Demens og delir. Niels Bo Nielsen, overlæge ved Regionspsykiatrien Vest, Herning.



Relaterede dokumenter
Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

DELIR symptomer og behandling

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

Delir Akut gerontopsykiatri

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Medicinsk behandling af depression hos demente

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

DEMENS, DEPRESSION OG

Bipolar affektiv lidelse

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016

Velkommen til undervisning.

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Delir hos den ældre patient.

Information om BEHANDLING MED ECT

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Antipsykotisk medicin

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

Depression, Januar 2014

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Psykiatrisk sygdom og demens

Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning

Odense Kim Balsløv

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

At understøtte et ensartet og fælles grundlag for diagnosticering og behandling af delirium hos patienter indlagt på intensiv afdeling.

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Interaktive bivirkningsoversigter. Resumé

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Observation af smerter hos patienter med demens

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Hash I psykiatrisk perspektiv

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Tvang på hospitalet tvang eller omsorg?

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov?

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

8 gode grunde til at behandle demens

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Addiktiv Sygepleje 2011

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Når autismen ikke er alene

Transkript:

Demens og delir 09.00-10.00: Hvad er delir? Niels Bo Nielsen, overlæge ved Regionspsykiatrien Vest, Herning. 10.00-10.30: Kaffepause. 10.30-10.50: Pleje af delirøse patienter. Bent Noe, distriktssygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest, Herning. 10.50-11.10: Følgevirkninger af delir. Lisbeth Uhrskov, ledende overlæge, lektor, ph.d. MSC ved Gerontopsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Risskov. 11.10-11.30: Viden om demens og delir anvendt i kommunal praksis. Line Folsgaard Petersen, konsulent ved Udviklingsenheden, Demenscentrum Aarhus. 11.30-12.00: Spørgsmål og diskussion.

Hvad er delir? Demensdagene 2011 Tirsdag d. 3. maj kl. 9-10. Niels Bo Nielsen Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Delir De=af Lirius= spor (i marken), plovfure Delir= afsporet (Febervildelse)

Delir ICD-10: F05 Organisk psykosyndrom Delirium tremens Abstinens delir Delir ved psykiatriske tilstande f.eks. Mani.

Delir neglect ORGANISK PSYKIATRI! Somatik: Bemærker ofte kun de hyperaktive. Pt. med stille delir bliver ofte opfattet som dumme, dvaske, uinteresserede. Psykiatri: Ser oftest kun de hyperaktive, som somatikerne udbeder tilsyn på. Lærebøger: Delir oftest omtalt meget kort! Forslag til nyt navn: Akut hjerne insufficiens.

Hvad er delir? Diagnoser jf. ICD-10 og DSM-IV Tests Typer af delir Hyppighed Årsager Neurofysiologiske forandringer Undersøgelser Behandling Prognose

Delir jf. ICD-10 A. Bevidsthedsuklarhed i form af nedsat opfattelse af omgivelserne og svækket opmærksomhed. B: Kognitive forstyrrelser: 1 svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse med relativt bevaret langtidshukommelse 2 desorientering i tid, sted og egne data.

Delir jf. ICD-10 C. Psykomotorisk forstyrrelse med > 1 af følgende: 1 hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet 2 øget reaktionstid 3 øget eller nedsat talestrøm 4 tendens til sammenfaren

Delir jf. ICD-10 D. Forstyrret nattesøvn med > 1 af følgende: 1 søvnløshed eller inverteret søvnrytme 2 natlig forværring af symptomerne 3 urolige drømme og mareridt, evt. med hypnopompe hallucinationer eller illusioner

Diagnose jf. ICD-10 E. Akut indsætten og fluktuerende forløb F. Evidens for hjerneorganisk ætiologi

Delir jf. DSM-IV A. Disturbance of consiousness (i.e., reduced clarity of awareness of the environment) with reduced ability to focus, sustain or shift attension. B. A chance in cognition or the development of a perceptual disturbance that is not better accounted for by a preexcisting, established or evolving dementia.

Delir jf. DSM-IV C. The disturbance develops over a short period of time (usually hours to days) and tends to fluctuate during the course of the day. D. There is evidence from the history, physical examination or laboratory findings that the disturbance is caused by the direct physiological consequences of a general medical condition.

