Introduktion til bestyrelsesarbejdet BoligKorsør Den almene sektor, beboerdemokratiet og Modul 1: Bestyrelsens arbejde Det boligsocialt arbejde 4. november 2014 29.10.2015
Det vil jeg tale om i dag.. Lidt om mig selv Beboerdemokratiet og organisationen i den almene sektor Baggrunden for helhedsplanerne og det boligsociale arbejde De gamle vs. de nye temaer i Landsbyggefonden (krav til projekterne) 2
Mit liv før BL. Projektleder for byudvalgsprojekt i Kokkedal i slut 90erne Konsulent for alle helhedsplaner i Boligforeningen 3B Sekretariatschef i Urbanplanen i 7 år fra 2005-2012 5000 beboere, 5 afdelinger, 9 faste medarbejdere Boligsocial konsulent for Boligkontoret Danmark og 3B 3
Mit liv i BL Boligsocialnet.dk KL og BL Et fagligt netværk Ca. 430 medarbejdere Ca. 90 boligsociale helhedsplaner Konferencer, kursus, og temadage Kommunikation Andre opgaver for BL 4
Hvem bestemmer i de almene boliger? - Hvor meget bestemmer beboerne? - Hvem ejer boligerne? 5
Formål Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold. Lov om almene boliger 5 b 6
Lovens målsætninger Forsvarlig drift Velfungerende og tidssvarende boligafdelinger Mange mål for byggeri og renovering og til en rimelig husleje Udlejning for de udsatte og samtidig varieret beboersammensætning God ledelsesskik og velfungerende beboerdemokrati Samarbejde og koordinere med kommunen 7
Almen boligorganisation Repræsentantskab Afdelingsrepræsentanter + organisationsbestyrelsen Organisationsbestyrelse valgte beboere + andre iht. vedtægt Afd.best Afd.best Afd.best Afd.møde Afd.møde Afd.møde Afdeling Afdeling Afdeling Direktør Administration 8
Den almene boligorganisations to ben Forening Beboerdemokrati Indflydelse Inddragelse Frivillighed Socialt engagement Fællesskab Stærk organisering Forretning Gode, billige boliger Effektivitet Kvalitet Kunder Beboerservice Kundebetjening Markedsføring Det sociale ansvar 9
Repræsentantskabet (el. generalforsamlingen) Træffer beslutning om: Valg af revisor Administrationsform Administrations- og byggepolitik Køb eller salg af afdelinger og ejendomme Nyt byggeri eller væsentlig forandring Ændring af vedtægterne Opløsning af boligorganisationen 10
Repræsentantskabet (el. generalforsamlingen) 2 Godkende årsberetning og regnskab Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme Iværksættelse af nyt byggeri Alt vedrørende afdelingerne kan uddelegeres til organisationsbestyrelsen 11
Organisationsbestyrelsen Boligorganisationens bestyrelse har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler. 12
Afdelingsmødet Godkender afdelingens budget Vælger afdelingsbestyrelse Vælger afdelingens repræsentant i repræsentantskabet Træffer beslutning om udvidet råderet Kan beslutte at godkende årsregnskab Beslutter arbejder og aktiviteter Beslutter renoveringer Beslutter mødehyppighed, forretningsorden Vedtager husorden Vedtager vedligeholdelsesreglement 13
Afdelingsbestyrelsens forskellige roller: 1. At kontrollere at budgetterne bliver overholdt, så huslejen ikke stiger uforholdsmæssigt 2. At sikre at beboerne får god service af boligadministrationen 3. At skabe liv og godt naboskab i afdelingen 4. At sikre at flere beboere bliver hørt og får indflydelse på deres boligområde 5. At holde lejlighederne og udearealerne i god stand 14
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 1990 erne Oprør på Vestegnen S-borgmestre kræver stop for flere indvandrere og flygtninge i belastede boligområder Ophobningen af sociale problemer i udsatte boligområder bliver et landspolitisk tema Nyrupregeringen nedsætter et Byudvalg (1993) Byudvalgets 30-punkts program (1994): Helhedsorienteret boligsocial og fysisk indsats Ændret byrdefordeling mellem kommunerne Forebyggelse af kriminalitet i boligområderne Integration af indvandrere 15
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 1990 erne Landsbyggefonden og staten støtter ansættelsen af ca. 90 beboerrådgivere (boligsociale medarbejdere) i udsatte boligområder (1994-1998) - Beboerrådgiverne skal være igangsættere og koordinatorer af den boligsociale indsats - Det boligsociale samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer grundlægges - Overvejende énmandsbetjente stationer - Lad 1000 blomster blomstre en frodig tid, men ikke uden vildskud - Startvanskeligheder, konflikter med afdelingsbestyrelser og hyppige medarbejderskift 16
