Lejerbo København Afdeling 128-0 Gyldenrisparken Endelig helhedsplan

Lejerbo København Afdeling 128-0 Gyldenrisparken Endelig helhedsplan Juni 2007

Indhold Lejerbo København juni 2007 1. Boligsocial baggrund... 3 1.1. Fysisk karakteristik... 4 1.2. Social karakteristik... 5 1.3. Boligsociale problemstillinger i Gyldenrisparken... 6 1.4. Ressourcer og potentialer... 6 2. Vision... 8 2.1. Målsætning... 8 2.2. Virkemidler... 8 3. Projektbeskrivelse Forandring og fællesskaber... 9 3.1. Forandring... 10 3.1.1. Formål... 10 3.1.2. Indhold... 10 3.1.3. Målgruppe... 11 3.1.4. Succeskriterier... 12 3.2. Fællesskaber... 12 3.2.1. Formål... 12 3.2.2. Indhold... 13 3.2.3. Målgruppe... 18 3.2.4. Succeskriterier... 19 3.3. Organisering... 20 3.5. Tidsplan og milepæle... 22 3.6. Samarbejdsaftaler... 22 3.7. Evaluering og formidling... 23 4. Økonomi... 23 4.1. Oversigt over medfinansiering... 25 4.2. Oversigt over anvendelse af midler til huslejer... 26 2

Endelig helhedsplan Afdeling 128-0 Gyldenrisparken Lejerbo København juni 2007 1. Boligsocial baggrund Afdeling 128-0 Gyldenrisparken er med sine 469 familieboliger og 44 ungdomsboliger blandt Lejerbo Københavns største afdelinger og dermed blandt de største almennyttige afdelinger i Københavns Kommune. Gyldenrisparken har siden 2004 haft beboerrådgiverordning. Beboerrådgiverens arbejde er særlig målrettet socialt udsatte grupper: Pensionister, misbrugere, etniske minoriteter med integrationsproblemer samt truede unge. Indsatsen er gennemført i et godt samarbejde med kommunen og eksterne partere. Beboerrådgiverordningen udløber ved udgangen af 2008. Det boligsociale projekt, hvori beboerrådgiveren indgår, er organiseret i en styregruppe og en arbejdsgruppe. I Lejerbo Københavns boligsociale arbejde er der fokus på de udsatte beboergrupper. Gyldenrisparken er i en udvikling, hvor små forskydninger i beboersammensætningen kan accelerere en negativ udvikling. Det er derfor meget vigtigt for det fremtidige boligsociale arbejde, at der fokuseres på områdets fysiske og menneskelige ressourcer. Det handler ikke kun om at tiltrække nye ressourcestærke beboere, det handler i højeste grad om at fastholde de nuværende ressourcestærke beboere i Gyldenrisparken. Nogle nøgleord bliver derfor forankring af indsatsen i afdelingen og genopretning af afdelingens sociale attraktionsværdi. Fysisk fremstår Gyldenrisparken som nedslidt, og der er konstateret store skader på facaderne, i betonkonstruktionerne samt på altanerne. Den forestående renovering er aftalt med Landsbyggefonden. Renoveringen bliver en langstrakt proces, som griber ind i den boligsociale indsats. Renovering medfører usikkerhed blandt beboerne, og især de svageste beboergrupper oplever utryghed. Derfor indtager renoveringen en central plads i det boligsociale projekt, som helhedsplanen præsenterer. Der vil blive megen information fra og til de mange 3

interessenter, som skal koordineres, og der skal kommunikeres ad mange forskellige kanaler for at nå alle beboergrupper. Det boligsociale projekt tager sig særligt af kommunikationen til de udsatte beboergrupper. For at beboerne kan føle ansvar for og bevare et tilhørsforhold til Gyldenrisparken, er det vigtigt, at beboerne bliver hørt, og at de inddrages i flest mulige beslutningsprocesser. Dette kræver en koordinerende indsats udover det arbejde, som beboerrådgiveren i forvejen varetager. Den forestående renovering vil hæve Gyldenrisparkens attraktionsværdi væsentligt, men umiddelbart står afdelingen over for store sociale udfordringer. Samfundsudviklingen og ghettoudviklingen i Københavns Kommune betyder, at afdelingens integrationsmæssige og sociale opgave må forventes øget. Beboerne i afdelingen skal sikres et godt og trygt forløb i denne omdannelsesproces. Den boligsociale indsats de sidste par år har indledt en proces, hvor fællesskaberne mellem beboerne er i vækst. Afdelingen løfter mange boligsociale opgaver ikke mindst i de mange små 1- og 2-rums boliger. Her bor mange enlige, som er udenfor arbejdsmarkedet og ofte med en tung social baggrund. 1.1. Fysisk karakteristik Gyldenrisparken er et sammenhængende boligområde i Sundbyvester, opført som typisk montagebyggeri i midten af 1960 erne. Bebyggelsen består af etageejendomme i blokke. Der er grønne områder i umiddelbar nærhed af afdelingen samt i de åbne gårdarealer. Til alle lejemål er der altan, undtagen for lejligheder i stueplan, hvor der i stedet er en mindre have. Gyldenrisparken består af 122 1-værelseslejligheder, 99 2-værelseslejligheder, 123 3- værelseslejligheder, 124 4-værelseslejligheder samt 1 5-værelseslejlighed. Desuden er der 40 ungdomsboliger på 1 værelse og 4 ungdomsboliger på 2 værelser. Der er nogle særlige træk ved bebyggelsens plan: 4

Blokkene og delområderne i afdelingen er i realiteten tematiseret De små 1- og 2-værelsesboliger rummer primært enlige, førtidspensionister, ældre og par uden børn og ligger samlet i et bånd ud til Store Krog Familieboligerne ligger i stokke langs Gyldenrisvej Ned gennem den centrale del af byggeriet er daginstitutionerne placeret, og endelig er plejehjemmet, højhuset og butikkerne placeret ved Amagerbrogade Ydermere ligger det tidligere Røde Kors plejehjem placeret ud til Amagerbrogade. De store grønne arealer centralt i bebyggelsen udgør et samlende element. I forbindelse med renoveringen planlægges opførelse af nye familieboliger i Røde Kors Hjemmet. De eksisterende daginstitutioner (vuggestue, børnehave, fritidshjem) nyopføres. Plejeboliger bliver ligeledes nyopført i bebyggelsen. Et mindre antal 1-rums boliger i Store Krog forventes sammenlagt til 1½ rums boliger. Ligeledes planlægges der etablering af senior-bofællesskaber. Renoveringen tager hensyn til de unikke forhold i Gyldenrisparken og tilstræber, at afdelingen fremover stadig fremstår som et godt eksempel på en almen boligafdelings evne til at imødekomme krav om rummelighed og kvalitet, samtidig med at afdelingen bevarer sin egenart. 1.2. Social karakteristik Lejerbos afdeling 128-0 Gyldenrisparken lever op til idealet om, at en almen boligafdeling skal rumme en varieret beboersammensætning såvel aldersmæssigt som socialt. Afdelingen har gennem alle årene haft en bred beboersammensætning - fra børnefamilier til ældre og enlige samt yngre enlige førtidspensionister. 1 Gyldenrisparken har desuden en betydelig integrationsmæssig opgave i lokalsamfundet. Gyldenrisparken har ca. 1000 beboere. 1 Alle statistiske oplysninger fra KÅS-tabeller. Se bilag. 5

