Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Spørgeskemaet er udviklet af Kvalitetsenheden med sparring og input fra forskellige repræsentanter fra grunduddannelserne og videreuddannelsen, og er gennemført som pilotprojekt på Fysioterapiuddannelsen i 2010 og Pædagoguddannelsen i 2012. Herefter har spørgeskemaet gennemgå endnu en kvalificeringsrunde med input fra alle grunduddannelser i august/september 2012. Formål og fokus I spørgeskemaundersøgelsen søges der viden om dimittendernes beskæftigelse og arbejdsliv og forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse. Der lægges særlig vægt på dimittendernes vurdering af egne kompetencer og relevansen af disse i arbejdet indenfor professionen. Dimittendundersøgelsen er udviklet med henblik på at kvalitetsudvikle og - sikre uddannelsens relevans i forhold til praksisfeltet. Dimittendkontakt har endvidere været et krav i den hidtil gældende uddannelsesakkreditering, hvor uddannelserne skal redegøre for og dokumentere, at de sikrer uddannelsens relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Dimittendkontakt forventes også at blive et krav i den kommende institutionsakkreditering af UCerne. Derudover indgår viden fra dimittender i UCCs interne Kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser (se UCCs kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser). Design og indhold Spørgeskemaet er inspireret af bl.a. teori om transfer mellem uddannelse og arbejde, Ny dansk kvalifikationsramme, andre dimittendundersøgelser, bl.a. ved andre UCer og ved Högskolan i Oslo samt erfaringerne fra gennemførsel på hhv. fysioterapeutuddannelsen og pædagoguddannelserne i UCC. Der er søgt at udarbejde et dimittendundersøgelseskoncept, der balancerer mellem det uddannelses- og professionsspecifikke og det mere tværgående, som kan gøre sig gældende for alle UCC's professionsbacheloruddannelser. Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema med både åbne og lukkede svarkategorier. Spørgeskemaformen giver mulighed for at få svar fra så stor en population af dimittender som muligt og kan på den måde vise bredde og tendenser blandt dimittenderne. Hvis man vil have mere dybdegående viden på nogle af de områder undersøgelsen beskæftiger sig med, bør man supplere med nogle mere kvalitative undersøgelsesformer. Hvor de faktuelle spørgsmål fx om dimittendernes beskæftigelsessituation nemt lader sig besvare via spørgeskemametoden, er der flere udfordringer ved de mere erfarings- eller holdningsprægede spørgsmål. Det er derfor søgt Side 1 af 14
at arbejde med så præcise og enkle formuleringer som muligt blandt andet ved at definere ord og begreber, så de forstås så ens som muligt af spørgsmålsstiller og spørgsmålsmodtager. Her ud over har dimittenderne mulighed for til sidst i spørgeskemaet at kommentere via en åben svarkategori. Spørgeskemaskabelonen har som udgangspunkt 25 spørgsmål. Spørgsmålene er udformet således at nogle svarkategorier er formuleret fælles for alle grunduddannelser og nogle svarkategorier er uddannelsesspecifikke og skal derfor udformes af den enkelte uddannelse. Derudover kan nogle spørgsmål defineres som tilvalgsspørgsmål, som man som uddannelse kan vælge til eller fra. Spørgeskemaet hedder "Fra uddannelse til arbejdsliv" og indeholder følgende overskrifter. 1. Beskæftigelse 2. Kompetencer 3. Gennemførsel af uddannelsen 4. Fra uddannelse til arbejdsliv 5. Efter- og videreuddannelse De specifikke spørgsmål under hver overskrift, kan læses i spørgeskemaet, hvor det også, markeret som blå tekst, uddybes hvad hvert spørgsmål giver viden om. I analysen følges denne struktur. Dog er afsnittet om efter- og videreuddannelse integreret i afsnittet om beskæftigelsessituation og i afsnittet om de færdiguddannedes vurdering af kompetencer Gennemførsel Kvalitetsenheden har i samarbejde med Den fælles studieadministration i UCC sendt et link til spørgeskemaet ud til dimittendernes postadresser. Postadresserne er bestilt via CPRregisteret. Herud over er der sendt mail med link til undersøgelsen til de dimittender hvor mailen er oplyst i det studieadministrative system sis. Dimittenderne har besvaret spørgeskemaet elektronisk. Der er sendt rykkerbrev til dimittenderne og de er påmindet via mail. Som et sidste forsøg på at højne svarprocenten har uddannelsen