RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

Transkript

1 RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015]

2 Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens ppulatin g svarprcent... 4 Vurdering g anvendelse Opsummering af undersøgelsens resultater... 6 Beskæftigelse g arbejdsmråder... 6 Kmpetencer g rustethed... 6 Fra uddannelse til arbejdsliv, arbejdet sm fysiterapeut g gennemførsel af uddannelsen... 7 Efter- g videreuddannelse Fremstilling af resultater fra undersøgelsen Beskæftigelse Hvrnår dimittenderne km i arbejde... 8 Arbejdsmråder Beskæftigelsesmråde Funktin Fagmråde Arbejdspladser gegrafisk Kmpetencer sm færdiguddannet fysiterapeut Tilegnelse af kmpetencer Betydningen af kmpetencerne i det fysiterapeutfaglige arbejde Frhldet mellem tilegnelse g betydning af kmpetencer Faglig rustethed Fra uddannelse til arbejdsliv Betydningen af udlandsphld fr arbejdet sm fysiterapeut Arbejdet sm fysiterapeut Omverdenens syn på prfessinen, valg af prfessin g anbefaling af uddannelsen til andre Gennemførsel af uddannelsen Årsager til vervejelser m afbrydelse Fasthldelsesårsager Efter- g videreuddannelse Dimittender sm vervejer en efter- eller videreuddannelse Dimittender sm har afsluttet eller er i gang med en efter- eller videredannelse Årsager til valg af efter- eller videreuddannelse Appendix: Overblik ver de kmpetencer der spørges til i undersøgelsen Udvikling siden Beskæftigelse Arbejdsmråder Gennemførsel Efter- g videreuddannelse... 21

3 1 Indledning Fysiterapeutuddannelsen UCC gennemførte i januar g februar 2015 en undersøgelse blandt dimittender, der er dimitteret fra 2010 g tilmed januar I denne rapprt fremlægges resultater fra undersøgelsen. Dimittendundersøgelsen er gennemført på baggrund af en spørgeskemaskabeln, sm UCC anvender på tværs af uddannelser 1. Spørgeskemaskabelnen er tilpasset Fysiterapeutuddannelsen UCC g har gennemgået en kvalificering gennem pilttestning g input fra uddannelsen. Frmål g fkus I undersøgelsen er der særligt fkus på dimittendernes vurderinger af deres kmpetencer g kmpetencernes relevans fr arbejdet inden fr prfessinen, men der søges gså viden m frskellige aspekter af dimittendernes arbejdsliv g vervejelser mkring uddannelsen. Frmålet med undersøgelsen er at kvalitetssikre g udvikle uddannelsens relevans i frhld til prfessinen. Systematisk viden fra g m dimittender er et af fkusmråderne i UCC s kvalitetssystem g et krav i frbindelse med både uddannelses- g institutinsakkreditering. Undersøgelsen indgår i Fysiterapeutuddannelsen UCCs løbende udvikling af uddannelsen g pfølgningen beskrives i frbindelse med uddannelsens systematiske kvalitetsarbejde (kvalitetsntater g handleplaner). Målgruppen fr denne rapprt er uddannelsens ledelse, der kan anvende rapprtens resultater i det løbende kvalitetsarbejde, herunder i dialg med undervisere, studerende, kmmende studerende g aftagere. Design g indhld Udfrmningen af spørgeskemaskabelnen er baseret på inspiratin fra Ny Dansk Kvalifikatinsramme, andre dimittendundersøgelser (andre UC er, Högsklan i Osl) g teri m transfer mellem uddannelse g arbejde. UCC s dimittendundersøgelsesskabeln vægter både uddannelsesspecifikke g mere generelle spørgsmål. Spørgeskemaskabelnen, sm undersøgelsen har taget udgangspunkt i, indehlder både åbne g lukkede svarkategrier. Undersøgelsens resultater kan gså suppleres med mere kvalitative tilgange. Fr at uddannelsen har mulighed fr at rekruttere dimittender til efterfølgende interview, har dimittenderne plyst deres telefnnummer i spørgeskemaet, såfremt de ønsker at deltage. Spørgeskemaet indehlder spørgsmål af faktuel art, eksempelvis hvilken type beskæftigelse dimittenderne er i g hvr hurtigt efter endt uddannelse, de km i arbejde. Spørgeskemaet består gså af en række mere hldnings- eller erfaringsprægede spørgsmål, eksempelvis betydningen af de kmpetencer, dimittenderne har tilegnet sig gennem uddannelsen. Dimittenderne har haft mulighed fr at kmmentere på selve spørgeskemaet i en åben svarbks, efter de havde færdigudfyldt spørgeskemaet. Spørgsmålene i spørgeskemaet er udfrmet således at ngle spørgsmål g svarkategrier er frmuleret fælles fr alle uddannelser g ngle er uddannelsesspecifikke. Uddannelsen har haft mulighed fr at vælge spørgsmål fra eller til. 1 Videreuddannelsen i UCC benytter en anden skabeln end grunduddannelserne. 3

