Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i det boligsociale projekt Tingbjerg-Utterslevhuse



Relaterede dokumenter
Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

1. INDLEDNING Rapportens kapitler... 3

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Brugerundersøgelsen 2013

Interviewundersøgelse i Faaborg

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Brugerundersøgelsen 2013

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

Brugerundersøgelsen 2014

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Forældretilfredshed 2015

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

Borgerinspireret kommuneplanlægning

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet

Evaluering Opland Netværkssted

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf:

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra danskere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den Resume af Følgegruppens holdninger

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole Resultater

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Spørgeskema. Voksne år. (Dansk)

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Borgertilfredshedsundersøgelse test

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Vi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Børne- og Ungetelefonen

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2008

Tendenser på boligmarkedet

Transkript:

Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i det boligsociale projekt Tingbjerg-Utterslevhuse April 2006

Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE I DET BOLIG- SOCIALE PROJEKT TINGBJERG- UTTERSLEVHUSE April 2006 Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks 615 Fax 8732 3333 DK-8100 Århus C E-mail niraskon@niraskon.dk

Trivselsundersøgelse Side i 1. INDLEDNING... 1 1.1 Læsevejledning... 2 2. TRIVSEL I TINGBJERG-UTTERSLEVHUSE... 3 2.1 Baggrund for at flytte til området... 3 2.2 Den overordnede tilfredshed med at bo i området... 4 2.3 Kontakten til andre i boligområdet... 6 2.4 Kontakten mellem de forskellige etniske grupper i boligområdet... 8 2.5 Trygheden ved at bo i boligområdet... 9 2.6 Kendskabet til beboerrådgiveren og deltagelse i aktiviteter i området... 11 2.7 Sådan bliver boligområdet et bedre sted at bo... 12 2.8 Områdespecifikke spørgsmål... 13 3. SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING MED GENNEMSNITTET FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN I KØBENHAVN... 15 4. METODEBESKRIVELSE... 17 5. BILAG... 20

Trivselsundersøgelse Side 1 1. INDLEDNING Københavns Kommune har bedt om at gennemføre en trivselsundersøgelse blandt beboerne i alment boligbyggeri i boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse. Det boligsociale projekt Tingbjerg-Utterslevhuse foregår i et almennyttigt boligområde i bydelen Brønshøj-Husum. Tingbjerg og Utterslevhuse ligger ikke i direkte kontakt til anden bymæssig bebyggelse, idet boligområdet er afgrænset af grønne arealer langs Hareskovvej mod nord, Gyngemosen mod vest, vestvolden mod syd og Utterslev Mose med øst. I området bor der ca. 6.000 beboere, fordelt på 2.280 husstande. Undersøgelsen indgår som en del af Københavns Kommunes evaluering af den boligsociale indsats i perioden 2004-2008. Der er gennemført tilsvarende undersøgelser i 12 andre områder i Københavns kommune. Formålet med undersøgelsen er at belyse beboernes: Samlede tilfredshed med og trivsel ved at bo i boligområdet Oplevelse af de sociale relationer mellem beboerne i boligområdet Oplevelse af trygheden i boligområdet Forslag til, hvordan boligområdet kan blive et bedre sted at bo Tingbjerg-Utterslevhuse indgår, ligesom de andre 12 områder i undersøgelsen, i den landsdækkende beboerrådgiverordning. Det vil sige, at der er en beboerrådgiver tilknyttet området. Området er kendetegnet ved at have en meget ensidig beboersammensætning målt på socioøkonomiske indikatorer set i forhold til Danmark som helhed jf. nedenstående tabel.

Trivselsundersøgelse Side 2 Udvalgte indikatorer 1 Tingbjerg- Utterslevhuse Københavns kommune Hele landet Andel indvandrere/efterkommere ud af hele befolkningen Andelen af modtagere af indkomsterstattende ydelser ud af personer over 17 år 61 % 11 % 6 % 73 % 63 % 51 % Resultaterne i nærværende undersøgelse udtrykker altså ikke den gennemsnitlige danskers trivsel, men derimod trivslen blandt en beboergruppe, der blandt andet er kendetegnet ved en høj andel af indvandrere og efterkommere, en lav gennemsnitlig bruttoindkomst og en høj andel af befolkningen på overførselsindkomst. Undersøgelsesdesignet er opbygget således, at en grundstamme bestående af 24 spørgsmål er stillet i alle 13 boligområder. Derudover er der stillet en række spørgsmål, som er specifikke for hvert af de 13 områder. Der henvises til hovedrapporten, som indeholder svarene for alle områderne som helhed. Dataindsamlingen i forbindelse med undersøgelsen er gennemført via telefoniske interview i december 2005 og januar 2006. I alt er indhentet besvarelser fra 205 beboere i Tingbjerg-Utterslevhuse, og der er opnået en svarprocent på 67 %. Det vurderes at være højt målgruppen taget i betragtning. I det følgende præsenteres resultaterne af trivselsundersøgelsen blandt beboerne i boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse. Nærværende rapport har det primære fokus på en mere beskrivende tilgang. Der henvises til hovedrapporten for en mere dybdegående analyse af de problemstillinger, der belyses. 1.1 Læsevejledning I kapitel 2 Trivsel i Tingbjerg-Utterslevhuse præsenteres resultaterne af trivselsundersøgelsen. I kapitlet præsenteres både de generelle spørgsmål, der er stillet i alle 13 områder, og de spørgsmål, der er specifikke for boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse. I kapitel 3 sammenfattes resultaterne, og centrale udfordringer identificeres. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af den anvendte metode, stikprøve og den statistiske fremgangsmåde ved analysen. I kapitel 5 indgår som bilag svarene på de områdespecifikke spørgsmål. 1 Tallene baserer sig på Danmarks Statistik, samt KÅS nøgletal 2005.

Trivselsundersøgelse Side 3 2. TRIVSEL I TINGBJERG-UTTERSLEVHUSE I dette kapitel beskrives resultaterne for Tingbjerg-Utterslevhuse. 2.1 Baggrund for at flytte til området Beboerne bliver som det første i undersøgelsen spurgt om, hvordan de fik deres nuværende bolig; om de selv valgte at søge en bolig i området, eller om boligen er blevet anvist af kommunen. Tabel 1: Hvordan fik du din nuværende bolig? (n=205) Procent Fik boligen anvist af kommunen 21 % Søgte selv boligen / var skrevet op hos boligforeningen 73 % Andet 6 % Total 100 % Det fremgår af tabel 1, at 21 % af de adspurgte beboere i Tingbjerg-Utterslevhuse har fået sin bolig anvist af kommunen, hvorimod 73 % selv har søgt boligen igennem boligforeningen. 6 % svarer, at de har fået boligen på anden vis. Dette vil ofte være, at man er flyttet ind hos sin samlever eller sine forældre. Videre bliver beboerne spurgt om, hvor mange år de har boet i området. Tabel 2: Antal år bosat i området (n=206) Procent Fra 0 til 1 år 6 % Mellem 1 og 5 år 11 % Mellem 5 og 10 år 18 % Mere end 10 år 65 % Total 100 %