Ligeledes er andelen af beboere mellem 24 og 34 år betydelig lavere end i andre afdelinger i Lejerbo København. Gyldenrisparken har overrepræsentation af enlige forsørgere i forhold til kommunens gennemsnit. Til gengæld er andelen af pensionister høj: 341 beboere, svarende til ca. 35 % af beboerne. Andelen omfatter også førtidspensionister. Andelen af beboere med udenlandsk baggrund er 40 %. Andelen af kontanthjælpsmodtagere er 12 %. Den samlede andel af beboere, som modtager indkomsterstattende ydelser, er 63 %. 2 1.3. Boligsociale problemstillinger i Gyldenrisparken Gyldenrisparken skal, som stor almen afdeling med en stor gruppe ressourcesvage beboere, håndtere en lang række boligsociale udfordringer i de kommende år. Den seneste årrække er der konstateret følgende symptomer: Ringe dialog mellem Gyldenrisparkens forskellige etniske grupper Beboere med udenlandsk baggrund deltager i ringe grad i afdelingens beboerdemokrati og renoveringsprocessen Utryghed, særligt blandt de ældre beboere Hærværk Manglende interaktion mellem de ressourcestærke og udsatte beboergrupper Ensomhed mange beboere uden socialt netværk Gyldenrisparkens image er dårligt i lokalsamfundet 1.4. Ressourcer og potentialer Det eksisterende boligsociale projekt og beboerrådgiverordningen 2 Ibid. 6

De sociale netværk og afdelingens sociale liv Ressourcestærk bestyrelse Renoveringen 7

2. Vision Lejerbo og afdelingen realiserer med dette projekt en nytænkende boligsocial indsats, som understøtter den seneste årrækkes positive proces, som er resultatet af samarbejdet mellem en ressourcestærk bestyrelse og beboerrådgiverordningen. Desuden imødegås de tendenser til ghettoisering, der yderligere er konstateret i afdelingen. Visionen er: At skabe en sammenhængende afdeling med et attraktivt socialt liv for alle beboergrupper At skabe tryghed og trivsel At renoveringen bliver en positiv oplevelse for alle beboere, og at renoveringen medvirker til at genoprette den sociale udvikling i afdelingen 2.1. Målsætning Visionen skal opfyldes ved at nå følgende mål: At nedbringe tilfældene af hærværk i afdelingen At skabe nye sociale netværk på tværs af social baggrund At skabe tilbud for truede børn og unge At sikre klar og tydelig kommunikation og håndtering af boligsociale problemstillinger under renoveringen At hæve Gyldenrisparkens attraktionsværdi At arbejde med beboernes evne til at bo 3 2.2. Virkemidler Renovering Fleksibel udlejning: Fortrinsret for pendlere, tilflyttere samt unge under uddannelse 3 Evnen til at bo er nøglebegrebet i Lejerbo Københavns boligsociale arbejde. Evnen til at bo er defineret som kernen i enhver boligsocial problemstilling. En boligsocial problemstilling omfatter alle problemer i en afdeling, som relaterer sig til beboernes evne til at bo. Beboernes evne til at bo fremmes ved at hæve ansvarsfølelsen hos beboerne, hvilket gøres ved at give beboerne ejerskab til afdelingen. 8

Det boligsociale projekt Forandring og fællesskaber 3. Projektbeskrivelse Forandring og fællesskaber Forandring og fællesskaber går på to ben ved at være organiseret i to overordnede indsatsområder. Forandring relaterer sig til de særlige forhold ved den forestående renovering, herunder også boligsocial rådgivning og informationskurser om evnen til at bo. Fællesskaber relaterer sig til indsatsen med at etablere nye fællesaktiviteter i Gyldenrisparken. Under begge indsatsområder er der formuleret flere delprojekter med hver sin titel og indhold. Projektet er fireårigt med start 1. januar 2008. Projektet afsluttes 31. december 2011. Hele projektet koordineres med beboerrådgiverordningen i overlapningsperioden, 2008. Den boligsociale indsats, der har været under udvikling i tre et halvt år, videreudvikles og tilpasses afdelingens behov og visioner. Den enkelte beboers mulighed for at komme ind i nye fællesskaber skal udbygges. Der skal tages mange beslutninger - lige fra fremtidige boligønsker hos den enkelte til afklaring af genhusningsproblematikken for de, der bor i lejligheder, der skal sammenlægges. Der skal arbejdes med beboerinddragelse i renoveringen og grundig information. Der vil være fokus på metoden ABCD (accet based community development), som bygger på den anerkendende metode og på at give plads for de ressourcer, der latent til stede i lokalområdet. Forudsætningen for at skabe udvikling i et boligområde er at benytte beboernes, afdelingens, kommunens, erhvervslivets, boligselskabets og andre aktørers ressourcer. Det boligsociale arbejde har allerede skabt mange kontakter til det tværfaglige netværk i Sundby Syd og kommunale forvaltningsenheder. Projektet har til hensigt at skabe sociale relationer mellem beboerne i afdelingen og de omkringliggende boliger. 9

3.1. Forandring Under indsatsområdet er der to delprojekter: Boligsocial rådgivning og Informationskurser om evnen til at bo. 3.1.1. Formål At tage hånd om den sociale side af renoveringen og sikre, at svage beboergrupper får den bedst mulige service Beboerinddragelse (ejerskab til afdelingen) Mindre hærværk Større deltagelse i beboerdemokratiet og områdets kommunale og foreningsbaserede tilbud Færre udgifter til istandsættelse ved fraflytninger Øgning af Gyldenrisparkens attraktionsværdi og derved fastholdelse af ressourcestærke beboere samt tiltrækning af ressourcestærke beboere 3.1.2. Indhold Boligsocial rådgivning Fra beboerrådgiveren vurderes det, at der er et stort behov for boligsocial rådgivning. Mange beboere forstår f.eks. ikke de skriftlige meddelelser vedr. deres bolig. De henvender sig i det hele taget ofte for hjælp med boligsociale problematikker. I forbindelse med renoveringen vil der være behov for en stor indsats overfor de særligt udsatte beboere (psykisk syge, etniske minoriteter med integrationsproblemer, misbrugere m.fl.). En del af disse beboere bor i det område i Gyldenrisparken, hvor man evt. skal inddrage op mod 40 boliger i forbindelse med sammenlægningen til mellemstore lejligheder. Det er derfor vigtigt, at der er særlig fokus på denne gruppe under renoveringen. Der vil være tale om såvel midlertidig som permanent genhusning. Men det kan også ske, at der er beboere, der skal placeres i kommunale plejetilbud. Denne opgave 10