4 Spørgeskemaet har navnet Fra uddannelse til arbejdsliv g indehlder følgende verskrifter: Beskæftigelse Kmpetencer Gennemførsel af uddannelsen Overgangen fra uddannelse til arbejde Efter- g videreuddannelse Overskrifterne danner rammen fr denne rapprt. Distributin af spørgeskemaet Der er sendt et link til det elektrniske spørgeskema ud til dimittenderne. Linket er sendt via breve til dimittendernes pstadresse. Derudver er der sendt til dimittender, hvr en e- mailadresse var tilgængelig i det studieadministrative system SIS. Spørgeskemaet er besvaret elektrnisk. Rykkerbreve er sendt de dimittender, sm ikke i første mgang besvarede skemaet, ligesm der blev sendt rykkermails til de plyste mailadresser. Dataindsamlingen har været i gang fra d. 23. januar 2015 til 4. marts Undersøgelsens ppulatin g svarprcent Spørgeskemaet er distribueret til de færdiguddannede fysiterapeuter sm dimitterede mellem januar 2010 g januar I undersøgelsen er både dimittender fra den tidligere studierdning g den nye studierdning (2008) blevet spurgt. UCC har ét udbud af fysiterapeutuddannelsen sm ligger på Campus Nrdsjælland. Spørgeskemaet er sendt til 124 dimittender, hvr af 66 har besvaret skemaet. Undersøgelsen har en svarprcent på 53%. Selvm svarprcenten er høj set i lyset af, at det kan være svært at få dimittenderne til at besvare spørgeskemaet, er det vigtigt at supplere de data, der fremgår af rapprten med anden viden på mrådet, fx nøgletal vedr. beskæftigelse eller anden type viden fra g m dimittenderne. Figur 1 g 2 illustrerer hvrdan dimittenderne frdeler sig på de t studierdninger i henhldsvis ppulatinen (alle dimittender i periden) g blandt respndenterne (de dimittender sm har besvaret spørgeskemaet.). Frdelingen af respndenter på de t frskellige uddannelsesrdninger (figur 2) er statistisk repræsentativ i frhld til ppulatinen (figur 1). Figur 1: Studierdning ppulatin Figur 2: Studierdning respndenter Tidligere studierdning 45% Studierdning % Tidligere studierdning 38% Studierdning % 4

5 Frdelingen af respndenter er gså statistisk repræsentativ, når der ses på hvilken år dimittenderne afsluttede deres uddannelse. Cirka 65% af dimittenderne i respndentgruppen er kvinder, hvilket er repræsentativt fr ppulatinen. Samme gør sig gældende fr gennemsnittet fr den alder dimittenderne havde, da de dimitterede. Aldersgennemsnittet i respndentgruppen på 27 år er repræsentativt fr ppulatinen. Vurdering g anvendelse Kvalitetsenheden har i samarbejde med Fysiterapeutuddannelsen UCC stået fr analyserapprten. Alle besvarelser er behandlet frtrligt, g i analysen fremgår det ikke, hvilke svar den enkelte dimittend har afgivet. Ngle af spørgsmålene i skemaet er besvaret på en skala fra I analysen fremgår gennemsnitstal fr disse vurderinger. Gennemsnitstallet viser ikke, hvad den enkelte har svaret, eller hvrdan svarene frdeler sig på skalaen, men hvad dimittenderne har svaret i gennemsnit. Hvis de enkelte besvarelser bag et middelgennemsnit varierer meget henver svarskalaen, suppleres gennemsnitstallet med et indblik i, hvrdan dimittendernes svar frdeler sig. Derudver sammenhldes enkelte svar med svar på øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål, hvr dimittenderne har svaret i tekstfrm. Alle udsagn er læst g kategriseret således, at gentagne eller lignende udsagn samles. Udsagn sm kan perspektivere eller underbygge de kvantitative resultater medtages i rapprten. Alle åbne svar er tilgængelige fr uddannelsen i et separat dkument. I analysen er der set på frskelle på svar fr dimittender på den tidligere studierdning g den nuværende studierdning fra Hvis der i analysen ikke er kmmenteret på frskelle mellem studierdningerne, betyder det, at tendensen er gennemgående fr dimittender på begge studierdninger. Undersøgelsens resultater er særligt anvendelige via sammenligninger ver tid g i sammenligninger med andre uddannelsers dimittendundersøgelser. Sm nævnt i indledningen indgår undersøgelsen i Fysiterapeutuddannelsen UCCs løbende udvikling af uddannelsen, g den knkrete pfølgning beskrives i frbindelse med uddannelsens systematiske kvalitetsarbejde (kvalitetsntater g handleplaner fr kvalitetssikring g -udvikling). 5

