Virksomhedsplan 2011



Relaterede dokumenter
Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Overblik over aftale for Ældre og Handicap

Referat fra bestyrelsesseminar for Social- og Sundhedsskolen Fyn torsdag den 26. august 2010 kl. 14 til fredag den 27. august kl.

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

It på ungdomsuddannelserne

Resultatlønskontrakt mellem

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Center for Dansk og Integration / FAB. Virksomhedsplan 2015

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

FVU-plan, : VUC Vest

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Kompetencestrategi for Nota

Kvalitet i uddannelserne

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Kanalstrategi

SU den 19.april 2010 Model for kompetenceudvikling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

strategi for Hvidovre Kommune

Partnerskabsaftale mellem:

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2015

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr J.nr

Aftale for Social- og Handicapcentret

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

Kvalitetsplan. EUC Syd

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

HF & VUC Nordsjælland

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Rekruttering af direktør

Referat af ESB-styregruppemøde den 13. december 2010 kl på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Beskæftigelsesplan 2015

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

Danske Erhvervsskoler - Lederne

1. marts Stillingsprofil: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland. Stillingsprofilen indeholder:

STRATEGI Version

Referat for møde i LUA

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

MIO-møde tirsdag

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

D A G S O R D E N til 31. møde i bestyrelsen torsdag den 20. december 2012 kl

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

Nytænkning af toårigt hf

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Transkript:

Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige indsatsområder er synlige og kendte for alle medarbejdere på skolen og for bestyrelsen. Et andet formål er et informationsredskab i dialogen med samarbejdspartnere. Virksomhedsplanen er opbygget således, at udvalgte områder er beskrevet indenfor fem strategiske temaer: 1.0 PR og dimensionering 2.0 Uddannelse 3.0 Læringsmiljø 4.0 Organisation 5.0 Omverdenen Områderne er først beskrevet på et overordnet niveau og herefter er det særlige indsatsområde beskrevet. Virksomhedsplanen er ikke udtømmende for de indsatser, der vil præge 2011. Der er en række områder, som ikke er nævnt, men hvor der ligeledes vil foregå udvikling. Prioriteringen er udtryk for områder, hvor det på nuværende tidspunkt er besluttet, at der skal gøres en særlig indsats. Netop det, at planen er udtryk for en aktuel prioritering, er en vigtig pointe. Skolen indgår i en kontekst, hvor der løbende opstår nye udfordringer, som skal prioriteres. Derfor kan der ske ændringer i prioriteringer af særlige indsatsområder. Social og sundhedsskolen Esbjerg, december 2010.

1.0 PR og dimensionering 1.1 Dimensionering Skolens dimensionering er resultatet af trepartsaftalerne og det samarbejde skolen har med kommunerne og regionen. Den væsentligste betingelse for et stabilt elevindtag er den dimensionering, som trepartsaftalen er udtryk for. I 2011 skal der igangsættes tiltag, der kan sikre en fortsat højt og stabilt elevoptag. Skolen skal ligeledes fortsat indgå konstruktivt i samarbejdet med region og kommuner om tilstrækkelig antal uddannelsespladser. 1.2 Kursistrekruttering Skolen oplevede i 2010 en stor stigning indenfor efteruddannelsesområdet. Det er vigtigt, at skolen kan tilbyde attraktive efteruddannelser for både virksomheder (aftagerne) og den enkelte medarbejder. Skolens opsøgende arbejde har medført større samarbejde med de enkelte virksomheder, og der er generel stor tilfredshed fra både virksomheder og medarbejdere med skolen som efteruddannelsessted. Dog har der de seneste år ikke været stor efterspørgslen på AMU, som relaterer sig til sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet. For at profilere skolen og sikre en fortsat stor aktivitet skal den opsøgende virksomhed fastholdes. Virksomheder som medarbejdere (aktuelle og tidligere kursister) skal inddrages i konkrete PR fremstød. Kvaliteten i AMU (målt i kursisttilfredshed) skal i 2011fastholdes. Skolen ønsker, at der indenfor sygehusområdet gøres en særlig profilerings indsat i 2011. AMU aktiviteten skal ift. sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet i 2011 være på mindst 2 årselever. 2.0 Uddannelse 2.1 Fastholdelse af elever Fastholdelse af elever er fortsat et højt prioriteret område, både af hensyn til den enkelte elev og områdets behov for arbejdskraft. Arbejdet med at nedbringe frafaldet er også et af de obligatoriske indsatsområder som UVM har meldt ud. Der skal via EASY laves halvårlige opgørelser over elevernes fravær. Der skal ift. hver opgørelse evalueres på de initiativer, der gøres for at mindske fraværet

