Bevægelsespolitik Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren
Skolefritidsordningen 12 eren Skævinge Skole Motions- og bevægelsespolitik for SFO 12 eren, Skævinge Skole Indledning. I foråret 2008 indgik Hillerød Kommune og DIF et samarbejde omkring udvikling af Idræts-SFO er. Samarbejdet blev udbudt som pilotprojekt, hvor i alt 8 kommuner blev udpeget og frivillige institutioner i kommunen kunne melde sig til projektet. Projektet blev døbt Fra SFO til Idræts- SFO. For Hillerød Kommune betød det, at SFO 12 eren og SFO Regnbuen på Hillerødsholmskolen meldte sig og blev udvalgt. Rammen omkring projektet blev udformet som kursusmoduler á i alt 4 stk. På daværende tidspunkt havde vi i 12 eren allerede fokus på bevægelse, men med dette projekt blev vi med ét mere skærpet på det pædagogiske arbejde i bevægelsesaktiviteterne. Det første modul tog udgangspunkt i at udarbejde en analyse, en såkaldt SWOT, af vores egen ramme og de muligheder/udfordringer vi stod overfor i takt med at skulle arbejde som Idræts- SFO. Andet, tredje og fjerde modul er blevet holdt sammen med SFO Regnbuen, med henblik på at udveksle erfaringer og gode ideer i forhold til idræt og bevægelse. Modulerne var opbygget som teoridele kombineret med praksisudvikling. I takt med at Leg og Bevægelse, LOB (12 erens eget navn for Idræts-SFO) har fået mere og mere fokus i dagligdagen, har vi bevidst skrevet det ind i vores årsplan som fokuspunkt. Leg og Bevægelse er en pædagogisk aktivitet vi kontinuerligt prioriterer. Formål. Fritidspædagogikken har gennem mange år været garant for, at børnene havde mulighed for at administrere egen tid efter skole. Indholdet i fritidspædagogikken har typisk været præget af mange former for boldspil, kreaværksteder, musik, computer og generelt været et sted, hvor børn og unge har haft mulighed for at udvikle og pleje deres relationer til hinanden. Med den her mulighed for at indgå i Idræts-SFO konceptet har vi i 12 eren sat metodisk og systemisk fokus på udarbejdelsen af daglige bevægelsesaktiviteter. I dagligdagen søger vi at benytte et bredt differentieret bevægelsestilbud, som er rummeligt og inkluderende. Tilbuddet organiseres således, at der vil være noget for enhver smag. Fælles for den brede vifte af bevægelsestilbud er, at det er med pædagogiske overvejelser og principper (se SFO 12 erens Læreplan) for øje, som eksempelvis udvikling af personlige og sociale kompetencer samt motoriske færdigheder. Vi vægter naturligvis barnets glæde og positivitet ved at være en del af en bevægelsesaktivitet på dets eget niveau.
Vi har en oplevelse af, at meget leg og bevægelse har en positiv virkning på f.eks. konfliktraten blandt børn. Bevægelsesaktiviteter bruges i denne sammenhæng som et socialt træningsværktøj, og det viser sig at have en gavnlig effekt på børnene, og det overskud de har overfor hinanden. En gammel tese omkring indlæring peger på, at børn der bevæger sig meget også lærer bedre. Det kan imidlertid være svært at påvise og dokumentere denne tese. Med andre ord betyder det, at meget bevægelse ikke kan sidestilles med f.eks. bedre læsefærdigheder. Det man kan konkludere, når man snakker børn og bevægelse er, at man får glade børn i trivsel, som får gode forudsætninger for at lære. Hjernen påvirkes via den bevægelse, der sker igennem kroppen, og den bevægelse har betydning for hjernens modning og udvikling. Som menneske er der langt større sandsynlighed for at få bedre udbytte af intelligensen, hvis man stimulerer kroppen og dermed hjernen. Intelligenserne sidder i tindingelapperne og disse lapper påvirkes via elektriske impulser, som sættes i gang ved hjernestammeaktivitet som igen aktiveres ved bevægelse. Vi kan konstatere, at den læring, der foregår igennem leg og bevægelse i SFO regi har indflydelse på relationsdannelsen, den personlige udvikling, sproget og overskuddet blandt børnene. Som forudsætning for at kunne arbejde og koncentreret med opgaver af forskellig art, kræves der udholdenhed. Udholdenhed fremmes via fysisk aktivitet. For at understøtte det arbejde, vi laver med børnene i SFO 12 eren, vil vi gerne inddrage Ann E. Knudsen, som arbejder med hjerneforskning. Hendes og andres forskning udgør en del af det teoretiske grundlag, som ligger forud for etablering af Idræts SFO. Følgende afsnit er udpluk af et foredrag med hjerneforsker Ann E. Knudsen: Idræt eller bevægelse har den effekt, at det stimulerer især lillehjernen. Lillehjernen sender elektriske impulser ud til resten af hjernen. Bevægelse