Regnbuens pædagogiske læreplaner

Regnbuens pædagogiske læreplaner Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig Pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0 år til barnets skolestart. Formålet hermed er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring og udvikling, for derved at ruste alle børn til at begå sig i livet. Læringssyn I Regnbuen ser vi det enkelte barn som et selvstændigt individ, som igennem tryghed og medbestemmelse styrkes i at træffe beslutninger, udforske verden og danne relationer. I samspil med børn og voksne skal barnet udvikle sine kompetencer og derved lære at mestre livet. Værdier I Regnbuen mener vi at børnenes udvikling styrkes bedst i aldersinddelte børnegrupper, da det giver medarbejderne mulighed for at tilrettelægge aktiviteter der matcher alder og udviklingstrin. Institutionen er funktionsopdelt og der arbejdes med projekter, som er med til at styrke børnenes udvikling og kreativitet samt deres evne til fordybelse. Børn med særlige behov At definere børn med særlige behov er vanskeligt, - men alle børn og familier har sårbare perioder og derfor brug for særlig opmærksomhed og omsorg. Forældre og daginstitution indgår i en åben og respektfuld dialog om det, der sker i barnets hverdag både i familien og i institutionen. Oplever vi børn, der har det svært i forhold til adfærd, kontakt og trivsel, anviser vi barnet muligheder og guider det der, hvor det oplever det er svært. Vores pædagogik tager udgangspunkt i det barnet mestre. På den måde oplever barnet, at det bliver set og anerkendt. Det kan f.eks. betyde at barnet får plads ved bordet sammen med en voksen, at barnet får små billeder, der fortæller om dagens forløb, eller at barnet fritages for at være i garderoben sammen med mange børn på lidt plads. 1

Med udgangspunktet i Regnbuens værdier og læringssyn ser vi børn have forskellige forudsætninger, således er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov, dette skal kunne læses i Regnbuens læreplaner. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det er hensigten at personalet skal sætte fokus på hvilke metoder og aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Når personalet får viden om og observerer børn med: motoriske vanskeligheder tilbydes forældrene samtale med pædagog og evt. lederen, hvor vi sammen kan reflektere og udveksle synspunkter. Fysioterapeut kan inddrages. Der laves aftaler for særlige tiltag. sproglige vanskeligheder tilbydes forældrene samtale med pædagog og evt. lederen, hvor vi sammen kan undres og udveksle synspunkter. Sprogscreening kan gennemføres. TRAS-skema benyttes til at kortlægge barnets sprog. Regnbuen har et tæt samarbejde med talehørepædagogen, der spørges til råds, og som vejleder og udstikker rammerne for sprogstimuleringsforløb. Der kan laves aftaler for særlige tiltag, f.eks. sproggruppen. personlige og / eller sociale vanskeligheder tilbydes forældrene samtale med pædagog og lederen, hvor vi sammen kan undres og udveksle synspunkter. Observationer og beskrivelse af barnet anvendes til at give et mere nuanceret billede af barnet. Regnbuen samarbejder med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning.) Der kan indkaldes til fællesforummøder med PPR, pædagog, lederen og forældre. Psykologen bygger oftest sin rådgivning på baggrund af pædagogens og forældrenes oplæg, observationer og fortællinger, og vil i nogle tilfælde observere barnet. Der udarbejdes en handleplan som personalet og forældrene kan arbejde efter og følge barnets udvikling. Børnemiljø Lovteksten foreskriver. 2