kan ikke varetages af beboerrådgiveren alene, men forudsætter samarbejde med mange interessenter. Der etableres fast ugentlig åben boligsocial rådgivning i samarbejde med kommunens boligrådgiver fra Socialcenter Amager. Der udføres opsøgende arbejde for afdelingens udsatte beboergrupper. Nyhedsbreve videreformidles til kommunale samarbejdspartnere og andre interessenter i Gyldenrisparken, og ejendomsfunktionærerne, der står ansigt til ansigt med beboerne dagligt, inddrages. Særlig indsats for udsatte beboere i samarbejde med kommunale medarbejdere og ejendomsfunktionærer. Uddannelse af ejendomsfunktionærer: Konflikthåndtering, kulturforståelse, kommunikation og forståelse for udsatte beboere. Informationskurser og evnen til at bo En stor del af beboerne har ringe kendskab til de almene boligers formål. Det er en udbredt antagelse, at huslejestigninger skyldes spekulation, og at beboerne ikke har nogen indflydelse på f.eks. huslejeniveauet. Derfor føler mange beboere ikke en veludviklet ansvarsfølelse for området. Det giver sig udslag i hærværk på fællesområderne, men også i misligholdelse af boligerne samt ringe deltagelse i beboerdemokratiet. Informationskurserne vil i første omgang blive tilbudt alle beboere i Gyldenrisparken. Herefter forankres projektet ved halvårlige informationsmøder for nye og gamle beboere. Erfaringerne fra disse møder videreformidles til Lejerbo Københavns øvrige afdelinger. 3.1.3. Målgruppe Alle Gyldenrisparkens beboere er primær målgruppe. Der tages særligt hånd om udsatte beboere. Desuden er lokalsamfundet og de næringsdrivende sekundær målgruppe. 11

3.1.4. Succeskriterier Beboertilfredshed med renoveringen Større beboeraktivitet, mere engagement i beboerdemokratiet Nedbringelse af udgifterne til udbedring af hærværk med 50 % (virker sammen med fællesskabsindsatsens ungeprojekt) Bedre renommé Flere fællesarrangementer Se afsnittet Evaluering for evaluering af projektets resultater. 3.2. Fællesskaber Under indsatsområdet er der 5 underprojekter: Ungeprojekt, Indsats for de frivillige, Ældreprojekt, Kost og motion, samt Højskoleophold. 3.2.1. Formål At videreudvikle Gyldenrisparkens sociale liv og skabe nye netværk Mindre hærværk Større deltagelse i beboerdemokratiet og områdets kommunale og foreningsbaserede tilbud At fastholde truede unge på rette spor mht. arbejde, uddannelse og for unge med udenlandsk baggrund integration Øgning af Gyldenrisparkens attraktionsværdi og derved fastholdelse af ressourcestærke beboere samt tiltrækning af ressourcestærke beboere Øge arbejdsmarkedstilknytningen i Gyldenrisparken og beboernes sundhedstilstand 12

3.2.2. Indhold Til fællesaktiviteterne frikøbes der en stor lejlighed i afdelingen. Ungeprojekt Der er mange truede børn og unge i Gyldenrisparken. De har behov for voksenstøtte. Fra Integrationsministeriet er der bevilget en ungemedarbejder (halvtid) til Gyldenrisparken frem til 31. december 2008. Ungeprojektet indebærer dels en indsats på skoleområdet (lektiehjælp), fritid og idræt samt for de ældste også hjælp i forhold til job og uddannelse. Ungemedarbejderen vil gennem et samarbejde med kommunens medarbejdere bidrage til, at udsatte børn og unge i Gyldenrisparken tager ansvar for eget liv og benytter sig af lokalområdets tilbud og muligheder. Der skal arbejdes med at få målgruppen til at benytte sig af lokalområdets idrætsforeninger og øvrige etablerede foreningstilbud. Formålet med den indsats er at fungere som brobygger til de lokale tilbud. Projektet har til hensigt at samarbejde med Det Maritime Ungdomshus. Der etableres en computercafé med voksenopsyn. Computercafeen er central for lektiehjælpstilbudet, som etableres i samarbejde med frivillige. Der etableres flere tilbud til de unge i Gyldenrisparken. Ungeprojektet støtter op om frivillige kulturelle tiltag og inddrager de unge heri. Der oprettes en aktivitetspulje med frie midler, hvorfra de unge kan søge midler til kulturelle aktiviteter. Det er projektets styregruppe, som alene og efter skriftlig ansøgning, tildeler midlerne. Aktivitetsmidlerne er omfattet af dokumentationspligt. Der skal arbejdes hen imod en udvidet uddannelsesrådgivning. F.eks. er Urbanplanen i gang med at planlægge Ungemesse Amager. På messen vil arbejdsgivere og uddannelsessteder være til stede. Der skal engageres frivillige unge i planlægningen af 13

Ungemesse Amager, og der skal gøres en indsats for, at unge fra Gyldenrisparken kan deltage i dette arbejde. Særlige indsatsområder for ungeprojektet: I samarbejde med afdelingsbestyrelsen tilstræbes det at inddrage børn og unge i udvikling af friarealer i Gyldenrisparken. Højdevangens Skole og Fritidscentret Store Krog er repræsenteret i projektets arbejdsgruppe og vil bidrage med ekspertise De unge skal inddrages i renoveringen, især med henblik på indretningen af de fælles udearealer. Omdrejningspunktet bliver etableringen af en klatrevæg og en multiboldbane Etablere et klublokale for de unge med en voksenansvarlig. Klublokalet skal indrettes af ungemedarbejderen sammen med de unge, således at de unge får ejerskab til klublokalet. Klublokalet skal kunne benyttes af både drenge som piger. Der søges samarbejde med Dansk Flygtningehjælp henblik på samarbejde med lokale idrætsguider. De lokale fritidsguider har et stort kendskab til Amagers klubog foreningsaktiviteter. Der lægges vægt på samvær, dialog, sundhed, dans og udflugter. Inddrage institutionsløse børn og unge i lokale klubber og idræts- og kulturtilbud på Amager. I den forbindelse er der aftalt samarbejde med Børne- og Unge team, SOF. Der er indgået samarbejde med Team Amager. Forebygge problemer omkring misbrug, kriminalitet og arbejdsløshed samt motivere de unge til at komme i arbejde eller under uddannelse. Dette sker i samarbejde med Parmalica og Ung i job. Parmalica er ungerådgivningen. Nærpolitiet på Amager stiller en medarbejder fra Sierra 4 til rådighed for projektets arbejdsgruppe. Parmalica er repræsenteret i projekts Arbejdsgruppe Gyldenrisparken stiller et klublokale til rådighed for projektet. 14

