LÆRINGS HISTORIE
LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en introduktion til, hvilke typer af værktøj til dokumentation af pædagogisk praksis, der findes i kassen. Det bliver beskrevet, hvem værktøjskassen er henvendt til, og hvad værktøjerne generelt kan bruges til. Det forklares hvilke betingelser, der skal være til stede, før I begynder arbejdet med at bruge værktøjet, og hvordan der følges op, når metoderne har været i brug. Endvidere udfoldes den forståelse af pædagogisk dokumentation, som er et gennemgående grundsyn i værktøjskassen. Metoderne bliver fortløbende udviklet. Derfor er der også en henvisning til, hvordan DU kan bidrage til den videre udvikling af værktøjskassen.
Definition af læringshistorier En læringshistorie 1 fortæller en historie om et barn eller flere børns læring. Læringshistorien fokuserer altid på barnets styrker, potentialer og kompetencer. Historien hjælper barnet, forældre og pædagoger til at se barnet som et kompetent menneske med unikke kompetencer, dispositioner og interesser. Læringshistorien giver anledning til at reflektere over, hvordan barnets læring er understøttet og kan understøttes videre frem. Styrken ved at anvende læringshistorier Der er i metoden indbygget et analyseredskab, som på en enkel måde peger frem mod hvilke tiltag, der med fordel kan sættes i værk for at understøtte barnets fortsatte læring En enkel metode der er let at gå i gang med Tillader pædagogens subjektive fortolkninger i historien Fokuserer på styrker i stedet for svagheder Positiv dokumentation som man kan dele med forældrene Dokumentationsform som knytter sig tæt op af evaluering af pædagogiske læreplaner Svagheder ved læringshistorier En subjektiv fortolkning af børns læring kan blive omfangsrig husk en læringshistorie behøver ikke at være lang for at være god Gode råd inden du begynder Udarbejd din Smtte med et læringsmål for en given gruppe børn, i en given periode Vær præcis i formuleringen af tegn på læring og evalueringsspørgsmål. Det kan være en hjælp at tydeliggøre hvilke situationer, læringshistorierne kan indsamles i Med udgangspunkt i Smtten s formulerede tegn på læring, observeres og iagttages de læringssituationer som børn indgår i, frem for at lave iagttagelser på et bestemt tidspunkt af dagen Forpligt dig selv til at skrive min. 4 læringshistorier som dokumentation i den valgte Smtte Afsæt tid til at skrive de konkrete læringshistorier ud fra dine noter Find din egen skrive-stil. Som fortæller må du gerne være synlig i historien/analysen, og du må gerne inddrage fortolkninger som eksempelvis en oplevelse af, at barnet er glad, trist med mere. Der findes ikke én bestemt måde at skrive læringshistorier på, men du kan finde konkrete råd i vejledningen 1 Margaret Carr. Læringshistorier, Evaluering og udvikling af læring i institutioner. Hans Reizels forlag, København 2005
Sådan skriver du en læringshistorie Børnehus: Dato: Barnets navn: Skrevet af: Skriv navnet på barnet/børnene som historien handler om, og den pædagog der har skrevet historien. Så er det lettere for andre at vende tilbage til historiefortælleren og få en dialog om historien. Skriv dato så alle kan huske hvornår læring fandt sted, det gør det muligt at spore udviklingen over tid. Overskrift: Find på en overskrift der fanger det centrale i historien. Overskriften skal engagere læseren og give lyst til at læse videre. Læringsmål Her skrives læringsmålet fra Smtten. Historien Skab en begyndelse, midte og slutning i historien Byg historien op om barnets styrker og ressourcer i situationen Skriv historien så den kan læses for barnet/børnene. Historien kan hjælpe barnet til at vokse. Derfor er det en god ide at skrive den i et hverdagssprog uden pædagogiske fagord. Du kan skrive den sådan som du ville fortælle den til andre Beskriv det centrale i historien. Medtag de detaljer der også er interessant for andre at læse. En læringshistorie behøver ikke at være lang for at være god Historien kan rejse i tid. Det vil sige, at læringshistorien kan beskrive et øjeblik, dage, måneder eller år og den kan tage én tilbage i tiden Du kan overveje, om du vil skrive historien i nutid eller datid. Selv om du skriver efter situationen er oplevet, kan det give historien autenticitet at skrive i nutid Hvad skete der? Hvad kunne det næste være? Skriv en analyse af hvilken læring der foregik i situationen. Her er det godt at spørge sig selv om, hvad der gjorde indtryk på dig og hvorfor du skrev historien. Det er også en god ide at kigge på sammenhæng mellem den læring, der fandt sted og læringsmiljøet. Skriv hvordan barnets/børnenes dispositioner, evner, styrker eller interesser kan opmuntres og yderligere motiveres, så der sker en yderlig udvikling. Det kan eksempelvis være mulige metoder og aktiviteter, der kan bidrage til et skridt videre i børnenes udvikling.