Pædagogerne skal vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø som fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. I Regnbuen giver det mening at lægge vægten på små sikre synlige succeser, der implementeres i dagligdagen og justeres efter behov med trivsel for øje. Fysisk børnemiljø Fleksibel indretning med plads til både fordybelse og bevægelse I det pædagogiske arbejde med det fysiske børnemiljø beskriver Regnbuen indretningen med fokus på læring. Regnbuen indrettes således, at der tages hensyn til de stille fordybelsesaktiviteter og lege og til de mere pladskrævende bevægelsesaktiviteter. Regnbuen har fokus på, at den fysiske indretning er fleksibel, fx med mobile møbler. På denne måde skabes der rum til fordybelse og pædagogiske aktiviteter, der understøtter barnets kompetenceudvikling. Det fleksible miljø giver også plads til de stille lege, projektarbejde og dokumentation ligesom det giver mulighed at arbejde med stemning og farver og inspirer børnene til selvhjulepnhed. Den fleksible indretning kan tilpasses den aktuelle børnegruppes, alder, interesser og behov. Den giver mulighed for at opdele børnene i mindre grupper, efter fx alder eller køn. Regnbuen benytter sig af skolens gymnastiksal og hallen som ligger lige ved siden af, det giver os store muligheder for bevægelsesaktiviteter med plads til: måtter, bolde, gynger og redskaber, som stimulerer barnets sanser og motorik. Legetøj, legeredskaber og legeplads tilpasses også børnenes motoriske udvikling og behov for udfordringer. Af andre fokusområder i forhold til det fysiske læringsmiljø kan nævnes: Bringe naturen indenfor i planlagte aktiviteter eller bringe materialer med ud i naturen Børnene inddrages i indretningen af deres børnemiljø. 3

Psykisk børnemiljø I det pædagogiske arbejde med det psykiske børnemiljø nævnes følgende metoder og aktiviteter: Fokus på så snart personalet eller forældrene ser/nævner, at et barn bliver holdt udfor fællesskabet Fokus på børnenes legerelationer. I daglige samlinger er der fokus på dialog og fællesskabet i børnegruppen. Fokus på en behagelig omgangstone barn/voksen og barn/barn imellem. Børn får tid og mulighed for at lege selv. Fælles café med hygge til at styrke fællesskabet. Æstetisk børnemiljø I det pædagogiske arbejde med det æstetiske børnemiljø nævnes følgende metoder og aktiviteter: Regnbuen udsmykkes så den fremstår hyggelig og inspirerende. Rummene skal synliggøre hvilke temaer og projektet der arbejdes med i Regnbuen Børnenes kunstneriske produkter bruges til udsmykning af rummene. Pædagogisk dokumentation fra ture og aktiviteter synliggøres i Regnbuen og anvendes som genstand for dialog mellem børn og voksne. Fokus på at inddrage musik, sang, dans, spil på instrumenter, teater, historielæsning og fortællinger i hverdagen. SMTTE I Regnbuen arbejder alle med SMTTE modellen. Kort om SMTTE: SMTTE er en refleksionsmodel til planlægning og udvikling af det pædagogiske arbejde. SMTTE er en dynamisk model, hvor personalet kan veksle mellem de fem elementer. 4

Sammenhæng Enhver udviklingsproces foregår i en bestemt sammenhæng. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter mål for. Mål Mål er en konkretisering af, hvad personalet vil opnå med barnet/projektet. Dvs. hvad ønsker personalet, at opnå gennem den pædagogiske indsats. Hvis det skal være muligt at arbejde med de pædagogiske mål, er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske. Tegn Tegn er en definition af, hvad personalet skal holde øje med for at se om de nærmer sig målet. Tegn kan også kaldes succeskriterier, og være en beskrivelse af det man vil møde i hverdagen: Hvad er det der skal registrere på vej mod målet? Tegn kan derfor defineres som indikatorer på en ønsket udvikling, og disse indikatorer skal kunne registreres og iagttages i praksis. Tiltag Tiltag er en beskrivelse af, hvad Personalet vil sætte i gang for at nå de opsatte mål. Altså en konkretisering af, hvad Personalet vil gøre for at nå sine mål. Og en beskrivelse af hvad det kræver af personalet for, at barnet/projektet når sit mål. Evaluering Evaluering er en del af udviklingsprocessen, og derfor skal evalueringen ske løbende, så personalet får fulgt op på deres praksis og muligheder for at reflektere, og til slut gøre status på hvor langt de nåede og efterfølgende få defineret hvilke nye tiltag der skal iværksættes. En systematisk evaluering kan både være med til at forme en indsats men også bruges til at vurdere, hvorvidt man har levet op til de opstillede mål. SMTTE er en planlægningsmodel. Derfor er evalueringer et nødvendigt arbejdsredskab i den fortsatte udvikling af det pædagogiske arbejde. 5