6 2 Opsummering af undersøgelsens resultater Beskæftigelse g arbejdsmråder Samlet set viser dimittendundersøgelsen fr Fysiterapeutuddannelsen UCC, at 3 ud 4 respndenter på nuværende tidspunkt er i arbejde inden fr det fysiterapeutiske mråde. 4 ud 5 af dem sm er beskæftiget inden fr det fysiterapeutiske mråde, km i arbejde inden fr 3 måneder efter dimissin. Af de dimittender der er i arbejde inden fr det fysiterapeutfaglige mråde, er lidt ver halvdelen i arbejde inden fr ffentlig primær sundhedstjeneste, har strt set alle en funktin sm udøvende fysiterapeut g 3 ud af 4 arbejder med rehabilitering. Kmpetencer g rustethed På spørgsmålet m hvrvidt dimittenderne samlet set har tilegnet sig de kmpetencer, der er brug fr i arbejdet sm fysiterapeut, svarer flest ver middel (gennemsnit på 7,1). Dimittenderne vurderer i gennemsnit alle kmpetencerne højt i frhld til, hvr vigtig kmpetencerne er i det fysiterapeutfaglige arbejde. Kun tre kmpetencer ligger under gennemsnittet 8,0. De fire kmpetencer, sm dimittenderne primært vurderer at have tilegnet sig, handler m at kunne anvende viden m træning g bevægelse i sit fysiterapeutiske virke, at kunne arbejde med en bred frståelse af sundhed, at kunne arbejde sundhedsfremmende g rehabiliterende samt at kunne kmmunikere ligeværdigt med brgere, patienter g pårørende uanset sciale g kulturelle tilhørsfrhld. De tre kmpetencer, der i gennemsnit vurderes højst, i frhld til hvr vigtige de er i arbejdet sm fysiterapeut, handler m, at kunne kmmunikere ligeværdigt med brgere, patienter g pårørende uanset sciale g kulturelle tilhørsfrhld, at anvende viden m træning g bevægelse i praksis g at arbejde sundhedsfremmende g rehabiliterende. Der er altså sammenfald i frhld til, at de tre kmpetencer, sm dimittenderne vurderer er vigtigst i arbejdet sm fysiterapeut gså er ngle af de kmpetencer, sm de i højst grad mener at have tilegnet sig på uddannelsen. De kmpetencer der gennemsnitligt vurderes lavest, i frhld til m dimittenderne har tilegnet sig dem på uddannelsen, handler m at kunne anvende IT i det fysiterapifaglige virke (f.eks. velfærdsteknlgi g telerehabilitering), at kunne arbejde innvativt i det fysiterapeutiske virke g at kunne deltage i frskningsarbejde. De kmpetencer sm vurderes lavest i frhld til hvr vigtige de er i arbejdet sm fysiterapeut, er at kunne arbejde innvativt i det fysiterapeutiske virke g at anvende IT i det fysiterapeutiske virke. I dimittendernes besvarelser ligger gennemsnittene fr hvr vigtige de pågældende kmpetencer er i arbejdet sm fysiterapeut lidt højere end gennemsnittet af besvarelserne fr, i hvilken grad de har tilegnet sig de knkrete kmpetencer gennem uddannelsen. De fire kmpetencer hvr der er størst frskel på vurderingen af hhv. i hvilken grad man har tilegnet sig kmpetencen på uddannelsen g hvr vigtig den er i det pædaggfaglige arbejde handler m at kunne diagnsticere, at kunne arbejde med brgere g patienter m egen sundhed, at kunne udvikle sit fysiterapeutiske virke i frhld til ny viden inden fr det fysiterapifaglige felt g at kunne anvende IT i det fysiterapifaglige virke. 6

7 En kmpetence, sm skiller sig ud, når det gælder frhldet mellem tilegnelse g betydning, er, At kunne deltage i frskningsarbejde. Her vurderes tilegnelsen lidt højere end vigtigheden af kmpetencen i arbejdet sm fysiterapeut. Dimittenderne vurderer vervejende, at de i dag er fagligt rustede til arbejdet sm fysiterapeut (gennemsnit på 8,1, ver halvdelen svarer 7 eller derver). Dimittenderne føler sig mere rustede til arbejdet sm fysiterapeut i dag, end da de dimitterede. Dimittenderne vil i høj grad anbefale Fysiterapeutuddannelsen UCC til andre (gennemsnit 8,2). Fra uddannelse til arbejdsliv, arbejdet sm fysiterapeut g gennemførsel af uddannelsen Undersøgelsen af hvilken betydning dimittenderne tillægger henhldsvis klinisk undervisning g bachelrprjekt fr arbejdet sm fysiterapeut viser, at klinisk undervisning vurderes højt (gennemsnit 8,4) g væsentligt højere end bachelrprjektets betydning (gennemsnit 5,9). Gdt 1 ud af 7 har været på studiephld eller haft klinisk undervisning i udlandet i frbindelse med deres uddannelse. Dimittendernes vurdering af hvr betydningsfuldt phldene har været fr arbejdet sm fysiterapeut frdeler sig bredt ver svarskalaen, men gennemsnitligt i den lavere ende. Dimittendernes svar på spørgsmålet m, hvrvidt arbejdet sm fysiterapeut er respekteret af mverdenen samt spørgsmålet m hvrvidt arbejdet sm fysiterapeut, er det rigtige fr dem, ligger begge relativt højt (hhv. 8,2 g 7,9). Næsten 1 ud ad 4 vervejede undervejs i uddannelsen at afbryde uddannelsen, primært på grund af persnlige årsager. Det der fik dem til at blive, var deres interesse fr fysiterapi. Efter- g videreuddannelse Over halvdelen af dimittenderne vervejer at påbegynde en efter- eller videreuddannelse, g lidt ver en femtedel har allerede afsluttet eller er i gang med en efter- eller videreuddannelse. Fr både dem der vervejer, g dem der er/har været i gang med en efter- eller videreuddannelse, drejer det sig fr de fleste m en kandidatuddannelse. 7

