Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu

Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu evidencenter Det Nationale Videncenter for e- læring @ventures Kompetencecenter for e-læring evidencenter Sønderhøj 30 8260 Viby J December 2007 Tlf.: 89 36 33 33 E-mail:info@ventures.dk Web: www.ventures.dk

Forfattere: Susanne Fjeldsted, Asger Harlung, Michael Lund-Larsen, Camilla Kølsen Sprogkorrektur mv.: Marianne Skovbogaard Indhold i rapporten kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. 2007 @ventures, Kompetencecenter for e- læring Indhold Indledning... 3 Sammenfatning af undersøgelsens resultater... 6 Stadiet for e-læring... 7 It infrastruktur... 9 Pædagogik... 9 Organisation... 10 Best practice-undervisere... 11 Opsummering af kortlægningens konklusioner på kriterier for it-integration i undervisningen... 14 Evalueringsgruppens anbefalinger... 18 Evalueringsgruppens overvejelser... 18 Indsatsområder/handleplaner i forbindelse med it-integration i undervisningen... 19 Indsatsområder... 19 Kortlægningens resultater... 21 It-infrastrukturen... 21 Faktiske tal og kommentarer omkring it-infrastrukturen... 21 Anvendelse af it i undervisningen... 29 Generel anvendelse af it i undervisningen... 29 Anvendelse af e-læring i undervisningen... 31 Fjernundervisning i forbindelse med anvendelse af it i undervisningen... 31 It-integration og den pædagogiske praksis... 32 Kvalitetssikring af it-integrationen... 34 Forandringsbehovet for underviserrollen... 35 Vejlederrollen med it... 36 Faglig autoritet og kommunikativ ligeværd... 37 Problem- og projektbaserede forløb... 37 Teambaseret undervisning... 37 Differentieringsmuligheder styrkes... 39 Bilagsoversigt... 40 Bilag 1: Metode for kortlægningen af integration af it i undervisningen... 41 Bilag 2: Samplingoversigt... 45 1

Bilag 3: Spørgeramme for kortlægning af it- integration på de erhvervsrettede videregående uddannelser... 49 Begreber... 49 Målepunkter... 49 Spørgeramme... 49 Bilag 4: Interviewguide... 52 Bilag 5: Udvalgte nøglespørgsmål... 54 Udvalgte nøglespørgsmål til it-infrastruktur-dimensionen... 54 Udvalgte nøglespørgsmål til den pædagogiske dimension... 55 Udvalgte nøglespørgsmål til den organisatoriske dimension... 56 Bilag 6: Stadier for e-læring på institutionerne og uddannelserne... 57 Stadier for e-læring på institutionerne... 57 Eksempler på besvarelser for institutioner på MVU-området:... 58 Stadier for e-læring på uddannelsesområderne... 58 Bilag 7: Gruppering af uddannelser... 60 Bilag 8: Projektbeskrivelse... 62 Metode... 62 Selvevaluering... 62 Institutionsbesøg... 63 Brugerundersøgelser... 63 Evalueringsrapport... 63 Konference... 63 Projektplan... 63 Målgruppe... 64 Resultat... 64 Organisation... 64 Evalueringens organisering... 64 Samarbejdspartnere... 65 Bilag 9: Detaljeret resultatrapport fra kortlægningen... 65 2

Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Dec. 2007 @ventures, Kompetencecenter for Kortlægning af it-integration integration i undervisningen på kvu og mvu Indledning Undervisningsministeriets tilsyn med de erhvervsrettede videregående uddannelser omfatter både tilsyn med de enkelte institutioners undervisningskvalitet og overholdelse af regler, fx om lærerkvalifikationer, og med selve uddannelsernes indhold og relevans. I den forbindelse er integration af it i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser et indsatsområde for tilsynet i 2006/07. Aktiviteten er i tilsynsplanen beskrevet som en kortlægning af integrationen af it i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder institutionernes anvendelse af fjernundervisning. Sigtet er at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. Undervisningsministeriet har udlagt opgaven med kortlægningen til Det Nationale Videncenter for e-læring 1. Kortlægningen fik følgende konkrete mål: undersøge de pædagogiske formål bag anvendelsen af it og den praktiske udmøntning af disse samt spændvidden i anvendelsen af it i undervisningen undersøge, om integrationen af it påvirker den pædagogiske praksis, samt i hvilken udstrækning det har ført til ændringer i de studerendes faglige og studiemæssige kompetencer undersøge kvalitetssikringen af it-integrationen, herunder anvendelse og prioritering af ressourcer inspirere til nyttiggørelse af erfaringer og best practice på andre undervisningsområder Målene skulle undersøges på baggrund af kriterier for it-integration formuleret i projektet. evidencenter etablerede kortlægningen som et projekt (projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 8) med en projektgruppe til udførelse af projektet bestående af: 1 Det Nationale Videncenter for e-læring evidencenter er oprettet med tilskud fra Undervisningsministeriets videncenterpulje. I evidencenter indgår partnerne JCVU, CVU VITA, CVU STORK, Erhvervsakademiet København Nord og Århus Erhvervsakademi. evidencenter er forankret i @ventures, Kompetencecenter for e-læring ved Århus Købmandsskole. 3

Camilla Kølsen, evalueringskonsulent ved JCVU Susanne Fjeldsted, konsulent i e-læringspædagogik ved @ventures/evidencenter Asger Hasle Harlung, konsulent i e-læringspædagogik ved @ventures/evidencenter Michael Lund-Larsen, Centerchef, @ventures/evidencenter, projektleder Desuden blev etableret en evalueringsgruppe bestående af: direktør Asbjørn Christensen, Rektorkollegiet for CVU erne uddannelseschef John Louis Ejdrup, Interesseorganisationen for handelsskolernes ledere, HFI studierektor Mogens Enevoldsen, Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler, FS prorektor Per Guldbæk Larsen, Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne lektor Kristian Strøbech, Danmarks Journalisthøjskole Evalueringsgruppen skulle sammen med projektgruppen Formulere erfaringsbaserede kriterier for integrationen af it i undervisningen på de erhvervsrettede uddannelser samt udarbejde spørgeramme til evalueringerne. 2 Udvælge, hvilke uddannelser og uddannelsesinstitutioner evalueringerne (kvantitative og kvalitative) skal foretages på Evaluere undersøgelsens resultater undervejs med henblik på at tage stilling til eventuelle behov for justeringer, f.eks. ændring af spørgerammen til en kvalitativ undersøgelse eller inddragelse af flere/andre uddannelser og uddannelsesinstitutioner indkredse erfaringer og best practice fra evalueringerne Endelig er det evalueringsgruppens opgave at formulere indsatsområder, som kortlægningen har afdækket, samt give anbefalinger til uddannelsessektoren og de politiske beslutningstagere om at skabe rammerne for indsatsen. Kortlægningen blev foretaget ved en spørgeskemaundersøgelse til et udtræk af et repræsentativt sample af uddannelser og institutioner. I alt 116 uddannelser placeret på i alt 55 institutioner blev udtrukket. Heraf var 67 KVU-uddannelser og 49 MVUuddannelser. Fordelingen af svarene viser, at kortlægningen har en repræsentativ studiepopulation (uddybet i bilag 1). Den foreløbige rapport, der dokumenterer kortlægningen samt beskriver evalueringsgruppens anbefalinger, blev fremlagt på en konference om it-integration i de erhvervsrettede videregående uddannelser den 27. november 2007. Konferencen blev arrangeret i samarbejde mellem evidencenter, Undervisningsministeriet, FUHU og 2 En del af erfaringen hviler på Fou-projekt nr. 2001-2634-4: Kvalitetsudvikling af fjernundervisning ved Merkonom-, teknonom- og datanomuddannelsen 4