Barnets alsidige personlige udvikling. Ved barnets alsidige personlige udvikling forstår vi: Selvtillid, selvfølelse, selvværd og følelser Stillingtagen og grænsesætning Fantasi og kreativitet Motivation og vedholdenhed Intellektuel udvikling Ansvar Oplevelser Empati Aflæse andre Kende egne styrke og svagheder Praksis selvhjulpenhed Mål Tiltag Tegn Evaluering At barnet får kendskab til og lærer at agere i forskellige sociale sammenhænge. Barnet skal opleve forskellige sociale sammenhænge ved at benytte lokal samfundets faciliteter. At barnet agerer hensigtsmæssigt i de forskellige sociale sammenhænge. At personalet snakker med børnene om hvad, der gik godt og hvad, der kunne ændres. At barnet udvikler et nuanceret kendskab til både sig selv og andres styrker og svagheder. Personalet skal give plads til, at barnet kan tackle de mange følelser, der opstår i fællesskabet. Personalet stiller krav til barnet, så det passer til dets udvikling, og bliver bevidst om dets styrker og svagheder At vi ser barnet opsøge de andre og beder om hjælp til ting, som det har svært ved. At barnet får en begyndende selvforståelse om sig selv og andre. At børn og voksne snakker om de erfaringer de har tilegnet Efterfølgende evalueres målet på stuemøde. At barnet kan udvikle sig til en selvstændig og alsidig person. At barnet bliver praktisk selvhjulpet. Personalet støtter og vejleder barnet i dets tiltag og ideer, og stiller alders tilpasset krav. Personalet skal opmuntre/guide barnet til at forsøge selv. At barnet selv tager initiativ til at starte aktiviteter. At barnet tør udfordre sig selv, og sine grænser. At barnet er tryg, forsøger selv, Ud fra iagttagelser vil de enkelte børn blive evalueret på stuemøder. Ved vurdering, vil ekstra tiltag laves for at støtte og hjælpe det 6

Personalet vil være deltagende og opmuntrende overfor barnets forslag. Personalet har fokus på, i samarbejde med forældrene, at kunne hjælpe barnet til at blive aldersvarende og selvhjulpen. F.eks. garderobe, toiletbesøg, spisetid, oprydning. -ved at lade barnet selv forsøge at hælde mælk op -ved at give barnet den tid det har brug for i garderoben. -ved at støtte og vejlede barnet i toiletsituationer men henter hjælp, hvis der er behov for det. -barnet tager selv sit tøj af og på. -barnet begynder at klare toiletsituationer selv. -barnet bliver bedre til at rydde op efter sig selv. enkelte barn. At udvikle barnets fantasi og kreativitet. Ved at inddrage barnet i historie oplæsning og teater ved fx at lade det bygge ovenpå historien. Personalet stiller krav som passer til barnet, så barnet oplever, at det kan noget og får succesoplevelser. Give mulighed for at barnet kan udfolde sig igennem kreative aktiviteter på Regnbuen værksted. At barnet bliver mere initiativrig og udfordrer sig selv. At barnet tør stille spørgsmål, komme med ideer og forslag til legen/aktiviteten. At barnet vælger at lave noget kreativt. På stuemødet og i det daglige med personalet. 7

Sociale kompetencer Ved sociale kompetencer forstår vi: Man kan udvikle sig i fællesskab med andre Konflikt håndtering Relationdannelse Anerkendelse Respekt overfor sig selv og andre Forståelse for fællesskabets regler Danne venskaber Empati og aflæse andre Demokrati Mål Tiltag Tegn Evaluering At barnet bliver i stand til at kunne løse eller hjælpe med at løse opståede konflikter børnene imellem. Hvis et barn har brug for hjælp til løsning af en konflikt, vil personalet fungere som en vejleder i løsningen af konflikten. Personalet vil hjælpe det enkelte barn med at sætte ord på egne og modparternes følelser. Personalet vil være lyttende til hver parts side af historien, for at hjælpe børnene med at overskue den forløbende hændelse. At barnet på skift kan lytte og fortælle dets oplevelse af konflikten/hændelsen. At barnet på eget initiativ kan hente en personale til hjælp i en konflikt. Evaluerer målet på stuemøde. At barnet kan vise/aflæse følelser igennem kropsprog. Personalet vil arbejde med trin for trin. Ved hjælp af piktogrammer vil personalet visualisere de Børnene bliver bedre til at aflæse hinandens/personalet signaler. Barnet kan italesætte dets fø- 8

