Brug af IT i undervisningen på Tornbjerg Gymnasium

Transkript

1 Brug af IT i undervisningen på Tornbjerg Gymnasium En undersøgelse i forbindelse med skolens arbejde med kvalitetssikring. Peter Olsen Kirsten Skougaard 1

2 Baggrunden for undersøgelsen. I strategiudvalget blev det i skoleåret diskuteret, om vi som et led i skolens fremtidige IT-strategi skulle kræve, at samtlige elever medbragte en bærbar pc til undervisningen, og om vi som skole skulle iværksætte særlige tiltag for at forsyne eleverne med bærbare computere. Det blev besluttet i første omgang at undersøge, i hvor høj grad og hvordan lærerne faktisk anvender IT inden for de nuværende rammer, inden et mere gennemgribende tiltag blev sat i gang, og det er baggrunden for at IT-området blev udpeget som et af 4 nøgleområder i kvalitetssikringen for skoleåret Resultaterne fra undersøgelsen skulle bidrage til en kvalificering af den ovenstående debat samt til en opdatering af skolens it-strategi. I skoleåret blev det desuden besluttet at gennemføre endnu en runde af lærerpc - ordningen, således at samtlige lærere med udgangen af skoleåret vil være udstyret med en bærbar computer. Planen er efterhånden at udfase de stationære computere og i stedet lade lærerne benytte deres egen kendte bærbare computer, som de er fortrolige med. Herved undgår vi de nuværende problemer med udstyret i klasserne, hvor stik m.m. ofte er trukket ud eller lignende. Metode: For at få et så nuanceret billede som muligt har vi valgt at gennemføre undersøgelsen for samtlige lærere og elever, samt at give den såvel en kvalitativ som en kvantitativ dimension. Undersøgelsen blev opdelt i 2 faser. En kvantitativ del, bestående af en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter samtlige elever og lærere. En kvalitativ del i form af fokusgruppeinterviews med udvalgte lærere. Spørgeskemadelen af undersøgelsen blev udført i programmet SurveyExact. I udformningen af spørgeskemaerne til lærere og elever har vi bestræbt os på at opnå så høj en grad af parallelitet som muligt, således at de to spørgeskemaer i vid udstrækning fokuserer på de samme områder og derved giver mulighed for at sammenligne resultaterne. Vi har valgt at lade besvarelserne være delvis anonyme, idet eleverne ved udfyldelsen af deres spørgeskema som baggrundsvariabel har angivet klasse, mens det hos lærerne har været faget, der har fungeret som baggrundsvariabel. Spørgeskemaundersøgelsen blev for elevernes vedkommende gennemført i perioden januar 2008 og blev besvaret af 418 elever ud af ca I de fleste klasser er der en meget høj besvarelsesprocent, men et par af 3.g-klasserne er stort set fraværende. Dette skyldes afvikling af mundtlig eksamen i den pågældende uge. Lærerne gennemførte deres del af undersøgelsen ultimo januar og primo februar, og her har 43 af 56 besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen. Udformningen af spørgeskemaerne Spørgeskemaerne til såvel lærere som elever er opdelt i en række temaer: Fronter Generelle programmer som tekstbehandling og regneark Fagprogrammer Informationssøgning Udbytte af IT-støttet undervisning Computeren som distraktor i undervisningen 2