Kognitive funktioner som kan være påvirkede ved delir

Adfærdsforstyrrelser Psykotiske symptomer Hverken ICD-10 eller DSM-IV beskriver hallucinationer (ofte syns-), vrangforestillinger eller andre adfærdsforstyrrelser

Psykotiske symptomer og adfærdsforstyrrelser Hallucinationer. Ofte syns- Vrangforestillinger Irritabilitet Aggression

Ad diagnosen delir ICD-10 DSM-IV Anvendelse af skalaer: Til diagnose bl.a.: Confusion Assessment Methode CAM NEECHAM Confusion Scale Delirium Observation Scale DOS Confusion Assessment Methode ICU CAM-ICU Cognitive test for delirium CTD (i ICU) Intensive Care Delirium Screening Checklist (i ICU) NEECHAM Confusion scale (i ICU)

Ad diagnosen delir og sværhedsgrad Severity scales Delirium Rating Scale 10 items. Delirium Rating Scale-98-R (DRS) Memorial Delirium Assessment Scale (MDAS) Confusional State Evaluation (CSE) Delirium Severity Scale (DSS) Delirium Index (DI) Delirim-O-Meter (DOM) MMSE Delirium Detection Score (DDS) til ICU

CAM Confusion Assessment Methode 1: Acute onset or fluctuating course og 2: Inattention og 3: Disorganized thinking eller 4: Altered level of consciousness

Delirium Rating Scale DRS Temporal onset Perceptual disturbances Hallucinations Delusions Psychomotor behavior Cognitive status Physical disorder Sleep-wake cycle disturbance Lability of mood Variability of symptoms 10 items Der kan scores fra 0 til 2,3, max 4 på hvert item. Max score 32 Scoring kræver øvelse.

Delirium Rating Scale DRS-R-98 1 Forstyrrelse i søvn-vågencyklus 2 Perceptionsforstyrrelser og hallucinationer 3 Vrangforestillinger 4 Affektlabilitet 5 Sprog 6 Tanke og proces forstyrrelser 7 Motorisk rastløshed 8 Motorisk hæmning 9 Orientering 10 Opmærksomhed 11 Korttidshukommelse 12 Langtidshukommelse 13 Rum-retningsevner 14 Debut af symptomer 15Fluktuation af symptomsværhedsgrad 16 Fysisk sygdom Der kan scores 0-3 (2) max 41

Anvendelse af skalaer World wide anbefales anvendelse af skalaer for ikke at overse delir, specielt det stille delir!

Svær diagnostik og differentialdiagnoser Samtidigt delir hos psykotiske patienter Samtidigt delir hos demente Depression Lewy bodie demens Maniske tilstande Blandingstilstande hos pt. med bipolær lidelse Epilepsi

Typer af delir (organisk psykosyndrom) Hyperaktive (15-25%): Desorientering, vrangforestillinger, agitation, hallucinationer Hypoaktive (19-32%): Sløvhed, øget søvn, langsom i tankegang og aktiviteter Mixed (42-58%) Am. Psychiatry 2000

Prevalence and risk settings General population (>55 years):1,1% General hospital admissions: 9-30% Elderly general hospital admissions: 5-55% Elderly accident and emergency attenders: 16-32% Cancer patients (terminal stages): 25-40% Postop. Patients: 5-75% Intensive care unit patients: 12-60% Nursing home residents: up to 60% Young J, Delirium MBJ, 2007,34: 842-846

Prevalence of delirium in different patient populations Medical in-patients 5-42% 27 studies General surgery 9-14% 3 studies Orthopedic: Hip fract. 5-52% 8 studies Orthopedic elective 5-41% 6 studies Cardiothoracic 7-34% 5 studies Gastrointestinal 36% 1 studie ICU 22-87% Source: Delirium in old age 2002

Disponerende faktorer til delir (baseline) Demens Forud bestående nedsat cognition Alder Cerebral atrofi Sygdoms sværhedsgrad Syns - eller høre handicaps Nedsat almen funktion Ortopædisk, thorax eller aneurysme kirurgi

Disponerende faktorer til delir Frakturer Forbrændinger Lav uddannelse Rygning Tidligere delir Tidligere apoplexi DM Malnutrition (baseline)