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 1990 erne Evaluering af beboerrådgiverordningen (1998): Svage grupper får generelt ikke glæde af indsatsen Manglende fælles mål modsatrettede forventninger Uklare ansvars- og kompetenceforhold Manglende konkretisering af problemstillinger, ønsker og behov Beboerrådgiverordningen videreføres i en ny femårig periode (1998-2003) Kvarterløft introduceres (1997) - forener traditionel byfornyelse med social og kulturel indsats 17
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 2000 erne - VK regeringen nedlægger Byudvalget og aftrapper det statslige engagement i udsatte boligområder - Stop for statslig støtte til boligsocial indsats - Beboerrådgiverordningen reddes i sidste øjeblik af Landsbyggefonden - Kvarterløft erstattes af discountudgaven områdeløft - Programbestyrelsen nedsættes (2004) som led i regeringens såkaldte strategi mod ghettoisering - Fra udsat til utilpasset et paradigmeskifte - Hårdere retorik i den offentlige debat om de udsatte boligområder 18
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 2000 erne: Nye udlejningsregler skal tiltrække ressourcestærke beboere Boligforliget 2005/2006 sikrer 1,2 mia. kr. til boligsocial indsats i 2006 2010 Et tigerspring frem betalt af lejerne Mulighed for ansættelse af op til 400 boligsociale medarbejdere på landsplan Professionalisering af det boligsociale arbejde skærpede krav til målstyring og effektmåling CFBU, Center for Boligsocial Udvikling, etableres (2008) 19
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 2000 erne Fra udsat boligområde til udsat byområde - Landsbyggefonden prioriterer støtte til etablering af boligsociale områdesekretariater Kommuner udvikler nye monitoreringsværktøjer Styringsdialogen indføres (2009) Samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer ændrer karakter fra ad hoc prægede projekter til strategisk samarbejde ABCD-metoden en nyere amerikansk variant af lokalsamfundsarbejde introduceres i Danmark 20
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 2010 erne Opgør med parallelsamfund ghetto-politik bliver en del af VKregeringens værdikamp Et stærkt problematisk ghetto-begreb introduceres Regeringens italesættelse af de udsatte områder forstærker de problemer, man ønsker at løse Ghetto-udspillet: Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen Bedre balance i beboersammensætningen Styrket indsats for børn og unge Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet 21
Tilbageblik på det boligsociale arbejde 2010 erne Regeringsskiftet 2011: - Ændret retorik i forhold til de udsatte boligområder, men få løfter om øget statsligt engagement - De såkaldte fattigdomsydelser fjernes - Flere større kommuner begynder at formulere egentlige politikker for de udsatte byområder - Øget fokus på den kommunale kernedrift - KL opruster og udarbejder bolig- socialt strategi-oplæg - KL og BL indgår partnerskabsaftale 22
Indflydelse på det boligsociale arbejde Kommunen og dens forvaltninger De almindelige beboere Afdelingsbestyrelsen De kernefrivillige Centraladministrationen Det boligsociale sekretariat Den lokale drift 23
Tips til 2015-2018 midlerne 24
En boligsocial indsats organiseres typisk som: 1) En fremskudt kommunal indsats. Kommunerne leverer her ofte fagligheden i samarbejde med de lokale aktører, mens helhedsplanerne tager sig af rekrutteringen og sammenkædningen til andre aktiviteter. 2) En community indsats, hvor der bør fokuseres på hhv. frivillighed, lokale resurser og forankring! - Ofte vil den stærkeste indsats, være en kombination af 1 og 2 25
Det særlige boligsociale DNA Vi skal kende vores begrænsninger Vi skal blive klar på vores særlige rolle Vi er der for at løse problemer som er vanskelige at løse (wicked problems) så vi skal være innovative Vi er playmakers / facilitatorer Vi skal gøre alle de andre interessenter bedre! 26