3 Inden for hver kategori er der foretaget en opdeling i underpunkter i forhold til forskellige funktioner. Der er desuden enkelte spørgsmål, der kun er stillet til enten lærerne eller eleverne. Vi har blandt andet spurgt lærerne om barrierer i forhold til anvendelse af it, og eleverne om de har eller påtænker at anskaffe en bærbar pc. Vi har fortrinsvis arbejdet med lukkede variable, dog med den modifikation, at der for visse af kategorierne har været mulighed for at skrive uddybende kommentarer. Den kvalitative del af undersøgelsen I udformningen af spørgsmålene til fokusgruppeinterviewet med lærerne har vi taget udgangspunkt i markante tendenser i spørgeskemaerne, samt i de kommentarer elever og lærere har tilføjet i de åbne spørgsmålskategorier. Vi har blandt andet ønsket at få uddybet enkeltelementer af Fronterundersøgelsen, at diskutere effekten af bærbare pc er i undervisningen, samt at diskutere elevernes input omkring informationssøgning. Hos lærerne har vi fundet interviewpersonerne ved at bede de enkelte faggrupper om at sende den person i gruppen, der bruger IT mest i sin undervisning. Der har ikke været tale om at efterlyse superbrugere, men blot om at komme i dialog med de lærere, der på den ene eller anden måde benytter et eller flere IT-redskaber hyppigt i deres undervisning. I praksis endte vi dog med en blanding af lærere, der havde meldt sig frivilligt og lærere, som vi overtalte til at deltage i undersøgelsen, således at de 10 lærere, der deltog i de to interviewrunder (5 personer i hver runde), tilsammen repræsenterer gymnasiets fagrække Resultaterne af undersøgelsen Fronter: Både elever og lærere er blevet spurgt om frekvensen af anvendelsen af forskellige redskaber i Fronter. Undersøgelsen viste, at følgende 4 redskaber var de hyppigst anvendte, både blandt elever og lærere: arkiv for undervisningsmateriale aflevering af skriftlige opgaver kommentering og retning af skriftlige opgaver arkiv/projektrum til gruppearbejde og AT Blandt eleverne var der desuden en del, der anvendte Fronter som arkiv for deres eget materiale. Derimod er det kun relativt få, både blandt elever og lærere, der anvender kalenderen og lektiefunktionen. Endelig er der en del spredte markeringer blandt lærere og elever på funktionen andet, og denne del blev derfor taget specifikt op i interviewdelen af undersøgelsen. Her viste svarene fra de interviewede lærere, at nogle bruger Fronter til at linke til deres egen hjemmeside, en del benytter sig af testredskabet og muligheden for at oprette fællesdokument, mens kun ganske få er begyndt at benytte muligheden for portfolio og styrede læringsforløb. Fronter som arkiv for undervisningsmateriale: Her viste undersøgelsen, at mere end 85% af eleverne henter undervisningsmateriale i mere end 2 fag. 3

4 Hente undervisningsmateriale (elever) Mere end 8 fag 5-8 fag 3-4 fag 0-2 fag antal fag Dette gennemsnit dækker dog over store forskelle fra klasse til klasse: arkiv for uv-materiale (yderpunkter) Mere end 8 fag 5-8 fag 3-4 fag 0-2 fag 1a 2o 2r 3a 3d antal fag De to klasser, hvor Fronter anvendes mindst som arkiv for uv-materiale, er to naturvidenskabelige studieretninger, men selvom der er markant færre naturvidenskabelige lærere, der konsekvent eller jævnligt bruger Fronter, er det næppe her forklaringen skal findes. En elev i 1a har følgende kommentar: Jeg kunne godt ønske mig at fronter blev aktivt brugt i alle fag, og at der kom en studieplan ind på fronter til alle fag, og ikke kun i NV/Kemi som vi har det nu. (Elev 1a) Sammenligner man elevernes svar med lærernes er billedet det samme, idet knapt 72% af lærerne svarer, at de anvender denne funktion konsekvent eller jævnligt. Disse lærere er jævnt fordelt over gymnasiets fagrække, hvilket tyder på, at det snarere er et personspørgsmål end et spørgsmål om fag i forhold til anvendelsen af denne funktion. Ved fokusgruppeinterviewet blev de deltagende lærere spurgt, hvordan de ville forholde sig, hvis det blev gjort obligatorisk at lægge alt lærerproduceret undervisningsmateriale i Fronter. Her var kun en enkelt betænkelig og anførte, at det ville være bedre, hvis den slags initiativer fortsat hvilede på frivillighed. 4

5 Arkiv for uv-materiale (lærere) Konsekvent Jævnligt Af og til Aldrig frekvens Aflevering af skriftlige opgaver Et andet sted, hvor brugen af Fronter er slået markant igennem, er til aflevering af skriftlige opgaver. Her er der ligeledes fin overensstemmelse med elevernes og lærernes angivelser på det generelle plan, ikke mindst når man for lærernes vedkommende sorterer de fag fra, der ikke har en skriftlig dimension. Aflevering af skriftlige opgaver (elever) Mere end 8 fag 5-8 fag 3-4 fag 0-2 fag antal fag 5