8 3 Fremstilling af resultater fra undersøgelsen 3.1 Beskæftigelse Dimittenderne er i undersøgelsen blevet spurgt ind til deres nuværende beskæftigelsessituatin, hvr lang tid efter dimissin de fik deres første arbejde inden fr det fysiterapeutfaglige mråde, g hvad de er beskæftiget inden fr. Figur 3 viser, at 80% af dimittenderne på nuværende tidspunkt har et arbejde inden fr det fysiterapeutiske mråde, 6 % er under uddannelse g 3% er ledige. 8% har svaret Andet. Dimittenderne har haft mulighed fr selv at skrive et svar i kategrien Andet. Ud af de 5 respndenter sm har svaret Andet, fremgår det, at tre af dem er på barsel. Figur 3: Er du på nuværende tidspunkt... ledig?; 3% under uddannelse (uden at være i et ansættelsesfrhld)?; 6% i arbejde uden fr det fysiterapeutfaglige arbejdsmråde ; 3% andet?; 8% i arbejde inden fr det fysiterapeutfaglige mråde ; 80% 77% af de respndenter, sm ikke arbejder inden fr det fysiterapeutiske mråde, angiver, at de har haft arbejde inden fr det fysiterapeutiske mråde 56% af dimittenderne, der er i arbejde inden fr det fysiterapeutfaglige mråde, arbejder fuldtid, 38% arbejder deltid. Dimittenderne angiver i de åbne svarfelter frskellige årsager til, at de arbejder på deltid. Det fremgår eksempelvis, at fr en respndent er 35 timer standard fr alle fysiterapeuter på persnens arbejdsplads, hvr andre svarer, at de arbejder inden fr flere frskellige mråder inden fr det fysiterapeutiske felt. 48% af de dimittender, sm arbejder på deltid, ønsker ikke flere arbejdstimer Hvrnår dimittenderne km i arbejde Figur 4 på næste side viser, at langt størstedelen af dimittenderne er kmmet i arbejde inden fr 3 måneder efter endt uddannelse. Næsten 30% har fået arbejde inden de afsluttede uddannelsen. Cirka 20% har brugt 4 måneder eller mere på at finde et arbejde inden fr det fysiterapeutfaglige mråde. 8

9 Figur 4: "Hvr lang tid gik der, fra du afsluttede din uddannelse, til du fik arbejde inden fr det fysiterapeutiske mråde?" Over 1 år 2% 7-12 måneder 8% 4-6 måneder 10% 1-3 måneder 41% Under 1 måned 11% Før jeg afsluttede min uddannelse 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Arbejdsmråder Beskæftigelsesmråde 53% af dimittenderne, der er i arbejde inden fr det fysiterapeutfaglige mråde, arbejder inden fr ffentlig primær sundhedstjeneste, jf. figur % arbejder inden fr ffentlig sekundær sundhedstjeneste. 19 % arbejder på privat fysiterapeutklinik m/u ydernummer. 11% angiver at være selvstændige. Det har været muligt fr respndenterne at vælge mere end et beskæftigelsesmråde i dette spørgsmål. Andet Selvstændig Uddannelsesinstitutin Inden fr hjælpemidler I træningscenter På idrætsklinik På privat fysiterapeutisk klinik uden ydernummer På privat fysiterapeutisk klinik med ydernummer inden fr ffentlig sekundær sundhedstjeneste Inden fr ffentlig primær sundhedstjeneste Figur 5: "Arbejder du..." 4% 2% 2% 2% 2% 11% 11% 19% 15% 53% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Langt størstedelen af dimittenderne arbejder med ældre (75%) g vksne (71%), meget få arbejder med børn (ca. 6%). Også her var det muligt fr dimittenderne at vælge mere end én brugergruppe. 2 Følgende arbejdsmråder angav 0% af dimittenderne: på privathspital, på hspice, inden fr bedriftssundhedstjeneste, på specialskle, på frskningsinstitutin 9

10 3.2.2 Funktin I frhld til hvilken funktin dimittenderne har i deres arbejde, svarer 94% at de er udøvende fysiterapeuter. 21% underviser, 13% er rådgiver/knsulent g cirka 4% angiver ledelse sm funktin. Kun en enkelt respndent arbejder med frskning. Dimittenderne havde mulighed fr at vælge mere end én funktin. De respndenter sm har valgt Andet nævner funktiner sm ITsuperbruger g hjælpemiddelansvarlig g én nævner en funktin sm krdinatr Fagmråde 75% af de dimittender, sm er beskæftiget inden fr det fysiterapeutiske mråde, arbejder med rehabilitering. Muskulskeletal fysiterapi er det mråde, sm næstflest af respndenterne arbejder med (56%) g herefter mrådet Sundhedsfremme g frebyggelse (52%). Figur 6 illustrerer frdelingen på de frskellige fagmråder. Det muligt var fr respndenterne at sætte flere krydser. Figur 6: "Inden fr hvilke(t) fagmråde(r) arbejder du?" Andet 10% Sundhedsfremme g frebyggelse 52% Rehabilitering 75% Psykiatri Pædiatri 4% 6% Gernt-geriatri 37% Muskulskeletal fysiterapi 56% Neurfysiterapi 35% Idrætsfysiterapi 21% Hjerte- g lungefysiterapi 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Arbejdspladser gegrafisk De fleste dimittender arbejder i Københavns Kmmune (17%), Rudersdal (10%), Helsingør (12%), Gribskv (12%) 3. Cirka 8% arbejder i udlandet. 3 Dimittenderne arbejder i følgende kmmuner: Albertslund, Allerød, Brøndby, Fredensbrg, Frederiksberg, Frederikssund, Gentfte, Gladsaxe, Gribskv, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Købehavn, Køge, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal, Srø g Tårnby. 10

