Analyse af det militært rettede jobområde Om behovet for en FKB Svend Jensen, ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning December 2015
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Metodebetragtninger... 2 Læsevejledning... 3 1 Målgruppen i forsvaret.... 4 1.1 Målgruppens beskæftigelse i tal.. 4 2 Forsvaret på arbejdsmarkedet.... 6 2.1 Forsvaret som en branche.. 6 2.1.1 Delbrancher og virksomheder i forsvaret. 6 2.2 Kategorier af jobfunktioner i forsvaret 7 2.3 Forsvarets brug af AMU-kurser.. 9 3 En fælles kompetencebeskrivelse for forsvaret.. 10 3.1 Et militært rettet jobområde 11 3.1.1 Afgrænsning af et militært rettet jobområde... 12 3.1.2 Militære støtte- og servicefunktioner som jobområde 13 3.2 Udspil til TAK er og kernemål.. 13 4 Opsamling og konklusioner 15 5 Målgruppens arbejdspladser i Flyvevåbnet. 16 5.1 Typiske arbejdspladser - konstabelgruppen i Flyvevåbnet 16 5.1.1 Arbejdspladser med specialiserede militære jobfunktioner. 16 5.1.2 Arbejdspladser med civile jobfunktioner. 18 5.1.3 Arbejdspladser med militært rettede jobfunktioner.... 20 5.2 Typiske arbejdspladser - sergentgruppen i Flyvevåbnet..... 21 5.3 Uddannelsesbehov for konstabel- og sergentgruppen. 23 5.3.1 Uddannelsesbehov inden for militært rettede jobfunktioner. 24 6 Målgruppens arbejdspladser i Søværnet.. 25 6.1 Typiske arbejdspladser konstabelgruppen i Søværnet 26 6.1.1 Arbejdspladser med specialiserede militære jobfunktioner. 26 6.1.2 Arbejdspladser med civile jobfunktioner. 27 6.2 Typiske arbejdspladser - sergentgruppen i Søværnet... 28 6.3 Særlige uddannelsesmæssige forhold i Søværnet. 29 6.4 Uddannelsesbehov for konstabel- og sergentgruppen 31 6.4.1 Uddannelsesbehov inden for militært rettede jobfunktioner. 31 7 Målgruppens arbejdspladser i Hæren.32 7.1 Typiske arbejdspladser - konstabelgruppen i Hæren.. 32 7.2 Typiske arbejdspladser - sergentgruppen i Hæren... 34 7.3 Uddannelsesbehov for konstabel- og sergentgruppen. 36 7.3.1 Uddannelsesbehov inden for militært rettede jobfunktioner. 38 Anvendt litteratur... 39 1
Indledning Den statslige referencegruppe i HAKL har længe drøftet mulighederne for at udvikle en ny fælles kompetencebeskrivelse (FKB) målrettet det militære jobområde og rettet mod AMU-målgrupper med militær grunduddannelse (konstabelog sergentgruppen) samt AMU-målgrupper med en civil uddannelsesbaggrund beskæftiget inden for jobområdet. Begge målgrupper benytter sig i dag af AMU s eksisterende uddannelsestilbud i det omfang, det kan dække behovet. Dette vil også være tilfældet fremover, men formodningen er, at læringsudbyttet på nogle af disse uddannelser kan øges, hvis det blev muligt at udvikle målrettede uddannelser til de pågældende målgrupper koblet til en særskilt FKB for det militære jobområde. Analysen af det militært rettede jobområde har på den ene side fokus på militære jobfunktioner med militære kompetenceudviklingsbehov inden for AMU s uddannelsesprofil og på den anden side på civilt lignende jobfunktioner, hvor kompetenceudviklingsbehovet bestemmes af den militære kontekst. Begge typer af jobfunktioner kan pege på et særskilt jobområde med tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, hvor der i dag er manglende AMU-uddannelsesdækning. Analysen omfatter ikke jobfunktioner med et operationelt militært indhold som fx våbenbrug og deltagelse i kamphandlinger eller jobfunktioner med et civilt indhold svarende til almindelige civile jobs eller jobfunktioner. Analysearbejdet er gennemført af Svend Jensen ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) i samarbejde med Kompetencesekretariatet og en nedsat styregruppe med repræsentanter for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Centralforeningen for Stampersonel (CS) samt repræsentanter for Værnsfælles Forsvarskommando og de tre værn Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Metodebetragtninger I første fase af analysearbejdet er der gennemført en omfattende dokumentanalyse, hvor rapporter, hjemmesider, tjenestegrene, stillingskategorier, bekendtgørelser og vejledning om fælles kompetencebeskrivelse m.m. er gennemgået med henblik på at kortlægge og afgrænse analysearbejdets primære genstandsområde igennem en udpegning af relevante funktionsområder i forsvaret. Det viste sig i løbet af dette arbejde, at forsvaret er et særdeles differentieret og komplekst område med hensyn til typiske arbejdspladser og jobfunktioner. Som rapporten afspejler, har det været nødvendigt at screene et større område med henblik på at opnå en tilstrækkelig indsigt i målgruppens arbejdsopgaver i konkrete funktionsområder. En andel af målgruppens uddannelsesbehov i forsvaret er allerede uddannelsesdækket via en bred vifte af FKB er under forskellige efteruddannelsesudvalg især TUR (Transporterhvervenes Uddannelser), HAKL (Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse), MI (Metalindustriens Uddannelsesudvalg) samt Byggeriets Uddannelser. Forsvarsforliget 2013-17 har desuden en målsætning om, at forsvaret skal lægge så meget uddannelse ud i civile uddannelsesinstitutioner som muligt. Denne proces er i gang i alle tre værn, hvilket betyder, at tidligere veletablerede snit 2
mellem civile og militære uddannelsesområder er under opbrud. Dette gælder især på konstabelområdet. Under desk researchen i fase 1 er der udviklet en spørgeramme og en population for gennemførelsen af semistrukturerede kvalitative interviews i fase 2. Vægten ligger på de tre værn. Følgende har deltaget i analysearbejdet: Flyvevåbnets enheder på flyvestationerne i Aalborg, Karup og Skrydstrup Søværnet herunder 1. eskadre i Frederikshavn og 2. eskadre i Korsør Hæren herunder logistiktropperne i Nr. Sundby, Ingeniørtropperne i Skive, Telegrafregimentet i Fredericia, Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl, Hærens Efterretningscenter i Varde, Hærens Sergentskole i Varde. I desk researchen er desuden inddraget Specialoperationskommandoen (SOKOM) og Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse (FMI). Der er generelt lagt vægt på at inddrage et repræsentativt udsnit af AMU-målgruppens arbejdspladser i forsvaret. Det ligger i analysens formål, at den skal kvalificere grundlaget for beslutninger om behovet for udvikling af en ny fælles kompetencebeskrivelse for et militært jobområde, der på den ene side har fokus på militære jobfunktioner med kompetenceudviklingsbehov inden for AMU s uddannelsesprofil og på den anden side civilt lignende jobfunktioner, hvor kompetenceudviklingsbehovet bestemmes af den