LOKALPLAN 12.26 FOR BOLIGBEBYGGELSEN LÆRKEHEGNET IV I GREVE Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE Dansk Scanning ApS www.it-knowhow.com
Lokalplanen er udarbejdet af Greve kommunes byplanafdeling i samarbejde med Arkitekterne Skaarup & Jespersen A/S. Lokalplanen er godkendt af Greve byråd d. 27. august 1991. Journal nr. 1104.12.26 Trykt d. 11. december 1991 Indholdsfortegnelse side Forord 1 Lokalplanens retsvirkninger 4 Lokalplanens bestemmelser 5 Bilag 1: Eksisterende forhold Bilag 2: Retningsgivende bebyggelsesplan Bilag 3: Illustrationsplan
FORORD Lokalplanområdet Lokalplanområdet grænser op til Greve Centervej, Brogårdsarealet og de kommende boligområder Lærkehegnet III og Lærkehegnet V. Området er ca. 1,7 ha. Lokalplanens baggrund Lærkehegnsområdet bliver det sidste boligområde i Greve Strandby, der færdigudbygges. Greve Strandby har gennem de sidste 20 år været planlagt til tæt boligbebyggelse. I- følge den oprindelige plan, byplanvedtægt nr. 24, skulle der opføres 16 etages punkt- 1
huse og 3-6 etages terassehuse på Lærkehegnsområdet. Boligselskaber har for år siden købt arealer her med henblik på opførelse af almennyttige boliger. Sidenhen er planerne ændret til lavere boligbyggeri, og nogle arealer er solgt til andelsboliger. Strukturplanen for hele Lærkehegnsområdet Lærkehegnsområdet er idag (1991) planlagt til i alt 6 delområder. Heraf er kun Lærkehegnet I opført med 90 andelsboliger, mens Lærkehegnet II med 54 andelsboliger er under opførelse. Det resterende areal, Lærkehegnet III - VI er i kommuneplanen fastlagt til at kunne rumme i alt 260-300 boliger. Hele dette areal ejes af Greve Almindelige Boligselskab. Boligområdet skal vejbetjenes fra Lærkehegnet, og der skal etableres en fælles grønning i midten af området, som det kan ses på planen overfor. Grønningen og bebyggelsernes andel af vejen Lærkehegnet samt beplantningsbæltet mod Greve Centervej vil efterfølgende blive udskilt til fælles drift for Lærkehegnet III, IV, V og VI. Der er lokalplan for Lærkehegnet III til 72 boliger og 8 ungdomsboliger, som påregnes opført i 1992. Denne lokalplan omfatter den næste etape, Lærkehegnet IV med en plan for 50 boliger og 3 ungdomsboliger. De resterende etaper, V og IV er endnu ikke lokalplanlagt, men forventes planlagt og opført i løbet af 1992-94. Denne lokalplan er i overensstemmelse med den kommuneplan, der er vedtaget af byrådet d. 25. september 1990. Forsøgsbyggeri med stålbyggesystem Grundlaget for lokalplanen er et boligprojekt for en tæt/lav bebyggelse opført med et stålbyggesystem. I 1988 blev Skaarup og Jespersen A/S og KKS Entreprise præmieret for dette byggesystem i en konkurrence om fornyelse af dansk boligbyggeri. Ideen bag projektet er en udnyttelse af en industriel, rationel produktion af komponenter, der kan tilpasses individuelle og forskellige bebyggelser. Samtidig opføres byggeriet af relativt lette komponenter og materialer med henblik på eksportmuligheder for byggeriet. Det bærende system består af stålrammer. Stålskelettet kan beklædes med diverse facade- og tagmaterialer. Det giver endvidere god mulighed for ekstra isolering. 2
Et første pilotprojekt opføres i Hillerød i 1991, og boligministeriet har givet tilsagn om udviklingskvote til det næste pilotprojekt her ved Lærkehegnet. Bebyggelsesplanen Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsesplanen. Bebyggelsen skal opføres som boligblokke, der placeres tæt omkring et større gårdrum, samt enkelte mindre punkthuse, der særlig markerer bebyggelsen. Boligerne skal opføres i 2 etager, bortset fra et enkelt mindre punkthus til ungdomsboliger, der kan opføres i 3 etager. Vej- og parkeringsarealer placeres uden for bebyggelsen langs Greve Centervej og Lærkehegnet. Nabo til fritidsinstitution De fælles friarealer ligger i gårdrummet og mellem bebyggelsen og Brogårdsarealet. Hensigten hermed er dels at give bebyggelsen de bedst mulige friarealer og dels skabe grundlag for et rimeligt naboforhold mellem de kommende beboere og Fritidsklubben Brogården, der bl.a. har dyrehold på de tilstødende arealer. Lokalplanen sikrer et 5 m bredt bælte langs Brogårdsarealet, der kan beplantes, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til gener fra institutionen. Realisering Boligerne er planlagt opført i løbet af 1992 med indflytning omkring årsskiftet 1992/93. 3
RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Lokalplanen indeholder herudover i 11 bestemmelse om, at byplanvedtægt nr. 24 ophæves inden for lokalplanens område. Endvidere indeholder 11 bestemmelse om, at to deklarationer helt eller delvis ophæves inden for lokalplanens område. 4