Ungemedarbejderen tilknyttes Gyldenrisparkens Styre- og Arbejdsgruppe. På den måde sikres en koordinering af den boligsociale indsats. Ved beboerrådgiverordningens ophør pr. 31. december 2008 ophører også ungemedarbejderen. Ungeindsatsen fortsætter dog, men delområdet overgår til en ny aktivitetsmedarbejder. Projektlederen er ansvarlig for Helhedsplanens gennemførsel og daglig leder for de boligsociale medarbejdere. Indsats for de frivillige: Hvis den boligsociale indsats virkelig skal lykkes og vigtigst af alt forankres som en naturlig del i boligområdet, er det meget vigtigt, at der arbejdes målrettet med de frivillige. Vi ved, at der er en del mennesker, der gerne vil give en hånd med til konkrete projekter. Det kræver en høj grad af koordinering. Vi ønsker i Gyldenrisparken at opbygge en Frivillig database, der skal registrere de frivillige og hvad de kan byde ind med. Det kan f.eks. dreje sig om personer, der har håndværksmæssige evner, kreative talenter, ønsker at hjælpe med ungeprojekter eller andet. Vigtigt er det, at vi får fortalt beboerne, at frivilligt arbejde ikke nødvendigvis indebærer en fast ugentlig indsats på 20 timer el. mere. At man sagtens kan melde sig til konkrete opgaver og at alle er velkomne. Endvidere er det vigtigt, at uddanne vore frivillige, så de bliver bedre rustet til at fastholde projekterne, når de boligsociale medarbejdere en dag forlader området. Vi ønsker at etablere konflikthåndteringskurser med eksterne undervisere. Vi ønsker, at tilbyde undervisning i Interkulturel kommunikation. Der er ofte negativ fokus på de almene boligområders forholdsvis store andel af beboere med anden etnisk herkomst end dansk. I Gyldenrisparken mener vi, at der er rigtig mange ressourcestærke personer i denne gruppe beboere, som vi gerne vil i kontakt med og involvere i det frivillige arbejde. Men det forudsætter, at vi har fokus på, hvorledes vi kommunikerer med og om hinanden. Vi vil med Interkulturel kommunikation sætte fokus 15

på ligheder og samarbejde i stedet for forskellighed og modarbejde. Mange er ikke bevidste om, hvilke kompetencer de frivillige er i besiddelse af eller opbygger qua deres engagement i forskellige projekter. Vi ønsker derfor at tilbyde Kompetenceafklaringskurser med eksterne undervisere. Dette kan bl.a. hjælpe flere af de unge, der kan få opkvalificeret deres curriculum vitae. Ældrenetværk I Gyldenrisparken består en betragtelig andel af beboerne af pensionister, og der er mange enlige iblandt. Ældrenetværket arbejder hen imod at skabe nye sociale netværk for den gruppe beboere. Projektet er helt i tråd med Københavns Kommunes anbefalinger om at tilvejebringe netværk for de ældre i samarbejde med frivillige og organisationer. Projekt Ældres Netværk eksisterer i kommunalt regi, og Gyldenrisparken har indledt samarbejde med Projekt Ældres Netværk. Projekt Ældres Netværk har partnerskab med Folkesundhed København, Hovedstadens Røde Kors m.fl. I Gyldenrisparkens boligsociale projekt ansættes der en aktivitetsmedarbejder, som bl.a. skal varetage denne projektdel. Ensomme ældre skal lokaliseres, hvilket kræver en opsøgende indsats. Beboerne skal bakke op om det gode naboskab, hvor folk hilser på hinanden, hvor man tømmer postkassen for hinanden under ferie, vander hinandens planter under ferie, holder øje med hinanden på den gode måde. Det vil sige, at man er opmærksom på, om naboen ikke har vist sig længe. Ligeledes skal der være mere fokus på aktiviteter specielt rettet mod mænd. Kost og motion Projektdelen retter sig mod at bekæmpe livsstilssygdomme. Der er i Gyldenrisparken allerede etableret et tilbud med mulighed for styrketræning. I forbindelse med renoveringen etableres der udvidede faciliteter i form af en gymnastiksal. 16

I samarbejde med Folkesundhed København eksisterer der allerede Nærgymnastik i Gyldenrisparken, men da behovet for sundhedsfremmende indsats vurderes som stort søges indsatsen udvidet. Lejerbo, Kbh. sender ifølge aftale en ansøgning til Folkesundhed, Kbh. om et udvidet samarbejde den 1. oktober 2007. Der skal i projektet arbejdes med diabetes, overvægt, kost, rygning samt de komplikationer, det medfører. Opfattelsen af sygdom er vigtig. Det er beboerrådgiverens vurdering, at mange beboere døjer med følgerne af en forkert livsstil, og at der skal professionel opbakning til at gøre noget aktivt ved det. Projektet har til hensigt at samarbejde med Folkesundhed København omkring kurser i: Diabetes Motion Rygestop På nuværende tidspunkt arbejder beboerrådgiveren hen imod et samarbejde med kommunens sundhedsplejersker særligt målrettet overvægtige børn. Eksempler på andre temaer vedrørende børn og deres familier, beboerrådgiver og lokal sundhedsplejerske vurderer nødvendigt er: dit barns madpakke, tandpleje, prævention mv. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen stiller faglige ressourcer til rådighed for at kunne udvikle sundhedsfremmende aktiviteter for mindre mobile beboere samt til øget netværksdannelse mellem etniske minoritetsbeboere og danske beboere. Højskoleophold Højskoleopholdene henvender sig til en meget bred målgruppe, fordi de især skal inddrage de ressourcestærke beboere i afdelingens sociale liv og boligsociale arbejde. Hovedformålet er at være netværksskabende mellem udsatte og ressourcestærke beboere. Emnerne for opholdene planlægges fra år til år, men det skal være et fast punkt, at der etableres debataftner, hvor vi taler om, hvordan man bor alment samt går i dybden med, 17

