Personalepolitisk regnskab revideret oktober 2009
Forord Dette er det første personalepolitiske regnskab i Lejerbo. Formålet med at lave et personalepolitisk regnskab er at lave et årligt still-billede af personalesituationen i Lejerbo samt at belyse fokusområder og indsatser indenfor personaleområdet. Det personalepolitiske regnskab omfatter både centralt ansatte medarbejdere i administrationen og ejendomsfunktionærerne. Hvor det er muligt at hente eller finde tallene går sammenligningen tilbage til 2006. Fokusområdet, der er belyst denne gang, er sikkerhedsorganisationen for lokalt ansatte. Sekretariatet oktober 2009
Indholdsfortegnelse ANTAL ANSATTE... 1 DEN TYPISKE LEJERBO MEDARBEJDER... 2 CENTRALT ANSATTE... 2 EJENDOMSFUNKTIONÆRER... 2 EN NY TYPE AF ANSATTE DE BOLIGSOCIALE MEDARBEJDERE... 4 ET NYT LOKALT LEDELSESLED - LOKALINSPEKTØRERNE... 5 SYGEFRAVÆR... 6 PERSONALEOMSÆTNING... 7 CENTRALT ANSATTE... 7 EJENDOMSFUNKTIONÆRER... 7 SIKKERHEDSORGANISATIONEN FOR LOKALT ANSATTE... 8 BAGGRUND... 8 DET SYSTEMATISKE SIKKERHEDSARBEJDE... 8 DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ... 8 STATISTIK PÅ ARBEJDSULYKKER OG ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER... 8
Antal ansatte Bruttotallet 1 er antallet af mennesker der er ansatte. Det være sig projektansatte, vikarer, folk på barsel etc. I løbet af et år svinger antallet naturligt, f.eks. hvis der er ledige stillinger. Nettotallet er antallet af fuldtidsårsværk. Her er deltidsstillinger omregnet til fuldtidsstillinger og der er renset for vikarer etc. Nettotallet beregnes årligt til brug for forvaltningsrevisionen og det er også her fra, at tallet er hentet. Antal centralt ansatte ansatte, brutto ansatte, netto 175 165 167 164 163 Ved opgørelsen af bruttotallene for ejendomsfunktionærerne er gruppen af boligsociale medarbejdere ikke medtaget. Antal EFU ansatte, brutto 488 491 483 1 Bruttotallet findes ved at man tager gennemsnittet af ansatte ved årets start og slutning. 1
Den typiske Lejerbo medarbejder Centralt ansatte Den typiske Lejerbo ansatte i forretningsførerorganisationen (centralt ansatte) er i 40 erne. Har været i Lejerbo knap 9 år og er en kvinde. Der findes ingen registreringer af uddannelsesniveau og retning i Lejerbo. Ejendomsfunktionærer Den typiske ansatte i driften i afdelingerne (ejendomsfunktionærer og HK ere) er mellem 40 og 60 år. Har været i Lejerbo i 8 år og er en mand. I det følgende præsenteres fem tabeller med ejendomsfunktionærer og centralt ansatte, der viser: Anciennitet (år) Aldersfordeling, centralt ansatte Aldersfordeling, EFU Kønsfordeling, centralt ansatte Kønsfordeling, EFU Se nedenstående tabel og næste side. Anciennitet (år) centralt ansatte EFU 8,76 8,72 7,92 8,02 2007 2008 2
% Aldersfordeling, centralt ansatte 40 35 30 25 20 15 5 0 2008 2006 % 45 40 35 30 25 20 15 5 0 Aldersfordeling, EFU 2008 2006-30 31-40 41-50 51-60 61+ -30 31-40 41-50 51-60 61+ Kønsfordeling, centralt ansatte Kønsfordeling, EFU kvinder i % mænd i % kvinder i % mænd i % 95 95 94 69 68 68 31 32 32 5 5 6 3