Trivselsundersøgelse Side 4 Af tabel 2 fremgår det, at to tredjedele af beboerne (65 %) har boet i området i mere end 10 år. 18 % har boet der mellem 5 og 10 år og 11 % mellem 1 og 5 år. 6 % er flyttet til området i løbet af det sidste år. Det gennemsnitlige antal år bosat i området er 21,5. 2.2 Den overordnede tilfredshed med at bo i området I dette afsnit begynder vi med at se på den overordnede tilfredshed med at bo i Tingbjerg-Utterslevhuse. Figur 1: Samlet set er du så meget utilfreds, utilfreds, tilfreds eller meget tilfreds med at bo i boligområdet? (n=201) 60% 50% 52% 40% 30% 20% 18% 21% 10% 8% 0% M eget utilfreds Utilfreds Tilfreds M eget tilfreds Der blev i undersøgelsen spurgt til beboernes samlede tilfredshed med at bo i området. Resultatet fremgår af figur 1, som viser, at hovedparten af beboerne (73 %) er enten tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Tingbjerg- Utterslevhuse. 26 % af de adspurgte beboere giver udtryk for, at de er utilfredse eller meget utilfredse. En nærmere undersøgelse viser, at ældre beboere (over 67 år) har en lidt større tendens til at være tilfredse med at bo i Tingbjerg- Utterslevhuse. I forbindelse med afdækningen af beboernes tilfredshed spurgte vi endvidere beboerne om, hvorvidt de havde planer om at flytte fra området.

Trivselsundersøgelse Side 5 Figur 2: Har du planer om at flytte fra boligområdet? (n=203) 60% 56% 50% 40% 30% 28% 20% 16% 10% 0% Nej Ja, hvis det var muligt, ville jeg gerne flytte nu Ja, på længere sigt Det fremgår af figur 2, at 56 % af de adspurgte beboere ikke ønsker at flytte fra området, mens 28 % gerne ville flytte på nuværende tidspunkt, hvis det var muligt. 16 % ønsker at flytte på længere sigt. Der er på dette punkt en aldersmæssig forskel, således at de yngre beboere i højere grad end de ældre beboere har planer om at flytte fra området. 85 % af beboerne i aldersgruppen 67+ år svarer, at de ikke har planer om at flytte, imod henholdsvis 47 % i aldersgruppen 35-66 år og 22 % i aldersgruppen 18-34 år. Endvidere er der en forskel på beboere af dansk herkomst og de øvrige beboere, idet 63 % af beboerne af dansk herkomst ikke ønsker at flytte, mens tallet er 42 % blandt de øvrige beboere. For de beboere, der har angivet, at de ønsker at flytte på nuværende tidspunkt, spørges der videre om den vigtigste årsag til, at de endnu ikke er flyttet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste årsag til, at du endnu ikke er flyttet fra boligområdet? (n=55) Procent Har ikke råd til noget andet (endnu) 29 % Har ikke fundet noget andet endnu 18 % Står langt nede på ventelisten 16 % Der er ingen ledige boliger (der hvor jeg gerne vil flytte hen) 10 % Har familie, venner eller bekendte, der hvor jeg bor nu 6 % Af hensyn til min ægtefælle/sambo 2 % Af hensyn til børnene, så de ikke skal skifte skole / institution 2 % Andet 16 % Total 100 %

Trivselsundersøgelse Side 6 29 % af de adspurgte beboere svarer, at den primære årsag til, at de ikke er flyttet endnu, er, at de ikke har råd til det på nuværende tidspunkt. 18 % angiver som årsag, at de ikke har fundet en anden bolig endnu. 16 % svarer, at de står lang nede på ventelisten, mens 10 % svarer, at der ikke er ledige boliger der, hvor de gerne vil flytte hen. Endvidere svarer 2 %, at det er af hensyn til ægtefælle eller sambo. 2 % svarer, at det er af hensyn til børnene, så de ikke skal skifte skole eller institution. 16 % nævner andre varierende årsager. Videre spørges der ind til, hvilket omdømme beboerne oplever, at Tingbjerg- Utterslevhuse har blandt folk uden for området. Tabel 4: Vil du sige, at boligområdet har et meget dårligt, dårligt, godt eller meget godt omdømme blandt folk, som ikke bor i området? (n=193) Procent Meget dårligt 40 % Dårligt 50 % Godt 10 % Meget godt 0 % Total 100 % Af tabel 4 fremgår det, at 40 % af de adspurgte beboere mener, at området har et meget dårligt omdømme, mens 50 % oplever, at området har et dårligt omdømme. 10 % finder, at området har et godt omdømme. Ingen af de adspurgte finder områdets omdømme meget godt. En dybere analyse viser, at det især er beboere af dansk herkomst, som finder omdømmet dårligt. Således er der kun 4 % i denne gruppe, der finder omdømmet godt, mens det tilsvarende tal for de øvrige beboere er 24 %. 2.3 Kontakten til andre i boligområdet I dette afsnit afdækkes beboernes oplevelse af de sociale relationer i boligområdet. Først stilles en række spørgsmål til den enkelte beboers deltagelse og generelle trivsel i området.

Trivselsundersøgelse Side 7 Tabel 5: Hvordan har du det der, hvor du bor? Ja Nej Total Føler du dig godt tilpas blandt de andre der, hvor du bor? (n=205) Følger du med i, hvad der sker i dit boligområde? (n=203) Er du med til at tage initiativ til aktiviteter i dit boligområde? (n=205) Føler du dig tryg der, hvor du bor? (n=203) Har du den kontakt til andre mennesker, som du ønsker dig i det daglige? (n=205) 75 % 25 % 100 % 74 % 26 % 100 % 18 % 82 % 100 % 72 % 28 % 100 % 83 % 17 % 100 % Af svarfordelingen i tabel 5 fremgår det, at 75 % af de adspurgte beboere føler sig godt tilpas blandt de øvrige beboere. 74 % følger med i, hvad der sker i området, mens 18 % er med til at tage initiativ til aktiviteter. 28 % svarer, at de ikke føler sig trygge der, hvor de bor. 83 % har den kontakt til andre beboere, som de ønsker at have i det daglige. Nærmere analyser viser, det især er de unge beboere (48 %) og beboere af anden etnisk herkomst end dansk (35 %), der ikke følger med i, hvad der sker i området. Herefter spørges der til beboernes oplevelse af det generelle forhold mellem beboerne i kvarteret. Tabel 6: Hvordan er forholdet mellem beboerne i dit boligområde? Ja Nej Total Hilser I på hinanden? (n=206) 93 % 7 % 100 % Interesserer I jer for hinanden? (n=203) 57 % 43 % 100 % Snakker I med hinanden? (n=205) 74 % 26 % 100 % Besøger I hinanden? (n=205) 26 % 74 % 100 % Ovenstående tabel viser, at størstedelen af de adspurgte beboere (93 %) oplever, at man generelt hilser på hinanden i området. 74 % finder, at beboerne snakker med hinanden, mens 57 % oplever, at man interesserer sig for hinanden. 26 % svarer, at beboerne besøger hinanden. I forlængelse af de øvrige spørgsmål har vi endvidere undersøgt, hvor mange beboere der har familie, venner eller bekendte i boligområdet.

