DHIs formandsberetning for 2014 ligeledes har præget ativitets-niveauet. DHI har i 2013 især oncentreret indsatsen omring færdiggørelse af en ræe projeter, FMMP- Fremtid Med Mere Perspetiv i Århus, Morfar- M/K-projetet i Vejle og ESA-Empo-werment Sønderborg/Als, samt researchet for nye projeter i forhold til etablering af uddannelse til oplevelsesmedhjælper, flesibilitet og inlusion i grundsolen, og om behovet for et Ungdommens Hus i Århus. DHI har desuden fouseret på de nye mange lovgivninger, der berører vore målgruppers liv: Førtidspensions- og flesjobreformen, ontanthjælpsreformen, folesolereformen med forstæret inlusionsindsats, erhvervssolereformen med særpede adgangsrav, lovarbejdet omring flesuddannelsen eller nu ombineret ungdomsuddannelse. Konsulent og projetleder fratrådt 1. marts Afsedsreception for Keld Hvalsø Nedergaard Pr. 1.marts 2014 har netværet måtte sige farvel til sin onsulent og daglige leder på grund af foreningens pressede øonomi. 28. februar afholdt DHI afsedsreception for Keld Hvalsø Nedergaard og taede ham for hans meget store indsats for foreningen og ønsede ham al mulig held i fremtiden. Keld har været DHI s effetive omdrejningspunt gennem 6 år. Foreningen vil omme til at savne Keld voldsomt. DHI styrer sin tilnytning til Foreningsfællessabet Ligeværd Kursus for mentorer i Fællessab med mere perspetiv Desuden har DHI været ansvarlig for/ medviret seminarer/onferencer om flesuddannelsen og pratis erhvervsuddannelse, der dog begge endte med at blive udsat til 2014. Men 2013 har især været præget af en fortsat alvorlig udfordret øonomi, - hvilet tydeligt har præget netværets ativitetsniveau. Det er ie lyes DHI at hjemtage nye projetmidler i løbet af året, hveren fra Satspuljen eller de regionale besæftigelsesråd, der stor har haft luede asser i 2013. DHI s onsulent og projetleder har desuden været langtidssygemeldt en del af 2013, hvilet naturligvis DHI s tilnytning til Foreningsfællessabet Ligeværd er styret i 2013. Fællessabet har siden 2008 siret seretariatsbistand og et arbejdsfællessab for DHI s onsulent og dermed større synlighed og gennemslagsraft. De 6 medlemsforeninger finansierer med et årligt ontingent seretariatets drift afstemt i forhold til ativiteter og øonomi. DHI s atuelle øonomise situation forstærer behovet for samarbejde og oordinering med ligesindede i Ligeværd i forhold til indsatser for målgrupper, partnere, sponsorer, medlemspleje, onferencer, projetansøgninger og projetdrift. Seretariatet har uheldigvis også været alvorligt sygdomsramt det sidste halve års tid med flere langtidssygemeldte olleger og en deltidsansats stedfortræder for seretariatsleder indtil årssiftet. Seretariatets situation afgør selvfølgelig på hvilen måde det er i stand til at stille ressourcer til rådighed for DHI.