Der skal udarbejdes handlingsplaner for øget gennemførelse på uddannelserne. Skolens forslag skal godkendes i bestyrelsen og indsendes inden udgangen af februar 2011. Herefter skal de nye tiltag implementeres. 2.2 Læringsstile Skolens værdier lægger bl.a. op til, at der er fokus på det anerkendende og det som lykkes, hvilket også er en del af den undervisningspraksis, som eksisterer i dag. I 2011 ønsker skolen, at dette styrkes. Det skal ske gennem arbejdet med læringsstile; at der i endnu højere grad i undervisningen tages hensyn til elevernes styrker. Eleverne skal tilbydes en undervisning, der er målrettet deres individuelle læringsstil. Underviserne skal tilegne sig viden om forskellige læringsstile og om hvordan læringsstile afdækkes. Derefter skal der udvikles undervisningsmetoder, der tilgodeser læringsstilene. 2.3 EUX ny gymnasial uddannelse Det er nu muligt at gennemføre en gymnasial uddannelse sideløbende med en erhvervsuddannelse, f.eks. en social- og sundhedsuddannelse. Herved opnår eleven også studiekompetence til de videregående uddannelser. Skolen ser det som en god mulighed for at kunne udvide målgruppen af unge, der søger en social- og sundhedsuddannelse / pædagogisk uddannelse. Samtidig giver det bedre mulighed for at bidrage til potentielle studerende indenfor de videregående social- og sundhedsuddannelser. Der skal i 2011 foretages en nærmere undersøgelse af mulighederne for EUX og herudfra evt. udarbejdes konkret forslag til en EUX-model på social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. 2.4 Sundhed Skolen har gennem de senere år udviklet en mere synlig sundhedsprofil. Eleverne har nu en række muligheder for at få støtte og vejledning hos skolens sundhedsvejledere, som er tilknyttet Åben Vejledning. I 2011 ønsker skolen, at der fortsat er fokus på sundhedsarbejdet og skolens sundhedsprofil. Bl.a. skal der i 2011 arbejdes målrettet med kvaliteten af den medarbejder rettede sundhed og skolen skal sundhedscertificeres 1. 1 SundhedsCertificering er et kvalitetsstempel af virksomheden. Dansk Firmaidrætsforbund certificerer, som de eneste i landet, virksomheder for deres sundhedsfremmende indsats for medarbejdere.

2.5 Velfærdsteknologi Indenfor social- og sundhedsområdet udvikles der i disse år en række teknologiske løsninger i forhold til den primære og den sekundære sundhedssektor. Skolen ønsker i 2011, at der, ift. de ordinære uddannelser og på efteruddannelsesområdet, sættes på fokus på velfærdsteknologien. I 2011 skal velfærdsteknologiske løsninger i højere grad end tidligere tænkes ind i uddannelserne og på efteruddannelsesområdet. Der skal være fokus på, hvilke nye kompetencer der er behov for, herunder håndtering af de etiske aspekter som den nye teknologi medfører. Skolens udstyr, ift. de nye velfærdsteknologier, skal opdateres. 2.6 Forberedende voksen uddannelse (FVU) Skolen er, sammen med AOF og VUC Vest, områdets udbydere af FVU. De 3 institutioner skal samlet set løfte den politisk højt prioriterede opgave det er, at styrke regne- og læsefærdigheder hos især de ufaglærte og de kortuddannede. Der er vigtig, at skolen fortsat udvikler FVU tilbud til kommende elever, AMU kursister og øvrige som har et behov. I 2011 skal samarbejdet med AOF og VUC Vest styrkes. Skolen skal i 2011prioritere opkvalificering af lærere og/eller ansætte lærere med de nødvendige kompetencer til at kunne gennemføre FVU, så skolens samlede FVU lærerstab udvides. 3.0 Læringsmiljø 3.1 Åbent læringscenter Skolen etablerede i 2010 et åbent vejledningscenter. Implementeringen er i fuld gang. Skolen ønsker i 2011 at afprøve muligheder for udvikling af det åbne vejledningscenter til også at være et åbent læringscenter. Ønsket er at styrke de mere individualiserede undervisningsformer, hvor den enkelte elev selv er ansvarlig for at tilrettelægge læreprocessen og gøre det ud fra egne behov, interesser, tempo og læringsstil. I 2011 skal implementeringen af Åbent vejledningscenter fortsætte og der skal foretages tiltag, der afprøver muligheden for at etablere et åbent læringscenter. 3.2 Byggeri I sommeren 2012 skal skolen være tilbygget og ombygget, således at pavillonerne kan fjernes og skolen kan tilbyde moderne og attraktive rammer for elever og kursister. Processen er startet i 2010 og vil i første halvdel af 2011fortsætte med projekteringen.