Trivselsundersøgelse Side 8 Tabel 7: Har du Ja Nej Total én eller flere venner i dit boligområde, som du taler med? (n=205) familie ud over dem, du eventuelt bor sammen med i dit boligområde, som du taler med? (n=206) naboer eller bekendte i dit boligområde, som du taler med? (n=206) 71 % 29 % 100 % 15 % 85 % 100 % 85 % 16 % 100 % Det fremgår af tabel 7, at 71 % af de adspurgte beboere har venner i boligområdet, mens 85 % svarer, at de har naboer eller bekendte, som de taler med. 15 % har familie i området, udover dem de eventuelt bor sammen med. 2.4 Kontakten mellem de forskellige etniske grupper i boligområdet Mens det i det foregående afsnit handlede om kontakten og trivslen blandt beboerne generelt, omhandler dette afsnit spørgsmål om kontakten mellem de forskellige etniske grupper i Tingbjerg-Utterslevhuse. I denne forbindelse blev beboerne præsenteret for et spørgsmål om, hvor ofte de taler med beboere i området, der har en anden etnisk baggrund end dem selv. Figur 3: Hvor ofte taler du med beboere i området, der har en anden etnisk baggrund end dig? (n=206) 25% 22% 23% 20% 19% 18% 18% 15% 10% 5% 0% Aldrig Sjældent En gang i mellem Ofte M eget ofte

Trivselsundersøgelse Side 9 Det fremgår af figur 3, at 19 % af de adspurgte beboere aldrig taler med beboere med en anden etnisk baggrund end dem selv. Ca. halvdelen af beboerne (45 %) vurderer, at de sjældent eller en gang i mellem taler med beboere med en anden etnisk baggrund end dem selv, mens 36 % ofte eller meget ofte taler med beboere med anden etnisk baggrund end dem selv. Resultaterne peger endvidere på, at de ældre beboere (67+ år) sjældnere taler med personer med anden etnisk baggrund, sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Videre i undersøgelsen af forholdet mellem de forskellige etniske grupper spørges der direkte til beboerens umiddelbare indtryk af dette. Figur 4: Hvordan synes du, at forholdet er mellem de etniske grupper (fx danskere, tyrkere, somaliere mv.) i boligområdet? (n=168) 37% 36% 36% 35% 34% 33% 33% 32% 31% 30% 30% 29% 28% 27% Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Figur 4 viser en svag tendens til et negativt indtryk af forholdet mellem de etniske grupper. Således har 36 % af de adspurgte beboere svaret, at de finder forholdet dårligt, mens 33 % finder forholdet godt. 30 % mener ikke, at de kan sige, at forholdet er hverken godt eller dårligt. 2.5 Trygheden ved at bo i boligområdet I dette afsnit rettes fokus mod, hvordan beboerne i undersøgelsen oplever trygheden ved at bo i området.

Trivselsundersøgelse Side 10 Tabel 8: Føler du dig tryg Meget utryg Noget utryg Tryg Går ikke ud Total når du færdes i udendørsarealerne i boligområdet om aftenen, føler du dig så? (n=206) når du færdes i udendørsarealerne i boligområdet i dagtimerne, føler du dig så? (n=206) når du er i din bolig, føler du dig så? (n=206) 15 % 29 % 37 % 19 % 100 % 2 % 9 % 89 % 1 % 100 % 2 % 5 % 93 % 0 % 100 % Det fremgår af tabel 8, at i alt 44 % af de adspurgte beboere føler sig meget eller noget utrygge, når de færdes i udendørsarealerne om aftenen. Endvidere er der 19 %, som ikke går ud om aftenen. I dagtimerne føler 89 % sig trygge, når de færdes i udendørsarealerne, mens 93 % svarer, at de føler sig trygge, når de opholder sig i deres bolig. Resultaterne peger på, at det særligt er de ældre beboere og kvinder, der ikke føler sig trygge og ikke går ud om aftenen. Således svarer kun henholdsvis 26 % af de ældre beboere og 31 % af kvinderne, at de føler sig trygge om aftenen. Herefter spørges beboerne, om de eller deres familie inden for det seneste år har oplevet hændelser, som almindeligvis giver anledning til utryghed. Tabel 9: Har du eller en anden i din husstand inden for det seneste år været udsat for Ja Nej Total hærværk på den bygning, du bor i, eller på dine ejendele? (n=203) tyveri af cykel, bil eller andre udendørsgenstande? (n=202) 37 % 64 % 100 % 20 % 80 % 100 % indbrud i bolig, garage, havehus eller lignende? (n=203) 26 % 74 % 100 % vold eller trusler om vold? (n=203) 10 % 90 % 100 % tilråb eller anden chikane? (n=202) 21 % 79 % 100 % Som det fremgår af tabellen ovenfor, har 37 % af de adspurgte beboere oplevet hærværk enten på den bygning, de bor i, eller på deres ejendele. Endvidere har 20 % oplevet tyveri af f.eks. cykel eller bil. 26 % har haft indbrud i bolig, kæl-

Trivselsundersøgelse Side 11 derrum eller lignende. 10 % har oplevet vold eller trusler om vold, mens 21 % har været udsat for tilråb eller anden chikane. 2.6 Kendskabet til beboerrådgiveren og deltagelse i aktiviteter i området Videre i undersøgelsen af den generelle trivsel i Tingbjerg-Utterslevhuse stilles nogle spørgsmål omhandlende den enkelte beboers deltagelse i aktiviteter samt kendskab til den lokale beboerrådgiver. Først spørges der generelt til, om den adspurgte beboer føler, at vedkommende har nogen at henvende sig til i tilfælde af problemer. Tabel 50: Oplever du, at du har nogen at henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit boligområde? (n=193) Procent Ja 71 % Nej 29 % Total 100 % 71 % af de adspurgte beboere giver udtryk for, at de har nogen at henvende sig til, mens 29 % oplever, at de ikke har nogen at henvende sig til i tilfælde af problemer. Det er især de unge beboere, som ikke oplever, at de har nogen at henvende sig til (50 %). Videre spørges der til, hvornår beboerne sidst har deltaget i en af fællesaktiviteterne i området. Tabel 61: I dit boligområde afholdes en række aktiviteter fx beboermøder, fællesspisning, beboercafé eller lignende. Har du deltaget i aktiviteter i dit boligområde Ja Nej Total inden for det sidste år? (n=203) 40 % 60 % 100 % inden for det sidste halve år? (n=203) 34 % 67 % 100 % inden for de sidste tre måneder? (n=202) 24 % 76 % 100 % Af tabel 11 fremgår det, at 40 % af de adspurgte beboere har deltaget i aktiviteter inden for det sidste år, 34 % inden for det sidste halve år og 24 % inden for de sidste 3 måneder. Nærmere analyser viser, at der blandt de unge kun er 12 %, der har deltaget inden for henholdsvis det sidste år og det sidste halve år, mens 8 % har deltaget inden for de sidste 3 måneder. Endvidere er der færre beboere af anden etnisk