6 Aflevering af skriftlige opgaver (fag med skriftlig dimension) Konsekvent Jævnligt Af og til Aldrig frekvens. Undersøgelsen viste desuden følgende tendenser: I 1. og 3.g anvendes Fronter mest til aflevering af skriftlige opgaver i de sproglige studieretninger, mens det er omvendt i 2.g. Denne forskel tyder på, at forskellene i brug af Fronter ikke kun er betinget af hvilken studieretning, der er tale om, men at det i mindst lige så høj grad afhænger af den aktuelle lærersammensætning omkring en klasse. Generelt er denne funktion dog meget brugt, idet 60% af lærerne konsekvent anvender Fronter til aflevering og under 20 % svarer, at de aldrig anvender denne mulighed. Som oftest er der tale om, at eleverne afleverer opgaven i Fronter, hvorefter læreren printer ud og giver den rettede opgave tilbage i papirform. Kun ganske få retter elektronisk (66% siger ikke eller næsten ikke), men det er tydeligt, at eleverne efterspørger en mere konsekvent brug af denne mulighed: Det er rart når tekster osv. bliver uploadet på fronter, og det ville være smart at lærerne begyndte at rette elektronisk, så jeg slipper for at opbevare alle de papirer på mine stile er skrevet på... det fylder! (Elev 3f) Når vores stile rettes, synes jeg det fungerer godt med at få dem rettet elektronisk, så forsvinder de ikke og man ved altid hvor man har dem. (Elev 1o) Som forklaringer angiver en del lærere, at de ikke bryder sig om at rette på skærmen, og blandt de naturvidenskabelige lærere angives endvidere, at tekstbehandlingsprogrammerne kun i begrænset omfang understøtter brugen af matematiske formler. Der er dog generelt meget stor forskel på kommentarerne, jf. nedenstående citater: - Jeg finder ikke kommentarmuligheden fyldestgørende og bryder mig ikke om at rette på skærmmediet. - rettefunktioner i word er ubrugelige/uoverskuelige, eget system er for tidskrævende - Finder det for besværligt i mit fag, hvor både indhold og sprog skal kommenteres 6

7 Da der, som det ses ovenfor, var mange modstridende forklaringer, besluttede vi at tage emnet op i interviewrunderne. Også her blev det påpeget, at det nemt kan blive uoverskueligt at rette i Word, og enkelte lærere havde helt opgivet, da de forsøgte for et par år siden uden senere at undersøge om redskaberne var blevet forbedret. Til gengæld viste det sig også, at de lærere, der anvendte redskabet konsekvent, havde en række tips, der gjorde arbejdet nemmere. En lærer påpegede desuden, at elektronisk retning tvinger én til at gøre didaktiske overvejelser, så man prioriterer, hvordan og hvad der skal rettes. Det kunne derfor se ud til, at der kan vindes meget ved at sætte fokus på videndeling på området, hvis flere lærere skal i gang med at bruge redskabet. Kommentering af skriftlige opgaver (fag med skriftlig dimension) Konsekvent Jævnligt Af og til Aldrig frekvens Arkiv/projektrum for gruppearbejde Det sidste område, hvor Fronter bruges i stort omfang, er som arkiv/projektrum for gruppearbejde og projektarbejde. Arkiv til projekt og gruppearbejde (elever) Mere end 8 fag 5-8 fag 3-4 fag 0-2 fag antal fag 7

8 Arkiv/projektrum for gruppearbejde (lærere) Konsekvent Jævnligt Af og til Aldrig Frekvens Det samlede billede er klart, redskabet bruges meget, men kigger man de enkelte klasser igennem, viser det sig imidlertid, at man i 2.g i noget højere grad end i 1.g og 3.g anvender Fronter som projektrum til AT og gruppearbejder. Arkiv til projekt og gruppearbejde (elever) 50% Procentsats 40% 30% 20% 10% 0% Mere end 8 fag 5-8 fag 3-4 fag 0-2 fag Antal fag I alt 1g I alt 2g I alt 3g projektrum efter årgang Mere end 8 fag 5-8 fag 3-4 fag 0-2 fag 1d 2p 3d 8