militære kontekst. Denne afgrænsning har været retningsvisende for hele analysearbejdet. Desuden medtænkes de gældende principper og regler for beskrivelsen af fælles kompetencebeskrivelser i analysearbejdet. Det drejer sig i det væsentlige om følgende: Analysen skal kunne afdække et særskilt jobområde i relation til forsvaret, der ikke i forvejen er uddannelsesdækket af andre udvalgs FKB er. Jobområdet skal samtidig udgøre en helhed med en faglig kerne og en tilhørende AMU-målgruppe samt dens typiske arbejdspladser og opgaver. Analysen skal desuden afdække uddannelsesbehov inden for jobområdet især de uddannelsesbehov, der kan danne baggrund for beskrivelse af et antal kernemål for en ny FKB til det militære jobområde. Analysen skal desuden kunne udpege og give input til nogle arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TA Ker) Da forsvaret har et omfang og en bredde, der svarer til flere brancher på det civile arbejdsmarked, kan analysearbejdet ikke ses som en komplet analyse af uddannelsesbehovene for AMU-målgruppen. Med baggrund i analysens formål og omfang er der foretaget nogle nødvendige prioriteringer, som betyder, at ikke alle områder i forsvaret indgår. Fokus har ligget på at gennemføre en repræsentativ analyse af udvalgte områder, og her er de tre værn vægtet højest. Data fra de tre værn har en tilstrækkelig repræsentativitet, der kan sikre, at udviklingen af en fælles kompetencebeskrivelse på denne baggrund kan omfatte uddannelsesbehov for målgruppen i hele forsvaret. Læsevejledning Rapporten er disponeret sådan, at kapitel 1-4 udgør den egentlige rapport, som afsluttes på side 15 med opsamling og konklusioner. De efterfølgende kapitler er en uddybning af de jobfunktioner og områder i de tre værn, der fungerer som grundlag for den første del af rapporten og det udspil til jobområde og TAK er samt kernemål, som findes på side 13-14. 3
1 Målgruppen i forsvaret Målgruppen for analysearbejdet er primært militært personel fra konstabel- og sergentgruppen, men civilt ansatte på ufaglært og faglært niveau er også med i analysen, hvor det kan være relevant. Dette svarer til udviklingsmålgruppen for en evt. udvikling af en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) for det militære jobområde. Den pågældende målgruppe er også udgangspunktet for definition af det jobområde, der kan danne grundlaget for FKB en. I vurderingen af omfanget og betydningen af de afdækkede uddannelsesbehov er det afgørende at kende målgruppens størrelse og eventuelle underkategorier. Her udarbejder Forsvarsministeriet løbende statistik i forhold til forsvarets overordnede funktioner og ansættelseskategorier, som anvendes i uddrag herunder. 1.1 Målgruppens beskæftigelse i tal Det samlede antal ansatte i Forsvarsministeriets koncern pr. 1. januar 2015 er 19.573 ansatte, som fordeler sig med 14.745 militære ansatte og 4.828 civile ansatte. Målgruppen, bestående af personel fra konstabel- og sergentgruppen samt civile ansatte på ufaglært og faglært niveau, repræsenterer en forholdsvis stor andel af de ansatte i forsvaret ca. 71 % svarende til 14.000 ansatte. Dette kan dokumenteres med Forsvarsministeriets seneste statistik på området. Ansatte fordelt på værn Pr. 1. januar 2015 Hæren 8.325 Søværnet 2.792 Flyvevåbnet 3.379 Som det ses i tabellen udgør Hæren langt det største beskæftigelsesområde. Dette gælder også for beskæftigelsen af analysearbejdets målgruppe. Civile 4.331 I alt 18.827 Ansatte i sergentgruppen M2XX-gruppen M211 (sergent) 0 M212 (sergent) 1.277 M221 (oversergent) 1.334 M231 (seniorsergent) 1.338 M232 (chefsergent) 236 Alle kategorier af sergenter tilhører generelt AMUmålgruppen. Chefsergenten har den højeste rang i sergentgruppen, og denne grad er knyttet til særlige funktioner i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. I alt 4.185 4
Konstabelgruppen udgør den største personalegruppe i forsvaret. I denne gruppe indgår også en mindre gruppe korporaler. Korporal er den højeste rang inden for konstabelgruppen, og er for nyligt genindført. Graden anvendes typisk med udgangspunkt i personlig udnævnelse eller særlige jobfunktioner. Ansatte i konstabelgruppen M1XX-gruppen M111 (konstabelelev) M112 (konstabelgruppen) M113 (korporal) 666 6.005 400 Hæren består samlet set af ca. 6.500 soldater eksklusive 4.000 værnepligtige om året. Den største andel af de 6.500 soldater tilhører konstabelgruppen. I alt 7.071 Civile ansatte i Forsvaret Civile C100 (fx assistent og EUDelever) 1.855 C200 (fx overassistent) 989 C300 (fx fuldmægtig) 1.881 C400 (fx kontorchef) 103 C100 og C200 vurderes til at tilhøre AMU-målgruppen. Mere end halvdelen af de civilt ansatte (ca. 2800 personer) tilhører dermed AMU-målgruppen. I alt 4.828 Ifølge Forsvarsministeriet omfatter ovenstående opgørelser ikke værnepligtige, sergentelever på SU, vikarer, ansatte på særlige vilkår, personel af reserven, medarbejdere på tjenestefri uden løn og medarbejdere uden militær rækkefølge. De opgivne tal er de seneste officielle tal fra Forsvarsministeriet, og der er siden juli gennemført en løbende personalereduktion på grund af de strukturelle ændringer, som Forsvarsforliget har givet anledning til. De vedtagne besparelser på forsvarets område vil reducere antallet af medarbejdere i AMU-målgruppen i de kommende år i et mindre omfang. Det er generelt svært at etablere et præcist øjebliksbillede, fordi der også er et betydeligt antal ubesatte stillinger i forsvaret. I alle tre værn er der personalegrupper inden for konstabelområdet, som man har svært ved at rekruttere til. Til sammenligning var der i 2012 ca. 23.000 ansatte i forsvaret. 5
