Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen



Relaterede dokumenter
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Digital strategi i paddehatten

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Digital Læring Indsatsområde

Afsluttende opgave for IT inspiratorer Favrskov kommune

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

Musik og digital læring Indsatsområde

Digital Læring Indsatsområde

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Læreplaner. Vores mål :

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Digital strategi i paddehatten

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Digital handleplan for område Tønder

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Udvikling af digital kultur

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Pædagogisk Læreplan

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogiske læreplaner.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Inklusion i Hadsten Børnehave

Pædagogisk udviklingsplan

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Evaluering af KidSmart

Alsidige personlige kompetencer

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Indledning. Lovgivning

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Digitale medier i Børnehuset.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Børn og digitale medier

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

7100 Vejle 7100 Vejle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnehuset Eventyrhuset læreplaner

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd Leder: Marianne de Place

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Indhold. Dagtilbudspolitik

Klatretræets værdier som SMTTE

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

It-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

Personlige kompetencer

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

AFSLUTTENDE OPGAVE FOR IT INSPIRATORER I FAVRSKOV

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Pædagogiske læreplaner

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Virksomhedsplan for 2014

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogiske læreplaner

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER)

Science indsatsområde

B A R N E T S K U F F E R T

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Transkript:

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1

Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side 3 Den voksnes rolle i arbejdet med it...side 4 It og de seks læreplanstemaer...side 4 It og arbejdet med dokumentation...side 5 Inkluderende arbejdsmiljø, børns deltagelse og medvirken...side 5 Rollen som it inspirator...side 5 Vores pædagogiske forløb...side 6 Konklusion...Side 6 Litteraturliste...Side 7 2

Indledning De fleste børn i Danmark vokser op i medievante omgivelser, og i mange børns liv er der digitale værktøjer overalt: om enten det er far, som snakker i mobilen, mor der søger opskrifter på computeren, søster som spiller på ipad en eller man samles om familiens spillekonsol i stuen. It er derfor kommet for at blive, og vi skal som institutioner ikke fravælge de digitale værktøjer, da de er en del af den hverdag og det samfund og som dagtilbuddets børn vokser op i. It i dagtilbud I institutionerne skal vi derfor være med til at forberede børnene på deres digitale liv og verden, samt skabe grundlag for børnenes videre læring og dannelse. Det er vores erfaring at børn allerede fra vuggestuealderen i dag ofte er fortrolige med digitale medier. Eksempelvis ved de ofte allerede i en tidlig alder, hvad en telefon eller måske en ipad kan bruges til. I vores dagtilbud leger børnene på stuen fx nogle gange at de tager billeder af hinanden, eller at de snakker med mor og far i telefonen. Brug af digitale medier er dermed i deres bevidsthed som en del af den verden, de afprøver og gennemlever gennem deres leg. En momentum-undersøgelse fra 2014 viser at 78 procent af børn under 3 år er hoppet på den digitale bølge. Det er især tablets, der bruges hjemme. Dette kan karakteriseres som en eksplosiv udvikling, og de digitale medier er blevet en uomgængelig del af børns leg mener forskerne bag undersøgelsen. Det er derfor utroligt vigtigt at børn også i dagtilbud oplever en pædagogisk praksis, hvor it inddrages i aktiviteter. Via dette får alle børn nemlig en mulighed for at kunne udvikle deres digitale kendskab og kompetencer. Som pædagogisk personale har vi her en helt særlig forpligtigelse til, at vi giver alle børn lige muligheder for at få et kendskab til it fx ved at bruge computer/ipad, idet alle børn ikke har muligheden hjemme (Momentum 2014). Digital dannelse og kompetencer Når man taler om dannelse og kompetencer, er det derfor ikke svært at forbinde disse to med hinanden. Gennem leg og læring med de forskellige digitale værktøjer, som børn har adgang til derhjemme og i daginstitutionen, får børnene udviklet deres digitale dannelse og kompetencer. Kompetencer handler ikke blot om at kunne bruge it, men også om at være reflekterende over ens brug. Når vi i dagtilbuddet arbejder med at udvikle børnenes kompetencer, så arbejder vi også samtidig med deres digitale dannelse. Digital dannelse kan karakteriseres som en reflekteret og kvalificeret brug af it (Nyboe 2009), I dette arbejde har vi som det pædagogiske personale en vigtig opgave med at være rollemodeller, der guider og leder børnene igennem den digitale verden, dens muligheder og opmærksomhedsområder. Børnene spejler sig i alt, hvad vi gør og derved kan vi få stor indflydelse på, hvordan børnene betjener de digitale værktøjer, f.eks. hvordan man tager billeder, eller hvad man selv kan være med til at producere på f.eks. en ipad. I vores institutioner har vi fx i en periode haft fokus på at børnene skulle spørge om det er okay, før de tog et billede af en anden, hvilket bl.a. har resulteret i plancher, hvor børnene har været medskabere, samt haft en opmærksomhed på hensynet til andre i brugen af digitale medier. I vores institutioner har vi indrettet specielle rum med fokus på it og digitale værktøjer. Børnene bruger de digitale værktøjer i disse rum til leg, læring og eksperimenter. Den voksnes rolle i arbejdet med it Vi er som pædagoger opmærksomme på, at børnene skal guides i arbejdet med fx Apps, til dels for at de ved, hvad de skal bruges til, dels for at de bruger dem hensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale har et kendskab til 3