hvilke ønsker beboerne konkret har til det at bo i Gyldenrisparken. Fortæl om den almene boligsektors historie og formål og hvilke problematikker, der præger sektoren i dag. Hvad betyder beboerdemokrati og hvordan deltager man. Forankring hos beboerne i afdelingen er vigtigt. Derfor skal der til planlægningen nedsættes beboerudvalg til fastlæggelse af årets program, hvorefter projektledelsen godkender programmet. Der vil være en fast egenbetaling fra deltagerne på 16-17 % af udgiften. Mod skriftlig ansøgning til projektledelsen kan denne efter skøn dispensere herfor (integrationsydelse eller kontanthjælp kan lægges til grund), hvorefter egenbetalingen afholdes af aktivitetsmidlerne. Styregruppen fastlægger suverænt projektdelens alkohol- og adfærdspolitik. I projektperioden sendes i alt 120 beboere på højskoleophold af én uges varighed. 3.2.3. Målgruppe De enkelte underprojekter under indsatsområdet har differentierede målgrupper. For Ungeprojektet gælder: I Gyldenrisparken udgør de 7-17-årige 12 % af beboerne mod blot 8,7 % i København som helhed. Børn og unge under 18 år med anden etnisk baggrund udgør 57,5 % mod 26,7 % i kommunen som helhed. De 7-12 årige udgør 16,6 % mod 9,1 % i København som helhed. Ligeledes er der i Gyldenrisparken 11,2 % flere unge i alderen 13-17 år med anden etnisk baggrund end i kommunen som helhed. Den samlede gruppe af unge under 18 år andrager ca. 180 beboere, og det er projektets målgruppe, og der vil være vægt på de 12 17-årige, estimeret 90 beboere. Lægges de 18-24-årige oven i, kommer den samlede målgruppe op på ca. 200 beboere. Indsats for frivillige: Målbart flere frivillige beboere, som deltager i hele processen i udvikling af nye aktiviteter/tiltag. Det vil sige fra ide til handling. 18

For Ældrenetværket gælder: Der er ca. 170 beboere over 67 år i Gyldenrisparken, hvilket svarer til 17,4 % af beboerne. Halvdelen af disse vurderes til at være enlige, og det er dem, som projektet har som primær målgruppe. Den primære målgruppe udgøres dermed af ca. 85 beboere eller ca. 9 % af beboerne. For Kost og motion gælder: Principielt er hele Gyldenrisparken målgruppe for Kost og motion. Der er særligt fokus på beboere med udenlandsk baggrund over 18 år. Denne målgruppe estimeres til 200 beboere. Der skal afholdes tre højskoleophold. Den samlede pulje for højskoleophold omfatter 80 ophold for voksne beboere og 40 for børn. Projektets målgruppe er alle beboere. 3.2.4. Succeskriterier For hele indsatsområdet Fællesskaber er der følgende succeskriterier: For at styrke sammenholdet og tilknytningen til Gyldenrisparken tilstræbes det, at der bliver udbudt betydelig flere fællesarrangementer. Fællesarrangementer forstås som arrangementer udbudt til hele bebyggelsen samt arrangementer målrettet særlige grupper beboere. Det kan være udflugter, foredrag, udendørs aktiviteter og højskoleophold, der tilbydes flest mulige. Derudover vil der være arrangementer målrettet de unge, de ældre, kvinderne, mændene, de frivillige osv. På nuværende tidspunkt tilbydes der ca. 4 større fællesarrangementer om året samt 20 mindre arrangementer med en bestemt målgruppe for øje. Antallet af fællesarrangementer skal hæves fra 4 til 8 tilbud. Antallet af mindre temaopdelte eller målgruppeorienteret tilbud/arrangementer hæves fra 20 tilbud til 40. Større beboeraktivitet, mere engagement i beboerdemokratiet især af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Bedre renommé For de enkelte underprojekter er der følgende projektspecifikke succeskriterier: 19

Ungeprojekt Flere børn og unge skal benytte fritids- og foreningslivet Flere unge skal påbegynde uddannelse og/eller i fritidsarbejde. Målsætning: 10 unge i arbejde, 30 unge i rådgivningsforløb Nedbringelse af udgifterne til udbedring af hærværk med 50 % (virker sammen med forandringsindsatsen) Indsats for frivillige Flere aktive beboere i det boligsociale arbejde 50 frivillige beboere (se projektbeskrivelse 3.2. Ældrenetværk Flere fællesaktiviteter for ældre beboere. Mindst 8 12 årlige arrangementer. Inddragelse af 50 beboere netværksskabende aktiviteter Kost og motion Øget fysisk og psykisk velvære (bedre socialt liv i afdelingen) Højskoleophold Årligt at sende 40-45 beboere på højskoleophold Se afsnittet Evaluering for evaluering af projektets resultater. 3.3. Organisering Projektet organiseres i en samlet styregruppe. 20

Som udgangspunkt er følgende interessenter medlemmer af styregruppen for Forandring og fællesskaber: Teamchef for SOF, Amager Gyldenrisparkens formand Lejerbo Københavns boligsociale konsulent Som observatører deltager projektleder og beboerrådgiver. Projektlederen fungerer som styregruppens sekretær. Styregruppen vælger et formandskab. Under styregruppen opererer en arbejdsgruppe. Følgende interessenter er medlem af arbejdsgruppen: Boligrådgiver for SOF, Amager Hjemmeplejen SOF, Amager BUF Amager Socialrådgiver fra Distriktspsykiatrien Sygeplejerske fra Pensions- og Omsorgskontoret, Amager Fritidscenterleder fra Store Krog Politiet ved Station Amager Gyldenrisparkens varmemester To afdelingsbestyrelsesmedlemmer Projektleder Beboerrådgiver Ungemedarbejder Aktivitetsmedarbejder Projektlederen fungerer som formand for arbejdsgruppen. 21

Desuden kan der etableres temagrupper omkring ungeindsatsen, de udsatte grupper, højskoleturene mv. Det tilstræbes at afholde møde efter behov, men minimum 4 gange årligt for begge grupper. 3.5. Tidsplan og milepæle Den detaljerede drejebog for de enkelte faser lægges af styregruppen ved projektets start. Etableringsfase Styregruppen konstitueres og projektleder ansættes Kontor og aktivitetslokaler indrettes Ungeprojekt starter op Forandringsindsatsen påbegyndes Driftsfase Aktivitetsmedarbejder ansættes, og resten af fællesskabsindsatsen påbegyndes Ungemedarbejderen stopper, og aktivitetsmedarbejderen overtager ungeprojektet Beboerrådgiveren stopper Forankrings- og overdragelsesfase Aktiviteterne overdrages løbende, så der sker en løbende forankring af aktiviteterne i afdelingen. 3.6. Samarbejdsaftaler Der samarbejdes med et væld af interessenter i Gyldenrisparkens projekt, Forandring og fællesskaber. Mange af samarbejdsaftalerne bygger direkte videre på de seneste års boligsociale indsats og beboerrådgiverens netværk: Der henvises til oversigt over projektets Styre- og Arbejdsgruppe. 22