En ny type af ansatte de boligsociale medarbejdere De boligsociale medarbejdere har i praksis været i Lejerbo i en del år, men i forbindelse med bevillingerne fra Landsbyggefondens Ghettopulje er de blevet rigtig mange, i alt 58 personer. De boligsociale medarbejdere er lokalt ansatte i afdelingerne og boligorganisationerne, men de har en helt anderledes profil og fokus i deres arbejde end ejendomsfunktionærerne. Betegnelsen boligsociale medarbejdere spænder over vidt forskellige typer af ansættelser og jobindhold. Nogle unge er ansat få timer om måneden som miljøambassadører mens det for andre er fuldtidsjob med personaleansvar. Den typiske boligsociale medarbejder i Lejerbo er kvinde, har været ansat i ca. 1 år, men hun er en kvinde uden alder. Alderen er jævnt fordelt mellem 15 og 60, så denne gruppe er den mest aldersdifferentierede gruppe i Lejerbo. De boligsociale medarbejdere indgår ikke i statistikkerne for ejendomsfunktionærerne, da de som grupper er helt forskellige. Boligsociale medarbejdere (alder) 18 16 14 12 % 8 6 4 2 0 0-21 21-30 31-40 41-50 51-60 60- mænd kvinder 4
Et nyt lokalt ledelsesled - lokalinspektørerne Lokalinspektørerne er en relativt ny stillingsbetegnelse i Lejerbo. Den er gradvist ved at blive indført over hele landet, hvor det er relevant. Lokalinspektørerne har den lokale personaleledelse og udfører f.eks. MUS samtaler. Alle lokalinspektører har fået tilbudt at deltage i en 2-årig lederuddannelse udviklet specielt til Lejerbo. Rekrutteringen af lokalinspektørerne er ofte foregået indenfor egne rækker, altså en forfremmelse af varmemestre. Lokalinspektørerne indgår også som gruppe i ejendomsfunktionærstatistikkerne. Der er i september måned 2009 ansat 24 lokalinspektører i Lejerbo. Den typiske lokalinspektør er en mand i 50 erne. Der er således ikke en eneste kvinde iblandt dem. Det er ikke muligt at trække anciennitet på gruppen. Tabellen nedenfor viser aldersfordelingen for Lejerbos 24 lokalinspektører. % 50 45 40 35 30 25 20 15 5 0 Lokalinspektører 0-20 21-30 31-40 41-50 51-60 61- lokalinspektører 5
Sygefravær Sygefraværet er ikke højt i Lejerbo. Det ligger i alle årene under 4% for samtlige ansatte inklusiv langtidssygemeldinger. Der har været et fald for de centralt ansatte på et helt procentpoint fra 2007 til 2008. Svarende til en fjerdedel. Sygefravær er en af de vigtigste indikatorer på trivsel. Eller sagt på en anden måde; højt sygefravær er næsten altid en indikator på dårlig trivsel. Sygefraværet opgøres kvartalsvis for alle afdelinger og regioner i Lejerbo og sendes ud til lederne, der forventes at reagere på stigninger i tallene. I Lejerbo opgøres tallene for sygefravær i dag kun på kalenderdage og i procent. Sygefravær i % 3,8 centralt ansatte 3,7 EFU 2,8 2,9 2,9 2,7 6
Personaleomsætning Centralt ansatte Personaleomsætningen er faldet markant i perioden 2006-2008. Fra 18,34% over 17,42% til,89%. En høj personaleomsætning er dyr og kan f.eks. være udtryk for enten turbulens eller fejlrekrutteringer. På den anden side er det også gavnligt med en vis udskiftning af personalet, da nye medarbejdere rusker op i vanetænkning og rutiner. Ejendomsfunktionærer Der er ikke et tilsvarende fald i personaleomsætningen blandt ejendomsfunktionærerne, selvom der er tale om et fald i perioden. Det har været svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft i denne periode, da byggeriet har boomet, hvilket kan have betydet fejlrekrutteringer. Personaleomsætning i % centralt ansatte EFU 18,34 16,8 17,42 18,22 15,48,89 7