DHI ser med forventning frem til, at seretariatet an yde bedre støtte til DHI det ommende år, specielt i lyset af, at vi må fortsætte arbejdet uden daglig onsulent. Det vil være et væsentligt fousområde for seretariatet og seretariatslederen at finde nye muligheder for hvordan en rimelig daglig drift af DHI Netværet sires. ressourcer og forventninger til frivillig medlemsindsats. Bestyrelsen har desuden stillet sig til rådighed for opgaveløsning på flere områder, men det er altid sårbart for en organisation, når driftsopgaver varetages af bestyrelsesmedlemmer. Esben Kulberg ny seretariatschef i Esben Kullberg, seretariatsleder i Ligeværd 1. Januar 2014 tiltrådte Esben Kullberg som ny seretariatsleder i Foreningsfællessabet Ligeværd. Velommen til Esben. Esben ommer fra en stilling som leder for Århus unstaademi. I 2014 forventes DHI s øonomi være rimeligt stabil, baseret på ontingenter fra en medlemsreds på ca. 65. Bestyrelsen vil arbejde på at forøge medlemstallet i løbet af 2014 - et realistis mål er 80. Morfar-m/-projetet i Vejle Kommunale Ungdomssole Det er lyedes Vejle Ungdomssole og Netværet HI j M / det fremtidige tilbud til unge med særlige behov i Vejle. Ældre erfarne efterlønnere og andre erfarne borgere støtter unge i at omme i gang med og fastholdes i uddannelse. DHI har være j M / j j j, med særlige behov, i gang med en j j j M / j j j øvning til evt. lærerontrat. j. Ligesom de ældre udfører et meningsfyldt og gavnligt stye arbejde og bliver en del af et socia ældre generation. Medlemmer og sponsorer. Medlemspleje og -ontat vil være et vigtige områder at sire fremover. Det er vigtigt med tæt ontat til medlemmer og fortsat at arbejde for at tiltræe sponsorer, så øonomien i 2015 ie presses yderligere. DHI s nuværende øonomi giver gode muligheder herfor. ESA-Empowerment Sønderborg-Als - Det bedste af to verdener. Sønderborg Ungdomssole har også startet deres M j n ansat leder og en gruppe M /. Projetet bygger på et samarbejde mellem Sønderborg Ungdomssole og Netværet DHI og
fortsætter som et fælles virsomheds- mentorj E w rr S A (ESA) støttet af det loale besæftigelses råd i Sønderborg. Dette har gjort det muligt at ældre er mentorer for de unge - ( M / ) medarbejdere på virsomhederne er mentorer for de unge mest i arbejdstiden. Planen er at samordne de to mentorordninger. DHI-projetoordinator Eri Buh fortsætter arbejdet som projetleder i ESA frem til 1. juli 2014. Projetet evalueres af UC Syddanmar, der blandt andet vil fousere på at uddrage den viden, som an være til gavn i fremtidige ativiteter for målgruppen. Der sættes fous på spørgsmål som: Hvordan ommer vi i ontat med de unge? Og hvordan indredses / italesættes målgruppen for et projet i forhold til forsellige deltagere / atører? På temaonference den 23. april 2014 i Sønderborg søges disse spørgsmål besvaret. DHI har hele 2013 arbejdet med at etablere en oplevelsesmedarbejderuddannelse for unge med særlige behov. Egtmont Højsolen, Ringøbing/ Sjern Museum, Den Gamle By i Århus og Det Ny Havredal medvirer. Ansøgning om projetmidler blev afslået fra Egmontfonden. Der arbejdes nu med at få projetet anerendt og lavet aftaler med spændende partnere omring Kulturby Århus. EUPOS arbejder videre med ansøgning.. I marts har DHI så ansøgt Trygfonden om projet-midler. Målet er at have unge i gang med uddannelsen i 2017, hvor Århus er europæis ultur-hovedstad. Netværstedet - Ungdommens Hus i Aarhus Mentorer i fremtiden HI -ordninger, og gennem tiden har der fritiden med mentorer fra efterlønslubber, sjabajser, formænd og andre unge. HI. Hvad er det for metoder? Hvor er dynamien? Fous sal. Menneselige relationer mellem den unge og mentor., hvad det er, der ser i mødet mellem den unge og arbejdsfællessabet herunder hvordan tovholderen faciliterer mødet og hvordan tillidsfolene