Information til jobcentre: Varslingssager Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Ansvaret for indsatsen er delt mellem landets jobcentre og beskæftigelsesregioner. Beskæftigelsesregionen tager sig af den formelle del af varslingssagen i forhold til varslingsloven, mens jobcentret varetager den konkrete beskæftigelsesindsats. Når beskæftigelsesregionen modtager en varsling fra en virksomhed, orienterer regionen jobcentret i den kommune, hvor virksomheden har adresse. Jobcentret tager herefter hurtigt kontakt med virksomheden med det formål at få afklaret: Om virksomheden har behov for jobcentrets hjælp i opsigelsesperioden fx i form af informationsmøder og lignende for de opsagte medarbejdere. Om der er behov for at etablere et mere indgående samarbejde mellem virksomheden og jobcentret. Samarbejdet kan fx omfatte jobsøgnings- og opkvalificeringsinitiativer for de afskedigede. Om varslingspuljen er relevant for den pågældende virksomhed. Varslingspuljen er en særskilt bevilling, som giver jobcentret mulighed for at iværksætte en ekstraordinær indsats. Jobcentret søger penge fra puljen hos Det regionale Beskæftigelsesråd. Hvornår er der tale om en varslingssag? En virksomhed skal varsle afskedigelser, hvis den inden for 30 dage planlægger større afskedigelser. En stor afskedigelsesrunde defineres i denne sammenhæng som en af tre situationer: Når mindst 10 personer afskediges i virksomheder, der normalt beskæftiger mellem 20 og 100 lønmodtagere. Når mindst 10 procent af lønmodtagerne afskediges i en virksomhed, som normalt beskæftiger mellem 100 og 300 lønmodtagere. Når mindst 30 personer afskediges i virksomheder, der beskæftiger over 300 lønmodtagere. Hvis antallet af afskedigelser udgør 50 procent eller flere af medarbejderne på en virksomhed, som beskæftiger mindst 100 medarbejdere, træder der skærpede varslingskrav i kraft. 1 af 8
Varslingsforløbet Varslingsforløbet består formelt set af to faser. En forhandlingsfase og en varslingsfase. Forhandlingsfasen begynder, efter at virksomheden har meddelt Det regionale Beskæftigelsesråd, at de påtænker at afskedige i større omfang. I denne fase skal virksomheden forhandle med medarbejderne med det formål at undgå eller begrænse antallet af afskedigelser. Virksomheden har i den forbindelse pligt til skriftligt at meddele de ansatte om alle relevante oplysninger: Hvorfor afskediges medarbejderne? Hvor mange? Og hvilke kriterier vil virksomheden bruge ved udvælgelsen? Denne meddelelse skal ligeledes sendes til Det regionale Beskæftigelsesråd. Varslingsfasen: Hvis virksomheden, efter at forhandlingerne med medarbejderne er afsluttet, fastholder afskedigelserne, skal det varsles skriftligt til beskæftigelsesrådet. Dokumentation for forhandlingerne vedlægges. Virksomhed planlægger at afskedige mange medarbejdere. Det regionale Beskæftigelsesråd orienteres straks. Forhandlingsfase: Virksomhed forhandler med medarbejderne med henblik på at begrænse afskedigelserne. Varslingsfase: Hvis virksomheden fastholder afskedigelserne efter forhandlingerne, skal det varsles skriftligt til beskæftigelsesrådet. Senest ti dage senere skal virksomheden oplyse navne på alle afskedigede. Beskæftigelsesregion orienterer det lokale jobcenter om varslingssagen Gælder det skærpede varslingskrav, kan varslingen tidligst finde sted 21 dage efter, at virksomheden har indledt forhandlingerne med medarbejderne. Jobcenter kontakter virksomheden og tilbyder hjælp til de afskedigede. Hvis varslingspuljen er relevant, søger jobcentret om midler fra puljen. Senest ti dage efter varslingen skal virksomheden oplyse navn, adresse, cpr-nummer, stillingsbetegnelse, afskedigelsesdato og fratrædelsesdato for hver medarbejder, der afskediges. De afskedigede medarbejdere kan tidligst fratræde 30 dage efter varslingsdatoen. Hvis varslingen er omfattet af det