forskellige følelser. Lave øvelser hvor barnet selv skal udtrykke de forskellige følelser. Stille spørgsmål om hvad der kan vække disse følelser hos barnet. Personalet bruger deres kropssprog tydeligt i dialog med barnet. lelser. Personale der oplever børn, der tør vise deres følelser. Evaluerer målet på stuemøde. At støtte barnet i at danne venskaber. Igennem dialog og leg støtter personalet barnet i at danne nye venskaber. Personalet ser barnet i nye relationer, og det bliver bedre til at acceptere forskelligheder. Evaluerer målet på stuemøde. Barnet leger og fortæller det har venner. At barnet får en forståelse for fællesskabets regler. Skabe trygge og genkendelige regler. Personalet vil være tydelige og imødekommende rollemodeller. At barnet bidrager til fællesskabet f.eks. i forhold til oprydning og andre skal opgaver. At de kan vente på at det bliver deres tur. Evaluerer målet på stuemøde. 9

Sprog Ved sproglige kompetencer forstår vi: Ordforråd Udtale og formulering Sætte ord på handling Sætte ord på følelser Kendskab til non verbalt sprog Sprog rytme Medie Kommunikationsmidler Stemmeleje Mål Tiltag Tegn Evaluering At barnet bliver sprog vurderet som 3årig og inden skolestart. At vække barnets nysgerrighed og interesse for former, farver, bogstaver, symboler, tal, rim og remser. Sprogkoordinatoren tester alle børn Personalet benytter TRAS Personalet udarbejder en handleplan, hvis testen viser behov for det. Personalet vil gøre brug af rim og remser. Personalet vil arbejde med planlagte aktiviteter og projekter. Personalet vil gøre brug af dialogisk læsning. Personalet vil synliggøre tal, farver, former og bogstaver. Personalet vil lave skoleparathedstest. At barnet er i en udvikling Barnet genkender rim og remser. Barnet bruger farver, tal, former, bogstaver og symboler. Barnet udviser glæde ved at være deltagende i de planlagte aktiviteter. Barnet er skoleparat. Personalet evaluerer løbende handleplanen (SMTTE) på stuemøder og sammen med forældrene. Evaluerer målet på stuemøde. At barnet udvikler forståelse for sammenhænge imellem kropssprog, mimik og tale. Personalet vil være tydelig i deres kropssprog og tale. Personalet vil bruge trin for trin til at komme i dialog med børnene, så de får en for- Barnet bliver bedre til at aflæse de andres kropssprog, mimik og tale, så der bliver færre konflikter. Barnet tilegner sig et større At børn og voksne snakker Personalet deler deres erfa- 10

ståelse for at kommunikere hensigtsmæs Personalet vil lave øvelser, hvor børnene er sammen i små grupper, hvor de arbejder med at aflæse hinandens kropssprog, mimik og tale. ordforråd og bliver derved bedre til at sætte på sine følelser Barnet benytter sig af det tillærte. ring med kollegaer på stuemøder. med forældre via dokumentation. At barnet lærer at udtrykke sine behov verbalt. Personalet guider barnet, og er selv rollemodel. Personalet vejleder og hjælper barnet til at sætte ord på, så det får en positiv kontakt til de andre børn. Barnet kan give udtryk for ønsker og behov. Barnet kan forklare Færre konflikter blandt børnene. med kollegaer på stuemøder. At barnet præsenteres for forskellige kommunikationsmidler bl.a. digitale medier. Personalet vil bruge pc og tv skærme til at kigge og snakke om billeder med børn f.eks. fra udflugter eller projekter. Regnbuen har touchscreen spil, der er alderssvarende for gruppen, personalet er aktive sammen med børnene. Barnet viser interesse for at bruge medierne og hjælper hinanden. Personale, der engagerer sig, og fordyber sig med børnene i deres brug af medierne. Evaluerer på stuemøde og personalemøder, om medierne bliver brugt efter hensigten, og om de er opdateret og tilgængelig for børnene. Personalet inddrager børnene, når de bruger forskellige medier f.eks. når der skal tages billeder med digitalkamera, skrives dagbog på pc. m.m. 11