11 Kmpetencer sm færdiguddannet fysiterapeut I undersøgelsen vurderede dimittenderne, i hvilken grad uddannelsen har bidraget til, at de har tilegnet sig en række specifikke kmpetencer samt hvr vigtige disse kmpetencer er, i det fysiterapeutfaglige arbejde. Derudver blev de spurgt m, i hvilken grad de samlet set mener at have tilegnet sig de kmpetencer, der er brug fr i det fysiterapeutfaglige arbejde. Dimittendernes svar på spørgsmålet m, i hvilken grad de samlet set har tilegnet sig de kmpetencer, der er brug i arbejdet sm fysiterapeut, ligger relativt højt (gennemsnit 7,2) Tilegnelse af kmpetencer Ses der på dimittendernes vurdering af, i hvilken grad de har tilegnet sig de specifikke kmpetencer, der spøgres til i undersøgelsen, vurderes ingen kmpetencer under 6 med undtagelse af at kunne anvende IT i det fysiterapeutfaglige arbejde. Følgende fire kmpetencer vurderes gennemsnitligt højst: At kunne anvende viden m træning g bevægelse i mit fysiterapeutiske virke (8,2) At kunne arbejde med en bred frståelse af sundhed (8,2) At kunne arbejde sundhedsfremmende (8,1) At kunne kmmunikere ligeværdigt med brgere, patienter g pårørende uanset sciale g kulturelle tilhørsfrhld (8,1) De tre kmpetencer sm får den laveste vurdering i frhld til m uddannelsen har bidraget til tilegnelsen af dem, er: At kunne anvende IT i det fysiterapifaglige virke (f.eks. velfærdsteknlgi g telerehabilitering) (5,4). At kunne deltage i frskningsarbejde (6,5) At kunne arbejde innvativt i mit fysiterapeutiske virke (6,5) Betydningen af kmpetencerne i det fysiterapeutfaglige arbejde Dimittenderne vurderer i gennemsnit alle kmpetencerne højt i frhld til, hvr vigtig kmpetencerne er i det fysiterapeutfaglige arbejde. Kun tre kmpetencer ligger under gennemsnittet 8,0. Følgende er de tre kmpetencer, der i gennemsnit vurderes højst, i frhld til hvr vigtige de er i arbejdet sm fysiterapeut: At kunne kmmunikere ligeværdigt med brgere, patienter g pårørende uanset sciale g kulturelle tilhørsfrhld (9,3) At anvende viden m træning g bevægelse i praksis (9,2) At arbejde sundhedsfremmende g rehabiliterende (9,1) De kmpetencer sm vurderes lavest, i frhld til hvr vigtige de er i arbejdet sm fysiterapeut, er: At kunne arbejde innvativt i mit fysiterapeutiske virke (6,5) At kunne deltage i frskningsarbejde (6,5) At anvende IT i det fysiterapifaglige virke (5,4) Frhldet mellem tilegnelse g betydning af kmpetencer I det følgende sammenlignes dimittendernes vurdering af, i hvilken grad uddannelsen har bidraget til, at dimittenderne har tilegnet sig kmpetencerne med deres vurdering af, hvr vigtige kmpetencerne er i arbejdet sm fysiterapeut. 11

12 I dimittendernes besvarelser ligger gennemsnittene fr, hvr vigtige de pågældende kmpetencer er i arbejdet sm fysiterapeut lidt højere end gennemsnittet af besvarelserne fr, i hvilken grad de har tilegnet sig de knkrete kmpetencer gennem uddannelsen, jf. figur 7. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en prblematik, da det skal ses i lyset af, at uddannelsen ikke alene kan g skal bidrage til at udvikle de prfessinsrelevante kmpetencer hs de færdiguddannede. Samtidig er det vigtigt at være pmærksm på kmpetencer, der vurderes meget vigtige i arbejdet sm fysiterapeut, men sm dimittenderne vurdere, at uddannelsen kun i lav grad har understøttet. De fire kmpetencer, hvr der er størst frskel på hhv. i hvilken grad dimittenderne plever at have tilegnet sig kmpetencen, g hvr vigtig de plever kmptencen er i praksis, er følgende (frskellen er markeret i parenteserne): * At kunne diagnsticere (1,7) *At kunne arbejde med brgere g patienter m egen sundhed (1,6) *At kunne udvikle mit fysiterapeutiske virke i frhld til ny viden inden fr det fysiterapifaglige felt (1,6) * At kunne anvende IT i det fysiterapifaglige virke (1,6) De kvalitative kmmentarer belyser blandt andet at mange dimittender gerne ville have haft mere praktisk erfaring i deres uddannelse, eksempelvis gennem turnusrdning eller mesterlære. En kmpetence sm skiller sig ud, når det gælder frhldet mellem tilegnelse g betydning er At kunne deltage i frskningsarbejde. Her vurderes tilegnelsen lidt højere end vigtigheden af kmpetencen i arbejdet sm fysiterapeut. Figur 7: Frhldet mellem tilegnelse af kmpetencer på Fysiterapeutuddannelsen g betydningen fr arbejdet sm fysiterapeut ,0 9,3 8,7 7,0 6,9 8,1 9,2 9,1 8,2 8,1 8,4 7,8 8,7 8,8 8,2 7,5 8,1 9,3 9,0 8,8 8,7 8,7 7,4 7,4 7,1 7,5 6,56,2 6,5 7,9 5,4 7,0 Tilegnelse Betydning 12

