Projektbeskrivelse Hands on



Relaterede dokumenter
Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2011

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

HANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Bilag vurdering af ansøgninger til uddannelsespuljen september HF-genvejen til tekniske videregående uddannelser Survival Skills...

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Afslutningskonference 24. november Mogens Kragh Andersen

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

EUD/EUX som karrierevej

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

UDKAST Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Flere unge i erhvervsuddannelser

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Fjerde møde i kommunesamarbejdet om udskoling, UU-vejledning og ungdomsuddannelse

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

GUIDELINES TIL 1. INTRODAG MED SKILLS- AKTIVITETER 2017

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

Partnerska bsafta le

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil:

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Arnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Aktivitetsbeskrivelse:

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

VID Erhvervsuddannelser

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.

Projekttitel: Et liv med mad gør dig glad et projekt, der skal få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse

Kommissorium. Arbejdsgruppen for gennemførelse, mental robusthed og rusmidler

Naturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Opgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017

GARANTISKOLEN SILKEBORG

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Transkript:

Projektbeskrivelse Hands on Resumé Projektet skal få flere unge, herunder drenge, til at vælge og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, herunder EUX. Projektet understøtter dermed både de nationale mål i den nye EUD-reform og regionens politiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet tager udgangspunkt i DM i Skills, som Trekantområdet er vært for i 2016. Med baggrund i de udfordringer, der ligger i de nye reformer inden for uddannelsesområdet, herunder især vejlederreformen, er målet at udvikle tiltag og værktøjer, som kan udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne i Trekantområdet. Projektet sigter mod at skabe et tættere samarbejde mellem relevante aktører på erhvervsuddannelsesområdet ved at styrke de unges, deres forældres, grundskolelærernes og omverdenens viden om, hvilke muligheder, der er ved at tage en erhvervsuddannelse. Formål og forandringsteori Formålet med projektet er at få flere unge, herunder ikke mindst drenge til at vælge og gennemføre en EUD eller en EUX og dermed understøtte regionens politiske mål og såledeees også de nationale mål at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere skal projektet være med til at opfylde de nationale mål i EUD-reformen 2014, som træder i kraft fra sommeren 2015, hvor der i 2020 skal være 25 % af en ungdomsårgang, som vælger en erhvervsuddannelse, og 60 % som gennemfører den. I 2025 er det målet, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse, og at 67 % skal gennemføre den. I 2013 har 16,1 % af en ungdomsårgang i Trekantområdet valgt en erhvervsfaglig uddannelse, mens det på landsplan er 19 %. (Tallene baseres på tal fra de lokale UU-centre og Danmarks Statistik). Drengene udgør 62,5 % af dem, som har valgt en erhvervsuddannelse i Trekantområdet. Der er fortsat brug for en indsats for at nå de nationale mål både i 2020 og 2025. Gennemførelse og frafald er et betydeligt problem på erhvervsuddannelser, idet kun 70 % af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse fortsat er i gang med den et år efter start (Region Syddanmarks uddannelsesbarometer 2013). Fortsat professionalisering af viden om erhvervsuddannelserne og vejledning skal sikre, at de unge træffer det rigtige valg første gang. Specielt de stærke elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg, så karrieremulighederne inden for erhvervsuddannelserne tydeliggøres. Alle aktørerne omkring eleverne skal i projektet arbejde tæt sammen om, at ovenstående sker. For at opfylde formålet er UU-centrene, erhvervsuddannelsesinstitutionerne i Trekantområdet, Trekantområdet Danmark og Skills Denmark gået sammen om at udvikle aktiviteter, som kan give eleven de bedste forudsætninger for at træffe det rigtige valg fra starten. Projektet bygges op omkring eventen DM i Skills, som Trekantområdet skal afholde i 2016. Erfaringer fra værtsbyer, som har afholdt DM, viser, at når unge træffer et uddannelsesvalg på baggrund af lyst og viden, så sker der et mindre frafald. Denne viden og lyst får de unge via DM i Skills og aktiviteterne deromkring. Mindre frafald er dermed en langtidseffekt af DM i Skills (kilde: Skills Denmark). Projektets grundlæggende tanke er, at elever træffer beslutning om uddannelse på baggrund af oplevelser og påvirkninger udefra. Derfor iværksættes en række aktiviteter, som