2 Forsvaret på arbejdsmarkedet Forsvaret er både organisatorisk og i relation til de opgaver, man løser for samfundet, et meget komplekst område på arbejdsmarkedet. I forhold til vurderinger af jobområder og målgrupper på tværs af forsvarets forskellige værn og myndigheder er det relevant at foretage en sammenligning med virksomheder og brancher på det civile arbejdsmarked. Et spørgsmål er her, om forsvaret skal ses som en branche eller en virksomhed. Sondringen er vigtig, da efteruddannelse, der er udviklet med henblik på en bestemt virksomheds kompetenceudviklingsbehov, ikke kan foregå igennem AMU-kurser. AMU-kurser har et bredere sigte og skal som minimum kunne dække flere virksomheders uddannelsesbehov inden for én eller flere brancher. 2.1 Forsvaret som en branche Der findes ingen entydige substantielle definitioner af begrebet branche og begrebet virksomhed i arbejdsmarkedsforskningen. Dansk Branchekode 2007 (DB07), er en 6-cifret branchenomenklatur, der først og fremmest er udarbejdet til statistisk brug, og heri har forsvaret sin egen branchekode (84.22.00). Dette peger på, at forsvaret må betragtes som en branche. Det er dog sjældent at Dansk Branchekode anvendes til at afgrænse og definere brancher i forhold til jobområder i AMU. Derfor er det relevant at supplere med andre synsvinkler på, hvad man kan karakterisere som en branche. Branchebegrebet anvendes i økonomien på flere forskellige måder (2) fx ud fra en hensigt om at gruppere virksomheder inden for et bestemt område med henblik på at systematisere viden om den økonomiske aktivitet i samfundet. Det gør branchebegrebet anvendeligt som redskab til at lokalisere virksomheder inden for en bestemt aktivitetstype fx detailhandel, kemisk industri og råstofudvinding. I uddannelsesmæssige sammenhænge taler man ofte om brancher ud fra andre kriterier fx om den kreative branche som en særlig branche eller brancheområde. Dette sker med henvisning til nogle særlige kompetencer hos medarbejderne, der er bærende for disse virksomheders eksistens. Der er altså flere forskellige tilgange til at gruppere virksomheder i brancher afhængig af konteksten. Hvis man i forlængelse af ovenstående betragtninger ser på forsvarets størrelse og omfang, funktions- og opgavemæssigt i forhold til civile områder, så er det vanskeligt at argumentere for andet end, at Forsvaret er en branche. 2.1.1 Delbrancher og virksomheder i Forsvaret De tre værn, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, har hver for sig en større mængde virksomheder, der er direkte sammenlignelige med civile virksomheder fx værksteder, uddannelsesinstitutioner, havne, lufthavne, forsyningsvirksomheder m.m. På denne måde bliver de tre værn til delbrancher under branchen Forsvaret. Til sammenligning er TURs brancheudvalg kategoriseret i følgende brancher: Lager & Terminaler, Vejgodstransport, Personbefordring, Bane, Redder, Lufthavn, Fiskeri. Set i dette lys er det holdbart at fastslå, at Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet også må ses som brancher eller mere præcist delbrancher i forsvaret. 6
Tilsvarende er det vanskeligt entydigt at definere, hvad en virksomhed er. I økonomien defineres en virksomhed typisk som en økonomisk enhed, der eksisterer i kraft af sin funktion, hvilket går ud på at transformere et givet input af arbejdskraft og kapital til et output af varer og tjenesteydelser. Samtidig udgør en virksomhed en enhed i en branche igennem de fællestræk, den har i forhold til andre virksomheder i branchen. I virksomhedsteorien (2) er der heller ikke entydige og veletablerede definitioner af fænomenerne virksomhed og branche. Definitionerne anvendes i ganske høj grad ud fra den videnskabelige kontekst, man fokuserer på og det teoriapparat, forskningen hviler på. Alle virksomheder og institutioner i forsvaret har et afgørende fællestræk, nemlig at de er underlagt særlige målsætninger og en lovgivning, der specielt gælder for forsvaret. Derudover er der også faglige fællestræk på tværs af virksomhederne. Et eksempel kan være nogle af Flyvevåbnets virksomheder. Flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg er 3 virksomheder, der er temmelig ens i strukturen. De faglærte teknikere arbejder med helikoptere i Karup og transportfly i Aalborg og jagere i Skrydstrup, men ellers er kompetencerne, som støttefunktionerne har, stort set ens. Kurser til den målgruppe vil være det samme de tre steder, er vurderingen hos interviewpersonerne. Det er de samme systemer, man bruger, men der er selvfølgelig forskelle i detaljen. Man ser tilsvarende træk ved støttefunktionerne i både Hæren og Søværnet. 2.2 Kategorier af jobfunktioner i forsvaret Analysearbejdet viser, at målgruppens arbejde i forsvaret kan ses som en udfoldelse af tre forskellige kategorier af jobfunktioner. Dette gælder både for konstabel- og sergentgruppen. Nedenstående model beskriver kort, hvordan de tre kategorier adskiller sig fra hinanden. Specialiserede militære jobfunktioner, der som hovedregel ikke kan uddannelsesdækkes via AMU. Der er ofte tale om virksomhedsspecifikke jobfunktioner, der forudsætter en specifik intern oplæring, uddannelse og træning i forsvaret. Civile jobfunktioner, der kan dækkes via eksisterende udbud af AMU-kurser på det civile område. Dette kompetenceområde henviser til, at der findes en del opgaver og jobfunktioner i forsvaret, der ikke adskiller sig væsentlig fra dem, man finder på det civile arbejdsmarked. Militært rettede jobfunktioner, der ikke uddannelsesdækkes eller dækkes delvis via eksisterende AMU-kurser. Disse jobfunktioner er formet af og bundet til den militære kontekst og kan være beslægtet med jobfunktioner, der findes på det civile arbejdsmarked. Udviklingen i den militære opgaveløsning spiller afgørende ind på uddannelsesbehovene inden for dette område. 7
Uddybning af de specialiserede militære jobfunktioner Militære jobfunktioner er ikke principielt afskåret fra at kunne uddannelsesdækkes i AMU. Der er ikke i regelværket vedrørende AMU noget, der angiver, at en skelnen mellem civil og militær kan anvendes til at afgøre, om en given jobfunktion kan uddannelsesdækkes i AMU. Der er imidlertid andre grunde til at operere med denne kategori. Jobfunktionerne kan være så virksomhedsspecifikke, at de ikke formelt kan uddannelsesdækkes via AMU. Dette kan f.eks. være uddannelse i betjening af radarudstyr på bestemte fartøjer o.l. AMU-kurser skal have et bredere erhvervsrettet sigte, end der her er tale om. En anden grund handler om, at jobfunktioner kan være så specialiserede, at det ikke giver mening at forvente, at et AMU-center kan tilegne sig kompetencer og anskaffe udstyr til at kunne løse uddannelsesopgaven. Dette vil altid bygge på en konkret vurdering. Derudover forudsætter forsvarets funktionsduelighed, at en væsentlig del af den operationelle uddannelse foregår internt i forsvaret. Der er klare tilbagemeldinger fra alle tre værn om, at uddannelse rettet mod operationelle militære jobfunktioner aldrig kan lægges ud i det civile, da træning og læring samt uddannelse skal foregå nærmest integreret med de pågældende jobfunktioner. Der er fx tale om operationsspecifik uddannelse og uddannelse rettet mod kamphandlinger. Det er ERAs vurdering efter analysearbejdet, at de specialiserede militære jobfunktioner også i fremtiden vil blive uddannelsesdækket internt i forsvaret. Udlægningen af denne type uddannelser i