3.7. Evaluering og formidling Lejerbo København juni 2007 Projektet evalueres halvårligt af styregruppen. Københavns Kommunes styregrupper modtager halvårligt et statusnotat. Medarbejderne skal løbende rapportere om tilslutningen til de enkelte projektdele, ligesom der i samarbejde med kommunen indhentes data om beboernes arbejdsmarkedstilknytning til styregruppen. Nedbringelse af afdelingens udgifter til udbedring af hærværk måles på ejendomsfunktionærernes timekonto og afdelingens regnskab. De deltagelsesbaserede succeskriterier vil have særlig opmærksomhed fra medarbejderne, som løbende skal rapportere om tilslutningen til projekterne. Projektet formidles løbende gennem Lejerbos medier. 4. Økonomi Rammebudget for det boligsociale projekt Forandring og Fællesskaber. Årlig udgift Samlet udgift Lønudgifter Projektleder 4 år 425.000 1.800.000 Aktivitetsmedarbejder 3 år (2009 2011), 30 timer/uge 275.000 825.000 Driftsudgifter Etableringsudgifter 100.000 Kontorhold 25.000 100.000 Husleje kontor og aktivitetslokaler 84.000 336.000 SOF - deltagelse i Styregruppe, Arbejdsgruppe, støtte til svage beboere 23

i forbindelse med renoveringen, særlig indsats på børne- og ungeområdet og ugentlig boligsocial rådgivning 716.075 SUF faglige ressourcer til udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter for mindre mobile beboere samt øget netværksdannelse mellem etniske minoritetsbeboere og danske beboere 14.000 Aktivitetsmidler generelt 144.250 577.000 Aktivitetsudgifter, Forandring Aktivitetsmidler boligsocial rådgivning, evnen til at bo, infokurser 25.000 100.000 Aktivitetsudgifter, Fællesskab Højskoleophold 140.000 420.000 Aktivitetsmidler til ungeprojekt (f.eks. IT-udstyr) 80.000 Frie midler 17.500 70.000 Multiboldbane og klatrevæg 400.000 Øvrige udgifter Udarbejdelse af helhedsplan og beboerdemokratisk proces 20.000 Revision 20.000 Øvrig adm. (3,5 %) 192.500 I alt udgifter 5.770.575 24

Tillæg til: Lejerbo, København, april 2008, endelig helhedsplan, Forandring og Fællesskaber, afd. 128-0, Gyldenrisparken, J 08.081, 20. august 2008. Forlængelse af eksisterende beboerrådgiverordning januar 2009 december 2011, løn boligsocial medarbejder og aktivitetsmidler til indsatsområdet Forandring. Baggrund Gyldenrisparken er et nedslidt, men forholdsvis velfungerende boligområde. Af de cirka 1000 beboere har cirka 40 % anden etnisk baggrund end dansk. Området har en kombination af familieboliger og mindre lejligheder som bebos af enlige, ensomme, ældre, unge samt en del mennesker med sindslidelser eller misbrugere. Samtlige bygninger i området står nu foran en særdeles omfattende renovering og det ellers fredelige liv i boligområdet udfordres af adskillige byggepladser, nødvendig genhusning af mange beboere og en lang periode hvor den enkelte bolig vil være arbejdsplads for håndværkere som skal udskifte hele facader, vinduer m.m. Afdeling 128-0, Gyldenrisparken har siden 2004 været omfattet af en beboerrådgiverordning. Der er tale om en nyere beboerrådgiverordning. Gyldenrisparken blev tildelt en beboerrådgiverordning på et tidspunkt, hvor Gyldenrisparken stod over for en omfattende fysisk renovering. Renoveringen har været meget kompleks og omfattende, da den vedrører hele bebyggelsen samt Gyldenrisparkens mange institutioner. For at sikre at den fysiske renovering udover at forbedre bygningskvaliteten også resulterer i et attraktivt bomiljø fremover, understøttes renoveringen af en boligsocial helhedsplan. Den boligsociale indsats er todelt: forandring og fællesskaber. Forandringsdelen varetages af den boligsociale medarbejder som tæt følger de boligsociale problemstillinger i forbindelse med renoveringen og fællesskabsdelen varetages af en aktivitetsmedarbejder som skal understøtte gamle og nye fællesskaber. Det er en pointe i helhedsplanen at der fokuseres på at gøre forandringerne til en ressource for at skabe nye fællesskaber og omvendt bruge gamle og nye fællesskaber i arbejdet for at de store forandringer i forbindelse med renoveringen lykkes bedst muligt. Renoveringen har trukket ud på baggrund af en meget kompleks renoveringssag, der udover boligorganisationen også inkluderer flere kommunale forvaltninger. Netop som beboerrådgiverordningen er ved at løbe ud 31. december 2008, igangsættes den fysiske renovering for familieboligerne efteråret 2008. Det drejer sig om renovering af familieboliger på Gyldenrisvej, de mange små boliger på Store Krog, udvikling af friarealer, fælleslokaler samt ombygning og nyopførsel af institutioner. Renoveringsprocessen strækker sig langt udover igangværende beboerrådgiverordning. Renoveringsprocessen har været forsinket af en meget kompleks proces. Derfor starter den fysiske renovering op på én og samme tid. Dvs. at hele Gyldenrisparken bo- og udeområder i en to-treårig periode vil være omfattet af den fysiske renovering. 1

Er de svage grupper ikke på forhånd inddraget og informeret om, hvad der sker i afdelingen, kan det medføre store problemer for såvel den enkelte beboer som renoveringsprojektet i sin helhed. Det kan f.eks. ikke udelukkes, at det i forbindelse med renoveringssagen vil blive nødvendigt, at flere beboere midlertidigt må fraflytte deres lejligheder. Der kan blive tale om sammenlægninger af flere små boliger i Store Krog. Hvis det sker, skal der også fokuseres på genhusning til flere beboere. I forbindelse med den boligsociale indsats fra 2004-2008 har indsatsområderne været: Indsats i forhold til svage, ensomme og isolerede beboere, heraf mange med psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer Integrationsindsats i forhold til et svagt stigende antal beboere med etnisk minoritetsbaggrund Fortsættelse af forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Socialforvaltningen har følgende input til helhedsplanen for Gyldenrisparken Socialudvalgets mission er, at Socialforvaltningens brugere får mulighed for at udvikle og udnytte egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til samfundet. De områdespecifikke indsatser kan bidrage til dette ved at fremme en positiv udvikling i de almene boligområder. Målene er derfor at fremme integrationen af socialt udsatte borgere i boligområdet og samfundet, at fremme integrationen af beboere med etnisk minoritetsbaggrund i boligområdet og i samfundet, at forebygge kriminalitet og fremme den oplevede tryghed blandt beboerne samt at forbedre boligområdernes image. Indsatserne i forhold til børn og unge, udsatte beboere - herunder beboere med psykiske problemer og/ eller misbrug samt beboere med etnisk minoritetsbaggrund kan således støtte op omkring målsætningerne ved at fremme socialt udsatte unge og voksnes inklusion i sociale netværk. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har følgende input til helhedsplanen: Ældrepolitik København som ramme for det gode ældreliv Omdrejningspunktet for ældrepolitikken er, at København skal være foregangsby for et godt, sundt og langt liv for de ældre, som er over 65 år. Ældrepolitikken er langsigtet og skal kunne bære mindst ti år frem i tiden. For at sikre, at processen er på rette vej i løbet af perioden, er der formuleret en række overordnede mål, som skal danne udgangspunkt for indsatsen på ældreområdet. Overordnede mål 2