Evaluering Evaluering betyder, at man systematisk kigger tilbage på arbejdet med Lærings historie. Det er altid vigtigt, at der evalueres på erfaringer med at bruge metoden her og nu (Evaluering af metode). Der kan også evalueres på de virkninger, som arbejdet med de indholdsmæssige temaer på længere sigt har ført med sig (Evaluering af det pædagogiske indhold). Sådan gribes evalueringen an For at lette evalueringen er det vigtigt, at man fra starten af forløbet med at bruge metoden, dokumenterer processen skriftligt. Så sikres det løbende, at der er et materiale til systematisk refleksion. Evaluering af metode Hvordan er det gået med at anvende metoden? Hvad har været svært? Hvad har været godt? Hvad skal vi fortsætte med? Hvad skal vi ændre til næste gang? Giver processen anledning til nye aftaler i personalegruppen om, hvordan og hvornår I arbejder med metoden? Overvej om metoden har været velegnet til at belyse den del af den pædagogiske praksis, som du ønskede at undersøge Kunne metoden med fordel suppleres med andre dokumentationsmetoder. Hvilke? Evaluering af det pædagogiske indhold Evaluering af det pædagogiske indhold kan betragtes som en selvevaluering af arbejdet med Læringshistorie eksempelvis med henblik på at vurdere god praksis i forhold til opstillede mål for arbejdet med børn. Evalueringen kan her fokusere på hvilke forandringer, der er sket som følge af de tiltag, der er igangsat. Det må altså eksempelvis overvejes, om analysen har medført behov for ændret praksis og i givet fald hvilke ændringer, der skal iværksættes og hvornår.
SMTTE modellen anvendes som et systematisk udgangspunkt for evaluering over tid. Sammenhæng Mål Læringshistoriens bidrag til at illustrere situationer og aktiviteter fra praksis er den sammenhæng, der sætter rammen omkring evalueringen. Giver arbejdet med Læringshistorien anledning til at justere nuværende mål eller formulere nye mål eller værdier for det pædagogiske arbejde? Hvilke mål er kommet i fokus under arbejdet? Er nogle mål kommet til at stå tydeligere for jer? Tiltag Tegn Hvilke konkrete pædagogiske tiltag kan det være hensigtsmæssigt at sætte fokus på og ændre? For eksempel måden vi iværksætter aktiviteter på, eller måden vi organiserer fællesskaber på. Giv konkrete bud på hvilke tiltag I fremadrettet vil sætte i værk for at forbedre den pædagogiske praksis. Opstil en række tegn som I kan holde øje med i arbejdet med at nå nye eller justere mål. Skriv eksempelvis også hvilke tegn I ikke ønsker at se i den nye praksis. Evalueringen tilstræber at give et samlet billede af resultater og processer i dokumentationsarbejdets faser. Udgangspunktet (Sammenhængen) Dataindsamling i praksis (Metodeanvendelsen i brug) Analysen (Refleksionen) Værdien af den gennemførte praksis nåede du det ønskede mål? (Vurdering) I forbindelse med analysen kan farvekoderne som beskrevet i folderen Kom godt i gang anvendes som redskab til at koble dokumentationsmetoden til læreplanstemaer. Efter analysen og evalueringen kan det være en god idé at formidle sine resultater til kolleger internt, så de kan se, hvad der kom ud af forløbet. Evaluering af det pædagogiske arbejde kan således betragtes som en til bagemelding på, hvordan man har løst en særlig opgave. Målgruppen kan eksempelvis være politikere, forældreråd eller den øvrige personalegruppe. Evaluering er ligeledes en selvvurdering af arbejdet med henblik på at vurdere god praksis i forhold til målene. Institutionsafdelingen