skærpede varslingskrav, kan afskedigelser tidligst få virkning otte uger efter varslingen. Beskæftigelsesregionen, der er sekretariat for beskæftigelsesrådet, orienterer det relevante jobcenter. Herefter kontakter jobcentret virksomheden og tilbyder sin hjælp. Hvis varslingspuljen er relevant, søger jobcentret om midler fra puljen hos beskæftigelsesrådet. Der er skærpet tavshedspligt i forhold til varslingssager. Afskedigelser på tværs af kommuner Hvis en virksomhed afskediger medarbejdere på tværs af flere kommuner, orienterer beskæftigelsesregionen alle berørte jobcentre. Jobcentrene skal tage kontakt med hinanden for at koordinere indsatsen. Tilsvarende kan det være relevant, at flere jobcentre koordinerer indsatsen, hvis der er tale om afskedigelser i en stor virksomhed, der har adresse i en lille kommune, og hvor medarbejderne hovedsageligt kommer fra de omkringliggende kommuner. Beskæftigelsesregionen bistår i sådanne tilfælde jobcentret med at koordinere med de omkringliggende jobcentre, så et stort jobcenter i en nabokommune om nødvendigt kan overtage koordineringen af indsatsen. 2 af 8
Jobcentrets aktiviteter Når beskæftigelsesregionen har orienteret jobcentret om varslingen, tager jobcentret hurtigst muligt kontakt med virksomheden. Det sker enten telefonisk eller ved et virksomhedsbesøg. Målet er at afklare, hvilket samarbejde virksomheden har behov for. Jobcentret kan tilbyde: At holde informationsmøder på virksomheden, hvor jobcentret orienterer medarbejderne om deres muligheder. At hjælpe med at finde ledige stillinger, hvor jobcentret viser aktuelle stillingsopslag, og pege på områder med gode jobmuligheder fx ved brug af arbejdsmarkedsbalancen. At rådgive om jobsøgning, hvor jobcentret understreger, at medarbejderne skal søge bredt geografisk og fagligt. Tilbudet kan udbygges med jobsøgningskurser. At orientere om mulighederne på jobnet. Virksomheden opfordres i den forbindelse til at sørge for, at de berørte medarbejdere lægger deres CV ind på portalen, så de bliver synlige for nye arbejdsgivere. At vejlede om relevante kurser med henblik på om-/opkvalificering af medarbejderne. At vejlede om mulighederne for at tage en uddannelse fx via voksenlærlingeordningen. At iværksætte jobmesser og lignende aktiviteter. At vejlede om de rettigheder og pligter, man har som ledig, herunder kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. At give adgang til pc og internet i jobcentret til brug for jobsøgning. At udarbejde ansøgning til varslingspulje, hvis puljen er relevant i den konkrete varslingssag. Varslingspuljen Det regionale Beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Ved større afskedigelser forstås her mindst 50 procent af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte. I en forsøgsperiode fra april 2009 og frem til udgangen af 2010 kan der dog også gives hjælp til virksomheder med mindst 20 medarbejdere, der afskediger mindst 50 procent af medarbejderne, jf. forsøgsbekendtgørelse (bilag A). I særlige tilfælde kan virksomheder, der afskediger færre end 50 procent af medarbejderne få andel i puljen. Det gælder i tilfælde, hvor afskedigelserne får stor betydning for lokalsamfundet. Jobcentret kan anvende penge fra puljen i opsigelsesperioden til: Informationsmøder for de afskedigede medarbejdere. Frikøb af medarbejdere i jobcentret til individuelle samtaler med de afskedigede. Etablering af et indsatskontor på virksomheden. Varslingspuljen kan bruges til drift af IT og betaling for erstatningsmedarbejdere i jobcentret. Udarbejdelse af jobplaner for de afskedigede. Jobsøgningskurser i op til to uger. Tilskud til udgifterne til opkvalificering i op til otte uger. Det er et krav, at der er tale om efter- og videreuddannelse inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. Eller der skal foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at man forventer at ansætte medarbejderen i ordinært arbejde efter opkvalificeringen. Der kan ikke ydes tilskud til forsørgelse til de afskedigede. 3 af 8