skal påvirke elevens valg. I projektet er der derfor 4 hovedområder, som er centrale. For det første påvirkes eleven via vejledning. Der fokuseres således på vejledningsaktiviteter i øjenhøjde med de unge. Den kommende vejlederreform udfordrer på mange måder det hidtil kendte system og gør, at det er nødvendigt at tænke nyt i forhold til vejledning af de unge. Som en konsekvens af vejledningsreformen skal 80 % af folkeskoleeleverne klare sig med kollektiv vejledning, introduktionskurser i 8. klasse og elektronisk vejledning. Samtidig er opgaven at få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse og udfordre alle unge på deres uddannelsesvalg, sådan at de vælger den ungdomsuddannelse, som de er bedst egnet til. Skal vi have en chance for at realisere de målsætninger, er vi nødt til at sammentænke den kollektive vejledning, undervisningen i det timeløse emne Uddannelse og Job, vejledningsaktiviteterne og de nye undervisningsmuligheder i folkeskolereformen på en helt ny måde. Det er afgørende, at det bliver en koordineret og systematisk indsats, som også inddrager erhvervslivet, når det er relevant og muligt. Samtidig giver både folkeskolereformen med principperne om den åbne skole og understøttende undervisning samt erhvervsskolereformen nogle muligheder for at nytænke vejledningen til eleven i samspil med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. For det andet er det afgørende, at der er fokus på at synliggøre og kommunikere de muligheder, der er i en erhvervsuddannelse både over for de unge selv, men også for de aktører, som har indflydelse på de unges valg, herunder især forældre. Unge vælger uddannelser ud fra det de kender og dem som har indflydelse på de unges valg. Selvom danske unge i dag har lige adgang til uddannelser, så er uddannelsesvalget meget påvirket af forældres baggrund. Det viser fx forskning både fra Københavns og Aalborg Universiteter. For det tredje er det afgørende, at projektet funderes på et bredt samarbejde mellem alle relevante aktører i Trekantområdet og forankres, så der opnås en langsigtet effekt af projektet. Derfor arbejdes der løbende under hele projektet med at skabe solide netværksrelationer mellem aktørerne på tværs i kommunerne i Trekantområdet. Og endelig for det fjerde vil afholdelsen af DM i Skills være afgørende aktiviteterne og for den metodiske tilgang til projektet se nedenfor. Projektet bidrage til at gøre DM i Skills i Trekantområdet til en succes, både hvad angår antal besøgende fra folkeskoler i Trekantområdet samt presseomtale, der kan medvirke til at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelsesmulighederne i Trekantområdet. Projektet gennemføres med udgangspunkt i en eventbaseret innovationstilgang. Eventbaseret innovation er idéen om at større events på en ny måde kan anvendes til at udvikle nye initiativer gennem initiering af innovationsprojekter i tilknytning til eventen. Den eventbaserede tilgang skal bidrage til: At højne kvaliteten af DM i Skills indholdsmæssigt, oplevelsesmæssigt og organisatorisk At bruge deadlinen (uge 5 2016) som driver for innovation og samarbejde mellem erhvervsskolerne, UU-centrene, grundskolerne og erhvervslivet i Trekantområdet At bruge eventen som en levende platform for lancering eller test af nye kommunikationsformer og udviklingsforløb, som er et resultat af innovationsprocesserne frem mod eventen, og efterfølgende tilrette og implementere disse. Implementeringsfasen er således indeholdt i modellen. Side 2