LOKALPLAN NR. 12.26 FOR LÆRKEHEGNET IV I henhold til lov om kommuneplanlægning (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål at sikre områdets anvendelse til boliger efter de neden for nævnte retningslinier. 1.2 Bebyggelsen skal fremstå som en samlet bebyggelse. Den skal opføres med hovedsagelig to etages boligblokke, der placeres karréagtigt omkring et større gårdrum med fælles friarealer. 1.3 Boligerne skal så vidt muligt orienteres med indgang fra det fælles gårdrum for at sikre optimal social tryghed. 1.4 Der skal etableres fælles friarealer mellem bebyggelsen og Brogårdsarealet øst for bebyggelsen. 1.5 Vej- og parkeringsarealer skal anlægges langs Greve Centervej og langs med Lærkehegnet, så gårdrummet og friarealerne mod Brogårdsarealet i princippet bliver bilfri. 2 Lokalplanens område 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1. Området omfatter del af matr. nr. 15 a Greve by, Greve, samt alle parceller, der efter d. 1. april 1991 udstykkes herfra. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boliger og fælles formål for boligbebyggelsen. 3.2 Der kan max. opføres 50 boliger og 3 ungdomsboliger inden for området. 5
4 Udstykning 4.1 Området kan frastykkes til en samlet ejendom. Endvidere kan vejareal samt beplantningsbæltet mellem Greve Centervej og Lærkehegnet udstykkes særskilt som del af fællesarealer for et større boligområde. 1 Herudover kan der ikke foretages udstykning inden for området. 5 Vej, sti og parkering 5.1 Området skal vejbetjenes fra Lærkehegnet. Der må ikke etableres vejadgang fra Greve Centervej inden for området. 5.2 Adgangsvejen Lærkehegnet udlægges i en bredde af 12 m med forløb og beliggenhed i princippet som vist på figur 1 og bilag 2. Vejen skal anlægges som stillevej i henhold til færdselslovens 40. Kørebanen anlægges i max. 6 m s bredde. Ved knæk i vej forløb og krydsende stitrafik skal der etableres trafikdæmpende foranstaltninger, f.eks.som vist på figur 1. 5.3 Adgangsveje til parkeringspladserne anlægges i min. 5 m s bredde, eksempelvis som vist på figur 1. 5.4 Den sydligste adgangsvej (til materialegård mv.) skal etableres, så den e- ventuelt også kan anvendes som adgangsvej til parkeringspladser og materialegård for et kommende boligområde syd for lokalplanområdet. 5.5 Der skal anlægges parkeringspladser svarende til 0,75 plads pr. bolig med en beliggenhed uden for bebyggelsen langs Greve Centervej og Lærkehegnet i princippet som vist på figur 1. Der udlægges reserveareal til yderligere 0,45 parkeringsplads pr. bolig i princippet som vist med stiplet signatur på figur 1. 5.6 Den på figur 2 viste lokalsti udlægges i en bredde af 4 m, hvoraf 3 m befæstes. 5.7 Der skal anlægges interne befæstede sti- og torvearealer eksempelvis som vist på figur 2. Disse arealer skal forbeholdes stitrafik jfr. 1.5. 1 Det er planlagt, at en fælles grønning sydøst for lokalplanområdet også skal indgå i fælles friarealer for et større boligområde, Lærkehegnet III- VI, jfr. tegning over for side 2. 6
6 Ledningsanlæg og belysning 6.1 El-ledninger må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. 6.2 Belysning af veje, stier, parkeringspladser og andre færdselsarealer må kun udføres som parkbelysning eller som belysningsarmatur på facaden efter byrådets nærmere anvisning. 2 6.3 Der skal kunne etableres en hovedforsyningsledning til fjernvarmen langs Lærkehegnet mellem bebyggelsen og vejbanen. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for området som helhed. 7.2 Bebyggelsen skal opføres som boligblokke, der placeres tæt omkring et større gårdrum, samt enkelte mindre punkthuse, der særlig markerer bebyggelsen, eksempelvis som vist på bilag 2 og 3. 7.3 Boligbebyggelsen skal opføres i 2 etager med undtagelse af et enkelt mindre punkthus i 3 etager, der særlig skal markere indgangen til bebyggelsen. Fælleshus, udhuse og materialegård må kun opføres i 1 etage. Etageantal er vist på figur 3. 7.4 Udhuse må kun etableres som mindre fælles bygninger spredt beliggende i bebyggelsen, eksempelvis som vist på figur 4. Fælleshus skal etableres centralt i bebyggelsen. Materialegård skal placeres nær adgangsvej fra Lærkehegnet i områdets sydlige hjørne, så der er mulighed for evt, fælles udnyttelse med kommende boligområde syd for. 7.5 Boligblokkenes tage udformes som saddeltage med en taghældning (tagets vinkel med det vandrette plan) på mellem 15 og 30, og punkthusene opføres med pyramideformede tage. Det 3-etages punkthus kan yderligere markeres med særlig tagform eksempelvis som vist på bilag 3. 7.6 Der må kun opføres mindre tilbygninger til boligblokkene efter fælles, af byrådet godkendte, retningslinier for hele bebyggelsen. 2 For eventuel senere kommunal overtagelse af vej og lokalsti kræves parkbelysning 7