Krop og bevægelse. Ved krop og bevægelse forstår vi: Motorik fin/grov Sansestimulering Kost og hygiejne Sundhedsfremme Udforske Udfordre og afprøve Trivsel Velvære Kropssprog Sund miljø Mål Tiltag Tegn Evaluering Barnet oplever glæde ved bevægelse og brug af kroppen. Personalet er initiativtagere og aktive medspillere ved fælleslege både ude og inde bl.a. sanglege, boldspil, motorikbanen, cykle en tur osv. Personalet laver projekter omkring kroppens opbygning/anatomi. Barnet er i trivsel. Barnet har lyst til fysiske udfoldelser. Barnet viser interesse for kroppen og dens funktioner. Evaluerer målet på stuemøde. Barnets grov og fin motorik bliver udviklet og stimuleret, gennem planlagte aktiviteter og fri leg. Personalet planlægger og udfører aktiviteter som fokuserer på og stimulerer henholdsvis barnets grov- og fin motorik. At barnet følger sin aldersvarende motoriske udvikling. At barnet også selv udfordrer sine egne motoriske evner. Personalet vil løbende evaluere, om barnets udvikling er aldersvarende blandt andet ved at gennemgå barnet til stuemøder og ved brugen af MPU Motorisk Perceptuelt Udvikling test. Personalet har fokus på kostens betydning for barnets sundhed. Regnbuens kostpolitik skal være synlig for alle. Forældrene skal inddrages. Personalet vil lave projekter Friske og oplagte børn. Barnet viser interesse for de planlagte aktiviteter og lege. Barnet taler om indholdet i Evaluerer målet på stuemøde. om de erfaringer, de har til- 12

omkring sund kost. Personalet skal have fokus på sund mad på maddage. Personalet skal være tydelige i vejledningen/guidningen omkring medbragt mad. Personalet skal turde tale om konsekvenser ved usund livsstil. sin madpakke. Forældre som spørger personalet til råds. egnet med forældre via dokumentation. At barnet får stimuleret sine mange sanser. Personalet inddrager forskellige materialer, midler og redskaber til at stimulere barnets sanser. F.eks. smage, føle, lugte, syn og høre. Personalet ser, at barnet bliver mere nysgerrigt på nye ting. Barnet bruger og sætter ord på de forskellige sanser. 13

Naturen og naturfænomener. Ved naturen og naturfænomener forstår vi: Oplevelser Miljø Eksperimenter Udforskning Respekt Glæde Gensyn Viden om sammenhængen Sanseoplevelser Kreativitet Fantasi Årstider De fire elementer Mål Tiltag Tegn Evaluering Barnet skal have kendskab til - samt mulighed for at udforske de fire elementer. (vand, ild, luft og jord) Barnet skal have oplevelser i nærmiljøet. Personalet arbejder med planlagte aktiviteter og projekter, som indeholder de fire elementer Personalet vil benytte nærmiljøets faciliteter såsom Krattet, Kartoffelkælderen og åen. Personalet vil gøre brug af spejderpladsen, skoven, kartoffelkælderen, naturstien, engen, åen, krattet m.m. Personalet vil være gode rollemodeller. Personalet vil lære børnene at have respekt for dyr og naturen. Personalet vil inddrage det værktøj de har til rådighed net, lup m.m. Barnet viser interesse og glæde ved at deltage i aktiviteter med de fire elementer. Barnet omtaler de fire elementer og gør brug af dem i legen. Barnet viser glæde ved at komme med på turdag. Barnet tager selv initiativ til at undersøge naturen. Barnet genkender dyr og planter. med kollegaer på stuemøder. med forældre via dokumentation. med kollegaer på stuemøder. med forældre via dokumentation. 14