det civile er næppe en mulighed i praksis. Uddybning af de civile jobfunktioner En skelnen mellem det civile og militære i forhold til jobfunktionerne er relevant i nogle tilfælde, da det er vigtigt at kunne afgrænse indholdet i de civile jobfunktioner fra de militært rettede. I de militære støttefunktioner er der en del civilt ansatte, som har et arbejde, der svarer til et civilt job. Forsvaret uddanner f.eks. mekanikere, elektronikfagteknikere, automatikfagteknikere, IT-supportere og også administrativt personale. Forsvaret har mange lærlinge og rekrutterer en del af den faglærte arbejdsstyrke på denne måde. Efteruddannelse varetages for en stor del i det civile bortset fra leverandørkurser. Civile AMU-kurser anvendes også i et væsentligt omfang af de civilt ansatte, der hører under AMU-målgruppen. Under besøgene i de tre værn var man generelt af den opfattelse, at andelen af civile medarbejdere i forhold til de militært ansatte holder sig konstant; dette vil ikke ændre sig afgørende i fremtiden. Uddybning af de militært rettede jobfunktioner Disse jobfunktioner er formet af og bundet til den militære kontekst, men er ofte beslægtet med jobfunktioner, der findes på det civile arbejdsmarked. Dette giver anledning til en uddannelsesdækning i AMU i nogen udstrækning. Forsvaret bruger i dag AMU-kurser til konstabel- og sergentgruppen i et væsentligt omfang, men da disse medarbejdere ikke er udviklingsmålgruppe for de anvendte AMU-kurser fungerer uddannelsesindsatsen ikke optimalt. Udviklingen i de militært rettede jobfunktioner påvirkes afgørende af udviklingen i den militære opgaveløsning. Derfor opstår der væsentlige forskelle i uddannelsesbehovene for konstabel- og sergentgruppen set i forhold til lignende målgrupper på det civile arbejdsmarked. Disse forskelle i uddannelsesbehov kan ikke i dag imødekommes i AMU. 8
2.3 Forsvarets brug af AMU-kurser. Særligt i Hæren trækket man på en del AMU-kurser i uddannelsen af konstabelgruppen, og efterfølgende suppleres der med intern uddannelse. I nogle tilfælde fungerer det tilfredsstillende dog uden at være optimalt. I andre tilfælde har det ikke fungeret, og man er så gået tilbage til den tidligere praksis, hvor hele uddannelsesforløbet igen foregår i forsvaret. Dette ses f.eks. hos ingeniørregimentet. Der er dog ikke mange eksempler på, at Hæren trækker sig ud af et et samarbejde med AMU, når det er etableret. Normalt vil man afstå fra at gå ind i en AMU-løsning, hvis udbyttet på forhånd skønnes usikkert. Der er generelt positive tilbagemeldinger fra de tre værn angående samarbejdet med AMU. De problemer, man oplever, knytter sig typisk til materiel og de muligheder, der er inden for rammen af de beskrevne AMU-mål. I det omfang Hæren kan stille med et helt hold kursister, har man også stillet militært materiel til rådighed for kurset. I nogle tilfælde er der en væsentlig forskel på de behov, man har i forsvaret og de uddannelsesmål og varigheder, der udbydes i AMU. Dette kan vises igennem et eksempel fra Ingeniørregimentet i Skive. Kursus i grundlæggende vejopbygning i ingeniørtropperne. Varighed: 5 dage 47665: Nivellering. 40493: Vejbygning bygning af mindre veje. Varighed AMU: 15 dage I dette tilfælde er der stor forskel på de behov, man har inden for vejopbygning hos Ingeniørregimentet og det, der tilbydes i AMU. Derfor anvender Ingeniørregimentet heller ikke AMU-kurser i inden for vejbygning, selvom det ville være oplagt. Kravene i forbindelse med vejbygning er her bundet til den militære kontekst, og der opstår derfor andre uddannelsesbehov, som ikke kan tilgodeses med de nuværende AMU-kurser. Dette skyldes, at det militære jobområde ikke har en FKB, der sikrer, at konstabel- og sergentgruppen udgør en AMUudviklingsmålgruppe. Et andet eksempel er bjærgningsuddannelsen på Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl. Her arbejder man med opbygning af en uddannelsesstruktur for bjærgningsuddannelsen, som involverer AMU-kurser. Uddannelsesforløbet gennemføres i et samarbejde mellem HKIC og Rescue Center Denmark i Esbjerg (EUC Vest). En omtrent tilsvarende bjærgningsuddannelse findes også hos Trænregimentet i Nørre Sundby. Uddannelsen er sammensat på følgende måde: Basis-krav: Kørekort til kategori C + E Krancertifikater til kategori D + E (AMU) Vejen som arbejdsplads (Lovkrav, AMU) Varmt arbejde 26 (lovkrav) (AMU) 6 Uger 4 Uger 2 Dage 1 Dag 9
Tidsforbrug før indtrædelse på HKIC bjærgningskursus 53 Dage Førerbevis og kørekort til PHVG er medtaget i tidsberegningen, uagtet at eleven måske allerede har erhvervet disse. Krancertifikater (T.O.M 25 T og over 25 T) er er et lovkrav, som forsvaret ikke kan fravige. Vejen som arbejdsplads er et kursus i bjærgningsbesætningens færden i trafikken under bjærgningsopgaver. Varmt arbejde: 26 kursus i arbejde med gnistproducerende værktøjer. Bjærgningsuddannelse CIV/Militært: Bjærgningskursus Rescue Center Denmark (AMU) Fjernundervisning på eget tjenestested Omskoling til og brug af militært bjærgningskøretøj Tidsforbrug for uddannelse total 10 Dage ca. 2 Dage ca. 22 Dage ca. 87 Dage Eksemplet med bjærgningsuddannelsen viser, hvor godt AMU og forsvarets uddannelser kan spille sammen i nogle tilfælde, men samtidig tydeliggøres også et problem. Det civile bjærgningskursus (AMU) er i realiteten udviklet til en anden målgruppe. Derfor må man omskole fra civil til militær bjærgning senere i uddannelsesforløbet. Dette afspejler et udbredt problem for forsvaret, når man anvender eksisterende AMU-kurser i sammenhæng med den interne militære uddannelse. Forsvarets uddannelsesbehov er ofte anderledes end de tilsvarende civile, fordi de jobfunktioner, der skal uddannes til, er formet af og bundet til den militære kontekst. En del af undervisningstiden må anvendes til omskoling på grund af AMU-kursernes manglende målrettethed mod konstablers samt sergenters uddannelsesbehov. Også her er problemet, at det militære jobområde ikke har en fælles kompetencebeskrivelse, som andre brancher på arbejdsmarkedet. Der kan i konsekvens af dette ikke udvikles AMU-kurser med konstabelog sergentgruppen som målgruppe. 3 En fælles kompetencebeskrivelse for forsvaret Analysearbejdet viser, at konstabler og sergenter som AMU-målgruppe har uddannelsesbehov inden for de militært rettede jobfunktioners område, som de ikke kan få opfyldt i AMU i dag. Det har ikke tidligere været muligt at udvikle og få godkendt en fælles kompetencebeskrivelse, der sikrer en målrettet kompetenceudvikling af konstabler og sergenter i forsvaret, lige som det er tilfældet for andre brancher på det danske arbejdsmarked. Set i dette lys befinder forsvaret og dets medarbejdere sig i en særlig situation. Der er ingen andre FKB er, som i definitionen af jobområdet angiver konstabelog sergentgruppen som en del af målgruppen, der medvirker til at definere jobområdet. Der er altså en AMU-målgruppe på ca. 12.000 personer i forsvaret, som ikke kan optræde som udviklingsmålgruppe i nogen FKB. I forbindelse med det seneste forsvarsforlig jf. Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 blev det besluttet, at HR-strategien skal lægge op til større fleksibilitet i forhold til det civile uddannelsessystem. Forsvarets uddannelse af militære medarbejdere skal tilnærmes de civile uddannelsestilbud. Det vil styrke den enkelte medarbejders muligheder for at skifte mellem det militære og civile arbejdsmarked og omvendt. Dermed undgås en uddannelsesmæssig blindgyde for forsvarets medarbejdere. 10