Trivselsundersøgelse Side 12 herkomst end dansk, der deltager i aktiviteter, nemlig henholdsvis 26 % inden for det sidste år, 23 % inden for det sidste halve år og 16 % inden for de sidste 3 måneder. Sidst i dette afsnit spørges direkte til kendskabet til beboerrådgiveren; først uhjulpet, dernæst hvor navnet læses op. Figur 5: Kendskab til beboerrådgiver? 60% 54% 50% 40% 30% 20% 10% 7% 0% Ja (uhjulpet) (n=204) Ja (hjulpet) (n=204) Det fremgår af figur 5, at 54 % af de adspurgte beboere uhjulpet svarer, at de har kendskab til, at der er en beboerrådgiver. Yderligere 7 % genkender beboerrådgiveren, når navnet bliver læst op. Således har i alt 61 % af beboerne kendskab til beboerrådgiveren. Nærmere undersøgelser viser, at der er færre blandt beboere af anden etnisk herkomst end dansk, der uhjulpet kender til beboerrådgiveren. Således svarer 33 %, at de kender beboerrådgiveren, mens det tilsvarende tal blandt beboere af dansk herkomst er 66 %. Endvidere har de unge generelt et markant lavere kendskab til beboerrådgiveren, idet kun 15 % af de 18-34-årige kender til ordningen. 2.7 Sådan bliver boligområdet et bedre sted at bo I dette afsnit spørges beboerne om forslag til, hvad der kan gøre Tingbjerg- Utterslevhuse til et bedre sted at bo.

Trivselsundersøgelse Side 13 Tabel 72: Hvis boligområdet skulle blive et bedre sted at bo, hvad mener du så, der skal gøres? Procent Mindske andelen af flygtninge og indvandrere 51 % Fysiske forbedringer 21 % Bedre kontakt mellem beboere 15 % Mindske andelen af udsatte beboere 12 % Flere aktivitetstilbud 10 % Mindske andelen af beboere på overførselsindkomst 10 % Bedre omdømme af boligområdet 5 % Bedre infrastruktur 3 % Bedre service fra boligselskabet 2 % Beboerne skal ændre adfærd 2 % Lavere husleje 1 % Andet 2 % Respondenterne har haft mulighed for at give mere end ét svar, hvorfor tabellen ikke nødvendigvis summerer til 100 %. Af tabel 12 fremgår det, at især ét forslag til forandring træder frem. 51 % af de adspurgte beboere har svaret, at det ville være en fordel at mindske antallet af flygtninge/indvandrere i området. På en andenplads svarer 21 % af beboerne, at det ville være en fordel at lave fysiske forbedringer. I kategorien er placeret forslag, der relaterer sig til fysiske forbedringer af bebyggelsen, udendørsarealer og egen bolig samt flere grønne områder og bedre renholdelse/vedligeholdelse. Herudover bliver der nævnt forslag om bedre kontakt mellem beboere (15 %) samt at mindske andelen af udsatte beboere (12 %). 2.8 Områdespecifikke spørgsmål I forhold til de områdespecifikke spørgsmål blev beboerne i Tingbjerg-Utterslevhuse spurgt, om de føler, at boligområdet har fortjent dets omdømme. Tabel 13: Synes du, at Tingbjerg-Utterslevhuse har fortjent det omdømme, det har? (n=186) Procent Ja 39 % Nej 61 % Total 100 %

Trivselsundersøgelse Side 14 Det fremgår af tabel 13, at de fleste beboere (61 %) ikke føler, at Tingbjerg- Utterslevhuse har fortjent dets omdømme, mens godt en tredjedel (39 %) føler det modsatte. Endnu engang er der forskel på svarene fra henholdsvis beboere af dansk herkomst og øvrige beboere, hvilket kan skyldes den forskellige opfattelse af omdømmet. En tredjedel af beboerne af dansk herkomst (33 %) finder, at Tingbjerg-Utterslevhuse har fortjent sit omdømme, mens halvdelen af de øvrige beboere (51 %) finder, at Tingbjerg-Utterslevhuse har fortjent sit omdømme. Sidst i undersøgelsen stilles en række åbne spørgsmål, som er direkte relateret til Tingbjerg-Utterslevhuse. Først spørges, hvilke fordele der er ved at bo i Tingbjerg-Utterslevhuse, dernæst hvilke ulemper der er. Herefter bliver beboerne spurgt om, hvad de selv kunne gøre for at gøre området til et bedre sted at bo. Endelig undersøges, hvilke forslag til aktiviteter der mangler i Tingbjerg- Utterslevhuse, som beboerne kunne tænke sig at deltage i. Alle svarene er indsat i bilaget, da mængden er meget omfattende.

Trivselsundersøgelse Side 15 3. SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING MED GENNEM- SNITTET FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN I KØBEN- HAVN Undersøgelsen af trivsel og tilfredshed blandt beboerne i boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse peger overordnet på, at der generelt er en god trivsel og en stor tilfredshed med at bo i området. Samlet er 73 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med at bo i deres boligområde. Til sammenligning er det tilsvarende tal på tværs af de 13 boligområder 81 %. Tilfredsheden med at bo i boligområdet står i kontrast til det omdømme, som beboerne oplever, deres boligområde har. Blot 10 % af beboerne vurderer, at deres område har et godt eller et meget godt omdømme blandt folk, der ikke bor i området. Dette peger på, at der er et potentiale for at løfte områdets image som et godt sted at bo. Til sammenligning viser hovedrapporten, at 27 % af beboerne i de 13 områder vurderer, at deres område har et godt eller meget godt omdømme blandt folk, der ikke bor i områderne. Sammenlignet med hovedrapporten er boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse kendetegnet ved, at antallet af år, beboerne har været bosat i området (22 år), er højere end gennemsnittet for de 13 områder (17 år). Undersøgelsen viser, at 83 % af beboerne i boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse har den kontakt til andre, som de ønsker sig i det daglige. Til sammenligning er dette gældende for 82 % af samtlige beboere i de 13 boligområder. Undersøgelsen peger også på et potentiale for at øge forståelsen og kendskabet på tværs af etnisk baggrund. Det er blot 36 % af beboerne i boligområdet, der ofte eller meget ofte taler med beboere med en anden etnisk baggrund end deres egen. Resultatet ligger dog over resultatet for de 13 boligområder som helhed, hvor 26 % angiver, at de ofte eller meget ofte taler med beboere med anden etnisk baggrund end deres egen. Videre viser undersøgelsen, at i alt 44 % af beboerne i boligområdet Tingbjerg- Utterslevhuse føler sig meget eller noget utrygge, når de færdes i udendørsarealerne om aftenen. Endvidere er der 19 %, som slet ikke går ud om aftenen. Ho-