Det gamle vs det nye regime i LBF 2011-2015 midlerne: 1) Børn, unge og familie, 2) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, 3) Beboernetværk, inddragelse og demokrati 4) Sundhed, 5) Udsatte grupper, 6) Kultur og fritid, 7) Image og kommunikation. 27
2015-2018 midlerne: To overordnede spor, hhv. at: - øge tryghed og trivsel - bryde den negative sociale arv HHP erne skal levere en skarpere fortælling om hvordan indsatser bryder den negative sociale arv. Stærkere sammenhæng i valg af strategi, indsatser og aktiviteter Markant fokus på at øge trygheden 28
4 temaer: 1) Tryghed og trivsel 2) Kriminalpræventiv indsats 3) Uddannelse og beskæftigelse 4) Forebyggelse og forældreansvar Stærkere fokus på børn og unge Fokus på tidlig indsats (Scandiamodellen) Langt de fleste gamle aktiviteter kan der principielt stadig ansøges til under de 4 nye temaer, dvs. der kan argumenteres for en sammenhæng 29
Indsatsen i boligområdet skal ske i et tæt samarbejde mellem de involverede parter: Kommune, boligorganisation, afdelingsbestyrelse og beboerne selv. Herudover bør øvrige relevante lokale interessenter, såsom skoler, institutioner, det lokale erhvervsliv, foreningslivet, de frivillige organisationer og politiet også inddrages. Afdækning af, hvilke parter, der findes lokalt, således at disse kan indgå i løsningen af de sociale udfordringer i boligområdet, afhængigt af deres relevans i forhold til de overordnede målsætninger i planen. Fokus på evidens hvad betyder det? 30
Éntydig ledelse hvordan skal det forstås?: At parterne (kommune og boligorg.) tager ejerskab til indsatsen At indsatsen nyder bevågenhed i ledelsen At ledelsen hos parterne er med til at styrke indsatserne med strategiske beslutninger En entydig og kompetent (bestyrelse) kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af relevante niveauer og organisationer (.) afgørende, at kommunen er tæt involveret i indsatsen, så kommune og boligorganisationer samarbejder omkring fælles mål og prioriterer indsatser og ressourcer lokalt ud fra disse fælles målsætninger. 31
Hvad med bibliotekernes kernekompetencer og det nye boligforlig? Samarbejdet ml biblioteker og HHP er er om muligt endnu mere relevant men skal italesættes i ansøgningerne! Kulturel læring er kompetenceudvikling og integration Bibliotekernes indsats bryder den negative sociale arv Fokus på uformel uddannelse! Medborgercentre er rammer for fremskudt kommunal indsats 32
De aktive i afdelingen Oprettelse af en kunstaktivitet (atelier) i tomme lokaler i Urbanplanen i 2012. URBAN ART en kunstforening i Urbanplanen Byggede på stærkt lokalt ønske. Resursestærke, typiske, og udsatte beboere mødtes i deres fælles interesse 2013 Urban Art oprettes som forening. I dag: Selvkørende, udstiller i lokalområdet og andre steder, søger selv kulturmidler og har en typisk foreningsstruktur med medlemskab, kontingent og årlig generalforsamling. 33
Uddannelse af 100 sundhedsambassadører Undervisning i sund livsstil Introduktion til krop og fysisk træning Ambassadør rolle i familierne Kursusbevis til CV og socialt status Opbyggelse og brug af netværket af kvinder i andre projekter 34
Historien om Healthy Girls på Amager Healthy Girls er en forening, der tilbyder gode aktive fællesskaber for både piger og kvinder på Amager. Der er forskellige motionshold såsom svømning, zumba, aerobics og yoga. - Urbanplanen har forankret sundhedsindsatsen i foreningen - Fra 40 til 300 medlemmer - Selvkørende med medlemsbetalte aktiviteter 35
G For Gentleman er nogle unge-drenge mellem 14-16 år, der er gået sammen i en gruppe for at skabe et nyt tøjmærke og starte vores egen virksomhed. På gaden står G for gangster. Vi var selv drenge, der gik væk fra gaden til at blive såkaldte Gentlemen. Derfor besluttede vi, at tøjmærket skulle hedde G For Gentleman. 36
Urbanfestivalen 2012 da et loppemarked kom ud af kontrol 37
Billeder fra Urban Farming: Billige sunde grøntsager Socialt netværk Tryghed på udearealer Aktivitet på tværs af kultur og alder 38
Honning af Urbanplanens egen produktion, sæson1: 23 frivillige biavlere 10 bistader 500.000 bier Over 300 kg. honning 40.000,- fra honningsalg i 2012 Projekt er forsat i sæson 2 og 3 og man producerede i 2015 et ½ ton honning, dvs. min. 60.000 kr. i detailsalg. 39
Tak for i dag 40