6 1d 8i Matrikelkort Lokalplanområdets afgrænsning 1:3000 100m 25d 25a 16b 16a 25c 25b 14 12 1 10 2l 8 Strædet 3-5 2h 2e 2n Matrikelafgrænsning
14 Hvad må området bruges til? Anvendelser i Borsholm Bebyggelsen i Borsholm anvendes helt overvejende til boliger og landbrugserhverv, som vist på kortet nedenfor. For de 4 af gårdene er de gamle driftbygninger stadig i brug. Byggeri til landbrugsformål er ikke reguleret af lokalplanen. Hvis der bliver behov for nye driftbygninger er det vigtigt, at de tilpasser sig landsbymiljøet. Hvis en eller flere af gårdene tages ud af drift/sammenlægges vil der sandsynligvis være ønsker om at etablere boliger i de tiloversblevne driftbygninger. Svinggården er ikke længere landbrugsejendom og driftsbygningerne er udlagt til erhvervsformål. Ved den østlige indkørsel til byen er der ligeledes en erhvervsbygning. Der er ingen offentlige funktioner i landsbyen. Borsholm skal fortsat kunne udvikle sig som et aktivt og levedygtigt lokalsamfund med heraf følgende behov for ændringer og fornyelser. Borsholm udlægges til helårsboligområde i lokalplanen. Der muliggøres indretning af ejendommene til offentlige formål og privat service bl.a. på betingelse af, at hovedanvendelsen af ejendommene fortsat er boligformål. Der er udarbejdet et tillæg til Helsingør Kommuneplan 2013-25, således at der kan etableres erhverv i landsbyen, se side 23. ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej 1 3 5 9A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær 9. Borsholmvej BORSHOLMGÅRD Borsholmvej 13 14 15A 15B 1A 4 1B 1 N 4 6 Anvendelser Erhverv 8 Strædet 3-5 Bolig Landbrug Anden anvendelse, garage, udhus m.v. 10 12 100m Mål 1:3000 8
Lokalplanens bestemmelser 4 - Lokalplanområdets anvendelse 4.1 For ejendomme, hvorpå der ikke er landbrugspligt gælder, at disse udlægges til helårsboliger med én bolig pr. ejendom. 4.2 Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan herudover anvendes til: håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, yderligere én bolig pr. ejendom, lager- og kontorformål på betingelse af, Bolig i Strædet. at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, at der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, at hovedanvendelsen af ejendomme uden landbrugspligt fortsat er helårsbeboelse, at erhvervet ikke medfører parkeringsbehov, der ikke kan dækkes på egen grund indenfor lokalplanområdet, at det ikke belaster væsentligt med trafik, samt at ikke medfører oplag, der er skæmmende for omgivelserne. Driftsbygning til landbrug, Borsholmgård. Planlovens landzonebestemmelser muliggør anden anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, når de ikke ombygges væsentligt. Havegårds hovedbygning ud mod Borsholmvej. Svinggårds driftbygninger benyttes til erhverv. 9
Hvad gælder for veje, stier og parkering? Veje og stier Veje og stier er vist på kortet nedenfor. Der er en del gennemkørende trafik primært fra Saunte til Hornbækvej. Især de store lastbiler er generende, fordi de kører hurtigt på den relativt smalle og snoede vej. Det virker utrygt at færdes i hovedgaden, selvom der er et smalt fortov i den ene side af vejen. Der vil blive foretaget en trafiktælling og en hastighedsmåling, og derudfra vil der blive udarbejdet en vurdering af trafikken gennem Borsholm. Vurderingen vil blive forelagt på et borgermøde i lokalplanens offentlighedsperiode. Stien fra Strædet til markvejen vest for er delvist inddraget til private formål, hvorved stien forsvinder. Stien udlægges i lokalplanen til offentlig gangsti, og er vist på kortet som a-b. Stien skal ryddes for bebyggelse og beplantning, så den er tilgængelig som sti i matriklens bredde. ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej 1 3 5 9A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær Borsholmvej BORSHOLMGÅRD Borsholmvej 13 14 15A 15B 9. 1A 4 1B 1 N 4 6 8 Strædet 3-5 Offentlig gangsti 100m Mål 1:3000 b 12 10 a 10
Lokalplanens bestemmelser 5 - Veje, stier og parkering 5.1 Der må kun etableres en overkørsel til vej for hver ejendom. Overkørslen må have en max. bredde på 3,5 m. 5.2 Parkering må kun ske på egen grund. Ved ændret anvendelse eller tilbygninger skal der etableres 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 50 m 2 erhverv. 5.3 Der udlægges gangsti a b med offentlig adgang som vist på kortbilaget. Borsholm ligger ved en vejbugt. 5.4 Veje og stier skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med Dansk Standard, DS 3028-2001, Tilgængelighed for alle og SBI-anvisning nr. 98 Boligbebyggelse for alle. Smalt fortov langs Borsholmvej. Stien fra Strædet til markvejen udlægges til offentlig gangsti.