Trivselsundersøgelse Side 16 vedundersøgelsen viser, at i alt 31 % af beboerne i de 13 boligområder føler sig meget eller noget utrygge, når de færdes i udendørsarealerne om aftenen, mens der er 14 %, som ikke går ud om aftenen. I forhold til den oplevede tryghed i området er der særligt blandt de ældre beboere en udbredt utryghed, der medfører, at man ikke færdes ude om aftenen. Undersøgelsens resultater peger på, at utrygheden ikke skyldes, at de ældre beboere oplever overgreb, men snarere at de har en oplevelse af utryghed. Øget information til de ældre og eksempelvis fælles aktiviteter om aftenen kunne måske medvirke til at ændre oplevelsen af utryghed om aftenen. 71 % af beboerne i boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse føler, at de har nogen at henvende sig til, hvis de oplever problemer i boligområdet. Til sammenligning er dette gældende for 76 % af beboerne i de 13 boligområder. Undersøgelsen viser, at 61 % af beboerne i boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse kender beboerrådgiveren, hvilket skal sammenholdes med, at 54 % af beboerne i hovedundersøgelsens 13 boligområder kender beboerrådgiveren i deres boligområde. I forhold til hvad der kunne gøre boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse til et bedre sted at bo, svarer 51 % af beboerne, at andelen af flygtninge/indvandrere skal mindskes. 21 % peger på, at der skal laves fysiske forbedringer, mens 15 % peger på, at kontakten mellem beboerne skal forbedres, hvis området skal blive et bedre sted at bo. Til sammenligning viser hovedrapporten, at det at mindske andelen af flygtninge/indvandrere (25 %), lave fysiske forbedringer (24 %) samt sikre flere aktivitetstilbud (12 %) er de tre forhold, som flest beboere på tværs af de 13 boligområder peger på, ville gøre deres boligområde til et bedre sted at bo.

Trivselsundersøgelse Side 17 4. METODEBESKRIVELSE Undersøgelsen er gennemført via telefoniske interview i perioden december 2005 januar 2006. De husstande, der blev udvalgt til undersøgelsen, modtog inden undersøgelsen en introduktionsskrivelse til undersøgelsen. Introduktionsskrivelsen, der var udformet som en pjece, var foruden dansk oversat til engelsk, urdu, tyrkisk, arabisk og somalisk. Interviewene blev gennemført på NIRAS Konsulenternes eget CATI-anlæg (Computer Aided Telephone Interviewing) af virksomhedens danske og tosprogede interviewere. Det var således muligt foruden dansk at tilbyde interviewpersonen at gennemføre interviewet på enten engelsk, tyrkisk, arabisk eller somalisk. Nedenstående tabel viser svarprocenten for undersøgelsen. Som det fremgår, er der opnået en samlet svarprocent på 67 %. Tabel 8: Opgørelse af svarprocent for tilfredshedsundersøgelsen Bruttostikprøve 313 Fejlnumre 9 Nettostikprøve 304 Antal gennemførte interview 205 Antal ej trufne efter minimum fire opkald 0 Antal nægtere 99 Svarprocent 67 % I forbindelse med indsamlingen af data er det muligt, at der opstår visse skævheder i forhold til den population, data indsamles fra. Dette kan mindske datas repræsentativitet. På den baggrund er der derfor foretaget en frafaldsanalyse af data.

Trivselsundersøgelse Side 18 Af umiddelbar interesse for denne undersøgelse er de interviewede beboeres fordeling på alder, husstandstype, arbejdsmarkedstilknytning og herkomst. Disse indikatorer er oplagte årsager til forskelle i trivslen, hvorfor det vil være ønskeligt, at de indgår i besvarelserne med samme vægt som i boligområderne som helhed. Fra Danmarks Statistik er det muligt at indhente oplysninger om fordelingen på alder, husstandstype, arbejdsmarkedstilknytning (arbejdsstilling) og herkomst i de boligområder, der indgår i undersøgelsen. 2 Som det fremgår af tabel 15 nedenfor, viser det sig, at de interviewede er en smule skævt repræsenteret i forhold til beboerne som helhed. Der er dog tale om acceptable afvigelser set i det lys, at der blot er tale om 205 interview. Når man, som nedenfor, opdeler det på fem alderskategorier, skal der kun meget få personer til at give nogle relativt store procentvise udsving. Tabel 9: Beboernes fordeling på forskellige socio-demografiske variabler i henholdsvis boligområderne og data Tingbjerg-Utterslevhuse Alder Herkomst Husstand Arbejdsstilling Beboerundersøgelse Danmarks Statistik Afvigelse 18-24 år 3,9 11,1-7,2 25-34 år 9,4 23,5-14,1 35-49 år 22,2 33,2-11,0 50-66 år 32,5 20,7 +11,8 67+ år 32,0 11,4 +20,6 Andre lande 35,6 54,0-18,4 Danmark 64,4 46,0 +18,4 Alene 34,8 33,4 +1,4 Alene sammen med ét eller flere børn 8,8 15,3-6,5 Gift/samboende uden børn 28,4 13,8 +14,6 Gift/samboende med ét eller flere børn 21,6 21,5 +0,1 Øvrige 6,4 16,1-9,7 Lønmodtagere 33,5 41,3-7,8 Arbejdsløs 9,9 3,5 +6,4 Pensionist 46,3 23,1 23,2 Øvrige uden for erhverv 10,3 32,0-21,7 2 Via Statistiske Nøgletal på boligområder 2004.

Trivselsundersøgelse Side 19 I forhold til afvigelserne er det på baggrund af data fra Danmarks Statistik alene muligt at vægte på en af nedenstående parametre alder, husstandstype, arbejdsmarkedstilknytning (arbejdsstilling) og herkomst. Det fremgår ikke, hvor stor eksempelvis andelen af etniske danskere, der bor alene og er mellem 50 og 66 år, er, hvorfor det ikke er muligt at vægte beboerundersøgelsen ud fra disse tre forhold på samme tid. Vi har derfor stået over for et valg om enten at vægte ud fra en af disse parametre eller at undlade at vægte datamaterialet. Vi har som beslutningsgrundlag for dette valg forsøgt at vægte data skiftevis med hver af ovenstående parametre. Denne fremgangsmåde har vist, at når vi bringer data fra beboerundersøgelsen i overensstemmelse med de valgte parametre, opstår der markante ubalancer på de øvrige. Samtidig viser vægtningen kun mindre forskelle i forhold til svarfordelingerne på spørgsmålene i beboerundersøgelsen. Set i forhold hertil, og da der er tale om mindre og acceptable afvigelser, har vi på den baggrund besluttet at arbejde med uvægtede data. For yderligere gennemgang af de anvendte metoder henvises der til metodebeskrivelsen i hovedrapporten.