FLUID 3. I konferencen deltog 135 ledere og andre interesserede inden for de erhvervsrettede videregående uddannelser, der drøftede resultaterne og anbefalingerne. Den endelige rapport er udarbejdet på baggrund af drøftelserne og rapportens anbefalinger er et resultat af drøftelserne på konferencen. 3 FUHU er en forening, der har til formål at fremme forskning og uddannelse såvel i Danmark som i udlandet på de merkantile områder. FLUID er foreningen for FLeksibel Uddannelse I Danmark. 5

Sammenfatning af undersøgelsens resultater Integration af it i undervisning er ikke et veldefineret begreb, men defineres ofte som læreres overvejelser om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af læringsforløb, der udnytter de pædagogiske muligheder ved informations- og kommunikationsteknologien. 4 Kortlægningens første skridt blev derfor at definere best practice for it-integration gennem en række kriterier og ved at beskrive forskellige stadier af it-integration i uddannelse. Kriterierne blev organiseret i følgende kategorier: 1. skolens it-faciliteter 2. organisatorisk struktur og rammer 3. anvendelse af it 4. udvikling af de studerendes kompetencer 5. udvikling af undervisernes kompetencer 6. kvalitetssikring af it-integrationen Kriterierne anvendtes som grundlag for spørgerammen for både den kvantitative og den kvalitative undersøgelse. Integration af it i uddannelser kan groft opdeles i tre stadier: distribution, kommunikation og læring 5. Noget tyder på, at disse stadier også udtrykker en generel progression i processen med at integrere it i undervisningen. På første stadie anvendes it til at distribuere undervisningsinformation f.eks. skemaer, undervisningsplaner, evt. vejledende løsninger mv. ofte via institutionens intranet. På andet stadie er der etableret kommunikation omkring undervisningen af mere praktisk art, f.eks. spørgsmål/svar mellem underviser og studerende samt videndeling mellem undervisere ofte på en elektronisk videndelingsplatform. På det tredje stadie anvender underviserne elektroniske medier i alle de didaktiske kategorier til at kvalificere den egentlige læring, f.eks. ved differentiering, læringsdialoger, projektsamarbejde, processkrivning mv. Dette stadie bygger på ændringer i undervisernes pædagogiske, didaktiske og metodiske praksis. Det tredje stadie kan også kaldes e-læringsstadiet, hvor stadiet i sin gennemførte form medfører, at e-læring opfattes som en metode på linje med andre pædagogiske metoder. Der eksisterer i dette stadie en egentlig e-læringsdidaktik, hvor der foregår en bevidst stillingtagen til anvendelse af forskellige e-læringsformer i forbindelse med valg af den pædagogiske metode, der er velegnet i forhold til bestemte læringsmål og målgrupper. 4 Se f.eks. IT-pædagogisk dimension i læreruddannelsen, ph.d. Bent B. Andresen, Forskningscenter for pædagogisk IT-forskning, Danmarks Lærerhøjskole. 1997 5 Inddelingen følger observationer af anvendelsestyper, som f.eks. beskrevet i Norah Jones: E-college Wales, a Case Study of Blended Learning i Bonk, D. J. & Graham, C.R. (eds.): The Handbook of Blended Learning: Global Perspectives, Local Designs, Pfeiffer 2005. (Jones opdeler det tredje stadium i to, hvor pædagogisk it-anvendelse først vinder indpas, derpå hvor e-læringen er forankret som pædagogisk metode). 6

I kortlægningsprojektet eftersøgtes best practice på det tredje stadie defineret som institutioner eller uddannelser, der scorede højt på en række nøglespørgsmål i forhold til undervisernes pædagogiske praksis (nærmere beskrevet nedenfor som en pædagogisk dimension i kortlægningen). Denne definition blev ikke valgt ud fra den betragtning, at jo mere it-integration jo bedre, men ud fra den vurdering, at høj score på de valgte spørgsmål er udtryk for, at der foregår et bevidst valg af it-integration på det omfattede område. Hvis der kunne identificeres en sådan best practice, ville det være interessant at konstatere, hvilke af de øvrige kriterier der havde betydning for, at denne best practice kunne udfolde sig. Kortlægningen viste allerede efter de første få hundrede besvarelser fra undervisere og ledere, at de erhvervsrettede videregående uddannelser har en veludbygget infrastruktur og en god praksis på andet stadie i it-integrationen med kommunikation og videndeling. Enkelte institutioner og uddannelser har endda en meget velorganiseret og høj udnyttelse af it. På det tredje niveau ser det ud til, at 10-20% af underviserne har omlagt deres undervisning og i høj grad integrerer it i deres pædagogiske praksis. Disse 10-20%, er undervisere, som oftest betegnes som frontløbere eller ildsjæle på området. Udviklingen er imidlertid på mange uddannelsesinstitutioner påvirket af strukturelle og itmæssige ændringer og/eller omlægninger, og disse forhold hæmmer den fortsatte udvikling eller sætter den på stand-by. Efter de opstillede kriterier findes der således tilsyneladende ingen best practice-institutioner eller -uddannelser på dette stadie. Stadiet for e-læring I forsøget på at identificere best practice-institutioner eller -uddannelser blev der af hensyn til overskueligheden udvalgt et antal nøgle-spørgsmål, der blev analyseret nærmere. Spørgsmålene blev opdelt i tre hovedgrupper (uddybet i bilag 5): 1. en it-dimension 2. en pædagogisk dimension 3. en organisatorisk dimension It-dimensionen omfatter spørgsmål til it-infrastrukturen defineret ved skolens itfaciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutte eget udstyr (spørgsmål 2 og 3). Den pædagogiske dimension omfatter spørgsmål inden for de didaktiske kategorier forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, specifikt i forhold til de studerendes medbestemmelse, afdækning af forudsætninger, differentiering, forforståelse, samarbejde og evaluering (spørgsmål 12, 20, 24, 28, 30, 31 og 33). Den organisatoriske dimension omfatter spørgsmål om skolens strategi, rammer, kompetencer samt skolens anvendelse af undervisernes erfaringer og kompetencer (spørgsmål 5, 10, 13, 35, 36 og 39). 7