Modellen skal sikre, at flere (især drenge) vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Styrken i modellen er, at der arbejdes helhedsorienteret og langsigtet både før, under og efter DM i Skills. Model for eventbaseret innovationstilgang i forbindelse med DM i Skills 2016 Med baggrund i ovenstående metodiske tilgang og de udfordringer og især muligheder i de 3 ovenstående reformer iværksættes delprojekter, som hver især består af en række aktiviteter, som skal give elever i grundskolerne de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg i forhold til en erhvervsuddannelse. Delprojekterne beskrives nærmere i punkt 3.e. Der er i projektet en klar forventning om, at gennem påvirkning af en lang række aktører, som hver især påvirker den enkelte elev, kan man give eleven bedre forudsætninger for at træffe det rigtige valg første gang. Derudover vil det øgede fokus på samarbejde med de muligheder, der ligger i vejlederreformen, folkeskolereformen og erhvervsskolereformen, også give den enkelte elev et bedre indblik i mulighederne i en erhvervsuddannelse. Projektets omfang og målgruppe Projektets overordnede målgruppe er de elever i grundskolen, som skal træffe valg om uddannelse, dvs. først og fremmest alle 8.-10. klasser i perioden 2015-2017. Det svarer til nuværende elever i årgangene 6.-9. klasse ca. 17.000 elever i Trekantområdet. Derudover er der en række sekundære målgrupper, som påvirker projektets overordnede målgruppe. Det drejer sig om forældre, lærere og alle UU-vejledere i Trekantområdet, som er i kontakt med de omtalte elever. Dertil kommer studerende på erhvervsskolerne i Trekantområdet. Over en 3-årig periode vil mellem 600-700 klasselærere i primært 8. klasserne blive involveret. Overordnet tidsplan Side 3

Opstartsfase November 2014-februar 2015: Projektopstart Organisatorisk set-up fastlægges, herunder ansættelse af projektleder, fastlæggelse af endelig projektplan og indledende opstartsseminar for projektdeltagere. Januar-februar 2015: DM i Skills i København Deltagelse for nøglepersoner i DM og koordinering og indsamling af viden fra gennemførelsen i København. Projektleder og relevante aktører deltager i København. Februar-marts 2015: Opstartsmøder Møder med eksterne aktører, herunder især grundskoler vedr. planlægning af aktiviteter, som kan gennemføres i efteråret 2015 frem mod afholdelse af DM. Udvikling og afprøvning af delprojekter Februar-august 2015: Udvikling af delprojekter De ovenstående delprojekter videreudvikles. August-december 2015: Gennemførelse af aktiviteter i delprojekterne Frem mod afholdelsen af DM gennemføres aktiviteterne fra de enkelte delprojekter. Videnindsamling og evaluering Uge 5 2016: Afholdelse af DM i Skills og afslutning af delprojekt 4. Februar-marts 2016: Midtvejsevaluering af alle delprojekter Der gennemføres evaluering af de gennemførte aktiviteter, og der lægges en plan for den fortsatte udvikling og formidling af aktiviteterne. Tilretning og implementering Maj-december 2016: Tilretning af delprojekter og implementering På baggrund af midtvejsevalueringen sker der en tilretning af de enkelte delprojekter, og de implementeres i Trekantområdet. Der udformes beskrivelser, som kan videreformidles. Afslutning og videreformidling Januar-juni 2017: Afslutning og videre forankring i regionen De endelige beskrivelser af delprojekterne gennemføres. Der afholdes afslutningsseminar. Juli 2017: Projektafslutning. Hovedaktiviteter: Projektet inddeles i projektledelse og 4 delprojekter: 1. Vejledningsforløb, 2. Nye kommunikationsformer, 3. Netværks- og samarbejdsaktiviteter og 4. DM i Skills. Der gennemføres inden for hvert delprojekt en lang række aktiviteter, som hver især bidrager med forskellige leverancer i forhold til det overordnede formål. Det er vigtigt at pointere, at de enkelte delprojekter ikke kun skal ses som selvstændige aktiviteter, men også i sammenhæng med hinanden. Fx vil der være en lang række af aktiviteterne under Nye kommunikationsformer, som vil have indflydelse på de vejledningsforløb, der er i delprojekt 1 og visa versa. Side 4