Trivselsundersøgelse Side 20 5. BILAG Hvilke fordele synes du der er ved at bo i Tingbjerg? Man bor tæt på Kbh. og området er omgivet af flotte parker og grønne områder. Det er rigtigt dejligt. Der er alt hvad man har brug for - forretninger osv. At alle kender alle og at alle føler sig tryg At der er gode grønne områder. God adgang til indkøbsmuligheder. Godt bibliotek At vi bor i et seniorfællesskab. Det er et dejligt smuk og grønt område. Lidt trafik. Gode offentlige transportmuligheder Attraktiv lejlighed - bor højt. Central beliggenhed, samt gode faciliteter Beliggenhed Beliggenheden Beliggenheden er god. Smuk natur Billigt. Ligger frit Bussen kører i området, det er et dejligt sted Busser og forretninger nær ved. Gode grønne områder Børn får indsigt i andre kulturer, færre trafik, naturskønt område Børnevenligt og grønne områder Centralt, beliggenhed De grønne områder De grønne områder er tæt på De grønne områder og parkeringspladser De grønne områder De rekreative områder, de mange klubtilbud og fritidstilbud, børnevenlige områder, flot byggeri, gode indkøbsmuligheder De store friarealer + god natur Dejlig lejlighed og dejlig natur, meget plads Dejlig lejlighed, med dørlås. Fin udsigt Dejlig natur, fin beliggenhed ift byen. Gode lejligheder Dejlig natur, frisk luft, gode lejligheder, det ligger centralt, gode offentlige transportmidler Dejlig natur, skønt med mulighed for egen have, stille og roligt område med ikke så mange børn Dejlig natur Dejligt naturområde Dejlig udsigt, pragtfulde grønne områder Dejlige grønne naturområder Dejlige grønne områder og gode trafikforbindelse, dejlig lejlighed og en rimelig pris Dejlige grønne områder Dejlige grønne områder. Der er alt, hvad man har brug for af apotek, indkøbsmuligheder og sport Dejlige grønne områder. God og dejlig kirke. Findes mange aktiviteter for beboerne Dejlige grønne områder. Lyse lejligheder Dejlige omgivelser, dejlig lejlighed med skøn altan Dejligt frit, nemt at komme til indkøbsmuligheder

Trivselsundersøgelse Side 21 Dejligt område Dejligt rekreativt område Den skønne natur Der er dejlige udendørs omgivelser - der er frit Der er en smuk natur herude Der er en svømmehal Der er gode indkøbsmuligheder og offentlige transportmidler Der er gode indkøbsmuligheder, et godt klima, etniske butikker Der er grønne områder men det er alligevel meget centralt Der er ikke langt til Kbh. Der er ingen fordele Der er mange grønne område. god plads, gode lejligheder, god kontakt til naboer Der er mange grønne områder Der er stille og roligt Der er stille og roligt. Der er ikke så meget trafik Der gode grønne områder, forholdsvis gode lejligheder, der ikke er for dyre Der sker ikke så meget uro i området Det er billigt. Stedet er godt for børn, grønt område. Et meget smukt sted Det er dejlige lejligheder Det er dejligt grønt område at bo i. Gode fysiske omgivelser Det er dejligt grønt, fysisk smukt Det er dejligt naturområde Det er et roligt område Det er et smukt område Det er et sted med mange grønne områder og der er mere rent end inde i byen Det er rent Det er udenfor byen, flotte grønne områder Det ligger centralt. Tilpas udenfor Kbh. Skøn natur Det var tidligere et vidunderligt sted, maser af grønne områder. Hvis beboersammensætningen var bedre Enormt gode rekreative områder, gode busforbindelser (både nat/dag), gode forretningsmuligheder Et dejligt og smukt grønt område Et dejligt område, mangler ikke noget Flot natur, godt forretningsliv Flot natur Flotte omgivelser Flotte områder (grønne) og fine lejligheder Forretningerne er meget tæt på Fred og ro, ikke så meget trafik, tæt på det hele inkl. grønne områder, gode lejeligheder Frie og luftige områder. Det er dejligt med mosen Frisk luft Frit og dejligt, især mosen - kun en halv time til Rådhuspladsen Frit område og kort afstand til byen Glad for lejligheden. Godt til børnene, ikke så meget trafik, stille God integration mellem danskere og indvandrere God lejlighed, dejlige grønne områder God lejligheden og et godt sted at bo - der er indkøbscenter God natur, gode legepladser God natur, let til forretninger, god beboerklub Gode grønne områder. God plads til at børnene kan lege Gode indkøbsmuligheder Gode kollektive busforbindelser. Gode indkøbsmuligheder. Dejlige grønne områder Gode lejligheder

Trivselsundersøgelse Side 22 Gode lejligheder til rimelige priser og tæt på grønne områder og gode offentlige transportmidler mod byen Gode lejligheder Gode lejligheder, der er det hele, det er nogle spændende og flinke naboer Gode lejligheder, fin beliggenhed (især mosen) Gode lejligheder, flot natur, mange aktiviteter Gode naturområder Gode udendørsområder (mosen) Godt sted Grønne områder Grønne områder (mosen) Grønne områder og ligger ikke tæt på centrum hvor der er for meget larm Grønne områder, flot udsigt, gode busforbindelser, centralt Grønne områder, folk respekterer hinanden i området, tæt på indkøbscenteret Grønne områder, frisk luft Grønne områder, pragtfuld natur Grønt område, dejlig frisk luft Grønt område, ro, der er alt hvad vi har brug for, indkøbscenter etc. Handlemuligheder Har en god lejlighed, god busforbindelse, flot område, god kontakt til andre beboere Her er lyst og grønt, og der er mange aktiviteter for børnene Huset er dejligt, området er godt Huslejen er billig, rigtig mange gode tilbud, fx motionstilbud, svømmehal, boldbaner (gode faciliteter) I gamle dage var det meget bedre. I dag alt for mange udlændinge Ikke mere Ingen Ingen Ingen fordele Intet Jeg bor tæt på mine forældre. Og er glad for Utterslevmosen -det grønne Jeg har en rigtig god lejlighed Kan ikke finde på nogle fordele ting da der er flere ulemper om området Kun 3 etagers boliger, grønne områder Kønt, gode grønne områder. Roligt og stille Lejligheden har god udsigt, ingen trafikstøj, dejlig gårdhave Lejlighederne er godt indrettet. Flot natur. Gode offentlige transportmuligheder Lejlighederne er ok. Masser af plads Lejlighederne er rigtig gode Lejlighederne, omgivelserne Let adgang til grønne områder, forholdsvist roligt område Let til offentlige transportmidler Ligesom at bo på landet, samtidigt med at det er tæt på byen, ro og fred og natur Ligger central, og den dejlige natur Ligger i rekreativt område. Omgivet af natur. Gode boliger. Ikke højhuse. Små karreer Lækre lejligheder, dejlige grønne områder, gode busforbindelser Man bor på landet i byen - der er ro, men det er stadig centralt Man er mere beskyttet fordi folk frygter folk fra Tingbjerg Man har et godt netværk. Man kan hurtigt komme til byen - i øjeblikket i hvert fald. Det er blevet bedre. Det tager kun en halv time at komme ind til byen Man kender hinanden Man kender hinanden. Har haft en positiv oplevelse af at bo i Tingbjerg igennem 48 år Mange aktivitetstilbud for beboerne Mange grønne områder, dejlig stuelejlighed