udøver deres mentoropgave. Hvordan lærer mentorer og ollegaer den unge at deltage i et arbejdsfællessab? S et er helt centralt. Oplevelsesmedarbejderuddannelse En ung fremviser sit arbejde, et mobilt lydstudie, under eventet for Netværsstedet. HI - - dgang til vejledning og støtte. Tilbuddet findes ie i Aarhus i dag. Der er bred interesse, opbaning og ønser om etableringen af huset og om at tage ativt del i Netværstedet. De unge udtryer behov for et hus, der er et socialt mødested med ativiteter for og af unge og vejledning. S j j være i hus sammen med andre soler og tilbud. Et ungdommens hus an styre det tværfaglige samarbejde og ungeindsatserne i Aarhus bredt set -
en supplerende indsats til de esisterende ungetilbud i Aarhus. Netværstedet an etableres som en socialøonomis virsomhed med inspiration fra det svense Frysehusets organisatorise opbygning som en - og værdigrundlag som fundament for alle ativiteter og indsatser i huset. Århus ommune har 2014-16 afsat en bevilling til leje af loaler i et centralt beliggende hus. I 2014 er ligeledes afsat et beløb. Kulturhuset for unge forventes at indgå i Århus 2017-ulturbysatning. Gøgeungeeffeten på arbejdsmaredet Nyttejobs, studiejobs, seniorjobs, flesjobs, ulønnet prati og lignende ord er begreber, som mere elle mindre bruges i flæng, når man taler ativering af ledige, syge og ældre. Selv om det for mange an lyde som ny, målrettet og effetiv medicin, har disse tiltag som al anden medicin flere former for bivirninger. En af de alvorlige bivirninger er rettet mod målgrupperne i Foreningsfællessabet Ligeværd. Jo flere ledige jobs, der besættes som nyttejobs, studiejobs, seniorjobs og lignende, jo sværere bliver det for Ligeværds målgruppe at finde fodfæste på arbejdsmaredet. Den stære fous på de nye tiltag opleves af målgruppen som en ny og avanceret form for gøgeungeeffet de stærere gruppe subber de svagere endnu længere ud i ampen om at finde fodfæste på arbejdsmaredet. Når vi fremhæver problemet, mødes vi ofte med : Vi sal så bare finde alternative muligheder for netop den gruppe som I repræsenterer. Problemet er blot, at det som oftest Vi savner i høj grad ansvarlige politiere, der på samme tid som de søsætter de nye begreber, også lart melder ud, hvile onrete tiltag de vil iværsætte for den gruppe, der endnu engang subbes længere ud. Indtil nu må vi desværre onstatere som Bob Dylan synger: The answer my friend, is blowing in the wind. Sammenhængsraften Det bærende element i et demoratis og socialt samfund er i høj grad måden hvorpå vi behandler de svageste. Når ansvar for fællessabet langsomt afløses af øonomise analyser for hvor meget det enelte mennese an bidrage til samfundsøonomien, er vi for alvor på vej til at udelue store grupper fra fællessabet. Når vi sammenholder dette med den senere tids lovgivningsmæssige stramninger på uddannelses- og besæftigelsesområdet, begynder vi for alvor at opdele samfundet i to grupper, dem der an bidrage øonomis til samfundsudvilingen, og dem der er sat udenfor. Dermed lægger vi selv imen til en stigende utilfredshed i den gruppe, der bliver sat udenfor fællessabet og dermed er sammenhængsraften i vort samfund for alvor truet. Lovændringer, ressourceforløb og STU Med førtidspensions- og flesjobreformen fra december 2012 har Foletinget sendt et lart signal om, at der nu sal gøres en estraordinær indsats for at støtte menneser på den yderste ant af arbejdsmaredet med at omme i gang med uddannelse eller job i stedet for at ende på førtidspension. Med - med omplese problemstillinger, satser regering og forligspartier på, at langt færre især unge ender på førtidspension. Ansvaret for at tilrettelægge ressourceforløbene ligger hos ommunerne. Hvordan ressourceforløbene helt onret sal tilrettelægges, og hvad de sal indeholde, er der ingen retnings-linjer for. Det er derfor op til hver enelt ommune at sammensætte et passende tilbud. I DHI/Ligeværd vil der afgjort være mulighed for at tage denne problemati op, for som alle har unnet læse i dagspressen, er der igangsat utroligt få ressourceforløb i forhold til de forventninger der var lagt op til. Er ressourceforløbet en mulighed for de