Ansøgning til puljen: For at få penge fra varslingspuljen skal jobcentret udarbejde en indsatsplan. Det består af en ansøgning og en plan for de aktiviteter, man ønsker at iværksætte for virksomhedens medarbejdere. Jobcentret udarbejder, hvis virksomheden ønsker det, indsatsplanen i samarbejde med beskæftigelsesregionen. Den skal indeholde oplysninger om situationen på virksomheden, den planlagte indsats samt budget og plan for afrapportering. Ansøgningen behandles af Det regionale Beskæftigelsesråd. Jobcentret skal i ansøgningen især have fokus på: At de afskedigede får mulighed for at komme hurtigt i job fx via jobformidling, jobsøgningsbistand, jobklubber og lignende. At der er opstillet resultatkrav for, hvor mange der skal have arbejde, både inden og i direkte forlængelse af opsigelsesperiodens ophør. At de planlagte initiativer skal kunne bringe de afskedigede hurtigere i beskæftigelse end ellers. Afskedigelsernes konsekvenser for det lokale arbejdsmarked. At alle afskedigede får udarbejdet et CV på jobnet. Se tjekliste for ansøgninger i bilag B. Hvis der bliver bevilget puljemidler, er det jobcentret, der har ansvaret for, at indsatsplanen gennemføres. Jobcentret skal hvert kvartal indberette en opgørelse over indsatsens omfang og forbrugte midler til beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen følger op på indsatsen og kontrollerer, at indsatsplanen følges i overensstemmelse med bevillingen. Se yderligere information om varslingspuljen i retningslinier for indsatsplan i bilag C. Notatet beskriver blandt andet lovgrundlaget for varslingspuljen, krav til indsatsplaner og hvordan indsatsen skal styres. Samarbejdet med virksomheden og andre samarbejdspartnere Samarbejdet mellem jobcenter og virksomhed hviler på frivillighed. Jobcentret stiller sig til rådighed med relevante tilbud. Herefter er det op til virksomheden at vurdere, hvilket samarbejde den ønsker i den konkrete varslingssag. Jobcentret kan altid uanset om der er tale om en mindre eller større afskedigelse orientere afskedigede medarbejdere om jobcentrets tilbud og give råd og vejledning om jobmuligheder og jobsøgning. Relevante samarbejdspartnere i forløbet er andre jobcentre, beskæftigelsesregionen, faglige organisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler med flere. Tilsvarende er det muligt at bruge andre aktører i indsatsen. Ansvaret for indsatsen vil dog stadig ligge hos jobcentret. 4 af 8
Bilag Beskæftigelsesregionerne A) Forsøgsbekendtgørelse af 8. april 2009 Udsnit af bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge. Udvidet varslingsindsats (Målgruppen for varslingsindsatsen udvides til at omfatte mindst 50 pct. afskedigelser på virksomheder med mindst 20 ansatte) 4. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at staten i jobcenteret kan fravige kravene i 102, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til, hvornår der foreligger større afskedigelser, således at der i opsigelsesperioden, som forsøg kan tilbydes beskæftigede jobsøgningskurser i op til 2 uger, og ydes tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder til efter- og videreuddannelse i op til 8 uger, når afskedigelsen omfatter mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte. Stk. 2. Forsøgsperioden løber fra den 8. april 2009 til den 31. december 2010. Ikrafttræden 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2009. Se hele bekendtgørelsen om forsøgsordninger på Retsinfo.dk. B) Tjekliste for ansøgning om midler fra en særlig statslig bevilling Varslingspuljen Midlerne fra den særskilte statslige bevilling bliver bevilget på baggrund af en indsatsplan. Indsatsplanen udarbejdes af det relevante jobcenter