Hvis aftaleteksten skal blive en realitet for konstabel- og sergentgruppen inden for AMU-området, så må forsvaret og dets medarbejdere ligestilles med de øvrige brancher på arbejdsmarkedet. Der er et potentiale i at uddannelsesdække de militært rettede jobfunktioner i AMU og dermed bidrage til, at konstabel- og sergentgruppen får en større kompetencemæssig forankring i det civile uddannelsessystem. Muligheden for en anerkendelse af disse kompetencer i fx en erhvervsuddannelse vil blive større. Derudover vil samarbejdet mellem AMUcentre og forsvaret optimeres igennem en FKB for det militære jobområde med de uddannelsesmæssige fordele for målgruppen, som dette vil give anledning til. De fælles kompetencebeskrivelser er netop tænkt som en ramme om et fleksibelt og dynamisk tilbud af uddannelser, der hurtigt kan opfange udviklingen på arbejdsmarkedet, og som sikrer det bedst mulige samspil mellem læringsmiljøet i uddannelsesinstitutionen og læringsmiljøet på arbejdspladserne. Det er det samspil, som ikke fungerer tilstrækkeligt godt, og som betyder, at forsvaret ofte må omskole målgruppen efter gennemført AMU-uddannelse. Der er dermed flere gode grunde til at udvikle en FKB for det militære jobområde, men det rummer også vanskeligheder. 3.1 Et militært rettet jobområde Et jobområde defineres ud fra områdets produkter eller ydelser, materialer, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og/eller arbejdsopgaver. Derudover defineres jobområdet igennem én eller flere typiske medarbejdergrupper for jobområdet. I dette tilfælde er de typiske medarbejdergrupper konstabel- og sergentgruppen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at en jobområdebeskrivelse med dette udgangspunkt er en ganske konkret beskrivelse i forhold til et afgrænset arbejdsområde. Til hver FKB kan der kun beskrives ét jobområde. Det enkelte efteruddannelsesudvalg beskriver jobområder inden for de områder, hvor udvalget har uddannelsesansvaret, og hvor medarbejdere og virksomheder fortrinsvis er organiseret i organisationerne bag det pågældende efteruddannelsesudvalg. Efteruddannelsesudvalget skal beskrive samtlige medarbejdergrupper i jobområdet, der tilhører AMU-udviklingsmålgruppen, uanset om medarbejderne er organiseret eller ikke er organiseret. Jobområder kan beskrives på mange måder, men beskrivelsen skal være så afgrænset og udvise en helhed, der gør, at man kan argumentere for, at der kun er tale om ét jobområde. Her kommer reglen om kernemål og moder-fkb ind i billedet. Til hver fælles kompetencebeskrivelse udvikles og godkendes en faglig kerne af arbejdsmarkedsuddannelser. Med faglig kerne menes arbejdsmarkedsuddannelser, som giver kompetencer i forhold til produkter og/eller ydelser, der er centrale for jobområdet. Disse arbejdsmarkedsuddannelser kaldes kernemål, og den pågældende fælles kompetencebeskrivelse kaldes moder-fkb. Ved godkendelse af en ny fælles kompetencebeskrivelse skal denne være moder-fkb for så mange kernemål, at der tegner sig et billede af det faglige miljø, en uddannelsesinstitution skal besidde for at kunne udbyde uddannelserne inden for FKB en. En FKB kan ikke eksistere uden kernemål, da der så ikke vil være tale om et jobområde, som kan afgrænses fra andre jobområder. Om kernemål gælder følgende: 11
De er udviklet med baggrund i én FKB (moder-fkb) De giver kompetencer, der er centrale for de produkter/ydelser, som produceres i jobområdet De udgør den faglighed i jobområdet, som adskiller det fra andre jobområder De kan tilkobles andre FKB er, men er ikke kernemål i disse. Kernemål bruges af Undervisningsministeriet i forbindelse med udbudsgodkendelsen, idet det er den faglige kerne af uddannelser i FKB en, som uddannelsesinstitutionens faglige og pædagogiske kompetencer vurderes i forhold til. Desuden udgør aktiviteten på kernemål en del af grundlaget for uddannelsesinstitutionens opretholdelse af en udbudsgodkendelse. Dette fremgår desuden af AMUstatistikken. 3.1.1 Afgrænsning af et militært rettet jobområde Det er ikke muligt at afgrænse et militært rettet jobområde med en faglig kerne, der udviser en helhed, som svarer til faglige kerner i de fleste FKB er, der findes i AMU-systemet. Strukturen i konstablers og sergenters AMU-uddannelsesbehov inden for de militært rettede jobfunktioner går typisk på tværs af andre efteruddannelsesudvalgs FKBer, uden at der dog er tale om overlap. Den faglige kerne afgrænses af den militære kontekst, der former jobfunktionerne og uddannelsesbehovene på tværs af typiske civile jobområder. Set i dette lys kan man se den faglige kerne i et militært rettet jobområde som en tværfaglig kerne, der er formet af den militære opgaveløsning, sådan som den varetages af konstabelog sergentgruppen. Der findes andre eksempler på FKB er, hvor den faglige kerne for jobområdet må ses som tværfaglig fx FKB 2676, Praktisk kirketjeneste og FKB 2251, Postale produkter og processer samt FKB 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien. Kernemålene i FKB 2251 går på tværs af postale produktionsopgaver, postal facility management, eftersyn og vedligehold af produktions- og transportmateriel, omdeling af postale produkter m.m. Der er tale om én FKB, der dækker hele postbranchen, og udviklingsmålgruppen er postmedarbejdere, administrative medarbejdere og mellemledere i postbranchen. AMU-målgruppens uddannelsesbehov inden for kirken dækkes også af én FKB. Kernemålene i FKB 2676 repræsenterer tilsvarende en særlig kirkefaglig kerne, der går på tværs af flere gængse fagområder fx rengøring, tekniske installationer, tilsyn med bygninger, assistance ved kirkelige handlinger, pasning af kirkens arealer, personregistrering, regnskabsførelse m.m. Kernefagligheden i FKB 2676 bygger på kirkens opgaver og funktioner i samfundet set i lyset af en udviklingsmålgruppe, der udgøres af kirketjenere, gravere og gravermedhjælpere, kordegne og kordegneassistenter samt sognemedhjælpere. FKB 2752 dækker hele industrien, og kernefagligheden bygger på kvalitetsstyring, produktivitetsstyring, miljøstyring samt udvikling af produktionsgrupper og team. Kompetencemæssigt er denne FKB så bredt funderet, at en del af kurserne anvendes langt ud over industriens område. De tre eksempler viser, at faglige kerner i fælles kompetencebeskrivelser i nogle tilfælde kan bygge på et tværfagligt snit, der omfatter en hel branche i dette tilfælde postbranchen, kirken og industrien. Tilsvarende må det være muligt at 12