haft mulighed for at gennemføre telefoninterviews med de dimittender, der ved svarfristen ikke havde besvaret spørgeskemaet. I alt har dataindsamlingen taget ca. 1 måned. Det anbefales at uddannelsesstedet selv gennemfører en kvalitativ opfølgning på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen fx i form af et gruppeinterview eller ved at invitere dimittenderne ind på uddannelsen til en mundtlig evaluering. I forhold til rekruttering af dimittender til en kvalitativ undersøgelse, er der indsamlet tilsagn og kontaktoplysninger via det elektroniske spørgeskema. Svarprocenten for de gennemførte dimittendundersøgelser er forskellig og varierer fra 25 % til 72 %. Jo lavere en svarprocent bliver jo mere usikker bliver resultatet. Det betyder, at der må tages forbehold for at resultatet kunne se anderledes ud hvis flere dimittender havde svaret. Det er altid vigtigt at uddannelsen supplerer undersøgelsen med hvad de i øvrigt ved fx fra andre undersøgelser, men det er særligt vigtigt ved en lav svarprocent. Side 2 af 14
Svarprocent og population for undersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen Spørgeskemaet blev sendt til 58 dimittender, 42 besvarede hele skemaet (72 %), 2 besvarede dele af skemaet (3 %) og 14 besvarede ikke skemaet (24 %). 5 af besvarelserne skete via telefoninterviews ud fra et reduceret antal spørgsmål fra spørgeskemaet. Vurdering og anvendelse Kvalitetsenheden har i samarbejde med uddannelsesstederne stået for analysen af undersøgelsen. Besvarelserne er behandlet fortroligt og det fremgår derfor ikke af analysen hvilke dimittender der har sagt hvad. Ved en række af spørgsmålene svarer dimittenderne på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavt og 10 er højt. Der er på baggrund af besvarelserne udarbejdet et gennemsnitstal på hvert spørgsmål, der angiver hvordan spørgsmålet samlet set er besvaret. Det siger ikke noget om hvor forskelligt/ens dimittenderne har svaret, men alene hvordan der gennemsnitlig er svaret på de enkelte spørgsmål. Nedenfor ses hvilke gennemsnitstal der udløser en bestemt vurdering >8: Meget god vurdering 7-7,9: God vurdering 5-6,9: Middel vurdering 4-4,9: Lav vurdering <4 Meget lav vurdering Gennemsnitstallet suppleres i analysen med anden relevant viden om resultatet, fx hvordan de studerendes svar på et spørgsmål fordeler sig, samt om svaret kan sammenholdes med svar på øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål og er derfor besvaret i tekstform. I analysearbejdet er alle udsagn læst og kategoriseret således at gentagne eller lignende udsagn er samlet. Udsagn som kun er nævnt en eller få gange er ikke nødvendigvis medtaget i analysen. Viden fra dimittendundersøgelsen indgår også i UCCs kvalitetssystem studieåret 2012-2013 på hvert uddannelsessted/uddannelse, lige såvel som det er en mulighed at drøfte og anvende resultaterne på tværs af UCCs uddannelser. Analyse Beskæftigelsessituation for de færdiguddannede Arbejdsforhold De færdiguddannede er i undersøgelsen blevet spurgt til deres nuværende beskæftigelsessituation, hvilke fagområder de arbejder inden for og hvor hurtigt de fik arbejde efter endt uddannelse. 93 % af de færdiguddannede er på nuværende tidspunkt i beskæftigelse inden for tegnsprogstolkeområdet. Side 3 af 14
Figur 1: Er du på nuværende tidspunkt... Der er et klart billede af at de færdiguddannede er kommet hurtigt i arbejde. Helt op til 88 % har sågar formået at have arbejde indenfor tegnsprogstolkeområdet inden de dimitterede. 10 % har fået job inden for den første måned efter de afsluttede uddannelsen, mens de sidste 2 % har fået arbejde mellem 1-3 måneder efter dimissionen. 98 % af de færdiguddannede er i fuldtidsarbejde, mens de sidste 2 % (svarende til 1 person) frivilligt er i en deltidsansættelse. De færdiguddannede, der endnu ikke er i arbejde, er blevet spurgt til, hvorvidt de ønsker at deres næste job skal være inden for tegnsprogstolkeområdet. 