7.7 Der kan opføres fælles carporte på parkeringspladsen med byrådets særlige tilladelse og efter nærmere anvisninger. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Boligblokkene skal opføres med materialer og farver, der viser bebyggelsen som en samlet bebyggelse inden for lokalplanområdet. Boligblokkenes facader kan opføres som lette facader, og dele af facaderne kan udføres som pudsede facadepartier. Materiale- og farvevalg skal godkendes af byrådet. 8.2 Tagene kan beklædes med grå eternit eller med profilerede metalplader efter byrådets nærmere godkendelse. 8.3 Den enkelte boligblok skal med placering af døre og vinduer, materialer eller farvevalg gives et varieret udseende. Eksempelvis som vist på figur 5. 8.4 Udvendige trapper skal fortrinsvis opføres i forbindelse med indskudte facadepartier, eksempelvis som vist på figur 5. 8.5 Ud over den for et boligområde nødvendige skiltning må der ikke finde nogen form for reklamering eller lignende skiltning sted inden for lokalplanområdet. 8.6 Der må kun opsættes udvendige antenneanlæg med byrådets godkendelse, og kun såfremt tilslutning til den i 10.1 nævnte fællesantenne ikke er mulig. 9 Ubebyggede arealer 9.1 De på figur 6 med priksignatur viste a- realer må kun anvendes som fælles friarealer. 9.2 Der kan indrettes private haver i princippet som vist på figur 6. 9.3 De fælles friarealer skal anlægges og beplantes efter en af byrådet godkendt friarealplan, der udover beplantning skal indeholde udformning af de befæstede stræde-, torve- og parkeringsarealer, indretning af legepladser samt hegning af haver. Beplantningen er illustreret på bilag 3 8
9.4 Der skal etableres et tæt beplantningsbælte mellem Greve Centervej og Lærkehegnet. Bæltet skal være 10 m bredt og placeres langs Greve Centervejs vejskel. 9.5 Der reserveres et areal på 5 m s bredde langs skel mod Grevebækken og Brogårdsarealet til beplantningsbælte, som vist med stiplet linie på bilag 3. 9.6 Der skal etableres 2 nærlegepladser og 1 kvarterlegeplads på de fælles friarealer. 9.7 Hegning af private haver skal etableres som levende hegn. Fast hegn kan undtagelsesvis etableres, men først efter fælles, af byrådet godkendte, retningslinier og i begrænset højde, jfr. 9.3. 10 Forudsætning for ibrugtagen 10.1 Før den enkelte bolig tages i brug, skal nedennævnte anlæg være etableret: Adgangsveje og stiarealer, jfr. 5.2, 5.3, 5.6 og 5.7. Parkeringspladser svarende til 0,75 plads pr. bolig, jfr. 5.5. i parkeringsplads til lastbil, efter byrådets nærmere anvisninger. Beplantning, jfr. 9.3 og 9.4. Nærlegeplads og kvarterlegeplads, jfr. 9.6. Tilslutning til Greve Strandby Fjernvarmeværk A.m.b.a. Tilslutning til fællesantenneanlægget Greve Strandby (se dog 8.6). 11 Ophævelse af gældende planer og deklarationer 11.1 Inden for det af lokalplanen omfattede areal aflyses følgende planer og deklarationer: Deklaration angående fastsættelse af byggelinie i henhold til lov nr. 275 af 28. november 1928, tinglyst d. 15.november 1950. Deklaration for Greve Strandby, tinglyst d. 31. juli 1969, med undtagelse af 1, 4, 14 og 19-21 Partiel byplanvedtægt nr. 24, tinglyst d. 21. januar 1974. 9
12 Tilladelse i henhold til landbrugsloven 12.1 Lokalplanområdet, del af matr.nr. 15 a, Greve, må ikke bebygges, før landbrugspligten er ophævet i henhold til landbrugsloven. 3 VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning er foranstående lokalplan vedtaget d. 27. august 1991. p.b.v. Tinglyst d. 18. november 1991 3 Landbrugspligten kan bortfalde i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989, 2, stk. 1 og stk. 2 10
Sagsforløb 10. december 1990 Bygge- og planlægningsudvalget beslutter at igangsætte lokalplanarbejdet på grundlag af projektmateriale fra Skaarup & Jespersen A/S. 30. april 1991 Byrådet godkender lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. 18. maj 1991 Lokalplanforslaget offentliggøres i de lokale aviser. 3. juni 1991 Bygge- og planlægningsudvalget holder møde med repræsentanter for naboarealerne. 15. juli 1991 Indsigelses fristen udløber. 27. august 1991 Indsigelserne forelægges byrådet. Lokalplanen godkendes med nogle mindre ændringer vedrørende beplantningsbælte mod Brogårdsarealet og ophævelse af landbrugspligt. 21. september 1991 Lokalplanen bekendtgøres i de lokale aviser, hvorefter planen er retsgyldig