De ældre i København * Oplever flere gode leveår med et godt helbred * Oplever livskvalitet uanset livssituation * Oplever at være en ressource, som bliver brugt * Oplever, at der tages hensyn til deres individuelle behov og ønsker * Oplever muligheder for at indgå i velfungerende sociale fællesskaber og oplever kvalitet i mødet med kommunen. Indholdet i politikken skal være vedkommende og skal favne ældrelivet som en helhed. Forventningerne og kravene til samfundet ændrer sig i de kommende år. Blandt andet på grund af den ændrede befolkningssammensætning med flere ældre, som er raske længere eller lever med flere kroniske sygdomme. København vil arbejde på at være på forkant med udviklingen for at kunne opfylde nye og anderledes behov. Ældrepolitikken står ikke alene. Kommunens sundhedspolitik har også fokus på at sikre et aktivt ældreliv, herunder forebyggelse af fald og god kost til ældre. Derudover er der formuleret politikker på områder, hvor der er behov for en særlig indsats. Det gælder blandt andet boligområdet, kostområdet og demensområdet. Ældrepolitikken bygger på seks principper, som er grundlæggende for alle de beslutninger der træffes og de initiativer, der igangsættes på ældreområdet i Københavns Kommune. Principperne skal sikre, at der er et fælles udgangspunkt og klare rammer for de initiativer, der igangsættes. Herudover er principperne retningsgivende for, hvordan ældre møder kommunen og hvordan hjælpen til ældre tilrettelægges. Principper for indsatsen på ældreområdet 1. Sundhedsfremme og forebyggelse er i fokus 2. Udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, individuelle behov og ønsker. 3. Kontinuitet og tryghed i hverdagen 4. Høj kvalitet i kommunens tilbud og fagligt dygtige medarbejdere 5. Tæt samarbejde på tværs 6. Forskning og teknologi indgår aktivt i tilbud og udvikling Ældre i København 3

De fleste københavnere lever et aktivt liv og deltager i byens liv so alle andre og gruppen af aktive ældre vil øges i fremtiden I dag klarer syv ud af ti ældre over 65 år sig selv. I 2020 vil denne gruppe være vokset med ca. 25 % og den vil udgøre over 75 % af den samlede ældrebefolkning. Strategiske mål Københavns Kommune har opstillet fem strategiske mål, som skal være med til at fremme ældres muligheder. De strategiske mål skal udgøre rammerne for indsatsen og være plejemærker for ældreområdet de kommende år: * Ældre benytter byen og byens tilbud og byen er tilgængelig for ældre. * Ældre bidrager til at udvikle byen og skabe mangfoldighed. * Ældres sociale netværk styrkes og deres aktive deltagelse i samfundslivet fremmes. * Ældre oplever, at kommunens tilbud er synlige * Ældreoplever, at der i krisesituationer er mulighed for hjælp fra kommunen Det er centralt for denne store gruppe af ældre, at de fortsat har adgang til en bred vifte af tilbud. Der skal derfor være fokus på at udnytte og bevare ældres ressourcer og kompetencer i et hverdagsliv, hvor byens almindelige tilbud er tilgængelige for ældre. Det er vigtigt, at københavnere kender og bruger Københavns tilbud og indgår i samarbejde om udvikling af byen. Der findes i Københavns Kommune en række fora, som arbejder for at fremme ældres interesser, herunder ældrerådene. Boligsociale problemstillinger Se afsnit 1.3. i Helhedsplanen: Boligsociale problemstillinger Der er endvidere konstateret følgende problematikker: Flere udsatte beboere særligt i de små 1-2 værelses lejligheder på Store Krog føler sig usikre på, hvad der skal ske i deres boliger. Lejlighederne bebos af en del ensomme ældre, en del yngre med psykiske og/eller misbrugsproblemer og andre. Såfremt de udsatte beboere ikke informeres og støttes i tilstrækkelig grad kan det blive omkostningstungt for renoveringssagen som for Kommunen. På baggrund af renoveringssagens forsinkelse vil den fysiske renovering berøre hele Gyldenrisparken på én gang. Det kan medføre betydelige gener for den enkelte beboer. 4

Målsætning at fremme socialt udsatte børn, unge og voksnes inklusion i sociale netværk at styrke den frivillige indsats i Gyldenrisparken herunder beboernes aktive deltagelse i arbejdet at fremme afdelingens bomiljø at fremme det nære samarbejde med kommunen i forbindelse med den fysiske renovering. Den boligsociale medarbejder fokuserer på det nære samarbejde med kommunen omkring de udsatte beboere i bebyggelsen i samarbejde med lokale aktører. Den boligsociale medarbejder skal fungere som brobygger for SOF og være tilgængelig for beboerne. Såfremt renoveringsprocessen og samarbejdet med kommunen skal sikres den fornødne opmærksomhed er der behov for langt flere ressourcer. Denne ansøgning har til hensigt, at styrke den interne og eksterne kommunikation mellem udsatte beboere, medarbejdere, tekniske rådgivere og kommunen i forbindelse med den fysiske renovering. På baggrund af tidligere erfaringer fra beboerrådgiverordningen og igangsættelse af den fysiske renovering, ligger der i dette indsatsområde en arbejdsmæssig indsats, der svarer til en fuldtidsstilling. Såfremt den fysiske renovering er afsluttet før 31.december 2011 vil den boligsociale medarbejder fortsat have fokus på det nære: udvikling af de beboerdemokratiske processer, samarbejde med kommunale medarbejdere og ejendomsfunktionærer omkring projektets målgrupper jævnfør dette tillæg. Virkemidler, se afsnit 2.2. i helhedsplanen Den samlede boligsociale helhedsplan har to indsatsområder: Forandring og Fællesskaber. Dette tillæg sikrer en optimeret indsats på helhedsplanens indsatsområde Forandring, der vedr. det boligsociale indsatsområde omkring Gyldenrisparkens omfattende fysiske renovering. Den boligsociale indsats søges forlænget fra 1. januar 2009 31. december 2011, i alt tre år. Dette falder sammen med helhedsplanens løbetid. Projektbeskrivelse, se afsnit 3.1. i helhedsplanen På baggrund af renoveringens forsinkelse og derfor meget omfattende karakter, søges der om midler til ansættelse af en boligsocial medarbejder samt aktivitetsmidler til indsatsområdet Forandring. Hele Gyldenrisparken vil i en periode over tre år være omdannet til en stor byggeplads, hvor beboerne skal få hverdagen til at fungere. Gyldenrisparken skal være et godt sted at bo under renoveringen. Samtidig skal Gyldenrisparkens omdømme og dermed attraktionsværdi sikres mange år frem. 5