forskellige Apps, og hvordan man bruger ipads og de øvrige digitale værktøjer. Den amerikanske sociolog Jerome Bruner bruger begrebet "støttende stillads" om den voksnes rolle i forhold til et lærende barn: et barn kan klare meget alene, men for at udvikle sig har barnet brug for kompetente voksne, som støtter og hjælper barnet videre (Smidt 2013). Det pædagogiske personale skal i forhold til en pædagogisk brug af it, tage ansvar og være støttende for det enkelte barn i dets udvikling af digitale kompetencer, samtidig skal vi være opmærksomme på de forskellige positioner vi som voksne kan være i. Basil Bernstein (2001) taler fx om tre positioner, som den voksne kan indtage: at gå bagved, gå ved siden af og gå foran barnet. I arbejdet med it kan de forskellige positioner komme til udtryk på forskellig vis, I opstarten af et forløb fx med ipads kan det være godt at være lidt foran børnene og vise dem, hvad appen kan. Det kunne fx være i en aktivitet med appen Puppet Pals, som er et digitalt dukketeater, og hvor vi starter med en historie, som børnene genkender, derudfra støtter vi børnene i at skabe deres egen fortolkning af historien (gå ved siden af). For at til sidst at gå bagved dem og lade dem selv videreudvikle og producere nye historier med appen. Via aktiviteter som denne bliver børnene medskabere eller producenter i stedet for tilskuere eller konsumenter af spil, film mv. som andre har udviklet. It og de seks læreplanstemaer Det er vigtigt at huske, at it ikke er et mål i sig selv, men et digitalt værktøj der kan bruges til at opnå vores pædagogiske mål. Arbejde med it og de seks læreplanstemaer giver for os at se derfor rigtig god mening. Uanset hvilket læreplanstema man vælger, har man altid mulighed for at inddrage forskellige digitale værktøjer. Bl.a. kan man dokumentere sit arbejde med at lade børnene tage billeder af forløbet med et digitalt kamera, eller finde oplysninger samt billeder på nettet, og benytte de forskellige app's der er inden for det bestemte emne. Mulighederne er utallige it kan bruges indenfor alle læreplanstemaerne, det handler om at tænke kreativt, så her kommer lidt eksempler: I forbindelse med Barnets alsidig og personlig udvikling kan man f.eks. bruge appen Bookcreator, hvor børnene udvikler en bog om sig selv. Sociale kompetencer er oftest i spil i brugen af it idet børnene ofte hjælper hinanden omkring f.eks. en aktivitet med ipad. Vi har især oplevet appen Puppet Pals, som en god aktivitet i forhold til udviklingen af sociale kompetencer, da børnene her let kan samarbejde om at udvikle historier. For at udvikle sproget, findes der også mange gode apps, og udvalget er stort bl.a. apps til bogstavlyde. Appen Aurasma kan bruges til Krop og bevægelse, det kan bruges både ude og inde, aktivt sammen med børnene, hvor børnene selv laver film og fortælle f.eks. hvad de andre børn skal gøre. I temaet Natur og naturfænomener kan man f.eks. bruge imotion, hvor man kan lave forskellige forrådnelsens projekter eller observere dyr på tæt hold. Ved kulturelle udtryksformer og værdier kan man bruge Tegneblokken, som et redskab og lave nye udtryk af forskellige materialer. Eller ved at lave en film i imovie, kan man genfortælle eventyr. It og arbejdet med dokumentation En dokumentation af vores pædagogiske arbejde er meget vigtigt, og vi kan fx her bruge imovie eller Bookcreator, hvor der er masser af muligheder med lyd, film og billeder, hvilket giver lettere tilgang for os og børnene kan få mere medindflydelse. Børnene kan selv være med i hele processen omkring pædagogisk dokumentation, hvor der kan tages udgangspunkt i barnets interesse. Som pædagogisk personale skal vi her støtte barnets interesse, og snakke med børnene om, hvorfor man tager billeder, og hvad man skal bruge dem til. Vi skal lære barnet om kritisk sans når man tager 4