13 Faglig rustethed Figur 8 viser, at dimittenderne vurderer, at de i høj grad er fagligt rustede til arbejdet sm fysiterapeut i dag. Tallene i figur 8 viser gså frskellen på hvr fagligt rustede dimittenderne plever at være i dag i frhld til umiddelbart efter dimissin. Figur 8: "I hvilken grad plever (-ede) du at være fagligt rustet til at varetage et arbejde sm fysiterapeut?" I dag 8,1 Efter dimissin 6, Krydses resultaterne med studierdningerne (figur 9) plever dimittender fra den tidligere studierdning sig lidt mere fagligt rustede i dag end dimittenderne fra 2008-studierdningen. Figur 9: "I hvilken grad plever (-ede) du at være fagligt rustet til at varetage et arbejde sm fysiterapeut?" ,8 6,6 6,5 Tidligere studierdning på fysiterapeutuddannelsen 8,4 Fysiterapeut 2008 Efter dimissin I dag Krydses vurderingen af faglig rustethed med hvilket år man er dimitteret, fremgår det, at der er frskel på de frskellige dimittendårganges vurderinger, jf. figur 9a. På grund af det lille antal respndenter, skal der tages frhld fr, at få besvarelser kan give stre udsving. Ses der på frskelle på dimittendårgangenes vurdering af hvr fagligt rustede de plever at være i dag, er det dimittenderne, der dimitterede i 2010, der i gennemsnit plevede at være mest fagligt rustede til et jb sm fysiterapeut (9,3), hvr dimittenderne fra 2013 ligger lavest på denne vurdering (7,25). Ses der på frskelle i frhld til hvr rustede dimittenderne følte sig lige da de dimitterede, fremgår det, at den årgang sm følte sig mest fagligt rustet er årgangen der dimitterede i 2012 (7,27), hvr dem der dimitterede i 2013 er den af årgangene i undersøgelsen, der plever at være mindst fagligt rustet (5,5). 13

14 Figur 9a I hvilken grad plever du at være fagligt rustet til at varetage et arbejde sm fysiterapeut i dag? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respndenter ,00 10,00 9, ,00 9,00 7, ,00 10,00 8, ,00 9,00 7, ,00 10,00 7,79 14 I alt 3,00 10,00 8,05 61 Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit I hvilken grad plevede du at være fagligt rustet til at varetage et arbejde sm fysiterapeut, lige da du havde afsluttet fysiterapeutuddannelsen? Respndenter ,00 9,00 7, ,00 9,00 5, ,00 8,00 7, ,00 10,00 5, ,00 10,00 6,93 14 I alt 1,00 10,00 6,54 61 Fra uddannelse til arbejdsliv I spørgeskemaet blev dimittenderne bedt m at vurdere, i hvilken grad henhldsvis klinisk undervisning g bachelrprjektet har betydning fr deres nuværende arbejde sm fysiterapeut. Klinisk undervisning vurderes til at have væsentligt mere betydning end bachelrprjektet. Dimittenderne vurderede i gennemsnit betydning af klinisk undervisning til 8,4. Anderledes ser det ud fr betydningen af bachelrprjektet, hvr vurderingen i gennemsnit er på 5, Betydningen af udlandsphld fr arbejdet sm fysiterapeut Dimittenderne blev gså bedt m at svare på, m de havde været på udlandsphld (klinisk undervisning eller studiephld), samt hvilken betydning phldene har fr deres arbejde sm fysiterapeut. 16% af respndenterne har deltaget i klinisk undervisning i udlandet, g 13% har været på studiephld i udlandet. Klinisk undervisning i udlandet vurderes til at have lidt større betydning i det fysiterapeutiske arbejde end studiephld i udlandet. Begge typer phld vurderes til at have middelstr betydning i arbejdet sm fysiterapeut (gennemsnit på hhv. 6,4 fr klinisk undervisning g 5,6 fr studiephld). 14

15 Arbejdet sm fysiterapeut Omverdenens syn på prfessinen, valg af prfessin g anbefaling af uddannelsen til andre Den største andel af dimittenderne plever i høj grad, at uddannelsen er respekteret af mverdenen, jf. figur 10. Gennemsnittet fr dimittendernes besvarelser er 8,2 g meget få besvarelser placerer sig nederst på skalaen. 50% Figur 10: "Jeg plever at arbejdet sm fysiterapeut er respekteret af mverdenen" 40% 30% 24% 33% 20% 10% 0% 16% 7% 9% 9% 0% 0% 2% 2% Sm det fremgår af figur 11, spreder dimittendernes besvarelser sig ver hele skalen, når det gælder spørgsmålet m, i hvilken grad arbejdet sm fysiterapeut er det rette fr dem. Størstedelen har dg besvaret spørgsmålet med en vurdering på 9 eller 10. Gennemsnittet fr besvarelserne er 7,9. 50% Figur 11: "Arbejdet sm fysiterapeut er det rigtige fr mig" 45% 40% 39% 35% 30% 25% 20% 19% 15% 10% 5% 0% 12% 8% 8% 5% 3% 3% 2% 0%