Primary etiological factors for delirium in previously healthy older medical patients Infektion 43% Stroke/TCI 25% Cardiac event 18% Drug related 12% Others 2% Every second patient had two or more possible etiological factors! (Rahkonen et al. 2000)

Udløsende årsager til delir Nedsat nyrefunktion Unormal Na+, K+, Ca+ og bs Hypoxi Hypercapni Malnutrition Hyper - eller hypotermi Infektioner obs. UVI Uræmi Anæmi

Udløsende årsager til delir Lever insufficiens Opstart af mere end 3 medicaminae indenfor 24 timer Benzodiazepiner, kortikosteroider, opioider, anticholinergica, kemoterapeutiske midler, Parkinson midler, spasmolytica, NSAID mv. Mangel på søvn. Megen uro Vinduesløse sygehusstuer M.Cankurtaran, 2008

Delir neurofysiologisk Få og små undersøgelser, mest case studies. Svært at få patienter med hyperaktivt delir til at medvirke/samarbejde. Svært at få informeret samtykke. Inhomogen patientgruppe. Vurdere på blodets eller spinalvæskens indhold, hvad, der sker i hjernen. (+ billeddiagnostik). Dyreforsøg. Er delir i virkeligheden flere syndromer?

Delir neurofysiologisk Virkning af noxer : Direkte på receptorsites (f.eks anticholinergika). Dysregulering af transmittersystemer. Direkte på cellens stofskifte, oxydativ metabolisme). Indirekte via påvirkning af immunsystemet med deraf følgende øgning af cytokiner i blodet, med deraf følgende øgning af blod-hjernebarrierens permeabilitet.

Neurotransmitterkoncentration: Ændringer ved delir Nedsat mængde acetylcholin Øget mængde dopamin Glutamat overskud Nedsat GABA Serotonerge fluktuationer

Delir neurofysiologisk EEG Nedsættelse eller udfald af den posteriore dominante rytme. Generaliseret theta eller delta slow-wave activity. Dårligt organiseret baggrundsrytme Mangel på respons på åbning og lukning af øjne.

Delir billeddannende undersøgelser PET: Få undersøgelser visende varierende regionale områder med nedsat metabolisme. SPECT: Få undersøgelser visende forstyrret cerebral perfusion især frontalt og parietalt hos en stor del af patienter med delir, men nogle med delir havde normalt blodflow. Mere end 50 % af gamle uden delir eller demens havde forstyrret perfusion. (Anette Hylen Randhoff, Bergen)

Behandling Korrektion af somatiske misforhold. Rydde op i medicin. Pleje Medicin?

Finde og behandle årsag! Somatisk undersøgelse incl. neurol.us. EKG Puls og BT Urin stix Væsketal og Ca+ Infektionstal Levertal Hæmatologi

Finde og behandle årsag Bs Stofskifteprøver B12 D vit Evt. rtg. us. af thorax Evt. CT/MR af cerebrum Evt. EEG Evt. Lumbalpkt. Mv.

Medicin Gennemse medicinliste og rydde op. Obs: Anticholinerge midler Histamin-2-blocking agents Analgetica Sedativa, hypnotica Cardiovasculære farmaca Cortikosteroider Parkinsonmidler > 3 nye stoffer på < 24 timer

Sundhedsstyrelsen 2007 5.3.4 Akut delir Delir er hjernens reaktion på somatisk overbelastning og opstår som en følge af legemlig eller psykisk sygdom, abstinens, forgiftning eller bivirkninger ved medicinsk behandling. Delir forekommer hyppigst hos svage eller somatisk syge ældre patienter. Behandling af delir bør rettes mod udløsende årsager som fx infektioner, anæmi og væske- og elektrolytforstyrrelser, og ikke mindst hyponatriæmi. Der kræves nøje medicin- og misbrugsanamnese. Potentielt delirskabende medicin skal omlægges eller om muligt seponeres. Nogle patienter er præget af hyperaktivitet, handletrang, negativisme eller angstvoldende og dramatisk hallucinatoriske oplevelser.