Trivselsundersøgelse Side 23 Mange grønne områder, luft, ikke så meget trafik, god plads Mange grønne områder, meget god bolig Meget fine lejligheder og meget smuk natur Meget fredeligt, der er ikke så meget støj fra naboerne - her specifik hvor respondenten bor...der er forskel til andre steder (de har boet et andet sted) Meget grønt Miljøet, de grønne områder Mosen Mosen er et dejligt sted Multikulturelt område, mange gode grønne områder Naboer, de grønne områder, tæt til byen Natur og grønne områder Natur, billige boliger (gode) Naturen er dejlig Naturen er meget smuk Naturen er skøn Naturen er skøn. Gode naboer Naturområdet Nyder omgivelser (mosen) og gode transportmuligheder Nærhed til byen, dejlige grønne områder Næsten alle fordele er i området Omgivelserne - Tæt på naturen Omgivelserne Omgivelserne er gode, flot natur og rigt dyreliv, børnevenligt område, gode lejligheder, billig husleje Områderne og naturen Pragtfuldt naturområde Rekreative grønne områder Relativt billigt Rimelig husleje Skov og sø Skønne dejlige områder. God lejlighed Skønneste område i København - natur, fritidsområder Skønt naturområde - mosen Smukke omgivelser, tæt ved byen Smukt byggeri, gode lejligheder, pragtfulde omgivelser, dejlige mennesker Socialt lækkert, store lejligheder Socialt område, indkøbscenter i nærheden, grønne områder, sø i nærheden Stille og roligt, områder til idræt Stille sted med dejlig natur Stort og dejligt frit grønt område Svømmehal, gymnastiksal, idrætsaktiviteter. Projekter, der hjælper unge med at søge job. Internet i hele nabolaget er ved at blive oprettet. Koncerter (tværkulturelt) Søde mennesker, gode indkøbsmuligheder Tæt på busser, store frie områder, gode indkøbsmuligheder Tæt på byen, tæt på indkøbsmuligheder, skole, natur områder og det hele Tæt ved offentlig transport Utterslev mose er dejlig Ved det ikke Ved det ikke. Er blevet der som flygtninge efter, at de forlod et dansk røde kors center Ved ikke Ved ikke Vi bor i frisk luft og dejlig natur, og lejligheden er god Åbne grønne områder

Trivselsundersøgelse Side 24 Hvilke ulemper synes du, der er ved at bo i Tingbjerg? Minus en klub hvor unge kan være Alt for mange udlændinge, ulideligt forhold mellem indvandrere og danskere. Der bor for mange personer der har problemer, ikke kun indvandrere. Der er et helt hus hvor der bor sindssyge mennesker. Og folk drikker på gaden Andelen af flygtninge indvandrere + meget kriminalitet Andelen af flygtninge og indvandrere At biograferne er langt væk At der ikke er støre lejligheder i området At der nogle rødder, som render rundt på gader og stræder. Politiet gør for alt lidt herude, bl.a. hastighedsoverskridelser og grupper af unge, som laver meget hærværk Ballade, navnlig om sommeren Beboersammensætning skulle være anderledes, færre indvandre og folk på overførselsindkomst Beboersammensætningen Beboersammensætningen er mislykkedes - for mange af etnisk herkomst Beboersammensætningen, små lejligheder, altaner til alle Beboersammensætningen Befolkningssammensætningen, Der er for mange indvandrere Besværligt at komme andre steder hen, når man ikke har bil Bl.a. at der er store grupper af somaliere og pakistanere, de holder sig i en lukket kreds og er svære at komme i kontakt med. Men de danske familier er nemme at komme i kontakt med, det er en god ting Bl.a. for mange udlændinge Bliver ødelagt for meget. Svindel i vaskeriet Bolig standarden - behov for renovering. Området har et dårligt ry. Ghetto-dannende: Nødvendig med et loft for hvor mange indvandrere der kan bo i området De fremmede overholder ikke reglerne i boligområdet De fremmede, som ødelægger det hele Der bor for mange fremmede herude Der er for få danskere i området Der er for mange fremmede herude Der er for mange fremmede. Det er eskaleret inden for de sidste 10-15 år. Tingbjerg er blevet en ghetto Der er for mange indvandrere ift. danskere Der er for mange indvandrere Der er for mange indvandrere i området Der er for mange mennesker samlet på et lille område. Der er for mange sociale tilfælde (alkoholikere mv.) Der er for mange udlændinge Der er for mange udlændinge og for få danske forretninger Der er for mange udlændinge Der er for meget kriminalitet. At bygge en moské kunne løse problemerne Der er for meget larm i opgangene. For mange alkoholikere i området. For mange indvandrere i området også Der er for meget uro og hærværk Der er for stor koncentration af indvandrere Der er for udlændinge, flygtninge/indvandrere Der er ingen Der er ingen Der er kommet for mange udlændinge til området, som ikke blander sig med de andre beboere. De er meget lidt aktiv mht. at opsøge forskellige aktiviteter og fællesskaber. Der er for mange sociale i Tingbjerg, som får lov til at stå og hænge på gader

Trivselsundersøgelse Side 25 Der er mange flygtninge og indvandrere, der ikke taler dansk Der er mange negative faktorer, som følge af en meget stor andel flygtninge/indvandrere, som spiller samme, som gør området til et utrygt og usikkert område at bo i Der er mange udlændinge i området Der er meget hærværk, Området har et dårligt omdømme Der er meget kriminalitet Der er noget ballade og det er snart en ghetto Der er samlet for mange udlændinge og det er også et problem for vores børn i skolerne, at de ikke kommer til at gå sammen med nogle danskere Der mangler en vej ud til Mørkhøjvej. Kbh. og Gladsaxe kommuner burde samarbejde om dette. Stisystemet burde være oplyst Der sker nogle gange kriminalitet Det er ikke for området at der er så mange alkoholikere Det er langt væk fra byen Det er langt væk fra centrum, ingen forretninger Det er svært at komme ind til byen. Der er for langt til alting Det er ved at blive et Ghetto-område Det høje indvandrertal, forskellige kulturer Dårlig belysning om aftenen ved adgangen til Mørkhøjvej Dårlig belysning Dårlig boligpolitik Dårlig integration - sket en polarisering i løbet af seks år Dårlig kommunikation på tværs af sprogene - for lidt der kan dansk Dårlig kontakt mellem beboere dårlige indkøbsmuligheder, for meget hærværk Dårlige offentlige transportmidler En del kriminalitet En for stor andel af beboerne er på overførselsindkomster. Andelen af flygtninge/indvandrere er for høj Et stykke vej til byen Flere butikker Folk opfører sig som vilde dyr - der bliver råbt og skreget. Folk er uforskammede Folk snakker dårligt om os og området. Der er alkoholikere og narkomaner i området, men de skal jo være et sted. Det er nok det billede folk ser For dårlige offentlige transportmuligheder For få busforbindelser For få butikker i området, for mange indvandrere, stor utryghed For høj hastighed For høj husleje, for mange indvandrere For lidt belysning, men ingen egentlige ulemper i vores afdeling. Trafikmæssigt kunne det godt være bedre - der er for mange omveje For mange af de fremmede For mange alkoholikere i området For mange alkoholikere og narkomaner, der står uden for på gaden - ikke så godt for børnene. De står også ved biblioteket For mange andengenerationsindvandrere For mange flygtninge/indvandrere For mange fremmedarbejdere For mange indvandrere (generelt, selvom de ikke har gjort nogen noget), samt for meget drikkeri For mange indvandrere For mange indvandrere og for mange folk på overførselsindkomst For mange indvandrere, dårlige parkeringsforhold, ikke trygt