Øvrige forudsætninger Når 80% af underviserne finder det vigtigt eller meget vigtigt at integrere it i undervisningen 94 % af underviserne anvender rent faktisk it i undervisningen 70% af uddannelserne har opstillet konkrete mål for it-integration 85% af uddannelserne har etableret organisatoriske rammer, der understøtter itintegration Så er det en generelt anerkendt opfattelse, at it indeholder et potentiale for integration i undervisningen. Derfor blev der ikke foretaget yderligere undersøgelser af behovet for it-integration. At it anvendes til distribution og kommunikation fremgår bl.a. af at: 82% af underviserne ofte anvender it til at sende beskeder til studerende 91% af underviserne ofte anvender it til at sende beskeder til kolleger 86% af underviserne ofte anvender it til at lave aftaler om f.eks. møder 75% af underviserne ofte anvender it til at distribuere materialer i stedet for at tage kopier 71% angiver, at der i høj grad eller meget høj grad er adgang til studierelevante informationer (skema, årsplaner eller lign.) 8

It infrastruktur I de kommende afsnit er vist nogle frekvensgrafer som visualisering af kortlægningens resultater. Kurve-grafer er valgt for at skabe overblik over de enkelte svargruppers svar. Nedenstående graf vedrører it-infrastrukturen og viser andelen af undervisere på henholdsvis KVU, MVU og blandt alle undervisere, der angiver, at de pågældende faciliteter vurderes som gode eller meget gode. Som det fremgår, er der generelt gode it-faciliteter på de erhvervsrettede videregående uddannelser, og der er stort set ingen forskel mellem KVU- og MVU-områderne. En nærmere analyse af de enkelte uddannelsesområder har vist, at bortset fra de tekniske uddannelser, der har lidt bedre faciliteter end de øvrige, er billedet stort set det samme uanset uddannelsesområde. Det fremgår ligeledes af kortlægningen, at itinfrastrukturen anvendes aktivt til distribution og videndeling mellem undervisere og studerende og mellem underviserne indbyrdes. Pædagogik I den pædagogiske dimension er der noget forskel mellem KVU og MVU området til KVU-områdets fordel; især på brugen af it til forskellige former for evaluering. Forskellen er lidt tydeligere mellem de enkelte uddannelsesområder, hvor de tekniske og itfaglige uddannelser ligger noget over gennemsnittet, mens det bio- og laboratorietekniske område ligger lidt under gennemsnittet. Der er dog ingen signifikante forskelle, ligesom der heller ikke tegnes entydige billeder af uddannelsernes anvendelsesniveauer. I bilag 6 er der vist mere detaljerede grafer med sammenligning af institutioner og uddannelsesområder. Grafen på næste side viser andelen af undervisere på henholdsvis KVU, MVU og blandt alle undervisere, der anvender it i den pågældende metode i høj grad eller meget høj grad (i enkelte spørgsmål blot at det anvendes). Generelt set ligger den pædagogiske anvendelse langt under den kommunikative og distributive anvendelse. En faktor-analyse af datamaterialet har vist, at den pædagogiske dimension består af 2 underliggende dimensioner: en evalueringsdimension i 9

forhold til både forudsætninger og resultater og en metode-dimension i forhold til undervisningens gennemførelse. Anvendelsesgraden på det pædagogiske område er imidlertid generelt så lav, at der ikke har kunnet identificeres en egentlig best practice på dette område. Organisation Den organisatoriske dimension blev anvendt som forklaringsgrundlag i forhold til itinfrastruktur-dimensionen og den pædagogiske dimension. Grafen på næste side viser andelen af undervisere på henholdsvis KVU, MVU og blandt alle undervisere samt blandt ledere, der giver udtryk for, at skolen er kendetegnet ved det anførte område i høj grad eller meget høj grad (i enkelte spørgsmål blot hvorvidt det er et kendetegn). Det fremgår først og fremmest, at der er markant forskel mellem ledelsens vurdering og undervisernes opfattelse af situationen. Der er størst enighed om, i hvilken udstrækning undervisernes kompetencer er til stede, mens der er total uenighed om, hvorvidt institutionerne gør brug af undervisernes viden og erfaringer. 10

Best practice-undervisere Da det ikke var muligt at identificere egentlige best practice-institutioner eller - uddannelser, koncentreredes kortlægningen om at identificere best practiceundervisere. Der blev udpeget 2 særlige nøglespørgsmål, der blev betragtet som karakteristiske udtryk for it-integration på det tredje stadie. De 2 spørgsmål blev valgt, fordi de er karakteriserende for en væsentlig del af pædagogikken i den nye lærerrolle (se afsnit om forandringsbehovet for underviserrollen p. 35). De 2 spørgsmål omfattede anvendelse af it til differentiering og til skabelse af forforståelse. Undervisere der har angivet, at de anvender disse to metoder i høj grad eller meget høj grad, blev benævnt best practice-undervisere. Analysen på de øvrige nøglespørgsmål bekræftede, at denne gruppe adskilte sig væsentligt fra den gruppe, der ikke anvendte de to metoder på alle pædagogiske nøglespørgsmål. Best practice-gruppen består af ca. 20 % af det samlede antal undervisere i respondentgruppen, og de fordeler sig nogenlunde ligeligt på uddannelser og institutioner. Nedenstående graf viser andelen af undervisere, der anvender henholdsvis ikke anvender de to metoder samt andelen blandt alle undervisere, der har besvaret nøglespørgsmålene i den pædagogiske dimension med, at de anvender de pågældende metoder i høj grad eller meget høj grad (i enkelte spørgsmål blot at det anvendes). Som det ses, er der en klar forskel på anvendelse af it i den pædagogiske dimension mellem de to grupper. 11

Som det ses af graferne nedenfor, er det kendetegnende for best practiceunderviserne, at de ligger højere på skalaen end andre undervisere i både itinfrastrukturdimensionen og i den organisatoriske dimension. 12