bliver lagret i den højre del af hjernen, hvor den musiske og rummelige forståelse ligger. Jo mere man stimulerer den del af hjernen, jo bedre forbindelse skabes der over hjernebjælken og til den venstre del af hjernen, hvor den sproglige og digitale forståelse ligger. Denne proces kaldes Myelisering dannelse af fedtmembran omkring nervetrådene. Venstre hjernehalvdel styrer vores færdigheder, hvilket vil sige, at forudsætningerne for at udvikle f.eks. læsefærdigheder ligger i en kombination af at stimulere både højre og venstre hjernehalvdel. Når hjernen stimuleres, sender den signaler ud til f.eks. pandelappen, som styrer planlægning, abstrakt tænkning og koncentrationsevne. En leg som ex. Sørøverleg (fangeleg kombineret med Jorden er giftig) rummer rigtig mange elementer, som indeholder planlægning, strategi, bevægelse, samarbejde osv. (Dette tydeliggør betydningen af det bevægelsesarbejde, der dagligt foregår i SFO 12 eren.) De sanser, der skal satses meget på at stimulere er føle, lugte og smag. Disse tre sanser er store stimuleringsområder. Ann Knudsen lægger vægt på, at jo mere kontakt, der er til det følelsesmæssige system, det Limbiske, jo mere hukommelse kan der lagres i hjernen. (I forhold til 12 erens praksis kommer det især til udtryk i de bevægelsesaktiviteter, som understøtter Barnets almene udvikling og Sociale udvikling se læreplan)som Ann siger: Børnene er Danmarks råstof, og de skal have de bedste betingelser for at udvikle sig. Læs eventuelt mere på www.ann-e-knudsen.dk I 12 eren har vi arbejdet meget med pædagogikken og måden den kommer til udtryk på i det daglige. Vi har beskæftiget os meget med værdier og principper for arbejdet. Værdi og
principdelen er på sin vis en fast kerne, en kerne, som er forankret i vores hverdag og den måde, vi arbejder med børnene på. Disse værdier og principper vil blive skitseret i et nedenstående afsnit. Som en helt naturlig forlængelse af vores pædagogiske arbejde, har bevægelsespædagogikken fået sin faste plads i dagligdagen. Det foregår hver dag, både som en planlagt aktivitet men også på et mere uformelt plan, dvs. de lege og aktiviteter, der opstår iblandt børnene uden voksen indblanding. Vi sætter rammen således, at børnene har mulighed for at melde sig til de voksenstyrede aktiviteter, der tilbydes, men ligeså vigtigt, at især udearealet indbyder til at børnene selv søger ud og igangsætter bevægelseslege. Denne vekselvirkning er vigtig at bibeholde, da det uformelle rum har mange kvaliteter (kompromisudvikling, sprog, fysiske og psykiske udfordringer, relationsdannelse etc.) på samme måde som det formelle rum. Alle børn skal have mulighed for bevægelse, og det skal være meningsskabende at deltage i. I 12 eren definerer vi således bevægelse som: løbe, hoppe, kravle, cykle, rulle, danse, twiste, grave, klatre, armsving (Wii, kaste m.m.), gynge, save, hamre og bordfodbold-spil. Kost og motion. Som en naturlig del af vejen fra SFO til Idræts-SFO, har vi også kigget på den kost, vi tilbyder børnene. Vi serverer dagligt café mellem 14.30-16. Vi har ikke mange økonomiske midler til rådighed, men da cafémåltidet er en vigtig del for børnene, og vi vurderer, det er nødvendigt for børnene at få noget at spise, har vi en prioritet ift. anretningen og dermed på sammensætningen af og med råvarerne i cafémaden. Børnene tilbydes en snack, dvs. en anretning, som ikke kan kategoriseres som et måltid, men brændstof til at kunne klare sig resten af dagen. Vi tilbyder groft brød, frugt, grøntsager, smoothies osv. Det anbefales, at børn og unge får 400 g frugt og grønt dagligt. SFO en og foreningslivet. SFO en har gennem et par år sendt børnehaveklasser og 1./2. klasser til håndbold. Det har fungeret rigtig fint, men vi har fra SFO ens side et ønske om at udvide dette samarbejde med hele idrætsforeningen. Selve håndboldtræningen varetages af en forælder i SFO en. Gymnastikforeningen benytter de samme lokaler som os på skolen, og vi finder det oplagt at etablere samarbejde, da det stort set er mange af de samme børn vi har med at gøre i dagligdagen. SFO en og skolesamarbejde I SFO en lægger vi årligt en pulje timer til skolesamarbejde. Vi har et godt og tæt samarbejde med blokkens lærere. Mange af de timer, der lægges i skolen anvendes til almindelig klasseundervisning, men det hænder i løbet af året, at SFO-personalet får mulighed for at byde ind med relevant kompetence i forhold til idrætsforløb i skoledelen. Vi ser rigtig gerne et tættere samarbejde omkring idræt i skolen.