Projektledelse: Der ansættes en projektleder, som gennemfører projektet i samarbejde med de involverede aktører i projektet for involverede aktører se pkt. 6a. Projektlederen refererer til en nedsat styregruppe med alle aktører. Derudover nedsætter projektlederen i samarbejde med styregruppen en række projektgrupper, som har ansvaret for udvikling af delprojekterne og de aktiviteter, som foregår i de enkelte delprojekter. Projektlederens opgaver er at sikre den daglige styring, herunder: o Samle projektets aktører og skabe commitment til projektet o Fungere som tovholder og sekretær for den overordnede styregruppe o Nedsætte arbejdsgrupper, herunder koordinere og i de fleste tilfælde fungere som tovholder for de enkelte delprojekter og aktiviteter o Daglig administration o Økonomihåndtering o Afrapportering til regionen. - Projektlederen hovedansvarlig for, at der gennemføres en analyse af EUXdelaktiviteten, samt at effektmålingerne gennemføres (for uddybning se delprojekt 1 samt 4.e.) - Projektleder for gennemførelsen af DM i Skills og deltage i det koordinerende arbejde med Skills Denmark i samarbejde med de aktører, som Skills Denmark udpeger. Delprojekt 1: Vejledningsforløb Den nye vejlederreform har stor betydning for, hvordan vejledningen i fremtiden skal være af de kommende studerende på erhvervsuddannelserne. Samtidig med at det giver nye udfordringer, giver det også nye muligheder for at tænke på andre måder i vejledningsøjemed. Der vil derfor blive udviklet en række aktiviteter, som hver især tager udfordringerne op med vejlederreformen, men også med den nye folkeskolereform. Formålet med dette delprojekt er at øge viden om EUD/EUX i grundskolerne, og hvad disse uddannelser kan bruges til. 1. Synliggørelse af EUD-uddannelserne i grundskolen. Med baggrund i folkeskolereformen og vejlederreformen bliver der iværksat initiativer, som skal synliggøre EUD- uddannelserne i grundskolen. Der bygges fx videre på erfaringerne fra Mobication- projektet. Idéen er at udbrede projektets idéer til hele Trekantområdet og indarbejde det som en naturlig del af vejledningsindsatsen i grundskolen, hvor 80 % af eleverne i fremtiden skal klare sig med kollektiv vejledning, introduktionskurser samt e-vejledning. I projektet afdækkes, hvilke initiativer og delaktiviteter fra Mobication der kan integreres i vejledningsindsatsen. Fokus vil som udgangspunkt være på introduktionskurserne, men der kan sagtens være initiativer og aktiviteter, som tænkes ind i de 2 andre vejledningsindsatser (kollektiv vejledning og e-vejledning). Der påtænkes at udarbejde et vejledningsforløb, som skal være oplevelsesorienteret, hvor vejledningen flyttes fra skolerne og ud til virksomheder eller uddannelsesinstitutioner. 2. Netværksbaseret kompetenceudvikling af lærere, som er tilknyttet udskolingen. I aktiviteten udvikles et koncept, som sikrer, at klasselærerne oplever og får viden om mulighederne på erhvervsuddannelserne. Udviklingen baseres blandt andet Side 5