67 % af disse siger ja og 33 % siger ved det ikke. Ingen svarer nej. Førend man konkluderer noget overordnet på disse tal, skal man dog have in mente at det i denne undersøgelse drejer sig om 3 personer, der har svaret på dette spørgsmål. Det kan selvfølgelig være en relevant pejling, men det statistiske materiale er ikke stort nok til at kunne konkludere noget endeligt på baggrund heraf. Praktikkens betydning for ansættelsesforhold De færdiguddannede er også blevet spurgt til hvorvidt de har eller har haft ansættelse på en arbejdsplads, hvor de har været i praktik i løbet af uddannelsen. Der kan her ikke ses et entydigt billede af, at praktikken har haft betydning for senere ansættelsesforhold. Der er 45 % der har eller har haft arbejde et sted hvor de har været i praktik i løbet af uddannelsen, mens 55 % ikke har været i praktik på deres nuværende arbejdsplads. Fagområde og geografi De færdiguddannede, der er i arbejde, er blevet spurgt til hvilken type virksomhed inden for tegnsprogstolkeområdet, de har fået ansættelse i. 73 % svarer at de har fået ansættelse i et landsdækkende tolkefirma, 38 % svarer at de har fået ansættelse i et mindre tolkefirma mens de sidste 5 % har fået ansættelse som hustolk. Der er ingen der arbejder som selvstændige, freelance, i enkeltmandsfirmaer eller andet. Derudover bliver de færdiguddannede spurgt til, hvilket område de tolker inden for. Nedenstående graf må tolkes som at langt størstedelen tolker inden for flere forskellige områder. Side 4 af 14
Figur 2: Hvilke af følgende områder tolker du inden for? (sæt gerne flere kryds) Desuden er de færdiguddannede blevet spurgt til, i hvilken grad deres arbejde indeholder forskellige typer af arbejdsopgaver. Nedenstående figur viser gennemsnittet for vurderingerne af, hvad deres arbejdsopgaver indebærer. Her kan man se at tegnsprogstolkning får en meget god vurdering, stemmetolkning får en god vurdering, tegnstøttet kommunikation får en middel vurdering og døvblindetolkning, skrivetolkning og fjerntolkning får alle meget lave vurderinger. Figur 3: Gennemsnit for hvilken grad arbejdet indeholder nedenstående arbejdsopgaver Rent geografisk kan man se at de færdiguddannede fra tegnsprogstolkeuddannelsen primært arbejder i Region Hovedstaden, men det er langt fra alle der gør det. Nedenstående figur viser den geografiske fordeling af, hvor de færdiguddannede er ansat. Figur 4: I hvilken region arbejder du i? Side 5 af 14
Efter- og videreuddannelse De færdiguddannede er blevet spurgt til hvorvidt de er i gang med eller har afsluttet eftereller videreuddannelse efter de har afsluttet tegnsprogstolkeuddannelsen. 10 % af de færdiguddannede er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse, 45 % overvejer at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse og 45 % overvejer ikke at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse. De færdiguddannede, der har angivet at de enten er i gang med eller har afsluttet en eftereller videreuddannelse, er endvidere blevet spurgt til uddannelsesniveauet på den pågældende uddannelse. Her kan man se at 25 % har taget eller er i gang med at tage en diplomuddannelse, 50 % er i gang med eller har taget en efter- eller videreuddannelse på et andet uddannelsesniveau end diplom-, master- eller kandidatuddannelse og 25 % ved ikke hvilket niveau efter- eller videreuddannelsen er på. Ved læsning af tallene, skal man være opmærksom på at populationen på det pågældende spørgsmål er 4, hvilket vil sige at man kan bruge tallene som et pejlemærke dog uden at lave endegyldige konklusioner på baggrund heraf. Opsummering Det overordnede beskæftigelsesbillede for de færdiguddannede fra tegnsprogstolkeuddannelsen peger på at tegnsprogstolkene har meget direkte adgang til det relevante beskæftigelsesområde. Man kan se en geografisk spredning af hvor de færdiguddannede finder ansættelse, at langt størstedelen arbejder i landsdækkende tegnsprogstolkevirksomheder, hvor de tolker inden for en lang række forskellige områder, eksempelvis uddannelse og sundhed. En lille del af de færdiguddannede har truffet et valg om at videreuddanne sig. Der er lige mange (knap 50 %) der overvejere at videreuddanne sig fremover som der ikke overvejer at videreuddanne sig fremover. Kompetencer opnåelse, behov og ønske om efter- og videreuddannelse Vurdering af kompetencebehov og -opnåelse I undersøgelsen spørges de færdiguddannede til i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til at de har udviklet en række professionsrelevante kompetencer, og hvor vigtige de vurderer kompetencerne er for arbejdet inden for tegnsprogstolkeområdet. Ydermere er de blevet spurgt ind til hvilke områder