9 Sammenligner man 3 årgange af identiske studieretninger, bekræftes billedet af, at 2.g ligger i front, men her er det 1.g-klassen, der halter bagefter. Da 1.g heller ikke scorer særlig højt for hele årgangen kunne noget tyde på, at der skal ske en oprustning omkring indsatsen i 1.g, f.eks. i forbindelse med AT-forløbene i grundforløbet. Tekstbehandling og regneark. I forhold til tekstbehandling er det tydeligt, at denne type programmer i meget høj grad har afløst den håndskrevne tekst. Dette gælder både for lærere og elever, og denne tendens slår tydeligst igennem i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Til gengæld viser undersøgelsen, at regneark stort set er forbeholdt de naturvidenskabelige fag og til en vis grad samfundsfag, endda i en grad, så man må overveje i stedet at rubricere værktøjet under fagprogrammer. Den sparsomme brug af regneark skyldes dog givetvis også manglende kendskab til redskabets muligheder. Fagprogrammer og elektroniske tavler. Anvendelsen af fagprogrammer varierer meget fra fag til fag, dog ser det ud til at behovet for fagprogrammer er størst i de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag, mens de humanistiske fag for langt de flestes vedkommende klarer sig med tekstbehandling og elektroniske ordbøger. Om dette skyldes, at der ikke findes programmer eller et manglende kendskab til disse siger undersøgelsen ikke noget om, men det bør nok undersøges nærmere. De elektroniske tavler er først installeret i 3 klasselokaler i starten af indeværende skoleår, og erfaringerne med brugen af dem er derfor meget spredte, da kun ganske få lærere rent faktisk har haft undervisning i de relevante lokaler. Informationssøgning på nettet. Hvis man sammenligner besvarelserne for lærerne og eleverne er tendensen tydelig: Fri googling er meget brugt, mens en mere systematisk brug med styret søgning er væsentligt mindre brugt. Søgning - lærere Fri Googling Styret søgning 1 Konsekvent Jævnligt Af og til Aldrig 9

10 Søgning - elever Fri googling Styret søgning 2 1 Mere end 8 fag 5-8 fag 3-4 fag 0-2 fag Eleverne er godt klar over problemet og efterspørger mere styrede søgninger, ikke bare fri leg på Google: At vi får mulighed til at lære om andre sider, hvor vi kan hente oplysninger fra. Sider udover Google og lignende. Desuden skal der være en god forklaring af, hvordan man skal bruge siderne og eventuelle funktioner. Man skal ikke bare lade eleverne om selv at finde ud af det. En god gennemgang er nødvendig.(elev 1a) I Grundforløbet får samtlige elever imidlertid et bibliotekskursus, der også omfatter informationssøgning på nettet i forbindelse med det andet AT-forløb. De ovenstående tendenser tyder imidlertid på, at dette kursus skal følges op med regelmæssige mellemrum, eller at man måske skal nytænke placeringen af dette kursus i forløbet, så ressourcerne bruges bedre og at det også er nødvendigt løbende at opdatere lærernes kompetencer inden for dette område. Udbytte af IT-støttet undervisning Hvis man undersøger elevernes kommentarer i forhold til udbyttet af undervisningen, er det meget tydeligt, at en stor del af eleverne efterspørger vejledning i programmerne. Eleverne påpeger desuden, at en jævnlig brug af PC er vigtig for udbyttet. Kommentarer fra alle vedr. udbytte Klasse/betegnelse: Vejledning Jævnlig brug Fronter Søgning PC til alle fællesnoter tid Total 218 kommentarer I procent i alt 39% 12% 9% 10% 6% 1% 4% Med vejledning forstås, at næsten 40% af eleverne mener, at udbyttet af undervisningen øges, hvis læreren selv er fortrolig med programmet og gennemførere en grundig gennemgang af programmet/ funktionen, inden eleverne sættes i gang. Herudover nævner 10% i kommentarerne, at de savner vejledning i målrettet søgning på internettet (se også ovenfor), ligesom 10% kommenterer, at et godt kendskab til Fronter gør en forskel for udbyttet af undervisningen. 12% mener desuden, at det er afgørende at programmerne bruges jævnligt. Det er i øvrigt tydeligt, at enkelte klasser, som bruger IT meget, har fundet ud af at rationalisere arbejdet ved at lave fælles noter og bruge computeren som værktøj til at opsamle fælles konstrueret viden en konklusion som kan genkendes fra Tablet-rapporten. 10

11 Hvad mener lærerne, der skal til? I lærerdelen af undersøgelsen blev der spurgt til hvilke tiltag, der ville give den største effekt på lærernes udnyttelse af IT i undervisningen. Der blev her givet en række forudbestemte valgmuligheder, der kan ses i skemaet nedenfor. Her er der stor tilslutning til kurser, både generelle og specifikke, og dette ønske underbygges af en erkendelse af, at det i vidt omfang er teknisk indsigt der mangler. Økonomien spiller også en afgørende rolle, både i forhold til indkøb af de relevante programmer, men også i forhold til honorering af den ekstra indsats, der skal gøres for at sætte sig ind i programmerne i en grad, så man er i stand til at vejlede eleverne. Øget omfang af brugen af IT i undervisningen fås ved: Antal Generelle kurser 15 Programspecifikke kurser 41 Støttefunktion med faglærer ved introduktion af nye programmer i undervisningen 25 Timer til ekstra forberedelse ved anvendelse af IT-baserede uv-former 28 Økonomi til at købe de rigtige programmer 32 Bedre teknisk indsigt 39 Bærbare pc er i undervisningen/andel af elever med bærbar pc. Af undersøgelsen fremgår at 78% af skolens elever allerede har en bærbar pc, og at andelen er større blandt eleverne i 1.g og 2.g end i 3.g. Andel af elever, der har bærbar pc Procent Ja Nej I alt har 1g I alt har 2g I alt har 3g Svar Blandt de elever, der endnu ikke har en bærbar pc, er det imidlertid kun 35%, der svarer at de påtænker at anskaffe en. 11