i samarbejde med beskæftigelsesregionen. Indsatsplanen udarbejdes på baggrund af kontakten med virksomheden og i tæt samarbejde med arbejdsgiveren. Indsatsplanen skal som minimum indeholde en beskrivelse af følgende elementer: 1. Situationer på virksomheden Antal afskedigede Målgruppen for indsatsen (antal fordelt på faggrupper, alder mv.) 2. Den planlagte indsats Hvilke initiativer ønsker jobcentret at sætte i gang? (En kort beskrivelse) Hvilke redskaber forventes benyttet i forbindelse med de beskrevne initiativer? Hvor mange forløb tænkes igangsat og hvilke? Hvor mange personer forventes at deltage på hvert forløb og hvem? 3. Budget Der udarbejdes et budget over forbrug fordelt på aktiviteter. Detaljeret budget for evt. forbrug af lønmidler. 5 af 8
4. Plan for afrapportering i forhold til aktiviteter Indsatsplanen beskriver, hvorledes afrapporteringen vil ske. Der skal som minimum afrapporteres i forhold til følgende: Er de forventede initiativer sat i gang og hvis ikke, en beskrivelse af hvorfor? Hvilke redskaber er benyttet? (en kort beskrivelse) Hvor mange forløb er sat i gang? Hvor mange personer har deltaget på hvert forløb? Hvor mange har på nuværende tidspunkt fået ordinær beskæftigelse uden for virksomheden? 5. Plan for afrapportering i forhold til forbrugte og uforbrugte midler Der skal som minimum afrapporteres en gang i kvartalet i forhold til følgende: Forbrugte og uforbrugte midler for kvartalet og i alt dags dato? Disponerede midler hvor meget af bevillingen forventes forbrugt i alt? C) Retningslinier for en indsatsplan Initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde Godkendt på møde den 26. oktober 2006 Lovgrundlag I henhold til Lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, skal det regionale beskæftigelsesråd [Arbejdsmarkedsrådet] orienteres når en arbejdsgiver agter at afskedige i større omfang. Varslingslovens definition af varsling af større omfang er følgende: Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere. Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere. Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere. Lovgrundlag mv. for en indsats Det regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde, jf. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bevillingen kan anvendes til de redskaber der er beskrevet i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, 102 og 103. Redskaberne i 102 og 103 kan alene anvendes i opsigelsesperioden. Ved større afskedigelser forstås her mindst 50 % af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte, 102, stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af ansøgning fra det regionale beskæftigelsesråd, fravige bestemmelsen i stk. 2, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang, 102, stk. 3. 6 af 8
Jobcentrene kan ved større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden, 102, stk. 1, 1. pkt. Herudover kan jobcentrene yde tilskud til udgifterne til opkvalificering, herunder efterog videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger, 102, stk. 1, 2. pkt. Betingelsen for ydelse af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen, 103, stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifterne til opkvalificering ved afskedigelser, 103, stk. 2. Derudover kan bevillingen eksempelvis anvendes til Informationsmøder Frikøb af medarbejder i et jobcenter til afholdelse af individuelle samtaler på virksomheden eller i jobcentret Etablering og drift af IT-understøtning af indsatskontor på virksomheden, ved udstationering af jobcentermedarbejder kan bevillingen betale for erstatningsarbejdskraft i jobcentret Udarbejdelse af jobplaner Der kan ikke ydes tilskud til forsørgelse til de afskedigede i opsigelsesperioden. Det vil formelt være den statslige del af jobcentret, der konkret anvender tilskud fra bevillingen fra