Pædagogiske værdier og principper for SFO en. I 2008 var SFO 12 eren klar med sin Pædagogiske Læreplan. Arbejdet omkring læreplanen var opdelt i faser som hele personalet var involveret i. En vigtig del af det arbejde gik med at definere og beskrive vores værdier og principper så præcist som muligt. For god ordens skyld skal det her fremgå at Hillerød Kommunes fælles værdisæt lyder således: Tillid Interesse Tid Omsorg Disse 4 værdibegreber opfatter vi som sådan relevante nok, men vi har haft brug for at definere vores eget sæt værdier set ud fra den tilgang vi har til børnene. Vores værdigrundlag hedder derfor således: Omsorg - Børnene møder omsorgsfulde pædagoger i en tilrettelagt og gennemskuelig hverdag. Igangsættelse - Børnene møder pædagoger, der er igangsættende, iderige, inspirerende og rammesættende i samværet. Positivitet - Børnene er i et positivt miljø med imødekommende voksne. Værdibegreberne for henholdsvis Hillerød Kommune SFO 12 eren ligner meget hinanden, men vi anser det for nødvendigt at arbejde med begreberne og dermed få en fornemmelse af deres betydning i vores hverdag. Derfor vores eget sæt værdier. Skolen, og dermed også SFO en, opererer med værdierne: Tillid Nærvær Respekt Disse 3 begreber oplever vi som liggende implicit i vores egne. Principperne for vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i vores værdibegreber og ser således ud: Barnet leg er betydningsfuld. Alle bidrager til fællesskabet ved at tage del i ansvaret for oprydning og passe på inventar. Aktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes forskellige færdigheder og interesser. Vi bruger et anerkendende sprog overfor børn og hinanden. I vores planlægning er vi inkluderende overfor børn med særlige behov. Der er daglige rutiner, der strukturer dagen for barnet (café, lektielæsning, ind- og udskrivning). Vi er troværdige ved, at der er overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør. Latter og sjov er en del af glæden i hverdagen.
Ovenstående principper rummer den pædagogiske forståelse vi arbejder ud fra, og dermed også den måde vi arbejder med idræt/lob på. Rammen for LOB tager udgangspunkt i de principper vi rammesætter hverdagen ud fra. Alle medarbejdere er forpligtet til at arbejde ud fra gældende grundlag og evt. ændringer af begreber skal vedtages enstemmigt i personalegruppen. Tidlig SFO perioden Fra 1. maj modtager SFO en de kommende skolebørn, kaldet Tidlig SFO gruppen. Denne gruppe af børn gør, at personalet skal dække hele dagen, fra morgen til aften. Forud for perioden er der planlagt et struktureret program for formiddagen, som tager afsæt i dels kreativ aktivitet men i særdeleshed bevægelsesaktiviteter. Denne periode betyder en del omstrukturering ift. de ellers normalt planlagte aktiviteter hen over eftermiddagen i løbet af skoleåret. Bevægelsesaktiviteterne om eftermiddagen i denne periode bliver stadig prioriteret men i knap så struktureret form i.o.m. der ikke afsættes timer til planlægning under Tidlig SFO forløbet. Den ellers normale planlægning og strukturering af bevægelsesaktiviteter genoptages, når skolen starter på ny i august. Spørgeundersøgelse For at få en fornemmelse af, om LOB har den ønskede effekt, har vi iværksat en spørgeundersøgelse, hvor forældrene skal afkrydse svar på spørgsmål, som omhandler deres barns hverdag i SFO en, herunder bevægelse. Svarene fremgår på nedenstående oversigt: Efterbearbejdning af spørgeskema ang. Idræts-SFO Spørgeskemaet er runddelt via e-post til forældre med børn i 0.-2. klassetrin i maj måned 2009. Der er den 20. maj indsamlet 18 besvarede skemaer. Der er besvarelser fra 9 piger og 9 drenge. Besvarelserne fra skemaerne er besvaret med antal som følgende: (der er mulighed for at sætte flere krydser under hvert spørgsmål) Når mit barn kommer hjem fra SFO er det: Energisk 9 Glad 18 Træt 6 Trist (1) Mit barns hverdag har været præget af: Gode lege 17 Meget bevægelse 14
Mange konflikter 1 Gode venskaber/gået meget alene 13 Mit barns evne til at fordybe sig i f.eks. lege eller skolearbejde er: God 16 Nogenlunde 1 Svingende 4 Dårlig 0 Mit barn har lyst til at deltage i SFO-aktiviteter som er: Stillesiddende 8 Fysisk udfordrende 16 Kreative 11 Andet 0 Mit barn foretrækker idræts-/bevægelsesaktiviteter som: Involverer bolde 14 Indeholder gamle lege 8 Er igangsat af børn selv 12 Er igangsat af voksne 10 Andet 1 (konkurrencer af enhver art..) Som det fremgår af besvarelserne, er der en klar indikation af, at børnene for det første har en særdeles aktiv dag men også en dag, hvor meget bevægelse bliver prioriteret. Både den planlagte men også den spontant opståede blandt børnene selv. Det bekræfter den måde vi har valgt at strukturere vores dag, nemlig en blanding af børnenes egne igangsatte aktiviteter og voksenigangsatte. Vi kan med besvarelserne formode, at bevægelse har en gavnlig effekt på børnenes trivsel generelt, men også må indikere at have en indflydelse på, hvordan tilgangen til skolearbejde og dermed (ind)læring er. SFO 12 eren 2009