16 Det er hvedsagligt dimittender fra den gamle studierdning, sm trækker den samlede vurdering lidt ned. Den gennemsnitlige vurdering fr dimittender på den tidligere studierdning er 7, hvr den er 8,5 fr dimittenderne fra 2008-rdningen. Af de respndenter, sm ikke har et arbejde inden fr det fysiterapeutiske mråde, er ledige eller under uddannelse uden ansættelse, svarer 46%, at de ønsker, at deres næste jb skal være inden fr det fysiterapeutiske mråde, 31% ønsker ikke at deres næste jb skal være inden fr det fysiterapeutiske mråde, 23% har markeret ved Ved ikke. Da antallet af respndenter er meget lille i denne undersøgelse, er der ikke mange svar dette spørgsmål. De tre svarmuligheder giver sammenlagt svar fra 13 respndenter. Af de kvalitative kmmentarer fremgår det, at de sm ikke ønsker et arbejde inden fr det fysiterapeutiske mråde, primært er påbegyndt en anden uddannelse (læge, flkesundhedsvidenskab g pliti). Ngle nævner dårlige arbejdsvilkår g lav løn sm begrundelse fr ikke at beskæftige sig med fysiterapien. Undersøgelsens resultater indikerer desuden, at dimittenderne i høj grad vil anbefale Fysiterapeutuddannelsen UCC til andre (gennemsnit på 8,2). Gennemførsel af uddannelsen Størstedelen af dimittenderne har ikke vervejet at afbryde deres uddannelse undervejs. Figur 12 viser, at 77% svarede Nej til spørgsmålet m, hvrvidt de har vervejet at afbryde uddannelsen. Kun 10 % af dimittenderne svarede Ja, g 13% har svaret Til dels. Figur 12: "Har du undervejs i dit studiefrløb vervejet at afbryde uddannelsen?" Til dels 13% Ja 10% Nej 77% Årsager til vervejelser m afbrydelse Dimittenderne er i spørgeskemaet blevet præsenteret fr en række årsager, sm kunne tænkes at være medvirkende til, at de vervejede at afbryde deres uddannelse. Det var muligt fr respndenterne at vælge flere årsager. De årsager sm flest har valgt er: Jeg vervejede at afbryde uddannelsen af persnlige årsager, Der var fr lidt klinisk undervisning g Jeg manglede mtivatin fr den teretiske del af uddannelsen. Sm tidligere nævnt har kun få vervejet at afbryde uddannelsen, hvilket betyder, at der kun er mellem 2-5 svar på hver kategri. 16

17 3.7.2 Fasthldelsesårsager Fr de dimittender, sm vervejede at afbryde deres uddannelse, mener størstedelen, at det var interessen fr fysiterapi, sm gjrde, at de frtsatte deres uddannelse (gennemsnit på 8,1), jf. figur 13. Persnlig kntakt til underviserne g Nødvendigheden af at tage en uddannelse er de t næst-vigtigste grunde til, at dimittenderne, trds vervejelser m at afbryde, valgte at frtsætte uddannelsen 4. Skrivekurser g kurser i eksamenshåndtering vurderes lavt af dimittenderne, begge vurderinger ligger under 1,7. Figur 13: "Hvilke årsager havde betydning fr at du ikke afbrød uddannelsen?" 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 6,4 8,1 5,5 7,2 5,3 1,6 1,3 5,5 5,1 7,6 Respndenterne har haft mulighed fr selv at skrive kmmentarer til, hvrfr de vervejede at afbryde uddannelsen. I kmmentarerne fremgår det, at ngle ikke bestd prøver, andre havde dårlige plevelser med klinisk undervisning, en blev i tvivl på grund af den tætte fysiske kntakt med patienter, g en ville gerne have mere anatmiundervisning. 4 Her gså det vigtig at være pmærksm på, at der er meget få respndenter sm har svaret Nej eller Til dels. 17

18 Efter- g videreuddannelse Dimittenderne blev slutteligt i spørgeskemaet spurgt m, hvrvidt de har vervejet, er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse. 56 % vervejer at påbegynde en efter- eller videreuddannelse, 23 % har afsluttet eller er i gang med en uddannelse, g 21 % har svaret nej Dimittender sm vervejer en efter- eller videreuddannelse Dimittenderne sm vervejer at videreuddanne sig, blev i spørgeskemaet spurgt m hvilke fagmråder, de vervejer (de kunne sætte flere kryds). Det er især efter- eller videreuddannelser inden fr det fysiterapeutiske mråde g det ledelsesfaglige mråde, sm dimittenderne vervejer at uddanne sig inden fr. Velfærdsteknlgi, innvatin g IT er ikke i samme grad en del af deres vervejelser. Figur 14 viser, hvilke mråder dimittenderne vervejer at uddanne sig inden fr. Figur 14:" Overvejer du at videreuddanne dig inden fr emner relateret til..." 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 21% 68% 18% 38% 44% 9% 3% 18% 15% 68% 82% 62% 71% 24% 15% 24% 12% Ja Nej Ved ikke I frhld til hvilke uddannelsesniveauer dimittenderne vervejer, drejer det sig i højere grad m kandidatuddannelser end m master- g diplmuddannelser. 35% af respndenterne vervejer en kandidatuddannelse, 24% vervejer en masteruddannelse, kun 9 % vervejer en diplmuddannelse. 15 % har svaret Ved ikke. Under Andet uddannelsesniveau har flere svaret stepatuddannelsen. Det var muligt fr dimittenderne at sætte flere krydser. 18