I første halvdel af 2011forventes, at selve byggefasen starter. I denne fase vil entreprenører og håndværkere rykke ind på skolen. Byggeudvalget og projektgruppen arbejder ud fra de kommissorier, som er godkendt af bestyrelsen. Der skal foretages tiltag som forbereder elever, kursister og medarbejdere på selve byggefasen, hvor der både vil være rod, larm omflytninger m.m. 3.3 IT Skolen har gennem nyanskaffelser og efteruddannelse satset på, at både hardware og knowhow er til stede i forbindelse med undervisning og støtte til elever og kursister. Skolen ønsker, at der i 2011 sker en videreudvikling af dette. De fremtidige elever og kursister har anderledes IT kompetencer end tidligere. Det er vigtigt, at skolen kan tilbyde uddannelser, der bygger videre på disse kompetencer. Der skal i 2011 afprøves og implementeres nye former for IT i undervisningen. Dette kan være i form af særlige IT programmer (E-learning), IT baseret undervisningsmateriale, smartboards, webkonference, m.m. Der skal ske en yderligere opkvalificering af lærerne ift. brugen af IT i undervisningen. 4.0 Organisation 4.1 Kvalitetsarbejde og fremme af evalueringskultur Meget af skolens kvalitetsarbejde er systematiseret og skolen kan i dag dokumentere kvaliteten indenfor både uddannelserne, kompetenceudvikling, økonomi og administration. Kvalitetsarbejde handler dog først og fremmest om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Skolen skal dels fastholde den høje kvalitet dels udvikle kvaliteten, hvor der er behov for det. Mange steder i organisationen foregår der i dag evaluering og udvikling af processer og procedurer. Denne udvikling ønsker skolen skal fastholdes og udvikles i 2011. Skolens kvalitetscirkel er rammen for kvalitetsudviklingen. Skolen ønsker i 2011, at teamene støttes i deres kvalitetsarbejde. Ift. lærerteamene kan det handle om evaluering af undervisning, fag og skoleperioder. ETUen skal udover at være et strategisk værktøj (skole- og områderapporter) bruges konkret ift. evaluering af skoleperioder/uddannelser. SurveyXact som er et dataindsamlings- og analyseredskab skal integreres i skolens kvalitetsarbejde.