Barnet lærer om de 4 årstider Personalet laver projekter der handler om naturen, hvor barnet kommer ud i naturen i forbindelse med de forskellige årstider. Personalet vil i den daglige dialog med børnene snakke om vejret, dagsrytmen, årsrytmen, m.m. Personalet griber barnets undren over de forskellige fænomener, der kan opstå i naturen. F.eks. hvorfor er sandkassen stenhård? Personale og børn samler ting fra naturen til at bruge i forbindelse med projekter. Barnet bruger og videreformidler den viden barnet har tilegnet Barnet undrer sig og spørger personalet. Personale, der griber børnenes undren og, arbejder videre med den. Personale der er rollemodeller. Børn der er aktivt deltagende i dialogen med personalet. Barnet er interesseret i at lave kreative ting og kan genkende de indsamlede materialer. Barnet bliver bevidst om de 4 årstider. med kollegaer på stuemøder. Følge op på om de projekter og formidlingsformer, der er brugt, har de givet de resultater, som var opstillet. Der evalueres på det enkelte barn, der kigges på om formidlingsformen er den korrekte for barnet. med forældre via dokumentation. 15

Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved kulturelle udtryksformer og værdier forstår vi: Kreativitet Oplevelser Traditioner Medier Kultur historie Kultur formidling Dansk kultur og fremmed kultur Fantasi Fordybelse Nysgerrighed Mål Tiltag Tegn Evaluering Barnet får viden om den danske kultur og de forskellige traditioner Personalet laver projekter/aktiviteter, som markerer de forskellige højtider/traditioner. F.eks. jul, påske, Lucia osv. Personalet låner bøger omkring højtider på biblioteket, og inddrager dem i arbejdet med børnene. Personalet vil markere de forskellige højtider med dertilhørende aktiviteter såsom: - Luciaoptog - klippe pynt - lave græskarhoveder - male fastelavnstønder -julefrokost, påskefrokost Personalet vil synge og læse om højtiderne. Personalet vil give barnet kendskab til baggrunden for højtiden osv. Barnet viser interesse og nysgerrighed. Barnet viser glæde ved at deltage i aktiviteterne. Barnet vil bl.a. synge og tale om højtiderne. At børn og voksne snakker om de erfaringer, de har tilegnet med kollegaer på stuemøder. 16

Barnet får nogle gode kulturelle oplevelser. Personalet vil være kulturformidler for barnet, gennem højtlæsning/rollespil. Personalet vil arrangere udflugter til Museer, biblioteker, kirker, kartoffelkælderen (nærmiljø) m.m. Personalet vil arrangere maddag, hvor temaet evt. er udenlandsk mad Personalet vil inddrage barnet i planlægningen af udflugter. At barnet får kendskab til de kulturelle ting i nærmiljøet. At barnet efterfølgende snakker om dets oplevelser. med kollegaer på stuemøder. med forældre via dokumentation Barnet får mulighed for at udforske og afprøve forskellige kulturelle udtryksformer. Personalet vil gøre materialer og værktøjer tilgængelig for barnet og være vejledende i brugen af disse. Personalet vil igangsætte forskellige kreative aktiviteter, der viser barnet hvordan, man kan udtrykke Personalet vil præsentere barnet for andre måder at kommunikere på end det verbale sprog f.eks. med musik og drama. Personalet gør brug af de forskellige kompetencer, der er i personale gruppen At barnet også selv tager initiativ til at starte kreative aktiviteter. Personale, der griber barnets initiativ og, evt. videreudvikler eller realisere ideerne. Personale der er motiverende og børn der er aktivt deltagende. Personalet følger op, at der er de fornødne materialer til, at kunne sætte de forskellige kreative processer i gang. med kollegaer på stuemøder og personalemøder. 17