Hvordan må der bygges? Bebyggelsesmønster Af den oprindelige landsby er kun vejstrukturen bevaret. Bebyggelsessstrukturen er imidlertid nogenlunde intakt. Bebyggelsen har siden middelalderen ligget i en klynge, som stadig ses. På de tre af gårdene ligger stuehuset mod nord. Et fællestræk ved landsbyen er, at de fleste huse er orienteret ud mod vejen og trukket lidt tilbage, med åbne haver, lave stengærder og lave hække af tjørn. Den fremherskende hustype er grundmurede længehuse, som er bygget i landbyggeskik. Det fremherskende tagmateriale er eternit og tegl, der er kun enkelte stråtage tilbage. Af de 5 gårde ligger de tre meget synlige fra Borsholmvej, én mere tilbagetrukket og endelig én flyttet lidt ud. Også gårdenes stuehuse er i en etage med udnyttet tagetage og med symmetrisk sadeltag på mellem 40 og 50 grader. Den kurvede vej, husenes beliggenhed og de åbne haver med lave hegn ud mod vejen er bevaringsværdige træk. Med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent, byningsform og højde samt tagform søges landsbyens eksisterende bebyggelseskarakter fastholdt. Længehuset med symmetrisk sadeltag med hældning på mellem 40 og 50 grader og måske en enkelt kvist er en typisk husform i Borsholm. Huset er i en etage med udnyttet tagetage. 12
Lokalplanens bestemmelser 6 - Bebyggelsens omfang og placering Nedenstående bestemmelser gælder for de ejendomme, der ikke er landbrugsdrift på, da en lokalplan ikke kan regulere landbrugsejendomme. Driftbygning på Enggård i en etage med symmetrisk sadeltag. Såfremt der på en ejendom er nedlagte landbrugsbygninger, kan de indrettes til erhverv ud over de 250 m 2. 6.1 Helårsboliger kan udvides til op 250 m 2. Hvis større helårsboliger opdeles efter lokalplanens vedtagelse, bortfalder denne ret. 6.2 På ejendomme uden landbrugspligt kan der etableres garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på i alt op til 50 m 2, når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse. Disse bygninger må ikke opføres nærmere end 5 meter fra skel mod vej. 6.3 Uagtet bestemmelserne i 6.2 kan det samlede areal af garager, carporte, udhuset, drivhuse og lignende bygninger på ejendommen Svinggårdsvej 1 udvides til maximalt 230 m 2. 6.4 Ny boligbebyggelse udføres i 1 etage med udnyttet tagetage og tilbygninger skal udføres i maks. 1 etage med udnyttet tagetage, dog kun således, at tilbygningen i placering, omfang og arkitektonisk udtryk underordnes hovedhuset. 6.5 Ny boligbebyggelse skal udformes som længehuse med en max. dybde på 9 m og må max. være 8,5 m høje. Tage på disse bygninger skal udformes som symmetrisk saddeltage med hældning mellem 40 og 50 grader. Klima og energi Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse, opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. 6.6 Hvis bebyggelsen brænder, må den uansetbestemmelserne i 6.1-6.5 genopføres i sit lovlige omfang før brand. 6. Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse efter de energirammer, der på tidspunktet for byggetilladelsen er fastsat i bygningsreglementet. Borsholmgårds størrelse og manzardtag en undtagelse fra den generelle bygningsform i Borsholm. 13
Hvilken bebyggelse er bevaringsværdig? Bebyggelsen Borsholms eksisterende bygninger er bygget fra ca. 1850. De fleste gårde og huse er vedligeholdt i overensstemmelse med traditionerne. 5 gårde og 5 huse er bevaringsværdige. De store driftbygninger ligger i samme retninger som gårdene, er holdt i samme farver og falder fint ind i landsbymiljøet. Husene øst for Nørregårdsvej er nye. Bevaringsværdig bebyggelse Helsingør Kommunes bevaringsværdige bygninger opført indtil 1940 er registreret og vurderet (SAVE registrering) i Helsingør Kommuneatlas, der er udgivet i 2000. Registreringen er senere udvidet med alle bygninger i kommunen, der er opført i perioden 1940-190. Den samlede vurdering kan ses på Helsingør Kommunes hjemmeside under: Kommuneplanens rammedel. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der sket en opdatering af registrering og vurdering. Inden for lokalplanområdet er der flere bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige. For disse bygninger gælder der særlige bestemmelser, der skal sikre, at omog tilbygninger respekterer husenes oprindelige arkitektur. De bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige må ikke helt eller delvist nedrives eller ændres væsentligt. Målet er at bevare bygningens arkitektur, som en del af bevaringen af landsbyen. (Teksten fortsætter på side 16). ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej 1 3 5 9A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær Borsholmvej BORSHOLMGÅRD Borsholmvej 13 14 15A 15B 9. 1A 4 1B 4 1 6 N Bevaringsværdige bygninger 8 Strædet 3-5 100m 10 12 Mål 1:3000 14 14
Lokalplanens bestemmelser - Den bevaringsværdige bebyggelses udseende For bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig, gælder:.1 Den bebyggelse, der på kortbilaget er udpeget som bevaringsværdig, må ikke helt eller delvist nedrives, tilbygges eller ændres væsentligt uden Byrådets tilladelse. Skorsten med sokkel og krone i stråtag. Hvis det på grund af brand eller anden beskadigelse bliver nødvendigt at nedrive en bygning helt eller delvist, kan kommu-nen forlange og tillade den ny bebyggelse opført i princippet med samme beliggenhed og hovedform som den nedrevne..2 Ydervægge skal opføres i murværk, som pudses eller vandskures og kalkes eller males i diffusionsåben maling i jordfarver eller jordfarver blandet med hvid, grå eller sort. Garager, udhuse m.v. kan dog opføres med beklædning i træ, malet i samme farve, som de øvrige bygninger..3 Facaders hovedopdeling må ikke ændres. Gesimsbånd, bindingsværk, mønstre i murværk, brystning og lignende bygningsdetaljer skal bevares. Kvist i stråtag..4 Oprindelige vinduer og døre skal så vidt muligt bevares. Nye vinduer skal udføres som de oprindelige vinduer med sprosser og kitfals, hjørnebåndshængsler og plant, klart og ufarvet glas. Rammen skal udføres i træ og gives en fulddækkende maling. Tag belagt med røde vingetegl. Yderdøre skal være fyldingsdøre i træ evt. med ruder i øverste fylding. Nye vinduer og døre skal isættes de eksi- sterende murhuller, de skal udføres i træ og gives en fulddækkende maling..5 Tage skal dækkes med røde vingetegl, naturskifer/skifereternit eller strå. Glaserede teglsten og engoberede tagsten samt betontagsten må ikke anvendes. Der må ikke ændres på tagenes oprindelige konstruktion. Skorstene skal placeres i tagryg og udformes med sokkel og krone. Der må ikke opsættes solceller eller solfangeranlæg, der er synlige fra vej. 15
Hvad gælder for bebyggelsen? Alt bygningsarbejde på en bevaringsværdig bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Byrådet. Også ved opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner skal der indhentes tilladelse. Ansøgning om tilladelse til ovennævnte skal sendes til Helsingør Kommune og være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet. Nedrivning af en bevaringsværdig bygning kan kun ske i særlige tilfælde og efter tilladelse af Byrådet. Til vurdering af en ansøgning kan Byrådet kræve oplysninger om formålet med nedrivningen og om den fremtidige anvendelse af den pågældende ejendom. Nybyggeri: Udformning og materialer Bestemmelserne for nybyggeri tager udgangspunkt i de bevaringsværdige huses kvaliteter, for at nybyggeriet kan medvirke til at styrke landsbypræget og de arkitektoniske kvaliteter, der knytter sig til de bevaringsværdige huse. Lokalplanens bestemmelser om facader og tagbeklædning er udformet på baggrund af en registrering af den eksisterende bebyggelse og de materialer, der dominerer området, og formålet er at sikre at der anvendes klassiske materialer af god kvalitet. Farver De