de overvejer at videreuddanne sig inden for. Helt overordnet giver de færdiguddannede alle de kompetencer de spørges ind meget gode vurderinger ift hvor vigtige kompetencerne er for deres arbejde som tegnsprogstolke. Den eneste kompetence, der ikke får en meget god, men kun god vurdering er vigtigheden af at kunne anvende IT i arbejdet inden for tegnsprogstolkeområdet. Helt tydeligt vurderer de færdiguddannede også vigtigheden af kompetencerne i forhold til professionsudøvelsen højere end de vurderer, at uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet kompetencerne. Det betyder ikke nødvendigvis at der er en problematik, men kan være et udtryk for at uddannelsen ikke alene kan og skal bidrage til at udvikle de professionsrelevante kompetencer hos de færdiguddannede. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på kompetencer med et meget stort gap mellem vurderingen af vigtigheden af Side 6 af 14
en given kompetence i arbejdet og vurderingen af, i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til at udvikle denne kompetence. Som nedenstående figur viser, har vigtigheden af forskellige kompetencer fået bedre vurderinger end hvorvidt de færdiguddannede oplever at have opnået de kompetencer ved dimissionen. De blå søjler viser gennemsnittet for svarene på spørgsmålet I hvilken grad mener du at uddannelsen har biddraget til at udvikle dine kompetencer til at kunne mens de lyseblå søjler viser gennemsnittet for svarene på spørgsmålet I hvilken grad synes du at disse kompetencer er vigtige i dit arbejde som tegnsprogstolk: at kunne Figur 5: Vurdering af vigtighed og opnåelse af kompetencer 12 10 8 6 4 2 0 Opnåelse af kompetence Vigtighed af kompetence Overordnet kan man se at der er et gap imellem opnåelse af kompetence og vigtigheden af kompetence. Det er selvfølgelig relevant for uddannelsen at kigge nærmere på dette, særligt hvor gappet er stort. Når det er sagt, så er der generelt en rigtig god vurdering af de færdiguddannedes opnåelse af relevante kompetencer. Kun IT-anvendelse i arbejdet får en middel vurdering, mens at kunne analysere og reflektere andres tolkning får en god vurdering. De øvrige kompetencer får en meget god vurdering i opnåelse af kompetencerne. Dette er også afspejlet i det samlede billede, hvor de færdiguddannede bliver spurgt til deres vurdering af om de samlet set opnår de kompetencer, de har brug for i deres arbejde. Side 7 af 14
Her er gennemsnittet på 8,0, og falder således netop inden for kategorien rigtig god vurdering. Fordelingen af svarene i dette spørgsmål kan ses i figuren nedenfor. Figur 6: I hvilken grad synes du samlet set at du på uddannelsen har tilegnet dig de kompetencer, du har brug for i dit arbejde som tegnsprogstolk? 1 = slet ikke, 10 = i meget høj grad Kompetencebehov og ønske om efter- og videreuddannelse Det kan dog være relevant at sætte figur 4 i relation til de færdiguddannedes tilkendegivelse af, hvorvidt de kunne find på at videreuddanne sig inden for en række områder. De er blevet spurgt til, hvorvidt de overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for 5 områder: Skrivetolkning Fjerntolkning Døvblindetolkning Retstolkning Anvendelse af IT i arbejdet som tegnsprogstolk Der er flest af de færdiguddannede, der overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for fjerntolkning (47 %) og retstolkning (53 %), mens det er et fåtal, der overvejer at eftereller videreuddanne sig inden for skrivetolkning (16 %), døvblindetolkning (26 %) og anvendelse af IT i arbejdet som tegnsprogstolk (16 %). Det er interessant at sammenligne disse svar med hvilke typer af arbejdsopgaver, de færdiguddannede har oplyst at de arbejder inden for. De færdiguddannede svarede, jf. afsnittet om fagområde under de færdiguddannedes beskæftigelsessituation, at de i meget lav grad arbejder med fjerntolkning, som er et af de fagområder, der er flest der overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for. Side 8 af 14