4.2 Trivsel og arbejdsglæde En væsentlig forudsætning for at skolen kan levere gode uddannelser er, at medarbejderne trives. Skolen har gennemført de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV) og har gennemført medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler. Tiltag som er med til at vise, hvordan medarbejderne har det. Skolen ønsker i 2011, at supplere disse tiltag med en egentlig medarbejder tilfredsheds undersøgelse (MTU). Dette skal give skolens ledelse endnu et redskab til at have trivsel og arbejdsglæde i fokus. Der skal i foråret 2011 gennemføres en MTU. Den efterfølgende rapport skal danne grundlag for dialog og indsatser til eventuelle forbedringer. 4.3 Organisering For at styrke koordineringen af opgaver og etablere smidigere arbejdsgange har der i 2010 været arbejdet med en ændring af teamkoordinatorfunktionen for lærerteams. Teamkoordinatorerne skal have et større selvstændigt ansvar ift. f.eks. uddannelsesområdet, efteruddannelsesområdet, kvaliteten samt fordeling af opgaver i teamet. Opgaver og ansvarsområder skal tilpasses det enkelte niveau og arbejdsområde. Ændringen er endnu ikke fuldt implementeret. I 2011 skal implementeringen af den nye teamkoordinatorfunktion fortsætte. Der skal ske en løbende evaluering og evt. justering af tiltaget. 4.4 Ledelsesinformation Skolen som selvejende institution kombineret med en skole i vækst stiller nye krav til ledelsen og de ledelsesmæssige beslutninger. Der skal bl.a. ageres ift. politiske målsætninger, bestyrelsesmæssige udmeldinger, uddannelsesmæssige ændringer, samarbejdsrelationer, personalemæssige og økonomiske forhold. For at kunne træffe beslutninger på et så kvalificeret grundlag som muligt, er det vigtigt at ledelsen har de nødvendige informationer. Skolen ønsker derfor i 2011 at have fokus på ledelsesinformation. Der skal i 2011 udvikles en model for ledelsesinformation. Modellen skal indeholde en beskrivelse af hvad ledelsesinformation er, hvorfor den er vigtigt, hvordan den skaffes og hvem der har hvilke roller. Der skal udarbejdes en årsrytme for ledelsesinformation.

4.5 Fleksibel anvendelse af lærerressourcer Dette er et obligatorisk indsatsområde, som er udmeldt fra UVM. Skolen har i 2010 købt skemaplanlægningssystem FLEX. Der har i efteråret 2010 været afholdt kurser i håndteringen af systemet, og implementeringen er startet sidst på året. Skolen ønsker at styrke lærernes kompetenceudvikling gennem intern læring. Der skal i 2011 fortsat være fokus på implementering af systemet, herunder evaluering og evt. justering af procedurer og processer i forbindelse med brugen af det. I 2011 skal det afdækkes, hvor der kan arbejdes videre med fleksibel anvendelse af lærerressourcer, bl.a. ift. fælles forberedelse. Der skal gøres forsøg med skemalægning af fælles forberedelse. Endvidere skal de allerede aftalte tiltag evalueres og evt. justeres. Der skal afprøves konkrete metoder for intern læring (jf. skolens Model for kompetenceudvikling). 4.6 Administrative fællesskaber Skolen vil i 2011 fortsat have fokus på mulighederne ift. administrative fællesskaber. I administrative fællesskaber er der både et potentiale for effektivisering, for kvalitets- og kompetenceudvikling samt fleksibilitet og driftsikkerhed i opgaveløsningen. Skolen indgik i efteråret 2010 i et IT-fællesskab hos IT-Center Fyn Samarbejdet med IT-Center Fyn og dermed implementeringen af den nye IT løsning, vil være i fokus i 2011. Samarbejdet skal løbende evalueres. Der skal afholdes Erfa-møder for elev- og økonomiadministration sammen med regionens øvrige SOSU-skoler. Afklaring af valg af lønsystem, f.eks. om skolen skal overgå til Statens Lønssystem (SLS). 4.7 Grøn skole Skolen vil i 2011 fastholde initiativet om at være en grøn skole. Derfor skal det arbejdet som er igangsat i 2010 fortsætte og udbygges. Der skal udtænkes nye ideer / tiltag til hvordan skolen kan være en miljø- og ressourcebevidst skole. Der skal være fokus på el, varme, papirforbrug m.m. De nye tiltag skal implementeres og der skal kunne aflæses en effekt at tiltagene. 4.8 Nye systemer Det har i 2010 været ressourcekrævende at indføre nye systemer i administrationen. Både dataoverførslen og tilegnelse af ny viden om systemerne har været en stor opgave. I 2010 har administrationen skulle indføre EASY A og P, Elevplan, FLEX og Navision 5.1.