billeder/film, og at lære børnene at aktiviteten har et mål i at synliggøre barnets arbejde. Derved gør man barnet opmærksom på, at vi har et mål, som vi arbejder fælles imod. Som personale kan man arbejde med små forløb, som børnene selv har været med til at planlægge og udføre og dokumentere i fremtiden. Via dokumentation kan barnet og det pædagogiske personale fx sammen udvikle bøger eller film, der senere hen kan vises til forældrene, hvilket skaber en ny indgangsvinkel til dokumentation til forældrene. Når aktiviteter bliver dokumenterede, er det derfor lettere for forældrene at forstå, hvad vi bl.a. bruger ipads til. En anden vigtig fordel ved dokumentation af de pædagogiske aktiviteter er, at barnet lærer via gentagelser og derfor er dokumentation også en mulighed for, at barnet udvikler en vis sammenhæng i sit liv. Inkluderende arbejdsmiljø, børns deltagelse og medvirken Mange tænker at it i daginstitutioner, er med til at skabe et ekskluderende miljø, da de måske har den opfattelse at det er tidsfordriv og en form for barnepige. Vores erfaringer med it er en anden. Vi oplever i vores pædagogiske praksis, at de digitale værktøjer ofte lægger op til inkluderende aktiviteter, da mange af de apps, vi arbejder med, har for øje at styrke de sociale kompetencer, hvorved at børnene får et fællesskab og medejerskab af det færdige produkt. I vores institutioner arbejder vi generelt meget med at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Her er it et godt redskab, hvor vi ser at børn med særlige behov, er bedre til at være deltagende. Børn med særlige behov er ofte mere motiverede til at deltage og være en del af det sociale fællesskab. Ved brug af fx ipad'en bliver fokus rettet på ipad'en i stedet for personerne, og dermed har børnene nemmere ved at indgå i en social sammenhæng. Rollen som it inspirator Fra Favrskovs IT strategi (Favrskov 2014), er der opstillet nogle forventninger for de kommende it inspiratorer, derudover har områdebestyrelsen også udarbejdet nogle principper for arbejdet med pædagogisk it, hvilket vi læner os meget op af. Vi vil også udarbejde vores egne retningslinjer, så vi i institutionen, vil arbejde ud fra samme målsætning. Som it inspiratorer skal vi bl.a. udvise en aktiv vejleder rolle for det øvrige personale og deltage aktivt i udarbejdelsen af en It handleplan for hvert område. Holde os ajour via fælles blogs og lign. Som It inspirator er vores opgave at informere vores viden til andre kollegaer og videre til forældrene. Hvilke apps der er gode og hvilke vi arbejder med i øjeblikket samt forklare forældrene at børnene skal være medskabende i arbejdet med ipad's og ikke bruge app's der er færdigproduceret. Som it inspirator er det vigtigt at vi sammen med kolleger husker at forklare forældre hvilke sociale processer, der er på spil i arbejdet med ipad's fx at dele, vente på tur, samarbejde, og mestre ting sammen. Her bliver arbejdet med kreative åbne/udviklende apps vigtige, i det disse kan være med til at udvikle og interessere både voksne og børn. At bruge it pædagogisk fordrer et opmærksomt pædagogisk personale, der kan bruge disse værktøjer hensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt at vi som it inspiratorer formidler vores viden om it videre til vores kollegaer. Vi har fx haft p-møder, hvor vi har fortalt om apps og vi står altid til rådighed for spørgsmål senere hen. Det pædagogiske personale lærer af at arbejde med app'sene og udvikler en vis erfaring med app's hen ad vejen. Som it inspirator ser vi at det lykkes, når ens kollegaer henvender sig, for at få lov til at følge med i arbejdet med børnene og de digitale værktøjer, hvilket betyder at det øvrige personale er interesserede i at tage imod pædagogisk it. 5