Delmål: 1. Etablering af boligsocial rådgivning i samarbejde med Socialcenter Amager. Beboerrådgiver og ejendomsfunktionærer har ofte kontakt med beboere med boligsociale problemer, der ikke ved hvordan de kommer i kontakt med Kommunen. I forbindelse med renoveringen bliver dette indsatsområde særligt aktuelt. Dette for at sikre en tæt dialog med SOF. Den boligsociale rådgivning skal fremme den enkelte beboers viden om og evne til at udnytte egne muligheder for indflydelse på sin livssituation i boligområdet. 2. Kurser om Evnen til at bo i samarbejde med afdelingsbestyrelse, ejendomskontor og forvaltningsgruppe. Temaerne er konflikthåndtering, ejerskab og ansvar, miljø, ressourceforbrug, affaldshåndtering, forældreansvar etc. Dette for at sikre større ansvar for bomiljøet. Agendacentret kan med fordel inddrages i kurser i Evnen til at bo. Især i forhold til beboere med anden etnisk baggrund end dansk skal kurser i evnen til at bo være med til at fremme integrationen i det danske samfund. 3. Kurser i konflikthåndtering og Interkulturel kommunikation for boligsociale medarbejdere ejendomsfunktionærer og frivillige nøglepersoner. Dette for at sikre en kompetent frivillig indsats og forankring. Kurserne skal forbedre frivilliges og ansattes muligheder for at støtte Gyldenrisparkens beboere i integrationsprocessen. 4. Lommepengeprojekt. Unge hjælper ældre med småindkøb i forbindelse med forringede adgangsvilkår for ældre og gangbesværede, når den fysiske renovering igangsættes. Det er målet at der skal skabes kendskab og kontakt mellem fx ældre beboere og unge med anden etnisk baggrund end dansk så der opstår en gensidig oplevelse af tryghed. Ressourcerne på begge sider skal fremhæves så der arbejdes målrettet på et konstruktivt samarbejde på tværs af alder samt etnisk og social baggrund. Projektet skal fremme de unges bevidsthed om egne ressourcer og afklare kompetencer som senere kan gavne dem i uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng. I forhold til boligområdet skal projektet fremme fællesskabet og oplevelsen af at høre til. På længere sigt vil projektet være med til at forbedre boligområdets image. 5. Nye aktiviteter på baggrund af frivillige nøglepersoners initiativer. Frie midler til nye projekter. Ved at udbyde frie midler vil frivillige beboere kunne bidrage til fornyelse af områdets aktiviteter. Ved at støtte frivillige initiativer sikres ejerskabet og forankringen således at gode initiativer bliver boende i Gyldenrisparken når det boligsociale projekt afsluttes. Nye initiativgrupper skal opsøges og understøttes så flere bidrager til at sætte aktiviteter i gang og sætter deres præg på Gyldenrisparkens identitet og image. Flere af indsatsområderne er allerede beskrevet i helhedsplanen, andre er nye, men ved denne ansøgning sikres indsatsen den fornødne opmærksomhed frem til helhedsplanens udløb. 6

Der er tale om en optimering af det boligsociale arbejde i forbindelse med den fysiske renovering. Dette tillæg sikrer en langt mere grundig indsats omkring de boligsociale problemstillinger i forbindelse med Gyldenrisparkens meget omfattende fysiske renovering: Nye indsatsområder: Lommepengeprojektet Unge hjælper ældre igangsættes. Dette for at fremme god dialog mellem unge og ældre og sikre god trivsel for afdelingens beboere. De unge skal gå til hånde i forbindelse med indkøb, klargøring af bolig og kælderrum inden renovering og andre gøremål som letter de ældres bekymringer i forbindelse med renoveringen. De unge skal opleve sig selv som en ressource i forhold til øvrige beboere og der skal sættes fokus på deres oplevelse af egne kompetencer og muligheder for at udvikle disse. Frie midler til indsatsområde Forandring. Dette sikrer flere beboeraktiviteter i forbindelse med renoveringens gennemførsel og flere aktive beboere. Der kan f.eks. være tale om ture ud af Gyldenrisparken, når generne er størst. Det vil bidrage til at skabe flere sociale fællesskaber på baggrund af beboernes egne visioner og initiativer. Der åbnes op for et samarbejde med Agendacentret i forbindelse med kurser i Evnen til at bo. I dette tillæg sikres en klar ansvarsfordeling mellem indsatsområderne Forandring og Fællesskaber. Samtidig sikres en intensiv boligsocial indsats i forbindelse med renoveringen. Det er nødvendigt på grund af den fysiske renoverings ændrede omfattende karakter. Dette for at sikre at udsatte beboere får den fornødne opmærksomhed og for at fastholde de ressourcestærke beboere i afdelingen. Målgrupper Udsatte, ensomme og isolerede beboere, heraf mange med psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer. Etniske minoritetsbeboere med integrationsproblemer Udsatte børn og unge Frivillige nøglepersoner 7

Succeskriterier Helhedsplanens succeskriterier er reviderede. Se vedlagte tillæg: Præcisering af projektets succeskriterier. Der er følgende nye succeskriterier: Mindst 50 ældre beboere og 10 unge inddrages hvert år i lommepengeprojektet, heraf fastholder 10 ældre og 5 unge hvert år samarbejdet i hele projektperioden. De ældre oplever at bekymringerne og besværet i forbindelse med renoveringen af deres bolig lettes af samarbejdet med de unge. De frie midler søges af beboerne til nye initiativer. Der kommer ansøgninger fra nye beboergrupper og der søges om midler til nye aktiviteter. Mindst 5 af ansøgningerne årligt kommer fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Aktiviteterne som støttes henvender sig til en bred gruppe af beboere og virker fremmende på tryghed, integration, netværksdannelse, miljø og/eller sundhed. Der afholdes minimum et kursus årligt i konflikthåndtering/interkulturel kommunikation. Dette for at sikre forankring af helhedsplanen. De frivillige bliver klædt på til at fungere som mæglere og opnår bedre forståelse for sociale fællesskaber og forskelligheder, herunder en bedre håndtering af kulturelle problematikker. 10 frivillige nøglepersoner gennemfører uddannelsen årligt. Frie midler: Organisering, se bl.a. helhedsplanens afsnit 3.3. Styregruppe Arbejdsgruppe 6 temagrupper Organisationen består af en styregruppe, en arbejdsgruppe og 6 temagrupper. Helhedsplanens styregruppe består af: Teamchef, SOF, Amager Formand for Gyldenrisparken Boligsocial konsulent, Lejerbo, Kbh. Styregruppen er helhedsplanens øverste myndighed. Projektlederen fungerer som sekretær for styregruppen og arbejdsgruppen. Styregruppen mødes min. 4 gange årligt. 8