Det fremgår således, at best practice-underviserne både har generelt bedre adgang til it faciliteter og generelt har bedre organisatoriske rammer og kompetencer end andre undervisere. Det har gennem fokusgruppeinterviews og institutionsbesøg været forsøgt at afdække, hvad der er årsagen til, at best practice-underviserne anvender it markant mere som pædagogisk metode end andre undervisere. Det har således været forsøgt undersøgt, om der er en forskel på best practiceundervisernes pædagogiske praksis i forhold til andre undervisere. Best practice-underviserne anvender it aktivt på de pædagogiske områder, som kendetegner den vejledningsorienterede pædagogik, der i den pædagogiske forskning er udtryk for forandringsbehovet for underviserrollen (uddybet nærmere i afsnittet Forandringsbehovet for underviserrollen ). Det er imidlertid ikke lykkedes at afdække, om de undervisere, der ikke anvender it aktivt på de pædagogiske områder, anvender en anden pædagogik end best practice-underviserne Det er således ikke lykkedes at afdække, om det er de pædagogiske kompetencer, der er afgørende for, at undervisere anvender it som støtte i de pædagogiske processer, eller om det er undervisernes it-kompetencer, der er afgørende for, om undervisere kan se mulighederne i at anvende it i de forskellige pædagogiske processer. På samme måde er det ikke afklaret, om det er de organisatoriske rammer, herunder målrettet kompetenceudvikling, der er forklaringen. Under alle omstændigheder kan det imidlertid konstateres, at best practiceunderviserne er kendetegnet ved at anvende it mere aktivt end andre undervisere, og at deres it-faciliteter og organisatoriske rammer, herunder kompetenceudvikling, er bedre end for andre undervisere. En faktoranalyse af den samlede mængde spørgsmål, der indgår i kortlægningen, viser, at det spørgsmål, der har størst betydning for, hvor undervisernes besvarelser placerer sig på skalaen, er spørgsmålet om videndeling (spørgsmål 9), herunder især videndeling om undervisningens gennemførelse. Der er meget, der tyder på, at best practice-underviserne er de undervisere, der har indset forandringsbehovet for underviserrollen og er indstillet på denne ændring. 13

Opsummering af kortlægningens konklusioner på kriterier for it-integration i undervisningen Evalueringsgruppen skulle sammen med projektgruppen formulere erfaringsbaserede kriterier for integrationen i undervisningen på de erhvervsrettede uddannelser samt udarbejde spørgeramme til evalueringerne. Nedenfor er vist en sammenfatning af situationen, sådan som kortlægningen har afdækket det på de enkelte kriterieområder. Målepunk t 1. Skolens it-faciliteter Beskrivelse Skolens it-faciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutte eget udstyr. 2. Organisatorisk struktur og rammer Beskrivelse Skolens overordnede struktur og rammer for tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervis- Kriterier Skolens it-faciliteter understøtter det aktuelle behov for it-integration. Skolen har en strategi, der sikrer, at itfaciliteterne udvikles parallelt med målene vedrørende it-integration. Skolens strategi understøtter integrationen af it i undervisningen. Situationen Undersøgelsen bekræfter, at skolernes it-infrastruktur er veludviklet, og at it-faciliteterne understøtter det aktuelle behov hos underviserne. De studerendes muligheder vurderes rimeligt i forhold til det aktuelle niveau af it-integration, men det kan frygtes, at der ikke er muligheder for udvidelser. It-faciliteterne vurderes som afgørende for, at der kan ske itintegration. Software til distribution og kommunikation er udbredt, mens software, der understøtter læring er mindre udbredt. På mere end 2/3 af skolerne er der ifølge lederne en strategi på området, men kun godt en tredjedel af underviserne mener, at der findes en sådan strategi. Undersøgelsen tyder på, at det ikke er almindeligt eller ikke er kendt blandt underviserne, at skolen har en strategi på området. Til gengæld giver ledelsen generelt udtryk for, at der er udarbejdet sådanne strategier og planer. 14

ningsforløb og gennemførelse af undervisningen. 3. Anvendelse af it i undervisningen Beskrivelse Anvendelse af it i undervisningen set i et didaktisk perspektiv. Konkret om it anvendes til differentiering, effektivise- Skolens administrative itplatform 6 anvendes aktivt som redskab til den praktiske tilrettelæggelse, registrering og opfølgning på uddannelserne. Der er etableret organisatoriske rum til videnudvikling, videndeling og videnopsamling for lærere og studerende, herunder skolens videndelingssystem Der er både på overordnet niveau og på uddannelsesniveau udarbejdet vejledninger i "best practice" for arbejdet med videndelingssystemet, som aktivt anvendes af lærere og studerende. It anvendes af underviseren som middel til formidling. It anvendes som middel til at differentiere og målrette undervisningens indhold. Undersøgelsen bekræfter, at it i vid udstrækning anvendes af underviserne til at planlægge eget arbejde samt de praktiske forhold omkring undervisningen. Videndeling forekommer i vid udstrækning, men i hovedsagen om praktiske forhold i form af spørgsmål-svar og distribution af materialer. Videndeling foregår kun i mindre omfang omkring undervisning og kompetenceudvikling. Ledelsen har i højere grad en opfattelse af at der sker videndeling end underviserne har. Det fremgår ikke direkte af undervisernes men af ledelsens svar, at videndelig kun i mindre omfang sker elektronisk. Både undervisere og ledere opfatter det som vigtigt, at der foregår videndeling. Ledelsen oplyser, at der er udarbejdet sådanne vejledninger, men i så fald vurderes de ikke som en større støtte. Undersøgelsen bekræfter, at underviserne i vid udstrækning anvender it som middel til formidling. Undersøgelsen viser, at it kun i meget lille omfang anvendes pædagogisk og didaktisk til at udvikle kernefagligheden. 6 Et eksempel på en administrativ it-platform er Intranettet 15