Beskæftigelsesregionen, men stat og kommune kan samarbejde om indsatsen. Det er muligt at bruge andre aktører i indsatsen. Beskæftigelsesregionen vil dog fortsat have ansvaret for at indsatsplanen følges og gennemføres. Bevillingen til andre initiativer end de i 102 og 103 nævnte, kan anvendes i opsigelsesperioden og i en nærmere afgrænset periode efter opsigelsesperiodens ophør. Denne periode, efter fratræden, kan som hovedregel, ud fra en konkret vurdering og i forhold til initiativerne der igangsættes ikke overskride 3 måneder. Bevillingen Der afsættes et årligt beløb på 10 mio. kr. på Finansloven, til en målrettet indsats for personer, der er omfattet af en varsling i henhold til varslingsloven. De 50 pct. af den særskilte bevilling fordeles ud til de 4 beskæftigelsesregioner efter en fordelingsnøgle baseret på regionernes arbejdsstyrke. De resterende 50 pct. Ligger i en central pulje administreret af Arbejdsmarkedsstyrelsen på vegne af ministeren. Fordelingen af den særskilte bevilling sker hvert finansår til beskæftigelsesregionerne. I løbet af året kan de regionale beskæftigelsesråd råde over midlerne i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Såfremt de tildelte midler ikke er tilstrækkelige kan Rådene ansøge om flere midler fra den centrale pulje. Jobcentrene får udbetalt midler fra bevillingen til en konkret indsats fra den region jobcentret tilhører. 7 af 8
Varsling Meddelelse om varsling behandles i sekretariatet i henhold til varslingslovens regler. Når underretning om hvilke personer der vil være omfattet af varslingen modtages i sekretariatet, jf. varslingslovens 7, stk. 3, kan indsatsen iværksættes. Indsats Beskæftigelsesregionen har ansvaret for at koordinere indsatsen. Sekretariatet oplyser det/de relevante jobcentre om varslingen og meddeler antal af personer der er omfattet af varslingen. Såfremt flere de afskedigede medarbejdere tilhører flere jobcentre, aftales at ét jobcenter står for indsatsen. I tilfælde ved særligt store varslinger kan flere jobcentre involveres. Jobcentret meddeler en kontaktperson til sekretariatet. Det aftales, hvorvidt det er sekretariatet eller jobcentret der kontakter virksomheden med henblik på at aftale et evt. informationsmøde. Informationsmøde for de afskedigede skal altid tilbydes. Har virksomheden accepteret, at staten allerede i opsigelsesperioden etablerer en indsats for de afskedigede medarbejdere, vurderes mulighederne for omfang af indsatsen, jf. ovenfor. Der aftales hurtigst muligt et møde med virksomheden, sekretariatet og jobcentret, hvor det drøftes, hvilken indsats der er relevant og optimal i den konkrete sag. Det er her vigtigt virksomheden orienteres og vejledes om de relevante muligheder og regler. Indsatsplanen Sekretariatet udarbejder i samarbejde med virksomheden og jobcentret en indsatsplan, således indsatsen kan iværksættes. Der kan evt. nedsættes en ad hoc styregruppe/følgegruppe. Følgende elementer har betydning for bevilling af midler: Antal personer og/eller jobcentre, der er omfattet af varslingen Beskæftigelsesmulighederne for de opsagte medarbejdere Afskedigelsernes beskæftigelsespolitiske konsekvenser på det lokale arbejdsmarked De planlagte initiativers relevans i forhold til at kunne bringe de afskedigede hurtigere i beskæftigelse end ellers antaget Indsatsplanen/ansøgningen skal som minimum indeholde følgende: Beskrivelse af særlige problemer i den konkrete varsling Begrundet beskrivelse af den konkrete indsats Budget overslag Det regionale beskæftigelsesråd skal sikre kvaliteten i indsatsen. Sekretariatet følger op på indsatsen og orienterer rådet. Jobcentrene indberetter hvert kvartal en opgørelse over indsatsens omfang og forbrugte midler. Eventuelle overskydende midler skal tilbagebetales. Retningslinie for indsatsen i forbindelse med varsling træder i kraft pr. 1. januar 2007 8 af 8