unge, som har afsluttet STU og er endt i en blindgyde? Både soler og uddannelsessteder havde no forventet, at nogle af de mest uværdige forhold i STU var blevet rettet. De helt urimelige vilår på ontanthjælp er blevet afbødet lidt, men der er stadig ulige vilår for unge på STU i forhold til andre unge på SU-berettigede uddannelser. Den beføjelser ti prati er tydeligt mere en spareøvelse end en satsning på at give de unge mulighed for at opnå personlige, sociale og faglige ompetencer til en så selvstændig og ativ deltagelse i vosenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og besæftigelse. I efteråret valgte Københavns Kommune at udbyde STU i EU-udbud. Kommunen vil begrænse antallet af uddannelsessteder fra 50 til 8-10, prioritere geografis nærhed og have faste prisaftaler (16.000 r. til 19.000. r. pr måned) til ommunens ca. 400 STU-elever. E HI bød på opgaven, på trods af lang geografis afstand og blev af denne grund udeluet som udbudsgiver. Typen af uddannelsessted (en særlig folehøjsole) er direte nævnt i lov 612, men er af mange gode grunde ie placeret i København. Det bliver spændende at følge, hvordan ommuner, som sender STU-uddannelsen i udbud, vil sire, at samrådet med den unge og forældrene også får vægt ved udvælgelsen af uddannelsessted. Kan den unge og forældrene som har vundet en EU-licitation i en ommune, vil det være disriminerende og helt i strid med flere onventioner. Det bliver en vigtig opgave for DHI/Ligeværd, at overvåge, at den unges ønser og drømme også an få vægt ved valg af uddannelsessted. Erhvervsuddannelsesreform Erhvervsuddannelsesreformen er vedtaget med en ræe mål: Flere elever sal vælge erhvervsuddannelse direte fra 9./10.lasse, flere sal fuldføre en erhvervsuddannelse, erhvervsuddannelserne sal udfordre alle elever også de dygtige, tilliden til og trivslen på erhvervssolerne sal styres. Der indføres adgangsrav til grundforløbet på arateren 02 fra folesolens afgangsprøve i dans og matemati, dog med muligheder for særlige optagelsesprøver og andre muligheder for unge med uddannelsesaftale. 12 indgange begrænses til 4 bredere indgange. Erhvervssolerne sal sabe mere attrative ungdomsuddannelsesmiljøer med stærere faglige og sociale holdfællessaber som i grundsolen og gymnasierne, flere undervisningstimer og idræt. Uddannelsesgarantien styres ved hjælp af soleprati og øget pratipladsopsøgning. Der etableres en eud-10.lasse, der sal styre unges valg af erhvervsuddannelse. Desuden etableres eux på flere fagområder, der giver de unge mulighed for at opnå studieompetence samtidig med svendebrevet. Der indføres et unge- og et vosenspor (u. og o. 25 år). Sidst, men ie mindst sal erhvervssolernes personale sires et marant løft på deres faglige og pædagogise ompetencer. Vejledningsindsatsen i grundsolen styres med henbli på at flere unge vælger erhvervsuddannelse: fremryet uddannelses-parathedsvurdering, introdutionsurser og brobygning. Folesolereformen og UU-vejledningen Vejledningsindsatsen i grundsolen sal fousere på at flere unge vælger erhvervs-uddannelser. Vejledningen fouseres primært på de 20 % unge, der ved en fremryet foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i starten af 8.l sønnes ie umiddelbart at unne opnå 02 i dans og matemati. Disse unge sal have intensiv individuel UUvejledning, introdutionsurser og brobygning. De øvrige 80% unge sal have olletiv vejledning /gruppevejledning og desuden primært vejledes via e-vejledning.