12 Procentdel elever uden bærbar der vil anskaffe en Procent Ja Nej I alt skaffe 1g I alt skaffe 2g I alt skaffe 3g Svar Grunden skal måske findes i følgende kommentar fra en elev i 1a: Da fordelen ved at have bærbar med i skole ikke er særlig stor i vores undervisning pt, så er der sjældent mere end 2 elever ud af 28, der tager computer med til undervisningen (Elev 1a) Den bærbare computer er dog ikke kun et nyttigt arbejdsredskab til undervisningen. Allerede Tabletrapporten behandlede den såkaldte distraktor-effekt, nemlig det faktum, at computeren også bliver brugt til alt muligt andet i timerne. Mange tager en mental pause med et spil, eller tjekker mail og skema. I Tabletrapporten blev det fremhævet, at problemet var størst i starten, da eleverne lige havde fået Tabletterne, mens de i 3.g helt havde lært at håndtere problemet: I 3.g er tabletten blevet en så integreret del af undervisningen og har mistet sin nyhedsværdi, så hyppigheden af misbrug til spil o. lign. i undervisningstiden menes at være reduceret kraftigt, selv om lærerne i princippet ikke kan se, hvad der foregår. (Tabletrapporten side 10) At det imidlertid stadig er et problem, der skal tages hånd om, kan ses af, at 28% af eleverne mener, at det påvirker deres opmærksomhed i negativ retning, at andre har bærbare computere med. Eleverne efterspørger et konkret regelsæt omkring computerbrugen i timerne, hvilket kan ses af følgende kommentar fra vores undersøgelse, og denne idé blev støttet af flere af de lærere, der deltog i interviews. Jeg synes ikke at dem der har computere med benytter dem ordentligt til at skrive noter osv. De fleste sidder og laver alt muligt andet og det kan nemt tiltrække andres opmærksomhed. Hvis man ikke kan koncentrere sig om timen med en computer foran sig, bør man ikke have den med. DERFOR LÆRERE: foretag mere kontrol og sæt regler for benyttelse af computere. (Elev 3c) Det er dog ikke via undersøgelsen muligt at konkludere, at computeren skaber øget distraktion, for eleverne kan jo også være åndeligt fraværende på andre måder. Men det bliver muligvis tydeligere, når det foregår ved computeren, som på en anden måde fikserer eleverne foran skærmen. 12