Vores pædagogiske forløb Vi har valgt at arbejde med læreplanstemaet 'krop og bevægelse', da det ofte ikke lige er noget man forbinder med digitale værktøjer. Derudover er det også et stort fokuspunkt for Favrskov kommune, så vi synes det var oplagt. Vi blev hurtige enige om at vi skulle bruge app'en Aurasma, hvilket indledte os til, at vi skulle lave en form for et løb, hvor børnene kom ud på legepladsen og blev guidet fra sted til sted med små opgaver, som skulle få pulsen op. Inden vi gik i gang havde vi lavet en SMTTE sammen og snakket med de deltagende børn og kolleger om, at det var en hel ny app, så de skulle nok have lidt mere hjælp til denne opgave. Som it inspiratorer var vores rolle at gå foran og vise dem hvad appen kan. Det var lidt svært at forklare børnene (samt kollegerne) hvad Aurasma var, så det letteste var at vise dem det, det fangede børnene hurtigt, og de var ivrige for at komme i gang. Det var vigtigt for os, at børnene var medskabende, men indenfor de rammer vi havde sat, så valgte vi at de to institutioner, som vi hver især kommer fra, skulle lave 5 poster, og så delte vi dem med hinanden, så vi kunne besøge hinandens legepladser og lave løbet. Herefter kunne børnene selv lave tegningerne og tage billeder af forløbet imens, og her var vores rolle at være mere ved siden af dem og guide dem. Vi fik udarbejdet tegningerne og filmene og børnene var meget engageret og ikke mindst spændte på at se deres film dukke op på tegningen. Efter vi havde koblet de første par film på tegningerne, lavede vi en lille prøvetur hvor børnene fik lov til at prøve kræfter med hvad det hele gik ud på. De var meget gode til at hjælpe hinanden, hvis filmen ikke lige dukkede op på skærmen eller hvis der var nogen som ikke havde prøvet endnu. Så de glæder sig helt vildt til at besøge den anden børnehave og mødes med de andre børn og lave Aurasma opgaven sammen på legepladsen. Konklusion It er fremme i medierne og bliver ikke omtalt særligt positivt, derfor ligger der en opgave forude i at informere forældrene om, hvad vi vil bruge de digitale værktøjer til i vores institutioner. En opgave som it inspirator forpligter, og ikke mindst at få overbevist omgivelserne om, hvor vigtigt det er at bruge it pædagogisk i hverdagen. Det kræver at it bliver implementeret som en naturlig ting i løbet af dagen, og at forældrene får en større viden om, hvordan vi bruger af digitale værktøjer i hverdagen, og ikke mindst til hvad. Det kræver at man som it inspirator kan formidle, samt kan lære fra sig og inspirere andre i arbejdet med it, især det øvrige pædagogiske personale i institutionen. Nina Bølgan, der i mange år har beskæftiget sig med it i dagtilbud taler om fire kategorier inden for hvor langt man er kommet med digitale værktøjer i institutionerne. Kategori 1 - ikke brugere, kategori 2 - begyndere, kategori 3 - støttende miljø og kategori 4 - vejledende miljø. Det er da vores helt klare store ønske og mål at ende i kategori 4 en dag, og vi er da også helt sikker på vej, men før vi kan komme over målstregen, kan vi ikke komme udenom et par lyskryds og rundkørsler. 6

Litteraturliste Bernstein, B. (2001): Pædagogisk, diskurs og magt. I Chouliaraki og Bayer (red.). Nyboe, L. (2009): Digital dannelse børn og unges mediebrug og læring inden for og uden for institutionerne. Kap. 2. København K. Frydenlund Marianne Undheim (2011): Del gleder, kap. 1; IKT og digitale verktøy Momentum 4/2014 Bølgan, N. (2006): TEMAHEFTE om IKT i barnehagen Smidt, S.(2013): Bruner og små børns læring en introduktion. Gyldendal Akademisk 7