Sikkerhedsorganisationen for lokalt ansatte Baggrund Sikkerhedsorganisationen for de lokalt ansatte i Lejerbo blev etableret i efteråret 2006. Hidtil havde der været et personsammenfald mellem tillidsmanden og sikkerhedsrepræsentanten, men vurderingen var at sikkerhed krævede sit eget fokus. Det systematiske sikkerhedsarbejde Sikkerhedsorganisationens primære opgave har været, og er stadig, at foretage det lokale systematiske sikkerhedsarbejde: Udarbejdelse af APV og sikkerhedsrunderinger der dækker samtlige arbejdspladser i landet. Der er lavet en fælles landsdækkende standard og forretningsgang for arbejdet. Derudover er det løsning af ad hoc opgaver, såsom anmeldelse af arbejdsskader og andre sikkerhedsrelaterede opgaver. Det systematiske sikkerhedsarbejde kører nu i Lejerbo. I efteråret 2008 opnåede man for første gang at samtlige arbejdspladser var omfattet af APV og sikkerhedsrunderinger. Desuden var alle sikkerhedsmøder afholdt. Så er det bare tilbage at holde dampen oppe. Det psykiske arbejdsmiljø Sikkerhedsorganisationen har haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Der har været foretaget en landsdækkende trivselsundersøgelse, resultaterne kan ses på VM2. Det største problem var mobning og chikane. Det drejer sig både om mobning fra beboere og beboerdemokrater men desværre lige så vel kollegial mobning. Som opfølgning laves der kurser i konflikthåndtering. Desuden er introduktionen af lokalinspektører - og dermed tættere ledelse et tiltag der gerne skulle forbedre det psykiske arbejdsmiljø i dagligdagen, hvor det gælder. Statistik på arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Der er arbejdsulykker i Lejerbo. Statistikken viser antallet af anmeldelser men ikke hvor mange der anerkendes. Sagsbehandlingstiderne er ofte lange og det er meget, meget sjældent, at der er virkelig alvorlige hændelser. De fleste anmeldelser er i størrelsesordenen snit i fingeren, vrid i kroppen, forstuvede ankler eller tandskader. I mange tilfælde har ulykkerne ikke medført sygefravær. Hvad angår sygefravær er tendensen, at det er de psykiske problemer, der medfører de længste sygemeldinger. Nogle indgår i disse statistikker, mens andre ikke anmeldes som arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser. Ved oprettelsen af sikkerhedsorganisationen var det forventningen, at der ville komme flere arbejdsskadeanmeldelser ind, da der kom et fornyet fokus på at indberette. Tallene viser også en lille stigning. Til gengæld er der et fald i anmeldelserne fra 2007 til 2008. Det er endnu for tidligt at sige om faldet er blivende og der kan kun gisnes om at det er sikkerhedsarbejdet der er slået igennem. 2006 havde vi 24 anmeldelser, 2007 31 anmeldelser og 2008 var vi nede på 18. 8
Typerne af ulykkerne er opgjort nedenfor på hvad der har været beskadiget samt hvor mange af anmeldelserne der er arbejdsbetingede lidelser (længerevarende slid). 35 30 25 20 15 5 0 Anmeldte arbejdsulykker Den næste statistik er lavet ud fra opgavens art. Det vil sige hvilket arbejde man var i gang med da ulykken skete eller hvilken type arbejde den arbejdsbetingede lidelse er forårsaget af. 35 Opgavens art 30 25 20 15 5 0 9
Der er intet mønster i hvilke typer af opgaver der udløser ulykker/lidelser. Man kunne forvente at glatførebekæmpelse var den store synder og at arbejdsulykker ville være færre i milde vintre, men det er ikke den udslagsgivende faktor. Håndtering af storskrald er lige så belastende.