operere med et tværfagligt snit inden for et militært rettet jobområde i en FKB, der omfatter hele forsvaret. 3.1.2 Militære støtte- og servicefunktioner som jobområde I løbet af analysearbejdet begyndte der at tegne sig et billede af et jobområde inden for militære støtte- og servicefunktioner, som kan fungere som en tværfaglig helhed for både konstabler og sergenter. Der er tale om en tværfaglig helhed af kompetencer med en stor spændvidde, som bygger på kategorien militært rettede jobfunktioner se evt. modellen side 7. De produkter og ydelser, der træder frem inden for de militært rettede jobfunktioner, og hvor der samtidig er udækkede uddannelsesbehov, er følgende: Transport og logistik infrastruktur og tekniske anlæg militær administration militær myndighedsudøvelse og kontrol sanitet og redning. Umiddelbart ser dette ud som et meget stort jobområde, der overlapper mange efteruddannelsesudvalgs FKB er. Her det vigtigt at bemærke, at jobområdet kun dækker de militært rettede jobfunktioner, som er defineret ved at være formet af og bundet til den militære kontekst og samtidig kan være beslægtet med jobfunktioner, der findes på det civile arbejdsmarked. Afgrænsningen af jobområdet i forhold til de militært rettede jobfunktioner er den afgørende faktor i definitionen og afgrænsningen af jobområdet. Dette forhindrer et væsentligt overlap til andre efteruddannelsesudvalgs FKB er ud fra de samme principper som gælder for jobområdet i fx FKB 2676, Praktisk kirketjeneste og FKB 2251, Postale produkter og processer. Ud over de militært rettede jobfunktioner bidrager konstabel- og sergentgruppen som udviklingsmålgruppe til en afgrænsning af jobområdet. Denne målgruppe er, som tidligere nævnt, ikke udviklingsmålgruppe i nogen FKB i AMU. 3.2 Udspil til TAKer og kernemål Det er ikke hensigten i et analysearbejde at beskrive hverken jobområdet, TAK er eller kernemål, men det er alligevel vigtigt at tydeliggøre, hvad analysearbejdet peger på i denne forbindelse. Uddannelsesbehovene på området kan dækkes igennem en beskrivelse af følgende 5 TAK er TAK - Militær transport og logistik TAKen skal dække militært rettede kompetencer inden for forsyning og logistik. Udspil til kernemål: Forvaltning og overordnet militær logistik i Hæren Bjærgning af militære køretøjer Saddelmagermateriel i Hæren (kan evt. ses i sammenhæng med SUNspecialisterne i Flyvevåbnet) TAK - Infrastruktur og tekniske anlæg TAKen skal dække de militært rettede kompetencer, der især udfoldes hos Ingeniørtropperne i forbindelse med infrastruktur, tekniske anlæg og etablering og drift af lejre. 13
Udspil til kernemål: Grundlæggende vejopbygning i Ingeniørtropperne Motorsavskurser for Ingeniørtropperne Kortlæreinstruktørkursus for Ingeniørtropperne GEO uddannelse for Ingeniørtropperne Etablering og drift af lejre TAK Sanitet og redning TAKen skal dække særligt militært rettede kompetencer inden for sanitetsområdet og redning herunder de skader, der optræder i forbindelse med kamphandlinger. Redning skal også tilpasses anvendelsen af militære køretøjer i en militær kontekst. SUN-specialisternes kompetencer i Flyvevåbnet i forbindelse med faldskærme, redningsflåder m.m. skal også indgå i denne TAK. Udspil til kernemål: I Flyvevåbnet er der behov for AMU-kurser evt. en uddannelsesstruktur inden for SUN-specialisternes område. Derudover er der også behov for særligt militært rettede værnsfælles sanitets- og redningskurser i AMU, der bl.a. tager højde for kamphandlinger og de særlige skader, der følger med disse. TAK - Militær administration TAKen skal dække DeMars og særlige militært rettede administrative kompetencer i alle tre værn. Udspil til kernemål: I alle tre værn er der behov for udvikling af AMU-kurser i DeMars. Kontorhjælperkursus grundlæggende militært rettet kursus TAK - Militær myndighedsudøvelse og kontrol TAKen skal dække militært rettede kompetencer inden for bevogtningsområdet og militærpolitiet. TAKen ses som udgangspunkt at dække værnsfælles kompetencer inden for militær myndighedsudøvelse og kontrol. Det er vigtigt at sikre, at kompetencer inden for kulturforståelse, konflikthåndtering og myndighedsudøvelse indgår i denne TAK med henblik på at kunne tilknytte eksisterende mål på området, men også for at sikre, at nye kan udvikles. Udspil til kernemål: Der er behov for et eller flere særligt militært rettede AMUmål i forhold til vagttjeneste, sikkerhed og militær myndighedsudøvelse. 14
4 Opsamling og konklusioner Hvis man ser på forsvarets størrelse og omfang funktions- og opgavemæssigt i forhold til civile områder, så er det vanskeligt at argumentere for andet end, at forsvaret er en branche. De tre værn, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, har hver for sig en større mængde enheder, der er direkte sammenlignelige med civile virksomheder. På denne måde bliver de tre værn til delbrancher under branchen Forsvaret. Analysearbejdets fokus ligger på militært rettede jobfunktioner, der ikke uddannelsesdækkes eller dækkes delvis via eksisterende AMU-kurser. Disse jobfunktioner er formet af og bundet til den militære kontekst og kan være beslægtet med jobfunktioner, der findes på det civile arbejdsmarked. Udviklingen i den militære opgaveløsning spiller afgørende ind på uddannelsesbehovene inden for dette område. Analysearbejdet viser, at konstabel- og sergentgruppen som AMUmålgruppe har uddannelsesbehov inden for de militært rettede jobfunktioners område, som de ikke kan få opfyldt i AMU i dag. Der er ingen andre FKB er, som i definitionen af jobområdet angiver konstabler og sergenter som en del af udviklingsmålgruppen. Der er altså en AMU-målgruppe på ca. 12.000 personer i forsvaret, som ikke kan optræde som udviklingsmålgruppe i nogen FKB. Den faglige kerne i et militært rettet jobområde er en tværfaglig kerne, der er formet af den militære opgaveløsning, sådan som den varetages af konstabler og sergenter. Dette svarer til de tværfaglige kerner i jobområderne for fx FKB 2676, Praktisk kirketjeneste og FKB 2251, Postale produkter og processer. I løbet af analysearbejdet begyndte der at tegne sig et billede af et jobområde inden for militære støtte- og servicefunktioner, som kan fungere som en tværfaglig helhed for både konstabler og sergenter. Dette understøttes af en række konkrete uddannelsesbehov. Vurderet på baggrund analysearbejdet og de gennemførte interviews i de tre værn er der et tydeligt behov for en fælles kompetencebeskrivelse for det militært rettede jobområde i forsvaret. 15