På efteruddannelsesområdet blev der i 2010 arbejdet med digitalisering af efteruddannelsesområdet (VEU). Skolen var den første, der var klar til at implementere portalen Efteruddannelse.dk. I 2011 skal der være fokus på den videre implementering samt samarbejdsstrukturer i de nye systemer (både internt med øvrige teams som eksternt) 4.9 Ressourceregnskab Ressourceregnskabet er en ny måde, hvorpå uddannelsesinstitutionerne hvert år skal opgøre og præsentere deres resultater inden for fire uddannelsespolitiske målsætninger: Høj faglig kvalitet i uddannelserne, Uddannelse til flere, Udviklingsorienterede institutioner og Effektiv institutionsdrift. Formålet er at belyse uddannelsesinstitutionernes prioriteringer, kvalitet og resultater gennem en række indikatorer. Skolen skal i 2011 aflægge ressourceregnskab for 2010. Det arbejde som er sat i gang i 2010 vedr. tilvejebringelse af data, skal videreføres og implementeres i 2011. Endvidere skal dette arbejde indtænkes i arbejdet vedr. ledelsesinformation. 5.0 Omverdenen 5.1 VEU-Center Vest Skolen har gennem 2010 deltaget aktivt i etableringen af det nye VEU-Center. Den plan der ligger for samarbejdet er i 2010 godkendt. De forskellige tværinstitutionelle driftsgrupper har påbegyndt arbejdet i efteråret 2010. Skolen er repræsenteret i de fleste grupper, og vil i 2011 fortsætte som konstruktiv samarbejdspartner. Deltagelse i styregruppe- og driftsgruppemøder og implementering af de vedtagne beslutninger. Der skal være fokus på hvordan den opsøgende indsats koordineres. Skolen skal forsøge at få et fælles kundesystem (CRM). Alternativt skal der udvikles/købes og implementeres et system til skolens eget brug. De etablerede (SOSU) virksomhedsnetværk og uddannelsesambassadørerne skal fastholdes og plejes og eventuel suppleres. Skolen skal udvikle et projekt, der kan indgå i VEU-Center regi som et særligt indsatsområde. 5.2 Lokal uddannelsesforlægning Der har i 2010 været drøftelser med Billund kommune om at indgå i et mere lokalt samarbejde vedrørende grundforløbet.

Skolen er positiv indstillet for at afprøve forskellige konstruktioner, som kan være med til at sikre, at de lokale uddannelsesbehov bliver dækket. Samarbejdet med Billund kommune skal fortsætte i 2011, og eventuelle uddannelsesforlægninger afprøves. 5.3 Unge i uddannelse - Nye samarbejdsmuligheder Med Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der skabt mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10.klasseundervisning. Loven indebærer også muligheden for en kombination mellem 20 ugers folkeskole/ungdomsskole og 20 uger på et erhvervsuddannelsesgrundforløb. I Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv skal kommunerne etablere eller anvise tilbud til de 15-17 årige, så den unge kan overholde pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse mv. Skolen skal, i 2011 ift. ovenstående, afprøve samarbejdsmuligheder med kommunerne i skolens optageområde. 5.4 Ny institutionsstruktur Regeringen besluttede i 2010, at der skulle udarbejdes en ny fælles institutionslovgivning for de almene gymnasier, voksenuddannelsescentrene og de erhvervsrettede uddannelser. Reformen af institutionslovgivningen blev sidst i 2010 politisk godkendt og den nye lov trådte i kraft den 1.januar 2011. Skolen skal i 2011 have fokus på konsekvenser og muligheder i den nye lovgivning. 5.5 Skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund Skolen skal fortsat igangsætte initiativer, der synliggør skolens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund. Skolen skal være en kendt og anset uddannelsesinstitution i lokalområdet. Der skal kontinuerligt iværksættes aktiviteter, som med til at synliggøre skolen ift. kommende elever / kursister, social- og sundhedsområdet, samarbejdspartnere, det politiske niveau og i den almene befolkning. Ultimo 2011 skal der foreligge en dokumentation for disse aktiviteter. Der skal i 2011 gennemføres en analyse af skolens kendskabsgrad i lokalområdet.