De færdiguddannede bliver spurgt til, hvilke faktorer der har betydning for valg af eftereller videreuddannelse. Drivkraften bag ønsket om efter- og videreuddannelse synes at være at blive bedre til at varetage deres arbejde og at specialisere sig inden for fagområder. Figuren nedenfor viser gennemsnittet for, hvor stor betydning forskellige faktorer har for valg af efter- eller videreuddannelse. Figur 7: Gennemsnit for betydning af forskellige faktorer i efter- eller videreuddannelsesvalg. 1 = ingen betydning, 10 = meget stor betydning Opsummering Det generelle billede der tegnes i dimittendundersøgelsen er således at de færdiguddannede giver alle nævnte kompetencer på nær én meget gode vurderinger ift vigtigheden af kompetencer i deres arbejde som tegnsprogstolke. De giver gode vurderinger af hvorvidt de oplever at have opnået de relevante kompetencer. De færdiguddannede giver kun en middel vurdering af deres opnåelse af IT-kompetencer i løbet af uddannelsen. Denne kompetence er også den, der har fået lavest vurdering af de opstillede kompetencer, og man kan også se at de færdiguddannede ikke i udpræget grad overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for dette område. Fjerntolkning og retstolkning er de fagområder, der er størst ønske om at efter- eller videreuddanne sig indenfor. Gennemførelse af uddannelse Dimittendundersøgelsen spørger de færdiguddannede, hvorvidt de i løbet af uddannelsen overvejede at afbryde uddannelsen. 65 % overvejede ikke at afbryde uddannelsen, mens 21 % overvejede at afbryde uddannelsen og 14 % til dels overvejede at afbryde uddannelsen. De færdiguddannede der overvejede eller til dels overvejede at afbryde uddannelsen er efterfølgende blevet spurgt nærmere ind til, hvilke faktorer der gjorde at de valgte ikke at Side 9 af 14
afbryde, men at gennemføre uddannelsen. Den eneste faktor i undersøgelsen, der får en god vurdering ift at de valgte at gennemføre uddannelsen, er interessen for at blive tegnsprogstolk. En række faktorer fik en middel vurdering i vigtighed i forhold til fastholdelse: fællesskabet med medstuderende, praktikforløbet, forhold i privatliv og fordi de færdiguddannede synes det er vigtigt at få en uddannelse. De forhold der fik en meget lav vurdering af at have betydning for at de færdiguddannede gennemførte uddannelsen, var: undervisningen på uddannelsen, en personlig kontakt til en eller flere af underviserne, vejledning og andres forventninger til at de færdiggjorde en uddannelse. Det skal dog tilføjes, at tallene bag gennemsnittene afslører at der er en stor spredning i dimittendernes besvarelser. Det kan derfor tænkes at overvejelserne omkring frafald og fastholdelse hos den enkelte færdiguddannede, har været et meget individuelt forløb. Ydermere skal man holde in mente, at populationen på disse spørgsmål er 15, hvilket vil sige at man kan anvende svarene som pejlemærker, dog kan man ikke drage egentlige konklusioner på baggrund af så snævert et datamateriale. Fra uddannelse til arbejdsliv De færdiguddannede er blevet stillet en række spørgsmål, som stiller skarpt på overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, hvor uddannelsen har mulighed for at få viden om, hvilke uddannelseselementer, de studerende vurderer, har haft betydning for deres arbejde som tegnsprogstolk. Nedenstående figur viser gennemsnittet på de færdiguddannedes vurderinger af hvilken betydning viden og erfaringer har fra forskellige fag og aktiviteter har for dem i deres arbejde som tegnsprogstolk. Figur 8: Gennemsnit for vurdering af hvilken betydning viden og erfaringer fra forskellige fag og aktiviteter har i arbejdet som tegnsprogstolk Side 10 af 14
I ovenstående figur kan man se at praktikforløbet, tegnsprog, tegnsprogsteori, tolkning til døve, tolkning til døveblevne, tolkeetik og tolketeori har fået en meget god vurderingen. Dansk, tolkning til døvblinde, og kultur har fået gode vurderinger, cabaret/performance har fået middel vurdering mens arbejdsmapper har fået lav vurdering. Det er interessant at se at bacheloropgave/specialeopgave som det eneste uddannelseselement har fået meget lav vurdering. Faglig identitet og rustethed Rigtighed af valg De færdiguddannede er blevet spurgt til hvorvidt arbejdet som tegnsprogstolk er det rigtige valg for dem. Her er det gennemsnitlige svar 8,9, altså en meget god vurdering. Ser man nærmere på tallene, er det 57 % der i meget høj grad føler at det er det rigtige for dem, mens 31 % føler at det i høj grad (7-9) er det rigtige valg for dem. De færdiguddannede giver en god vurdering af hvorvidt arebjdet som tegnsprogstolk er respekteret. Her er gennemsnittet 7,6. Rustethed ved endt uddannelse og nu Derudover er de færdiguddannede også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de følte sig fagligt rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolke lige da de havde afsluttet uddannelsen, og hvorvidt de føler sig fagligt rustet som tegnsprogstolke i dag. Resultaterne fra disse to spørgsmål peger på at der sker noget i løbet af de første år på arbejdsmarkedet. Som fremhævet tidligere, er dette måske netop også en vigtig pointe, at Side 11 af 14