ring, produktivitetsforøgelse, fleksibel afvikling samt evaluering. 4. Udvikling af de studerendes kompetencer Beskrivelse Anvendelse af it til udvikling af de studerendes kompetencer på uddannelsen (i tråd med uddannelsens mål) It anvendes som middel til at gennemføre fleksible læringsformer 7, hvor det er hensigtsmæssigt. It anvendes som middel til at understøtte skolens evalueringskultur. Undervisningserfaringer med It indgår i systematisk videnopsamling, videndeling og videnudvikling. Skolens ledere, lærere, itadministratorer/-vejledere og medarbejdere i itsupport arbejder aktivt for integrationen af it i undervisningen. It anvendes til at udvikle de studerendes faglige kompetencer. It anvendes til at udvikle de studerendes studiemæssige kompetencer. Undersøgelsen bekræfter, at it i vid udstrækning anvender til distribution og kommunikation i undervisningen, men kun i lille udstrækning til dialog, samarbejde og forløb, der erstatter tilstedeværelsen. Undersøgelsen viser, at it kun i meget lille udstrækning anvendes som middel til at afdække forudsætninger og til tilpasning af undervisningen. Undersøgelsen peger på, at undervisernes erfaringer kun anvendes i mindre udstrækning i en systematisk videndeling. På samme måde er der enighed mellem ledere og undervisere om, at undervisernes viden og erfaringer kun anvendes i nogen eller mindre udstrækning. It anvendes i vid udstrækning som administrativt redskab, men i mindre udstrækning som læringsredskab. Underviserne vurderer selv, at de anvender it til at udvikle de studerendes faglige kompetencer, men samtidig angiver de, at de hverken anvender it til at afdække forforståelse eller forudsætninger, til evaluering eller til andre undervisningsformer end spørgsmål-svar. Der sker kun afdækning i meget lille udstrækning. It anvendes til at udvikle de studerendes itkompetencer. Underviserne oplyser, at der er opstillet mål for de studerendes it-kompetencer, men der sker ikke en forudsætningsafdækning. 7 Ved fleksibel læring forstås, at det er ressourcerne, der er fleksible, ikke undervisningen, dvs. at læringen kan foregå på steder efter deltagernes eget valg, og/eller at læringen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem samtidig og tidsforskudt læring. Undervisningsministeriet 2000, Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan? 16

5. Udvikling af undervisernes kompetencer Beskrivelse Kompetenceudvikling af lærernes kompetencer 6. Kvalitetssikring af it-integrationen Beskrivelse Skolen arbejder med kvalitetssikring af itintegrationen Kompetenceudviklingen sker med henblik på at gøre lærerne kvalificerede til at anvende it som redskab i undervisningen. Kompetenceudviklingen sker med henblik på at gøre lærerne kvalificerede til at anvende it som middel i undervisningen. Skolen evaluerer tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisningen. Skolen evaluerer i forhold til anvendelse og prioritering af ressourcer. Skolen følger op på resultater af evaluering og udarbejder nye handleplaner. Der er generelt ikke opstillet målsætninger for udvikling af undervisernes kompetencer, men ca. halvdelen følger sig kompetente, selvom det kun i lille grad skyldes efteruddannelse. Den enkelte underviser opfatter ikke, at skolen anvender underviserens kompetencer. Der er i vid udstrækning opstillet strategier og mål med it-integrationen, men overraskende få - omkring en fjerdedel af lederne - oplyser, at der sker en egentlig kvalitetssikring på området, og at disse evalueres. Heller ikke udnyttelsen af ressourcer sker målrettet. Men der følges op på evalueringerne. 17

Evalueringsgruppens anbefalinger Evalueringsgruppens overvejelser Evalueringsgruppens opgave var bl.a. at formulere indsatsområder på baggrund af kortlægningens resultater samt at give anbefalinger til uddannelsessektoren og de politiske beslutningstagere om at skabe rammerne for handlinger på disse indsatsområder. I den forbindelse fandt evalueringsgruppen, at deres anbefalinger skulle ske ud fra den situation, som de videregående uddannelser aktuelt befinder sig i med akkrediterings- og kvalitetskrav, krav om forøgelse af andelen af unge med videregående uddannelse, større andel af studerende med udfordringer i de boglige forudsætninger samt begrænsede ressourcerammer. Evalueringsgruppen formulerede derfor deres egne overvejelser i form af seks spørgsmål, som vedrører de fremadrettede perspektiver for uddannelsessektoren i forhold til it-integration i uddannelserne: 1. Udnytter vi ressourcerne godt nok? Udnyttes de ressourcer, som institutionerne allerede har inden for itintegration, godt nok? Har underviserne f.eks. kompetencer, som ikke udnyttes, eller kan frontløbere udnyttes bedre for institutionen eller nogle af dens uddannelsesområder? 2. Bruger vi det, vi allerede ved? De studerendes forudsætninger og resultater afdækkes ofte ved hjælp af it inden og løbende under uddannelsen. Det kan dreje sig om forudsætninger, studiekompetencer, læringsprofiler og standpunkter. Anvendes denne viden i praksis som didaktisk redskab? 3. Imødekommer vi målgruppens medievaner? It gennemtrænger samfundet og udgør aktuelt en selvstændig kulturkompetence. Anvendes de studerendes medievaner og kompetencer aktivt som forudsætninger i undervisningsplanlægningen og gennemførelsen? 4. Er ressourcerne til stede til at differentiere? Når flere skal igennem for de samme ressourcer, øges behovet f.eks. for selvstudieelementer. Er der e-læremidler til rådighed med tilstrækkelig kvalitet til at imødekomme dette behov? 5. Hvordan kan andelen af studerende på de videregående uddannelser øges? Når optaget skal øges, skal kvaliteten fastholdes, for at flere kan gennemføre. Når økonomien ikke slår til i forhold til problemstillingerne, er det nødvendigt at effektivisere, hvis ikke der skal igangsættes en ond cirkel med dårligere kvalitet, øget frafald og dermed endnu dårligere økonomi. Er de nødvendige kompetencer, holdninger og organisatoriske rammer tilstede for en øget viden- og materialedeling og mere effektiv undervisningsorganisering? 18

6. Hvordan kan man imødekomme en større andel af bogligt mindre stærke studerende? Jo flere der skal optages og gennemføre, jo større en andel af de studerende vil ikke være bogligt stærke. Hvordan kan alternative muligheder til boglige studieteknikker udnyttes ved at tage hensyn til, at it, internet og interaktive programmer udgør en væsentlig del af målgruppens nuværende kulturkompetencer? Evalueringsgruppens anbefalinger er derfor formuleret i forhold til kortlægningens blotlægning af problemerne inden for disse spørgsmål. Indsatsområder/handleplaner i forbindelse med it-integration i undervisningen På baggrund af de konklusioner, som nærværende evalueringsrapport og konferencens anbefalinger har påvist i forbindelse med kortlægningen af, på hvilket stadie de korte og mellemlange videregående uddannelser er inden for området it-integration i undervisningen, har evalueringsgruppen følgende anbefalinger til indsatsområder, som skal være med til at lede de undersøgte uddannelser på vej mod målet, nemlig det tredje stadie i it-integration i uddannelserne: Ledelsen har det overordnede ansvar på uddannelserne, og vi anbefaler, at man skal prioritere ledelse af forandringer: forandringerne, der skal til i bestræbelserne på at nå målet, bør defineres klart og med klare målsætninger der skal arbejdes målrettet på at opbygge et organisatorisk engagement i forandringerne der skal være deadlines, hvor der gøres status, og hvor der bliver fulgt op på målsætningerne Indsatsområder Gratis fleksible trådløse netværk, så de studerende kan anvende deres eget udstyr på uddannelserne og it-udstyr med tidssvarende kapacitet Etablering af en fleksibel e-læringspædagogisk certificering og anden efter- og videreuddannelse, der giver underviserne mulighed for individuelt at tilegne sig de kompetencer, de mangler. Her tænkes eksempelvis på viden om og implementering af den nye lærerrolle med fokus på læring i stedet for på undervisning Igangsætning af projekter med henblik på udvikling af god e-læring i praktikforløbene i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne Ledelsesmæssigt ansvar for at gennemføre og følge op på pædagogiske forandringer i udannelserne, bl.a. gennem sidemandsoplæring ved hjælp af ildsjælene. Ligeledes organisatorisk struktur og rammer for bedre udnyttelse af medarbejdernes viden og erfaring inden for itintegration, eksempelvis at ansvar og kompetencer følges ad 19