13 Det kommer i høj grad an på hvor gode lærerne er til at fange opmærksomheden i timerne. Det kan jo være lige meget om eleven sidder med computeren eller ligger og sover! (elev 1i) Konklusioner og forslag til handleplan. Der er ingen tvivl om at anvendelsen af it på Tornbjerg har udviklet sig markant, også inden for de seneste år. I rapporten fra Tablet-forsøget fra foråret 2006 indgår et interview med skolens daværende rektor Lene Pind. Hun påpeger der, at man allerede tidligt havde en vision om at inddrage it på det administrative felt og ser it som et helt nødvendigt redskab i kommunikationen mellem lærerne i forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen. Det er dog tydeligt, at visionen i første omgang går på de områder, der ligger omkring og i forlængelse af undervisningen. Dette mål er for længst nået, skemaet er digitalt og webbaseret, det samme gælder karaktergivning og fraværsregistrering, både i forhold til den fysiske tilstedeværelse og i forbindelse med skriftlige arbejder, samt hele bogudlånet. I forbindelse med gymnasiereformen er også pensumoversigter i form af undervisningsbeskrivelser blevet elektroniske. Fronter blev første gang indført i skoleåret og er nu en helt integreret del af skolens kommunikation, både i forhold til eleverne og lærerne imellem. Der er således allerede taget skridt i retning af en højere grad af it-støttet undervisning, men som undersøgelsen viser, er udbredelsen indtil videre meget ujævn og afhængig af lærernes engagement, således at der er lærere, der bruger Fronter konsekvent, mens der er andre, der helt fravælger muligheden. Der er også taget væsentlige skridt i retning af en facilitering af en it-støttet undervisning, idet samtlige klasselokaler i dag er forsynet med storskærmsprojekter og højttalere, og hele skolen er dækket af trådløst net. Der er endvidere pr 1. april 2008 ansat en fuldtidsmedarbejder for teknisk it-support, og den pædagogiske del varetages af 2 datavejledere. Hensigten med denne rapport er at tage første skridt på vejen i retning af en mere målrettet indsats for udbredelsen af it-støttet undervisning. Dette skridt er væsentligt større og mere kompliceret end det første. Hvis IT i højere grad skal integreres i undervisningen er det vigtigste kodeord konsekvens. Det er bemærkelsesværdigt at en stor del af eleverne i de klasser, hvor man konsekvent bruger et IT-værktøj (både de enkelte funktioner i Fronter eller fagprogrammer i stort omfang), mener at det forøger udbyttet af undervisningen eller at udbyttet i værste fald er uændret. Til gengæld er der i de klasser, hvor IT kun bruges i et begrænset omfang, en tendens til at mene at udbyttet er uændret eller ringere end hvis man havde brugt IT mere! Disse resultater viser, at hvis man kun bruger IT sporadisk i undervisningen kan det være en belastning, idet hverken elever eller lærere får den nødvendige rutine, mens man ved konsekvent eller jævnlig brug vender udviklingen fra en negativ oplevelse til en positiv oplevelse for eleverne. Det samme billede viser sig i forhold til andelen af bærbare computere. Her viser udsagnene fra de lærere, der deltog i tabletforsøget, at det har en afgørende betydning, at alle klassens elever har en computer med, først på det tidspunkt forandrer det for alvor læringsmiljøet i klassen. Hvis vi på Tornbjerg skal arbejde IT-bevidst, skal der udarbejdes en overordnet IT-strategi over flere år, hvor følgende elementer efter vores mening er vigtige Brugen af IT på Tornbjerg skal være bevidst og konsekvent Alle elever skal have en bærbar computer Lærerne skal undervise i brugen af de IT-funktioner, der anvendes 13

14 Der skal udarbejdes et regelsæt for brugen af bærbare computere i undervisningen Der skal foretages en bevidst indsats på informationssøgningområdet, både hvad angår lærere og elever. Der skal igangsættes undersøgelser / forsøgsarbejde / systematiserert videndeling, hvor nye fagprogrammer / rettemetoder / arbejdsmetoder undersøges, og der skal ikke mindst være midler til indkøb af disse Bilag: Interviewguide til fokusgruppeinterview. 14

15 Spørgsmål til lærerinterviews. Fronter: 1. I spørgeskemaet spurgte vi til en række specificerede områder af Fronters funktioner. Derudover spurgte vi til anden brug af Fronter. Vi vil gerne høre eksempler på anden brug og erfaringerne med disse. 2. Både lærere og elever svarer, at fronter i høj grad bruges til aflevering af skriftlige arbejder. Til gengæld benyttes elektronisk kommentering af opgaverne kun i ringe omfang. Eleverne efterspørger en ren elektronisk arbejdsgang, men af lærernes kommentarer kan vi se, at mange viger tilbage for at bruge det. De almindeligste kommentarer er Ikke rart at rette ved skærm/ for meget musearbejde Svært med både kommentarer til sprog og indhold Det dur ikke!! Har du erfaringer med at rette elektronisk eller har du konstruktive forslag til at løse nogle af de problemer, der er skitseret ovenfor? 3. Eleverne efterspørger generelt en mere konsekvent brug af Fronter. En mulighed kunne være et krav om at alt lærerproduceret uv-materiale skal lægges i Fronter. Hvilke kommentarer har du til det? 4. En forglemmelse: Hvilke erfaringer har du med brug af ppt i undervisningen. Det gælder både ifht. Elevoplæg og til egne oplæg. 5. I nogle klasser har op mod 75 % af eleverne en bærbar pc med. Kan du give eksempler på, hvordan du udnytter disse muligheder i din undervisning? Kan du give eksempler på, hvordan det påvirker læringsmiljøet i klassen. Hvad ville effekten være, hvis samtlige elever har en bærbar? 6. En af de it-funktioner der benyttes mest er søgning på internettet. Eleverne efterspørger, at denne søgning i højere grad er styret. Vi vil gerne høre, hvordan du i dit fag kan arbejde med dette element. 15