lyse jordfarver udført af Søren Vadstrup fra udgivelsen Bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet i 2006. Publikationen kan ses på ministeriets hjemmeside. Gode råd til byggeriet Inden man går i gang med at planlægge bygningsændringer kan man ved henvendelse til Helsingør Kommune. Når et hus skal males er det vigtigt at vælge de rigtige farver, både i forhold til husets arkitektur og overflader og i forhold til de omkringliggende huse og hele bybilledet i Borsholm. Lokalplanen fastlægger derfor en farveskala for bygningsfacaderne, såfremt de males. Farvepaletten ovenfor viser de 8 lyse jordfarver i klassisk farvepigment. Også kunstigt fremstillede pigmenter i tilsvarende farver kan anvendes, eks. jernoxydgul og jernoxydrød samt ultramarin. Kvaliteten af skanning og print kan betyde, at farverne her ikke er gengivet fuldstændig korrekt. Opslagets tre nederste fotos viser eksempler på bygningsfarverne i Borsholm. 16
Lokalplanens bestemmelser.6 Tagvinduer skal udformes som enkeltsid-dende tagvinduer eller kviste, hvis samlede længde ikke må overstige 1/3 af tagfladens samlede længde. Tagvinduers bredde må ikke overstige 0,8 m. Tagvinduer skal have en indbyrdes afstand på minimum 1 m. Kvistes bredde må ikke overstige 2,0 m. Kviste skal have en indbyrdes afstand på min. 2 m. På erhvervsbygninger, jf. kort side 8, kan tagvinduer evt. etableres som rytterlys i tagryggen, evt. som en enkelt tagrytter, i større højde end 8,5 m. Tagrytter på erhvervsbygning, Svinggården. Rytterlys er tag-vinduer, der er indsat som rytter på taget. Det kan være i dele af tagrygningen eller i hele tagets længde. Hvis rytterlyset er af begrænset længde, kaldes det en tagrytter. Der er etableret en tagrytter på Svinggården. På side 2 i Redegørelsen er refereret en udtalelse fra bevaringsspecialist, arkitekt Søren Vadstrup, hvor han redegør for tagrytteren i forhold til landsbyens bevaringsværdier. 8 - Bebyggelsens udseende For den del af bebyggelsen, der ikke er udpeget som bevaringsværdig, gælder: 8.1 Ydervægge skal opføres i murværk, som pudses eller vandskures og kalkes eller males i diffusionsåben maling i jordfarver eller jordfarver blandet med hvid, grå eller sort. Garager, udhuse m.v. kan dog opføres med beklædning i træ. 8.2 Tage skal dækkes med røde tegl, tagpap på lister eller naturskifer/skifereternit. Glaserede teglsten må ikke anvendes. Udhuse og garager m.v. kan derudover dækkes med tagpap. Der kan lægges solcelle- og solfangeranlæg på tagene. Erhvervsbygninger kan derudover dækkes med plane, grå fiberplader. 8.3 Tagvinduer skal udformes som enkeltsid-dende tagvinduer eller kviste, hvis samlede længde ikke må overstige 1/3 af tagfladens samlede længde. Tagvinduers bredde må ikke overstige 0,8 m. Tagvinduer skal have en indbyrdes afstand på minimum 1 m. Kvistes bredde må ikke overstige 2,0 m. Kviste skal have en indbyrdes afstand på minimum 2 m. På erhvervsbygninger, jf. kort side 8, kan tagvinduer evt. etableres som rytterlys i tagryggen, evt. som en enkelt tagrytter, i større højde end 8,5 m. 1
Hvilken betydning har træer og hegn? Beplantning, hegn m.m. De store træer og de levende hegn er med til at give Borsholm en grøn og åben karakter. For at fastholde dette er en del store træer udpeger som bevaringsværdige og må derfor ikke fældes uden Byrådets tilladelse. Desuden er der en del frugttræer og hasselbuske, der ønskes bevaret som en del af landsbymiljøet, som vist på kortet nedenfor. De lave hække mod vej er bevaret mange steder, således at man kan se haven og huset bagved. De steder, hvor de lave hegn er erstattet af høje hække eller hegn forsvinder den åbne og venlige landsbykarakter, og der virker lukket og afvisende, se illustrationer side 20. Markstensbelægning er bevaret på to gårdspladser og skal fortsat bevares. Borsholms gadekær er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og tilstanden må ikke ændres. Der er et beskyttet vandløb vest for Havegård, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej 1 3 5 9A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær 9. Borsholmvej Borsholmvej 13 14 15A 15B 1A BORSHOLMGÅRD 4 1 1B N 4 6 Træer og beplantning Bevaringsværdige træer 8 Strædet 3-5 Andre træer med betydning for landskabet og miljøer Bevaringsværdig markstensbelægning 10 12 100m Mål 1:3000 14 18