Videndeling og materialedeling skal erstatte den privatpraktiserende holdning blandt undervisere bl.a. ved teamorganisering med kompetence og ansvar for undervisningen Støtte til produktion af gratis open source e-læremidler på kernefaglige kompetenceområder samt større netværk og videndeling mellem uddannelsesinstitutionerne 20

Kortlægningens resultater It-infrastrukturen Faktiske tal og kommentarer omkring it-infrastrukturen I forbindelse med projektet Kortlægning af it-integration i de korte og mellemlange videregående uddannelser er der bl.a. foretaget kvantitative spørgeskemaundersøgelser (undervisere og ledere) og kvalitative fokusgruppe-interviews (undervisere og studerende). I den kvantitative undersøgelse indgik ledere med 59 respondenter fra KVU-området og 49 fra MVU-området. Undervisere indgik med 287 respondenter fra KVU-området og 357 fra MVU-området. I den kvalitative undersøgelse indgik fem fokusgruppeinterviews med undervisere og studerende fra udvalgte uddannelser samt et institutionsbesøg. (Undersøgelsen og dens omfang er uddybet i metodebeskrivelsen, bilag 1). De kvantitative spørgeskemaer består hovedsagelig af lukkede spørgsmål, ud fra hvilke svar, det kun er muligt at udlede tendenser. Derfor er de blevet suppleret af den mere åbne undersøgelsesform fokusgruppe-interviews med henblik på at være i stand til at be- eller afkræfte tendenserne I det følgende vil de udvalgte vigtigste karakteristika for situationen, som den er p.t., blive fremhævet og kommenteret. De fysiske/tekniske it- faciliteter Til spørgsmålet om, hvor vigtige de fysiske it-faciliteter er i forhold til integration af it i undervisningen, svarede 91 %, at de i høj grad er vigtige eller vigtige, og 9 % var neutrale. Til samme spørgsmål stemte ledernes svar godt overens med undervisernes 98 % svarede, at de fysiske it-faciliteter er meget vigtige eller vigtige, og 2 % mente, at de er lidt vigtige. De fysiske/tekniske it-faciliteter dækker over mange områder, og derfor blev respondenterne stillet over for en del uddybende spørgsmål desangående. Bl.a. blev der spurgt om tilfredsheden med adgangen til computere, hvor 83 % af underviserne svarede, at adgangen til computere er meget god eller god, 11 % svarede, at adgangen er acceptabel, mens 5 % ikke er tilfredse. Der blev også spurgt om tilfredsheden med adgangen til internettet, hvor 72 % af underviserne svarede, at adgangen til internettet er meget god eller god, 21 % svarede, at den er acceptabel, og 7 % er ikke tilfredse. Om tilfredsheden med adgangen til trådløst netværk svarede 60 % af underviserne, at adgangen er meget god eller god, 22 % svarede, at den er acceptabel, 20 % er ikke tilfredse. Ledernes besvarelser stemmer godt overens med undervisernes svar, derfor er de ikke med i detaljer her. 21

Undersøgelsen bekræfter den antagelse, at skolens it-infrastruktur er veludviklet, og at faciliteterne i det store hele understøtter det aktuelle behov hos underviserne. Grunden til, at tilfredshedsprocenten er lidt lavere mht. adgang til trådløst netværk, skal formodentlig findes i, at udviklingen accelererer, og at vi derfor, lige nu, står i en situation, hvor næsten alle har egne laptops og derfor tager det som en selvfølge, at der er adgang til trådløst netværk på uddannelsesinstitutionerne. For at få et lidt klarere billede af kapaciteten på uddannelsesinstitutionernes computere blev der stillet uddybende spørgsmål. Der blev spurgt om pc ernes kapacitet i forhold til at afvikle almindelige programmer (Officepakken), og hertil svarede 51 %, at den er meget god, 33 % at den er acceptabel, og 16 % at den er for dårlig. Til spørgsmålet omkrig kapaciteten i forbindelse med medieafvikling svarede 41 %, at kapaciteten er meget god eller god, 34 % at den er acceptabel, og 26 % gav udtryk for, at den er for dårlig. Heraf kan konkluderes, at godt nok er der adgang til computere for de fleste, men kapaciteten på dem er ikke tidssvarende for en moderne uddannelsesinstitution. Dette falder godt i tråd med den meningstilkendegivelse, der var fremherskende under fokusgruppeinterviewene. Eksempelvis kunne en studerende berette, at en del computere på hendes uddannelsesinstitution ikke virker, og at de har henholdsvis nye og gamle MAC, som ikke taler sammen. Computerne er langsomme, og som en anden studerende sagde: Computerne på skolen er generelt langsommere end ens egen, det er jo bare standard. Til sidst skal adgangen til elektroniske tavler fremhæves. Til spørgsmålet om adgang til elektroniske tavler svarede 11 %, at adgangen er meget god eller god, 11 % at den er acceptabel, og 78 % svarede dårlig. Elektroniske tavler forefindes endnu ikke på mange uddannelsesinstitutioner, men fokusgruppe-interviewene viser, at det er et stort ønske rundt om i uddannelsessystemet at få elektroniske tavler til undervisningen. Flere af de interviewede giver udtryk for, at Smart-Board er noget af en revolution til moderne undervisningsbrug. En underviser sagde: Det er genialt, og det vil få mig til at integrere it fuldstændig i undervisningen. Vedkommende underviser har kompetencerne men ikke remedierne. En anden udtrykte det således: Elektroniske tavler ville gøre en stor forskel for undervisningen og samtidig gøre tingene nemmere for os undervisere. Elektroniske faciliteter Til spørgsmålet om, hvor vigtige skolens elektroniske it-faciliteter er for integration af it i undervisningen svarede 88 % af underviserne, at de i høj grad er vigtige eller vigtige, 33 % er neutrale, og 1 % mener, at de er uden betydning. Den samme vurdering gælder for lederne. Elektroniske it-faciliteter dækker, ligesom de fysiske/tekniske it-faciliteter, over et stort område, og derfor blev der spurgt ind til mange underområder for at få et klart billede 22