Det øgede fous på de unge, der har brug for stor støtte og vejledning i forberedelse og valg af ungdomsuddannelse an omme gruppen af unge med faglige og personlige udfordringer til gode. Kunststyet bliver dog, hvordan man opretholder opfattelsen af, at det at få vejledning ie bliver en form for udsillelse, men fortsat er en ordinær del af solens tilbud. Flesuddannelsen blev til Den Kombinerede Ungdomsuddannelse - KU Foletinget har netop fremsat det lovforslag om Flesuddannelse for unge, der ie er parate til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Lovforslaget er til høring i starten april. Flesuddannelsen blev efter lange forhandlinger i 2013 lagt ind i erhvervssolereformen og fremsat som selvstændigt lovforslag 19.mats 2014 som: Kombinerede Ungdomsuddannelse - institutioner, der udbyder, erhvervsuddannelse, hf, almen vosenuddannelse, arbejdsmaredsuddannelse, produtionssoler, eftersoler, husholdningsog håndarbejdssoler, højsoler, daghøjsoler, ungdomssoler o.fl. Det forventes at Kombineret Ungdomsuddannelse organiseres inden for 15-20 dæningsområder og at der optages 2500 elever pr. år, svarende til 3,5% af en årgang. Uddannelsen er 2-årig, består af 4 dele og besrives for hver deltager i en forløbsplan på baggrund af den unges uddannelsesplan. Uddannelsen an gennemførers inden for ca. 10 overordnede erhvervstemaer, som sal godendes af ministeriet. Erhvervstemaerne an være følgende: Mad og sundhed; Kommuniation; Service og transport; Innovation og produtudviling; Byg og bolig; Motor og meani; Turisme, ultur og fritid; Miljø og genbrug; Børn, unge og ældre- og evt. andre temaer godendt af ministeriet. Den 22. januar i København afholdt DHI onference om flesuddannelsen Formålet er, at unge opnår personlige, sociale og faglige ompetencer, som giver grundlag for besæftigelse og grundlag for ompetencegivende uddannelse. Målgruppen er unge under 25 år, der ie har forudsætninger for at påbegynde en erhvervs- eller gymnasial uddannelse og er motiverede for uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning sal visitere. Kombineret Ungdomsuddannelse sal udbydes af samarbejdende institutioner med en af dem som tovholder. Samarbejdsredsene an bestå af Undervisningen sal tilrettelægges på en pratis og anvendelsesorienteret måde i forhold til erhvervstemaerne og i samarbejde med loale virsomheder. Undervisningen sal hvile på lasseog holdfællessaber. Fag og læring sal være i centrum. Teori og prasis sal ombineres i anvendelsesorienteret, værstedsbaseret undervisning i projeter. Undervisningen sal være differentieret, så den enelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser. Der sal være ontinuitet i vosenrelationen. Efter gennemført uddannelsen, opnår deltagerne betegnelsen erhvervsassistent i et fagområde. Elevernes forsørgelsesgrundlag vil være SU efter almindelige betingelser (o.18 år). KU vil ie give dimittendrettigheder i forhold til A-assemedlemsab. KU er budgetlagt med 238 mio. r. netto årligt, svarende til en taxametertast på ca. 90.000, med en dimensionering på 2500 elever årligt. Med vedtagelse af særpede adgangsrav til erhvervsuddannelserne vil den potentielle
målgruppe formentlig være væsentlig større. Med udgangspunt i de nuværende forhold vil adgangsravene betyde, at mellem 4000 og 12000 unge vil blive afvist hvert år. I følge Cevea var der i 2013 ca. 11.000 unge pr årgang, der ie fi en ungdomsuddannelse i alt ca. 94.000 unge mellem 15 og 25 år. Det er fortsat meget usiert, hvilen rolle KU ommer til at spille i det samlede uddannelsesbillede for de unge. Udfordringen bliver, hvordan vi an udnytte og sabe spræer i lovgivningen til gavn for vores unge. Måse an vi finde en niche til en mere pratis uddannelsesvej sammen med interesserede parter. Tanen om et assistentniveau og uddannelse på ie udannelsesdæede områder passer jo i DHI og Ligeværds planer. Netværet DHI s fremtid HI Uddannelsens prestige afgøres af hvor onret de unges ompetenceudviling foregår og besrives. Hvordan løses problemstillingen mellem det individuelle og det holdbaserede? Hvordan vireliggøres ontinuitet i vosenrelationen og mulighederne for forløb på flere institutioner? Hvordan modtager ompetencegivende uddannelser og erhvervslivet dimittenderne? Hvordan bliver målgruppevurderingerne udmøntet i UU-centrene? set i forhold til EGU og evt. manglende araterniveau i dans og matemati fra grundsolen og det at unge på KU sal opnå D-niveau i 2 fag. til nye projeter og de planlagte sponsorater og medlemstilgang har været mindre end forventet. j. Vurderingen er fortsat at der er behov for et netvær der arbejder med metodeudviling for unge med særlige behov i uddannelse og besæftigelse, ud fra et helhedsorienteret perspetiv. gamle, lige som vi retter en særlig ta, til dem der har valgt at være sponsorer for DHI. Det er helt afgørende for vor med denne opbaning. Næppe mange i Ligeværds ungegrupper vil umiddelbart få udbytte af ombineret ungdomsuddannelse! Jørgen Christensen, formand