5 Målgruppens arbejdspladser i Flyvevåbnet Flyverstaben under Den Værnsfælles Forsvarskommando udmønter de pålagte operative krav og bestemmelserne for beredskabet, så Flyvevåbnet kan løse sine nationale og internationale opgaver hurtigt, præcist og effektivt: Afvisningsberedskab Eftersøgning og redning Overvågning af havmiljø Overvågning af luftrummet Lufttransport Deltagelse i internationale operationer Til at løse opgaverne råder Flyvevåbnet over jagerfly, transport- og inspektionsfly samt helikoptere. Flyvevåbnet har flere enheder, der konstant er på beredskab. Således er to F-16 fly døgnet rundt klar til at undersøge og eventuelt afvise uautoriseret flyvning i dansk luftrum. Tre redningshelikoptere står døgnet rundt på beredskab, klar til at eftersøge og redde personer i havsnød eller transportere alvorligt syge patienter til sygehuset, ligesom der er etableret beredskab til hjælp for politiet. Flyvevåbnet har desuden en F-16 eskadrille tilmeldt til NATOs hurtige reaktionsstyrker samt et C-130 Hercules transportfly tilmeldt NATOs transportpulje. 5.1 Typiske arbejdspladser - konstabelgruppen i Flyvevåbnet En konstabel i flyvevåbnet er en professionel, fastansat soldat med speciale inden for et særligt område. Man specialiserer sig inden for forskellige områder fx administration, teknik, sikkerhed, luftkontrol, sanitet, brand og redning, efterretning, operationer, fototjeneste m.v. 5.1.1 Arbejdspladser med specialiserede militære jobfunktioner Denne type arbejdspladser forudsætter meget specialiserede kompetencer hos den pågældende gruppe af konstabler, som ikke kan erhverves uden for forsvaret og dets kreds af leverandører. Opgaveløsningen bygger på specifikke militære jobfunktioner, der forudsætter en intern oplæring og uddannelse i Forsvaret. Det vurderes derfor, at det ikke muligt at dække uddannelsesbehov på disse områder igennem AMU-kurser. Loadmaster En loadmaster sikrer, at alt er pakket korrekt i flyet, og at soldaterne ved troppetransporter sidder, hvor de skal. I forbindelse med helikopterflyvning er det loadmasterens opgave at tale piloten til landing på komplicerede lokaliteter. En væsentlig del af uddannelsen til loadmaster tager afsæt i bestemte flytyper og foregår derfor typisk i USA. En loadmaster i Flyvevåbnet har normalt en uddannelse som flymekaniker, og flymekanikere får herefter en tillægsuddannelse som loadmaster. F-16 våbenassistent F-16 våbenassistenter klargør og montere ammunition, bomber, missiler og anden teknik på F-16 jagerfly. F-16 våbenassistenter arbejder typisk i et team 16
på 3-4 mand, bestående af en holdfører og 2-3 assistenter. Opgaven er at opog aflade flyene med de forskellige avancerede våbentyper samt servicere og kontrollere flyenes systemer til selvforsvar. Når flyene er i luften, består arbejdet mest i at vedligeholde og klargøre ammunition og køretøjer. Under uddannelsen lærer assistenterne også om at transportere og håndtere farligt gods og ammunition. I fremtiden vil våbenassistenter blive kompetenceudviklet igennem uddannelse til A1 flymekaniker, som er den laveste kategori inden for flymekanikerområdet. De vil kunne gå til hånde og udføre mere rutineprægede jobs inden for flyvedligeholdelse og dermed aflaste specialisterne. Mission planner assistent Som Mission Planner Assistent deltager man i briefing af piloterne og hjælper dem med at planlægge missionerne. En del af arbejdet består i tastning af piloternes statusprogrammer, udarbejdelse og videresendelse af flyveplaner, indtegning af ruter på kort ved hjælp af computere. Administrative opgaver, som fx at opdatere flyvepublikationer og statusprogrammer, registrere flyvetid m.m., indgår også i arbejdet. Operationsassistent At holde Flyvevåbnet operativt 24 timer i døgnet året rundt kræver en høj grad af koordinering og kommunikation mellem de forskellige enheder og myndigheder, som har med luftrummet at gøre. Operationsassistentens opgave at overvåge og opdatere flyvevåbnets oplysninger om flyvning i forskellige softwaresystemer og videregive disse oplysninger til piloter, kontrol- og varslingsenheder samt relevante civile myndigheder. Operationsassistenten har også en række administrative opgaver fx med at koordinere piloternes ønske om træningsområder og planlægning af lavtflyvningsruter samt specialmissioner. Efterretningsassistent For at kunne operere effektivt og sikkert pa deres missioner, har flyvevåbnets piloter brug for så megen information om det område, de skal flyve i, som muligt. Efterretningsassistenter indsamler og analyserer vigtige informationer, som videregives til piloterne, inden de påbegynder deres missioner. Det kan for eksempel være oplysninger om tropperokeringer på landjorden, situationen i operationsområdet eller trusler fra luften og landjorden. Informationerne indsamles gennem mange forskellige kanaler, hvorefter efterretningsassistenten udarbejder trussels- og våbenbriefinger til piloterne. Efterretningsassistenten løser også administrative opgaver fx at opdatere databaser med efterretningsmateriel, hjælpe piloterne med at plotte vigtige oplysninger ind på flyvekort m.m. Jobbet har et internationalt perspektiv. Alt arbejde foregår i tæt kontakt med andre NATO-enheder. Surveillance operatør En surveillance operatør overvåger det danske luftrum ved hjælp af moderne radar- og kommunikationsudstyr. Operationscentret er en af Flyvevåbnets livsnerver, og kontrol- og varslingssystemerne kører i døgndrift, så intet fly slipper uset eller uidentificeret igennem det danske luftrum. Derfor arbejder surveillance operatørerne i skiftehold i en vagtplan, som dækker 24 timer i døgnet og 365 dage om året. Surveillance operatørerne arbejder i et varslingsteam i operationsrummet, hvor de spotter, følger og identificerer alle fly, som flyver ind i og over dansk territo- 17