19 3.8.2 Dimittender sm har afsluttet eller er i gang med en efter- eller videredannelse Figur 15 viser, at af de respndenter, sm er startet eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse, er størstedelen startet på en kandidatuddannelse (50%), 21% er startet på en diplmuddannelse g 36% har valgt kategrien Andet. Her nævnes blandt andet Ph.d., kandidat i fysiterapi, medicinstudiet, kurser i manuelle teknikker, flkesundhedsvidenskab g hundefysiterapeut. Ingen er i gang med eller har taget en masteruddannelse. Figur 15: "Hvilket uddannelsesniveau er den/de uddannelser du er i gang med/har afsluttet?" Diplm; 21% Andet; 36% Master; 0% Kandidat; 50% Årsager til valg af efter- eller videreuddannelse Dimittenderne blev i undersøgelsen spurgt m, hvilke årsager der lå bag deres valg af efter- eller videreuddannelse. Det er særligt årsagerne, at specialisere mig inden fr mit fagmråde g at blive bedre til at varetage mit arbejde, der vurderes højt. De årsager sm vurderes lavest er Min arbejdsgivers beslutninger m kmpetenceudvikling g Ændringer i mine arbejdspgaver. Vurderingerne af de frskellige årsagerfremgår af figur 16. Figur 16: "Hvilken betydning havde følgende fr dit valg af efter- eller videreuddannelse?" Min arbejdsgivers beslutninger m kmpetenceudvikling 3,2 Ændringer i mine arbejdspgaver 3,5 At kvalificere mig til videreuddannelse 4,1 At få mere i løn 5,2 At frbedre mine muligheder fr at få et jb/få et andet jb 5,8 Min persnlige interesse uafhængig af mit fagmråde 6,5 At frbedre mine muligheder fr at få nye arbejdspgaver/ansvarsmråder i mit arbejde 7,8 At specialisere mig inden fr mit fagmråde 8,0 At blive bedre til at varetage mit arbejde 8,

20 Appendix: Overblik ver de kmpetencer der spørges til i 2015-undersøgelsen At udføre mit fysiterapeutiske virke kritisk reflekteret At kunne diagnsticere At kunne anvende manuelle teknikker i mit fysiterapeutiske virke At kunne anvende viden m træning g bevægelse i mit fysiterapeutiske virke At kunne arbejde sundhedsfremmende g rehabiliterende At kunne arbejde sygdmsfrebyggende At kunne arbejde med en bred frståelse af sundhed At kunne bringe det fysiterapeutfaglige perspektiv ind i tværfaglige sammenhænge (f.eks. i samarbejder med læger, sygeplejesker, scialrådgivere m.fl.) At kunne kmmunikere ligeværdigt med brgere, patienter g pårørende uanset sciale g kulturelle tilhørsfrhld At kunne arbejde med brgere g patienter m egen sundhed At kunne træffe etiske beslutninger At kunne udvikle mit fysiterapeutiske virke i frhld til ny viden inden fr det fysiterapifaglige felt At kunne anvende frskningsbaseret viden i mit fysiterapeutfaglige virke At kunne deltage i frskningsarbejde At kunne arbejde innvativt i mit fysiterapeutfaglige virke (f.eks. kunne udvikle nye løsninger i praksis) At kunne anvende it i det fysiterapifaglige virke (f.eks. velfærdsteknlgi eller telerehabilitering) 20

21 4 Udvikling siden 2010 I 2010 fretg Fysiterapeutuddannelsen UCC en dimittendundersøgelse. I alt 52 dimittender blev spurgt g 24 svarede, hvilket gav en svarprcent på 46%. Undersøgelsedesignet på dimittendundersøgelserne er blevet revideret siden 2010, g spørgeskemaet sm blev anvendt dengang, afviger derfr visse steder fra den spørgeskemaskabeln, sm er blevet benyttet i I følgende afsnit præsenteres kun de mråder, sm er tilnærmelsesvis ens ens fr de t undersøgelser. Beskæftigelse 88% af respndenterne i 2010-undersøgelsen g 80% i undersøgelsen er beskæftiget inden fr det fysiterapeutiske mråde. 76% af dimittenderne fik arbejde inden fr en måned efter endt uddannelse i 2010-undersøgelsen, i 2015 er tallet 40%. Arbejdsmråder 85% af dimittenderne i undersøgelsen fra 2010 var udøvende fysiterapeuter. 65% af disse var selvstændige g 35% var ikke selvstændige. I 2015-undersøgelsen er 94% udøvende fysiterapeuter. Det var muligt fr respndenterne at vælge flere funktiner. 11% svarer i 2015-undersøgelsen at de er selvstændige, men det er ikke nødvendigvis sm udøvende fysiterapeut. I 2010-undersøgelsen angav 70% at de arbejdede med vksne, 50% arbejdede med ældre g 15% arbejde med børn. I 2015 er frdelingen, at 71% arbejde med vksne, 75% arbejder med ældre g 6% arbejder med børn. Ca. 35% angav i 2010-undersøgelsen at de arbejdede i København. I 2015 angiver 17% at arbejde i Københavns Kmmune. Gennemførsel I 2010 havde 36% af dimittenderne vervejet at afbryde deres uddannelse mens de studerede. I 2015 har 23% svaret ja eller til dels på spørgsmålet m hvrvidt de har vervejet at afbryde deres uddannelse. I frhld til faktrer der gjrde at dimittenderne valgte at frtsætte på uddannelsen, er det i både g 2015-undersøgelsen min interesse fr fysiterapi, sm vægtes højest. Efter- g videreuddannelse I 2010 var en 1/3 af respndenterne enten i gang med eller havde afsluttet en efter- eller videreuddannelse. De fleste respndenter havde valgt en uddannelse på kandidatniveau (25%). 69% af dimittenderne, sm ikke allerede var i gang med eller havde afsluttet en efter- eller videreuddannelse, vervejede at tage en efter- eller videreuddannelse. 50% af dem vervejede en kandidatuddannelse. 21

22 I 2015-undersøgelsen er det cirka 23% af respndenterne sm enten er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse, altså færre end i I frhld til uddannelsesniveau er det en uddannelse på kandidatniveau, sm flest vervejer eller allerede har valgt. I frhld til hvad respndenterne angiver, sm begrundelser fr deres valg af efter g videreuddannelse, er det At blive bedre til at varetage mit jb højt pririteret i både i 2010 g