af hvilke områder, hvilke programtyper og andet programmel der er adgang til på uddannelsesinstitutionerne. Om adgangen til almindelige programmer svarede 86 %, at den er meget god eller god, 10 % svarede acceptabel, og 4 % er ikke tilfredse. Om adgangen til it-programmer udviklet til specifikke fag svarede 50 %, at den er meget god eller god, 26 % svarede acceptabel, 25 % er ikke tilfredse. Om elektronisk adgang til studierelevante informationer (skema, årsplaner og lign.) svarede 68 %, at den er meget god eller god, 9 % svarede acceptabel, mens 25 % ikke er tilfredse. Om adgangen til elektroniske læremidler svarede 38 %, at den er meget god eller god, 31 % svarede acceptabel, og 26 % er ikke tilfredse. Om adgangen til multimedieprogrammer svarede 38 %, at den er meget god eller god, 30 % svarede acceptabel, og 32 % er ikke tilfredse. Adgangen til programmer var også et spørgsmål, der blev diskuteret i forbindelse med fokusgruppe-interviews, og eksempelvis problematiserede to interviewede studerende fra en uddannelsesinstitution, at de ikke bruger Photoshop på skolen. De bruger i stedet et program, der fulgte gratis med en programpakke. Det samme gælder, at de ikke bruger Flash på skolen, men må nøjes med det i en periode på 30 dage, hvor de kan få programmet på prøve (en licens koster 3.500 kroner). Den ene studerende problematiserede, at han allerede havde benyttet sig af den 30 dages prøveperiode og derfor var afskåret fra at være med i undervisningen. De studerende på den pågældende uddannelsesinstitution har altså ikke adgang til de programmer, som de skal ud at bruge i det virkelige liv. De studerende giver udtryk for, at det er et problem, at der ikke er økonomi til at købe de programmer, som er så vigtige for de studerende i forhold til deres studie. Undersøgelsen bekræfter, at software i form af almindelige programmer såsom Word, Excel, PowerPoint og lignende samt software til distribution og kommunikation er udbredt, mens software, der faciliterer læring, er mindre udbredt. Idet software, der faciliterer læring, kræver kapacitet, bliver denne en barriere i forhold til at bruge it som et pædagogisk redskab Tilgængelighed af it- support Til spørgsmålet om graden af tilfredshed med it-supporten svarede 35 % af underviserne, at den er meget god eller god, 43 % svarede, at den er acceptabel, og 21 % er ikke tilfredse. Lederne er af omtrent den samme opfattelse, idet 46 % svarede meget god eller god, 34 % svarede acceptabel, og 20 % er ikke tilfredse. Den kvantitative spørgeskemaundersøgelses afsnit om tilgængelighed af it-support var kun ganske kort. Svarene herpå viste dog, som det ses ovenfor, at det var et område, der tålte nærmere undersøgelse, det blev derfor gjort via de kvalitative fokusgruppeinterviews. Rigtig mange føler, at det er en funktion, der bliver sparet på. Det betyder, at det ofte er svært at få hjælp specielt her og nu. Her kommer nogle kommentarer, som er kendetegnende for situationen: 23

På en af uddannelsesinstitutionerne beskrives situationen således: Support? Jeg mener der sidder en i Århus, der kan komme i løbet af en uges tid. Samme sted er den koordinator på orlov, der normalt afholder kurser i it-platformen Fronter for nye studerende og undervisere, uden at der er blevet ansat en ny i mellemtiden, kunne underviserne på uddannelsesinstitutionen berette. Den ene af de studerende, som var startet på uddannelsen 1½ måned tidligere, vidste således meget lidt om skolens it-platform. De to interviewede undervisere fra en anden af uddannelsesinstitutionerne kunne berette, at kommandovejen til og fra it-afdelingen er meget hierarkisk opbygget. Skal noget gennem it-afdelingen, kan det godt være meget langsommeligt de er glade for, at de, qua deres uddannelsesområde, som har med it at gøre, har gode forudsætninger for at hjælpe de studerende selv! Inden for et tredje uddannelsesområde har man organiseret det således, at der er tre it-supportere på afdelingen. Disse supportere er også undervisere, og kan de ikke klare supporten, så er der l a n g vej til hjælpen i den centrale it-administration. I et senere afsnit omkring barrierer for it-integration bliver tilgængeligheden af itsupport berørt igen. Men det kan kort nævnes her, at der i spørgeskemaet var en række fritekstspørgsmål - bl.a. omkring disse barrierer - hvor det fremgår meget tydeligt, at der er stor utilfredshed med it-supporten. It-supporten beskrives f.eks. som ikke-eksisterende, for langsom og for centraliseret. Konklusionen er, at it-supporten generelt er for langsom og flere steder befinder sig fysisk langt væk, og det er undervisernes holdning, at en it-support, der ikke fungerer, er en barriere for integration af it i undervisningen. Derudover gav flere i løbet af fokusgruppe-interviewene udtryk for, at adgang til trådløst netværk vil have en positiv effekt på it-supporten, idet brugerne i højere grad ville være selvhjulpne. Videndeling 93 % af underviserne svarede i spørgeskemaundersøgelsen ja til, at uddannelsesinstitutionen har et it-system, der understøtter videndeling, her tænkes der på Intranet, BlackBoard, FirstClass, Fronter eller andet lignende. 3 % svarede nej, og 4 % svarede ved ikke. Dernæst blev underviserne spurgt om, hvor ofte og til hvilket formål de bruger videndelingssystemet. Eksempelvis bruger 38 % systemet dagligt til videndeling med administrationen, 23 % bruger det dagligt til videndeling med ledelsen, 50 % bruger det dagligt til videndeling med de studerende, og 42 % bruger det dagligt til videndeling med kolleger. Til sammenligning bruger ledelsen det lidt sjældnere, specielt videndeler de ikke meget med de studerende. Videndelingssystemer er altså udbredte, og de bruges også til videndeling på tværs i organisationerne. Men hvad videndeles der rent faktisk om? Dette spørgsmål blev stillet ved fokusgruppeinterviewene, og her er nogle konkrete eksempler: På en af uddannelsesinstitutionerne (studerende) er meldingen, at der ikke foregår videndeling, idet de eksempelvis ikke kan følge med i, hvad andre studerende laver, og Medianet er meget svagt navigerbart. 24