Lokalplanens bestemmelser 9 - Ubebyggede arealer 9.1 Oplagring og placering af både, samt uindregistrerede biler, campingvogne, hestetransportere og trailere i haver og på gårdspladser må ikke være synligt fra vej. 9.2 Hegning mod veje skal være stakit med en max. højde på 1,20 m eller levende hegn eller hæk med en max. højde på 1,80 m. Stakit skal fremtræde åbent med lodrette stave. 9.3 De på kortet markerede bevaringsværdige træer må ikke fældes uden Byrådets tilladelse. 9.4 De på kortet markerede markstensbelægninger på Enggård, Munkhøjgård og Borsholmgård skal bevares og må ikke ændres ud over almindelig vedligeholdelse. Bevaringsværdigt træ i Strædet. 9.5 Klima og energi: De faste belægninger inklusive bebyggelsen må på den enkelte ejendom ikke overstige 50 % af grundarealet. Tjørn har traditionelt været den mest brugte hæk. Bevaringsværdig markstensbelægning på Munkhøjgård. 19
Hvilken betydning har hegning? Borsholmvej 5 er et fint eksempel på et karakteristisk landsbyhus. Det lave stakit gør huset og dets lille forhave synlig fra vejen, hvilket er med til at skabe en atmosfære af åbenhed og tillid. På grund af det lave stakit kan husets fine arkitektur nydes af forbipasserende. Eksisterende forhold Stakittet kunne erstattes af en lav tjørnehæk, som også er meget karakteristisk for landsbymiljøet. Fotomanipulation Dette billede illustrerer, hvad en hæk på ca. 1,80 m vil betyde for oplevelsen af huset. Fotomanipulation Her er huset gemt bag et raftehegn. Der er ingen gennemsigtighed og hegnet fremstår nærmest som en barrikadering. Det signalerer lukkethed og er fremmed for landsbyens oprindelige identitet og atmosfære. Fotomanipulation 20
Lokalplanens bestemmelser 10 - Bonusvirkning 10.1 For ejendomme inden for lokalplanens område gælder, at samtlige lokalplanens bestemmelser erstatter de landzonetilladelser efter planlovens 35, stk. 1, til anvendelse, bebyggelse og etablering af anlæg, der ellers ville være nødvendige for planens virkeliggørelse, idet disse forhold udtrykkeligt er tilladt i nærværende lokalplan, der er tilvejebragt efter planlovens 36, stk. 1, nr. 5. - Lokalplanens retsvirkning Hasselbuske er karakteristiske for landsbymiljøet..1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Bevaringsværdige træer ved Svinggård. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. således VEDTAGET AF HELSIngØR Byråd, d. 24.6.2014 p.b.v. Benedikte Kiær / Bjarne Pedersen borgmester kommunaldirektør 21
I henhold til 2 i Lov om planlægning vedtages lokalplanen endeligt p.b.v. Benedikte Kiær Borgmester Stine Johansen Kommunaldirektør 22
Redegørelse Redegørelse Helsingør Kommuneplan 2013-2025 Ifølge Helsingør Kommuneplan er lokalplanområdet beliggende i område 5.B12 Borsholm. Her gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: Området er udlagt tilhelårsboligformål. Der er derudover følgende særlige bestemmelser: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: a. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål b. Landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser. Fingerplan 2013 Landskabsanalyse for Helsingør Kommune Landsplandirektivet Fingerplan 2013 for hovedstadsområdets planlægning tillader alene meget begrænset nybyggeri uden for planens håndflade og byfingre. Borsholm er beliggende uden for disse områder. Ifølge Fingerplanen skal omfanget af nybyggeri i Borsholm have lokal karakter. Borsholm ligger i Område 1 landbrugsslette. Den kulturgeografiske og rumlige beskrivelse er følgende: Landskabet her er store, jævne og homogene dyrkningsflader med bebyggelse i form af de sluttede og stjerneudskiftede landsbyer Borsholm, Saunte og Skibstrup. I disse landsbyer er der bevaret en klar grænse mellem by og landskab. Landsbyerne suppeleres af fritliggende gårde især langs Holmenevej. Borsholm er med hensyn til bebyggelses- og markstrukturenden bedst bevarede stjerneudskiftede landsby i kommunen. Den udmærker sig ved at være uden nævneværdige nyere udstykninger og bebyggelser. Levende hegn eller spredte træer på række markerer sammen med jorddiger udskiftningstidens markafgrænsninger, som i lighed med vejnettet stråler ud fra landsbyerne. Vejforløbene gennem landsbyerne er oprindeligeog går formentlig tilbage til middelalderen. Borsholm blev i middelalderen oprettet som grangie det vil sige avlsgård til cisternienserklostret i Esrum. Fra ca. 1500 blev landsbyen drevet ved fæstebønder. Landsbyerne er især repræsentanter for udskiftningstiden (180ernes jordreformer), men med gårde samlede som i middelalderen (fra 1200). Enkelte gravhøje ligger på fladen, og vidner om, at her har været bosættelser siden bondestenalderen og bronzealderen (4000 fvt). Højspændingsledningerne der løber igennem området fra sydøst til nordvest er markante. De vil dog blive gravet ned inden for de næste 3 år, og efterlader et mere uberørt landskab. Hornbækbanens tracé ligger også højt i landskabet. Fra toget får man et godt overblik over landbrugsfladen som banen skærer. Til trods for de tekniske anlæg her, giver landskabet indtryk af at være uforstyrret, og støjniveauet er afdæmpet. De lange kig over dyrkningsfladernes åbne vidder er karakteristisk for oplevelsen af landskabet. 23
Redegørelse I forhold til Helsingør Kommunes øvrige landskaber er her enstor, åben flade, der opleves som enkel. Et landskab med store træk og derfor roligt. Mod nord rejser terrænet sig ved Hornbæk plantage, og store dele af byfronten er skjult af skovbevoksning. Vurdering: Landskabskarakterens styrke: Særligt karakteristisk Her er tale om et landskab med stor autenticitet og med spor efter menneskers færden hel fra bondestenalderen (4000 fvt) over landsbyer fra middelalderen (ca. 1200 fvt) og frem tiludskiftningstidens karakteristiske marksystemer (180 ernes jordreformer). Højene fra sten- og bronzealder ses i plantagerne og enkelte, men pløjningstruede ligger også i åben mark. Landskabskarakterens tilstand: God Områdets tilstand er særdeles god på grund af den ringe grad af udstykning omkring især Borsholm, Saunte og Horserød. Her er tale om et område med mulighed for at formidle landskabets tilblivelse og bosættelseshistorie. De store åbne dyrkningsflader fremhæver den store, homogene landskabsflade. Landskabskarakterens sårbarhed: Høj Fladerne ved Borsholm, Saunte, Skibstrup og Horserød er sårbare overfor ethvert tiltag, der bryder med den oprindelige ejendomsstruktur de jævne stjerneudskiftede flader og gårdsklyngerne centralt i landsbyerne. Især fl aderne omkring Borsholm har stor formidlingsværdi. Tilplantning og fritliggende bebyggelse kan ødelægge de lange kig ud over de åbne vidder og den relative uforstyrrethed, der er karakteristisk for området. For at bevare oplevelsen af landskabets store dyrkningsfl ader, bør der ikke dyrkes fl erårige afgrøder der hæmmer udsynet (eks. juletræer og høje energiafgrøder). Klima og energi Byrådet har vedtaget, at nybyggeri omfattet af lokalplanen skal opføres efter Bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri. Spildevandsplan 2012-2026 Museumsloven 2 Status: Borsholm landsby er kun kloakeret for spildevand. Regnvand skal nedsives, hvilket kræver særskilt tilladelse fra Center for Teknik, Miljø og Klima. Der er ingen overløb i oplandet. Plan: Der er ikke planlagt ændringer i oplandet. Planen her muliggør forskellige tiltag - blandt andet byggeri. Hvis der i forbindelse med jordarbejdet dukker fund eller arkæologiske spor op efter bygninger, grave eller andet fra fortiden, skal bygherren straks give besked til Gilleleje Museum. Pligten til at standse arbejdet og meddele fund og iagttagelser til Museet er fastlagt i Museumslovens kapitel 8-2. Museet, der hører under Holbo herreds kulturhistoriske centre har adresse på Vesterbrogade 56, 3250 Gilleleje. Telefon og mail er: 2 49 99 50, museum@hhkc.dk. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3: Borsholms gadekær er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og der må derfor ikke ske ændringer i søens tilstand uden tilladelse fra Helsingør Kommune. 24
Redegørelse Kystnærhedszonen Byggeriet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Lokalplanområdet er i dag beliggende i eksisterende bebyggelse og der er ikke planer om nyt byggeri af større omfang. Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der vil have negative virkninger på kystlandskabet. Handicapforhold OSD Område med særlige drikkevandsinteresser Aflysning af servitutter Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer en helhedsløsning for alle. Det vil sige at handicapforholdene er indarbejdede og omfatter både udearealerne og indretningen af bygningerne. Det er vigtigt at overgangen mellem ude og inde bliver udført i niveau. Bygherrer og projekterende henvises derfor under projekteringen at følge vejledningen i Dansk Standard, DS 3028 Tilgængelighed for alle. Kravene vedrørende handicapegnethed for vej-, sti-og parkeringsforhold indgår i lokalplanens bestemmelser. Kravene til bygningernes handicapegnethed er selvstændigt lovgivet i Bygningsreglementet og stilles i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelser og indgår således ikke i lokalplaner. Lokalplanområdet er OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Lokalplanområdet omfatter eksisterende landsbybebyggelse og fastlægger hovedsagelig bevarende bestemmelser til sikring af det eksisterende bymiljø. Det vurderes, at områdets anvendelser er i overensstemmelse med de grundvandsbeskyttelsesinteresser, der er knyttet til områdets OSD-status. Med lokalplanforslaget er der ikke taget stilling til bestående servitutter. Det gælder i følge planlovens 18, at private tilstandsservitutter bortfalder, hvis lokalplan og servitut ikke kan opfyldes på samme tid. Det er ejer og bygherres ansvar at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker området. Bevaringsinteresser i Borsholm I arbejdet med at udarbejde lokalplanforslaget er indgået forskelligt materiale, der belyser de bevaringsmæssige forhold i Borsholm; Helsingør Kommuneatlas, Helsingør Kommunes landskabsanalyse, Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt, Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Tine Falkentorp, Vibeke Nellemann og Ole Hjorth Caspersen (2005): Nationalparkprojekt Kongernes Nordsjælland : Landskabsanalyse, Skov & Naturstyrelsen, København, 2005, samt et notat udarbejdet af bevaringsspecialist Søren Vadstrup. Bevaringsspecialist Søren Vadstrup udtaler bl.a. følgende: Landsbyen Borsholm er på mange måder en fin og velbevaret landsby i forhold til så mange andre tilsvarende landsbyer. Det velbevarede landsbypræg ses bl.a. i den klare afgrænsning til de omkringliggende marker og til landskabet. Endvidere i den sno- 25