Sundhedsstyrelsen 2007 Den primære intervention i disse tilfælde er intensiverede plejetiltag og eventuelt fast vagt. Simpel motorisk uro og ændret adfærd i forbindelse med delir responderer i visse tilfælde på behandling med antipsykotiske lægemidler. Behandling med antipsykotisk lægemidler er herudover kun indiceret hos delirøse patienter, der er konstant og tydeligt affektprægede og forpinte eller så vredladne, at behandling og pleje ikke kan gennemføres uden risiko for patient eller omsorgspersonale. Behandling bør begrænses til ganske få dage i små doser. P.n. behandling med antipsykotiske lægemidler bør undgås.

Medicinsk behandling Tidligere anvendte man stort set kun Serenase. Nyere undersøgelser vedr. Zyprexa, Risperdal, Seroquel, Abilify viser, at disse farmaka er ligeværdige med Serenase og ikke så tilbøjelige til at forårsage ekstrapyramidale bivirkninger. Fast dosering. Start med små doser, især hos ældre. ALDRIG benzodiazepiner, kun ved abstinenser eller kramper.

Undersøgelse vedr. profylaktisk behandling af delir med Zyprexa 400 patienter, mindst 65 år gamle, randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse. Knæ- eller hofte alloplastik. Olanzapin eller placebo 5 mg lige inden og efter indgrebet. Incidens af delir i olanzapin gruppen: 14,3 %, i placebogruppen: 40,2 %; (p<0,0001). Varighed af delir i olanzapingruppen: 2,2 dage, i placebogruppen 1,6 dage. Sværhedsgraden af delir 1. dag i olanzapingruppen var højere end i placebogruppen (Delirium Rating Scale- Revised-98) 16,44 mod 14,5; p=0,02). (Kenneth A. Larsen mfl. Psykosomatics 51, sept 2010)

Medicinsk behandling? Cochrane Database Syst. Rev. 2008, jan: Ingen evidens fra kontrollerede undersøgelser på effekt af donepezil Enkelte case stories, hvor der har været effekt af cholinesterasehæmmende behandling Memantin (Ebixa)? Stabiliserer calcium effluksen Epo? (opregulering af BDNF, neuroplasticitet og neurogenese) Clonidin (Catapressan)?

Delir og ECT Kan overvejes ved livstruende delir, der ikke kan brydes med korrektion af udløsende årsager, pleje og antipsykotika.

Forløb af delir Delir er associeret med: Nedsat cognitiv funktion, evt. langvarigt Øget risiko for udvikling af demens Længere indlæggelsestid Øget efterfølgende institutionsforbrug Øget risiko for død

Varighed af delir Ved udskrivelse: 44,7% Efter 1 måned: 32,8% Efter 3 måneder: 25,6% Efter 6 måneder: 21% Martin G. Cole, International Psychogeriatrics Aug. 2009

Konklusion Delir er et symptom/syndrom!! Delir er en alvorlig selvstændig faktor vedr. prognosen! Opgaven er at finde de patienter, der har delir. (ICD-10, CAM, MMSE?) At undersøge for, finde og behandle fysisk sygdom og rydde op i toxiske påvirkninger. Støttende pleje og evt. medicin.

Fremtid/ønsker Bedre screening af patienter i risiko for at udvikle delir. (Risikovurdering ved indlæggelse). På sigt måske muligt med blodprøve(r), (S100B lignende stoffer?) Løbende screening (tests) specielt af udsatte pt. Forbedre den plejemæssige indsats. Mulighed for forebyggelse med medicin (antipsykotika, antiinflamatorica, andet?) Bedre medicin til behandling af erkendt delir.

Indlæggelse i psykiatrisk afdeling Hvis undersøgelse og behandling kun er muligt ved tvang, må patienten dobbeltindlægges, så psykiatriloven kan anvendes. Patienten er bedst stillet ved at forblive i somatisk afdeling, da det er lægerne der, der er eksperter i den somatiske udløsende tilstand.

Og så lige En tidligere psykisk rask mand på 80 år bliver meget sjældent pludseligt psykotisk eller udvikler skizofreni. Hvis han pludseligt får hallucinationer handler det om delir!!

Gode artikler på nettet om delir Delirium, A Syndrome of Cerebral Insufficiency, George L. Engel and John Romano, J. Neuropsychiatry Clin. Neurosc. 16: 526-538, November 2004. The neuroinflammatory hypothesis of delirium, Joaquim Cerejeira et al. Acta Neuropathologica 119: 737-754 2010.