rium. Observationerne bliver løbende rapporteret til andre enheder, og man samarbejder med andre tilsvarende centre på tværs af NATO-landene. Fuel operatør Som Fuel Operatør arbejder man med at tanke brændstof på bl.a. kampfly, transportfly og helikoptere samt besøgende fly fra andre lande. En fuel operatør har en bred uddannelse inden for sit speciale og kan derfor også udføre forskellige vedligeholdelses- og serviceopgaver på både tankningsanlæg og tankvogne. En af de faste opgaver er at udføre løbende kontrol på brændstoffet og sikre, at det altid lever op til kvalitetskravene. Ud over flybrændstof arbejder en fuel operatør også med tankning af almindelige køretøjer med dieselolie, opfyldning af flyenes iltanlæg m.m. Brand- og redningsassistent Brand- og redningsassistenter er en del af flyvestationens faste katastrofeberedskab, som rykker ud ved brand, nødlandinger og i værste fald flystyrt. Brand- og Redningstjenesten arbejder med et 24 timers beredskab, og brandog redningsassistenter arbejder derfor typisk på 12 timers vagter. Opgaven er at redde menneskeliv og begrænse skader på materiel, hvis det går galt. Brand- og redningsassistenter er de første på stedet, hvad enten der er tale om ulykker, brand, nødlandinger eller flystyrt. De er uddannet som røgdykkere og til at bekæmpe brand i fly og assistere i det efterfølgende oprydningsarbejde efter en eventuel ulykke, ligesom de også kan yde førstehjælp og sygetransport til syge og sårede. Eftersyn og vedligeholdelse af enhedens brandmateriel og køretøjer samt renholdelse og rydning af start- og rullebaner, er også en del af arbejdet. Brand og redning i forhold til fly kan næppe fungere i AMU-regi. Der er tale om specialiserede uddannelsesforløb, der gennemføres og vedligeholdes igennem øvelser på flyattrapper og andre specielle installationer. Uddannelsen til civil brandmand foregår heller ikke i AMU, men på Beredskabsstyrelsens skoler. 5.1.2 Arbejdspladser med civile jobfunktioner Jobfunktionerne svarer i ret høj grad til jobfunktioner på det civile arbejdsmarked. I Flyvevåbnet er der også civilt ansatte inden for denne kategori. Med baggrund i forsvarsforliget 2013-2017 omlægges størstedelen af Forsvarets faglærte uddannelser til civile uddannelser. Især i Flyvevåbnet får de faglærte en del specialistuddannelse ud over det, der ligger i den civile uddannelse. Disse arbejdspladser er også karakteriseret ved, at de er AMU-uddannelsesdækket i eksisterende fælles kompetencebeskrivelser. En del af de faglærte tekniske specialisters efteruddannelse varetages af leverandørkurser og særlig virksomhedsintern oplæring ligesom i mange industrivirksomheder. Administrationsassistent Opgaverne minder meget om kontorarbejde i en civil virksomhed. Administrationsassistenten holder styr på lønudbetaling, hvem der er syg, holder ferie, afspadserer eller er på kursus. Hjælp til ledelsen i forbindelse med styring af budgetter og registrering af ind- og udgående informationer indgår også i arbejdet lige som planlægning af rejser, holde styr på forsikringer, forvaltningsgrundlaget, mv. 18
Automekaniker Som automekaniker servicerer og reparerer man flyvevåbnets køretøjer herunder flyvevåbnets store flåde af personbiler, busser, lastvogne og andre forskellige køretøjer. Det handler om vedligeholdelse og almindelige løbende reparationer på både diesel- og benzinbiler og klargøring af bilerne til syn. Konstablen har en uddannelsesbaggrund som mekaniker. Efteruddannelse foregår typisk igennem deltagelse i AMU-kurser på civile uddannelsesinstitutioner bortset fra kurser i specialkøretøjer. Elektronikfagtekniker Flyvevåbnets elektronikfagteknikere har ansvaret for at vedligeholde og reparere elektronikken i fly, radarstationer og andet avanceret materiel, som løbende skal serviceres, repareres og opdateres. Uddannelsesbaggrunden er en civil uddannelse til elektronikfagtekniker suppleret med efteruddannelseskurser i forhold til flyelektronik, elektronik i radar og andre specielle installationer. Efteruddannelsen er ofte leverandørkurser med henblik på at blive certificeret i det pågældende udstyr. AMU anvendes dog også i et mindre omfang. Flymekaniker Flymekanikerne sørger for de løbende reparationer og vedligeholdelse af Flyvevåbnets kampfly, transportfly og helikoptere. Justering og funktionsafprøvning af flystel, flymotorer, elektriske, elektroniske og mekaniske systemer samt våbensystemer er også blandt flymekanikernes opgaver. Uddannelsen er bygget op som en lærlingeuddannelse med en varighed på ca. 3 år efter den militære basisuddannelse. De kompetencer som flyvevåbnets flymekanikere opnår igennem uddannelsen svarer til en vis grad til den civile flymekaniker, men med den forskel, at fokus ligger på flyvevåbnets materiel. Uddannelsen er godkendt af Statens Luftfartsvæsen som Flyteknisk grunduddannelse, hvilket er en betingelse for at gennemføre civile omskolingskurser og dermed kunne erhverve typecertifikat til klarmelding af civile fly. Flymekanikeres efteruddannelse er i det væsentlige knyttet til erhvervelse af kompetencer og certifikater i forhold til bestemte flytyper. Fotograf Alle fotografer bliver tilknyttet Flyvevåbnets Fototjeneste, som er en selvstændig enhed, der servicerer hele Forsvaret. Fotografernes opgaver i Flyvevåbnet minder om de opgaver, en civil fotograf løser. Det drejer sig for eksempel om både reportage, portrætter og teknisk fotografering. Specialopgaver i udlandet og fotorekognoscering i fx et F-16 fly indgår også. Fotograferne i Flyvevåbnet får en civil fotografuddannelse og specialkurser i forhold til militære opgaver. IT-Supporter IT-Supportere arbejder med flyvevåbnets netværk, servere, pc ere, operativsystemer og applikationer. IT-Supportere yder forskellige former for IT-service til kolleger i Flyvevåbnet og hjælper med at opbygge netværk og IT-løsninger med specielle funktioner, som løser de mange forskellige behov, som Flyvevåbnet har for datatransport og kommunikation. IT-Supporterne får en civil uddannelse som IT-supporter og supplerer efterfølgende med specialkurser og AMU-kurser. Logistikassistent Logistikassistenter i flyvevåbnet har ansvaret for at indkøbe og disponere flyvevåbnets materiel fra skruer og plastikdele til missiler og grej til de flyvende kapaciteter. Arbejder foregår enten ved et af flyvevåbnets forsyningsdepoter 19