På en anden uddannelsesinstitution bruger de Fronter. Der kommunikeres med de studerende via Fronter, og der bliver lagt opgaver ind, der er åbne rum til chat, og opgaver kan ligeledes afleveres via Fronter. Hvis en underviser eksempelvis lægger noget undervisningsmateriale ud, så er det meget almindeligt, at man er inde at kigge materialet igennem på lige fod med de studerende. Det med at kigge i hinandens materiale er kommet listende af sig selv, der er sket en kulturændring, siger underviserne. P.t. er man ved at udarbejde noget fælles undervisningsplanlægning, og det næste bliver nok, tror man, at det bliver lagt ind i Fronter. På en tredje uddannelsesinstitution bruger man SharePoint. Der foregår en del videndeling, idet så meget materiale som muligt bliver lagt ud på SharePoint. Share- Point giver naturlig videndeling, mener både de studerende og underviserne, idet man kan følge med i hinandens opgaver, respons på dem osv. På en fjerde uddannelsesinstitution foregår videndeling rundt omkring i krogene, og der foregår en del fælles forberedelse i teams, men ikke via noget videndelingssystem. Undersøgelsen viser, at den videndeling, der foregår via it-baserede platforme, fortrinsvis er om praktiske forhold i form af spørgsmål/svar og distribution af materialer. Videndeling foregår tilsyneladende kun i mindre omfang omkring undervisning og kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling Undervisernes kompetencer og udvikling af kompetencer blev ligeledes behandlet i den kvalitative spørgeskemaundersøgelse, idet et kriterium for vellykket it-integration er it-kompetente undervisere. Først spurgte vi underviserne, om der er opstillet konkrete mål for undervisernes kompetenceudvikling i forhold til at integrere it i undervisningen. Hertil svarede 15 % ja, 49 % svarede nej, og 36 % svarede ved ikke. Til samme spørgsmål svarede 37 % af lederne ja, 53 % svarede nej, og 9 % svarede ved ikke. Til spørgsmålet, om underviserne har kompetencer til at integrere it i undervisningen, svarede 44 % i meget høj grad eller i høj grad, 43 % svarede i nogen grad, 12 % svarede i mindre grad, og 1% svarer slet ikke. Da vi spurgte til efteruddannelse på området, fik vi 4 %, der svarede i meget høj grad, 9 % der svarede i høj grad, 26% der svarede i nogen grad, 27 % der svarede i mindre grad, og 35% der svarede slet ikke. Endnu mere påfaldende blev det, da vi spurgte, i hvilken grad skolen anvender undervisernes viden fra efteruddannelse til at forbedre og udvikle kvaliteten i skolens undervisning, hvortil 3 % svarere i meget høj grad, 9 % svarede i høj grad, 26 % svarede i nogen grad, 27 % svarede i mindre grad, og 35 % svarede slet ikke. Ledernes svar på samme spørgsmål som ovenfor var, at 12 % mener, at undervisernes viden bruges i stort omfang, 56 % mener, at den bruges i et vist omfang, 33 % mener, at den bruges i mindre omfange, 0 % mener, at den slet ikke bruges. Samtidig angiver lederne i et andet spørgsmål med 86 %, at de synes, det er meget vigtigt eller vigtigt at anvende undervisernes viden til at udvikle kvaliteten i skolens øvrige undervisning. 25

Lederne bliver ligeledes spurgt om deres viden om mulighederne for it-integration i undervisningen, hvortil blot 5 % svarer i meget høj grad, 38 % svarer i høj grad, 52 % svarer i nogen grad og 5 % i mindre grad. Lederne oplever helt klart, at de bruger undervisernes viden mere, end de rent faktisk gør, idet det kan udledes af undervisernes svar, at de ikke opfatter, at uddannelsesinstitutionen gør brug af deres kompetencer. Sandsynligvis skal grunden dertil findes i - som undersøgelsen dokumenterer - at mange ledere reelt ikke har tilstrækkelig med viden omkring de muligheder, der er for integration af it i undervisningen. Kort konkluderet viser undersøgelsen, at der generelt ikke er strukturerede målsætninger for undervisernes kompetenceudvikling, men at en stor andel af underviserne på trods af disse manglende målsætninger og manglende efteruddannelse føler sig rimeligt kompetente til at integrere it i undervisningen. Desuden tyder de manglende målsætninger på, at integration af it i undervisningen ikke er et fokusområde på uddannelsesinstitutionerne generelt. Afslutningsvis et praktisk eksempel omkring ovennævnte problematik: På en af uddannelsesinstitutionerne har man satset meget på it-efteruddannelse af underviserne. Alle har været igennem SundIT. Der kom ifølge de interviewede undervisere nogle gode produkter ud af det, men desværre har det været svært at få dem og itfærdighederne implementeret i praksis. I dag kommer det ikke ret meget længere end til PowerPoint-præsentationer til undervisningen. Der bliver ikke fulgt op på efteruddannelsen. Eksempelvis påpeger begge undervisere fra ovennævnte uddannelsesinstitution, at det er helt oplagt at bruge Excel i undervisningen i matematik men desværre foregår eksamen stadig i hånden, derfor er motivationen blandt underviserne ikke så stor. Det er jo eksamen, der danner rammerne for, hvad man gør i det daglige, som de siger. Begge er også enige om, at underviserkompetencerne burde bruges mere, men er til gengæld også enige om, at der i så fald skal en kulturændring til, og der skal være en strategi for det. Måls lsæ tninger for it- integration i undervisningen Til spørgsmålet, om der er opstillet målsætninger for it-integration i undervisningen, svarede 37 % af underviserne ja, 15 % svarede nej, og 48 % svarede ved ikke. Til samme spørgsmål svarede 68 % af lederne ja, og 32 % svarede nej. 61 % af de 37 % af underviserne, der svarede ja til, at der opstillet målsætninger for it-integration, svarede også ja til, at disse målsætninger bliver inddraget ved tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, 16 % svarede nej, og 23 % svarede ved ikke. Af dette fremgår det, at kun 61 % af de 37 %, der svarede ja til, at der er målsætninger for it-integration, rent faktisk kan bekræfte, at målsætningerne bliver opfyldt. Til gengæld svarede lederne følgende på uddybende spørgsmål om, inden for hvilke områder i relation til anvendelse af it målsætningerne omfatter: It-faciliteter og ressourcer 63 %, evaluering 59 %, gennemførelse af undervisningen 48 %, videndeling 46 %, studerendes kompetencer 41 %, underviseres kompetencer 26