Trivselsundersøgelse Side 26 For mange indvandrere For mange med anden etnisk baggrund For mange misbrugere og psykisk syge i området. For få tilbud til teenagere For mange race-uroligheder. Indvandrere er meget urolige For mange ressourcesvage beboere. For få at spejle sig. Bruger ikke distriktsskole For mange ressourcesvage personer i området For mange socialt svage beboere. For mange flygtninge/indvandrere. For mange fulde mennesker. For mange udlændinge er ikke interesseret i at integrere sig For mange socialt svage mennesker, som samler sig ved Ruten For mange udlændinge, flygtninge/indvandrere. Det er ikke så rart, når man ikke kan forstå, hvad de siger, taler om For mange udlændinge For mange udlændinge. Der er for mange, som taler deres eget sprog. Der er for mange narkomaner, som kan finde på at chikanere børnene For mange udlændinge. Man føler sig fremmed i sit eget kvarter. Kvarteret har ændret sig meget. Ærgerligt at gymnastikforeningen er lukket For mange udlændinge. Store problemer med grupper af andengenerationsindvandrere, som render rundt og laver ballade, overfald og rav For mange unge der laver ballade i området For megen kriminalitet. Hærværk, bl.a. ødelægger belysningen For meget ballade, forkert beboersammensætning (særligt i forbindelse med skolen) For meget ballade, går ikke inde i boligområdet når det er mørkt For meget graffiti, dårlig belysning For meget hærværk og ballade - folk føler sig utrygge når det bliver mørkt For meget kriminalitet For meget kriminalitet og ungdomsbander For meget kriminalitet For meget kriminalitet. Utryghed. Hashhandel For meget larm, husene er så lyt For meget vold. Bange for at gå på gaden For stor koncentration af beboere med anden etnisk baggrund og beboere uden arbejde For stor koncentration af fremmede. De burde fordeles bedre For utrygt, skumle typer Ghettoagtigt Ghettodannelse, der kører ikke nogen tog Huslejen er for høj. Man er utryg ved at gå på gaden. Der er for meget ballade Hærværk Hærværk, kriminalitet Ikke et behageligt sted at komme hjem fra arbejde - man går forbi mennesker der er fulde ved Brugsen, og larmer. Filmen Bænken er en mild udgave af det Ikke godt for børnene meget ballade Ikke nogen Ikke noget Indkøbsmuligheder er meget få, og få specialforretninger Ingen Ingen Ingen elevator Ingen kontaktflade (taler ikke arabisk), dårlig adgang til området, meget kriminalitet Ingen udover at man kan føle sig utryg Ingen ulemper Ingen umiddelbart Ingenting Intet, alt er perfekt Kan ikke se nogen

Trivselsundersøgelse Side 27 Kriminalitet Kriminalitet, skolerne er meget dårlige, børnehaver ringe Legepladsen ligger ved vejen, og det er farligt for børnene Lejlighederne er i dårlig kvalitet i forhold til pris Lidt for mange udlændinge Lidt for meget ghetto Man bliver stemplet da man bor i en ghetto + skolen hvor 95% er af anden etnisk herkomst Man er ikke meget for at gå ud om aftenen. Der er for mange bander af unge indvandrere Man føler sig utryg. Danskerne føler sig chikaneret af udlændingene Man kan ikke gå om aftenen - det er for meget uro, så man føler sig utryg Man oplever vold på gaden. Man kan godt føle sig utryg Mange unge mennesker, der laver hærværk Manglende ansvarsfølelse blandt beboerne, for få ressourcestærke beboere Manglende integration Mangler sammenhold og fællesskab, for få danskere i området Meget kriminalitet Meget kriminalitet i området. Meget utryghed Meget uro blandt de unge mennesker Måske er der lidt problemer Nogen gange kommer man under pres sådan at man skal være meget betænksom eller høflig Når man ser ældre mennesker blive angrebet af unge mennesker Området er sygt - der er for mange fulderikker, der hænger på gaderne. Der er en stor social slagside Primært beboersammensætningen - desværre er der kæmpe kulturforskelle (omvendt racisme) - gælder også danske familier. Flere ressourcestærke familier skulle komme til området Regler bliver ikke overholdt - folk smider med affald Skæv fordeling af danskere og indvandrere Skæv fordeling af indvandrere og danskere Skæve fordeling af flygtninge/indvandrere. At man ikke kan føle sig tryg. Der er for meget vold Svært at få en samtale med danske beboere i området, bedre kontakt med naboerne Tingene fungerer ikke så godt - der er meget hærværk og uro - folk føler sig ikke trygge Udendørsarealernes kvalitet. De er nedslidte Uro og hærværk Utroligt meget trafik - giver støjgener og forurening. Der er ikke nogen metroforbindelse - mere offentlig transport Utrygheden er vokset de sidste par år Ved det ikke Ved det ikke Ved ikke Ved ikke Ved ikke Vi føler ingen ulemper Vil ønske at der var støre lejligheder i området Hvad kunne du selv gøre for at boligområdet blev til et bedre sted at bo? Aktiv deltagelse i frivilligt arbejde (beboerbestyrelse, miljøråd) At beboerne går sammen og starter f.eks. kampagner for rengøring

Trivselsundersøgelse Side 28 Beboerne er ikke interesseret, så hun kan ikke gøre noget Beboerne kunne blive bedre til at rydde op efter sig selv Bedre kommunikation mellem forskellige etniske grupper Boligpolitikken skal laves om. Jeg kan ikke selv gøre noget De har mange aktiviteter allerede Deltage i aktiviteter for ensomme Deltage i foreninger mm. Deltage i møder Deltage i noget Deltage lidt mere aktivt i de ting, som sker/ bliver arrangeret Deltage mere aktivt Deltage mere aktivt i aktiviteterne Der er ikke nogen Der er ikke noget at gøre Det er godt Det er kommunen der skal gribe ind Det er vanskeligt at gøre noget Det tror hun ikke, hun kan gøre noget ved Det ved jeg ikke - det er svært at se Det ved jeg ikke Det ved jeg ikke Det ved jeg ikke Engagere mig i foreningslivet. Har prøvet, men danskerne ville ikke være med Engagere sig Er allerede aktiv mht. til kontakten til indvandrerkvinder i en forening. Prøver at bygge bro mellem de etniske grupper Er ikke med længere (pga. alderen) Er selv med til kvarterløft Flere aktiviteter til de unge Folk der sidder ved grønttorvet og drikker Føler ikke at jeg kan gøre noget Gennem foreninger Gå til beboermøder for at være med til at sige sin mening Har gjort meget i forvejen Har opgivet at gøre noget, fordi der er for meget der burde gøres Har prøvet flere gange, nu er det andres tur Har tidligere deltaget - kunne måske gøre det noget mere Har tidligere været meget aktiv i boligforening, men er holdt nu pga. alder. Hjælpe med de aktiviteter der sker i området Holde oplæg og foredrag (fordi jeg selv har været gennem systemet) Hun har været med til at gøre en masse. Man kan engagere sig i beboerforeningerne Man kan deltage i klubberne Hun kan deltage i debatter Hun kan ikke gøre noget længere Hun kan ikke gøre noget Hun kunne godt bidrage til aktiviteter, f.eks. lektiehjælp Ikke meget mere. Jeg har selv gjort meget Ikke mere end jeg gør Ikke noget Ikke noget Ikke noget, man skulle sprede udlændingene Ikke noget. Der har været de samme problemer i 10 år Ikke noget. Han er for gammel Ikke ret meget