uddannelser skal gøre de studerende klar til mødet med arbejdsmarkedet, men at man ikke kan gå ud fra skolebænken med samtlige kompetencer der er nødvendige i baggagen. Noget skal læres i arbejdet. Dog er det vigtigt at de studerende trods alt føler en vis grad af rustethed ved dimission. Nedenstående figur viser den procentvise fordelingen af svar på hvorvidt de færdiguddannede følte sig fagligt rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolke lige da de havde afsluttet uddannelsen, og hvorvidt de føler sig fagligt rustet som tegnsprogstolke i dag. Figur 9: Vurdering af fagligt rustethed ved endt uddannelse og i dag. 1 = slet ikke, 10 = i meget høj grad 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Ved dimission På nuværende tidspunkt 5% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke Gennemsnittet for de færdiguddannedes oplevelse af at være rustet til arbejdet som tegnsprogstolk ved dimission ligger på 6,9 hvilket falder i kategorien middel vurdering. Dette er ikke specielt højt, men den gode historie er dog at de færdiguddannede kommer efter det i den første tid på arbejdsmarkedet, og gennemsnittet for deres oplevelse af på nuværende tidspunkt at føle sig rustet til arbejdet som tegnsprogstolke er 8,8, hvilket må siges at være en meget god vurdering. Samlet opsummering I en samlet temperaturmåling, hvor de færdiguddannede svarer på, hvorvidt de ville anbefale tegnsprogstolkeuddannelsen i København til andre, får uddannelsen en meget god vurdering med et gennemsnit på 8,0. Fordelingen af svarene kan ses på figuren nedenfor. Side 12 af 14
Figur 10: I hvilken grad vil du anbefale tegnsprogstolkeuddannelsen i UCC til andre? 1 = slet ikke, 10 = i meget høj grad. Dimittendundersøgelsen peger på en række klare billeder og tendenser blandt de færdiguddannede, der har deltaget i undersøgelsen. Fx kan man se at de færdiguddannede har en meget høj beskæftigelsesgrad, at rigtig mange har fået arbejde før de afslutter uddannelsen. En lille del af de færdiguddannede har påbegyndt eller færdiggjort en efter- eller videreuddannelse, og en del overvejer at påbegynde en efter- eller videreuddannelse. Lang størstedelen af dem, der ønsker at videreuddanne sig, ønsker at videreuddanne sig inden for fjerntolkning og retstolkning meget få udtrykker interesse i at videreuddanne sig inden for fx IT-området. De færdiguddannede giver samtlige opstillede kompetencer meget gode ellergode vurderinger. De giver desuden gode vurderinger af opnåelse af relevante kompetencer. De føler sig dog ikke overvejende rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolk ved slutningen af uddannelsen. Ved dimittendundersøgelsens gennemførelse føler de sig langt mere rustet til at varetage et arbejde som tegnsprogstolk. Der er rigtig mange uddannelseselementer, der har haft meget stor betydning for arbejdet som tegnsprogstolk, fx praktik, tegnsprog, tegnsprogsteori, tolkning til døve, tolkning til døvblevne, tolkeetik og tolketeori. I den anden ende af skalaen ligger arbejdsmappeopgaver, som i lav grad vurderes at have en betydning for arbejdet som tegnsprogstolk og bachelorprojektet som vurderes i meget lav grad at have en betydning for arbejdet. Lige over en tredjedel af de færdiguddannede overvejede helt eller til dels at afbryde uddannelsen. Den mest tungtvejende grund til at de, der overvejede at afbryde uddannelsen ikke afbrød uddannelsen, var et ønske om at blive tegnsprogstolk. Undervisningen på uddannelsen, en personlig kontakt til undervisere og vejledning var Side 13 af 14
blandt de faktorer der vurderedes meget lavt ift at have en betydning for at de alligevel valgte at gennemføre uddannelsen. De færdiguddannede føler i høj grad at tegnsprogstolk er det rigtige valg og de vurderer at det er et respekteret fag. Side 14 af 14