Redegørelse Efter Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets besigtelse af Svinggården ede landsbygade, der følger terrænet, samt de bevarede stengærder, ud til denne. Derudover ligger der nogle store gårde med landbrug, der anskueliggør landsbyens kulturhistorie. Men som langt de fleste landsbyer, er både det typiske landsbypræg og byggeskikken blevet mere og mere byagtig de seneste 50 år. Det er f.eks. imod landsbyernes natur, det vil sige den måde de er dannet, har fungeret i hundreder af år og løbendeudbygget på, helt op til vor tid, at opsætte plankeværker, mure eller tætte hegn langs landsbygaden - ind mod husene, at lade store træer eller trærækker vokse op og at opføre garager helt ud til landsbygaden m.m. Hvad byggeskikken angår, har eternittagene afløst stråtagene og sortglaserede tegl har afløst de røde tegltage. Mange af landsbyens småhuse er også blevet meget byagtige med store kviste og store vinduer. Gårdenes stuehuse er i historicistisk stil (1850 1930) og kalket gule, røde eller hvide, mens stalde og lader de fleste steder er nyere og i mange forskellige materialer. Men det, der springer mest i øjnene ved landsbyen Borsholm, udover de meget fremmede kæmpetræer, hegn og plankeværker, er de fire ret store gårde, hvoraf især den ene, Borsholmgård, nærmest ligner en lille herregård i sin størrelse og arkitektur. Gården ligger tilbagetrukket med en lang allé foran og fylder med sin have nærmest hele landsbygadens langside mod syd. På den anden side af landsbygaden ligger de to andre store gårde, Munkhøjgård og Borsholmvej 9, og endelig er der i udkanten af landsbyen mod vest, Svinggården. Alle fire meget store og imposante gårde i historicistisk stil med mange arkitektoniske detaljer, store flotte portbygninger og brede indkørsler. Svinggården adskiller sig fra de andre tre store gårde ved ikke længere at have landbrug, men i stedet firmadomicil med kontorer, udstilling og lager. Hele gården er som led i dette ombygget på en meget pompøs måde. Den store og flotte staldbygning, bygget i kampesten, der ligger parallelt med stuehuset, er forsynet med et sortglaseret tegltag, en række meget store kviste og en midteranbragt 8-kantet tagrytter eller lanterne i kobber med udsigtsvinduer og et 8-kantet spir. Sammenlignet med, hvad der ellers foretages af skæmmende, især landbrugsrelaterede bygningsmæssige ændringer og udbygninger i diverse andre landsbyer i Danmark, er placeringen og udformningen af tagrytteren af underordnet betydning. Den vældige kampestensbygning kan bære den ret store tagrytter, først og fremmest fordi den er fint håndværksmæssigt udført, i gode materialer og i rimelig arkitektonisk kvalitet. Alt i alt skæmmer kobberlanternen ikke selve landsbyen og dens bevaringsværdier eller karakter, idet denne i forvejen er præget af store gårde med høj arkitektonisk prestige. Lanternen skæmmer heller ikke selve gårdsanlægget på Svinggården, hvor den meget store kampestensbygning ganske vist ville være flottere uden, men dog får tilført nogle interiørmæssige fordele. Efter at udvalget har besigtiget Svinggården, skønnes det, at det ikke er samfundsøkonomisk forsvarligt at undlade at lovliggøre ca. 50 m 2 af bygningen i skel mod vest, da disse 50 m 2 er placeret i midten af bygningen og sammenbygget med 2 tilladte byggerier. Herudover skønner udvalget, at det er planmæssigt adækvat, at et bygningskompleks af denne størrelse kan opretholde en carport og et udhus af den eksisterende størrelse. Udvalget fik i øvrigt forevist flere fotos fra bl.a. 1932 af gården, som viser en bygning, som svarer til bygningens størrelse på besigtigelsestidspunktet. Fotos vedlægges som bilag til referatet 26
Redegørelse Miljøvurdering Kommuneplantillæggets retsvirkninger I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013) er der foretaget en miljø-screening af lokalplanen. Screeningen har omfattet emnerne: Biologisk mangfoldighed, landskab, trafik, kulturarv, befolkning og sundhed, socioøkonomisk effekt og visuel effekt. Det er herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke vil få negativ indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 1, pkt. 3 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer fordi der er tale om bevarende planlægning for en eksisterende landsby. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 2