på de erfaringer, der er opnået i Projekt X ved NTS Centeret. Kompetenceudviklingen understøttes af: o Lærernes opkvalificering og netværksdannelse o Inddragelse af fælles events i undervisningen (hvor erhvervsskolerne kommer ud på skolerne) o Styrket erhvervstilknytning som en del af undervisning (fx har BYG udviklet materiale til folkeskolerne, som kan anvendes i undervisningen). Uddannelse og job, som er et nyt emne i den nye folkeskolereform, tænkes ind i projektet, og der udvikles vejledningsforløb, som kan anvendes i undervisningen i folkeskolen. 3. Ekstra fokus på EUX s muligheder for de kloge drenge. Der er behov for at få mere viden om EUX-elevernes incitamenter til at vælge EUX en. Der skal gennemføres en videnopsamling gennem både kvantitative og kvalitative data, som skal klarlægge, hvorfor de unge vælger EUX en. På baggrund af analysen iværksættes yderligere aktiviteter, som sikrer øget optag på EUX i fremtiden. Delprojekt 2: Nye kommunikationsformer Delprojektet har fokus på at udvikle et mere nuanceret billede af de muligheder, der er i en erhvervsuddannelse. Der vil blive anvendt nye kommunikationsformer og aktiviteter, som retter sig mod de unge og de forskellige aktører, som har indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Der skal udvikles en fælles platform for kommunikation i projektet, hvor alle aktiviteter og informationer til elever skal præsenteres. Som eksempel kan henvises til Region Hovedstadens indsats vedr. DM i Skills i 2015: www.genvej.nu Målrettet indsats over for forældre, herunder mor, hvor der gennem arrangementer og informationskanaler sættes fokus på job- og karrieremuligheder, løn, videreuddannelse, internationalisering mv. Der er videnskabeligt bevis for, at mor er særlig vigtig i forbindelse med valg af uddannelse. Afprøvning af brobygningsaktiviteter, hvor mor involveres og får vejledning sammen med den unge. Endvidere laves der forskellige tiltag, hvor projektet blandt andet vil inddrage erfaringer fra Center for ungdomsforskning og projektet Forældreindsatsen: Fra erhvervsuddannelse til videreuddannelse. I projektet vil der blive afholdt aftensarrangementer på erhvervsskolerne for forældre, herunder mor, hvor der sættes fokus på karrieremuligheder, som understøttes med statistik og fakta om uddannelserne. Endvidere skal der i forbindelse med den kollektive vejledning udarbejdes materiale, som målrettes mor på baggrund af, hvad der skal til, for at mor kan få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Der vil som udgangspunkt ikke blive udarbejdet nye tiltag, men eftersom projektet Forældreindsatsen er rettet mod forældre til elever, som skal på videregående uddannelser fra en erhvervsuddannelse, så skal aktiviteterne tilpasses den målgruppe, som projektet arbejder med her. Involvering af erhvervsfolk inden for relevante brancher, som fortæller om, hvilke muligheder der er, når man tager en erhvervsfaglig uddannelse (både nationale og lokale virksomhedsejere). Fx film, Wall-of-Fame osv. med kendte erhvervs- Side 6

folk, som har en erhvervsfaglig baggrund. Inddragelse af erhvervsfolk skal ses som en flersidet indsats. Ved at inddrage aftagerside mere på uddannelsesinstitutioner opfylder projektet både erhvervslivets og uddannelsesinstitutionernes behov. Erhvervslivet får mulighed for at komme i tidligere kontakt med studerende og får en tættere tilknytning til uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne får ligeledes bedre mulighed for at afsætte deres elever og får mulighed for input fra det lokale erhvervsliv. Budskaberne fra erhvervsfolkene skal indgå som en del af de kommunikationsformer, som projektet arbejder med og derved indgå i den målrettede indsats over for de målgrupper, der er i projektet. De skal således indarbejdes i vejlederindsatsen, men som en del af nye kommunikationsformer, herunder fx via de fælles platforme for kommunikation i projektet. Ung til ung-vejledning: Uddannelse af guidekorps frem mod DM i Skills, som også kan bruges som ung til ung, når grundskoleelever skal møde erhvervsskolestuderende på de introduktionskurser, som jf. den nye vejlederreform bliver en integreret del og skal afholdes i 8. klasser i fremtiden. Ung til ung-vejledning virker rigtig godt jf. blandt andet erfaringer fra Ung til ung-uddannelsesvejledning fra projektet Tværfaglighed i et ungeperspektiv i Middelfart Kommune. Hvor svært kan det være. Der har været en række tilbagemeldinger på Skills Stafetten og aktiviteten prøv et fag, som normalt gennemføres til DM i Skills. Disse har peget på, at der er behov for at videreudvikle på disse aktiviteter, så de giver et bedre billede af de forskellige fag. Frem mod afholdelse af DM i Skills udvikles derfor en række workshops, som kan anvendes til DM i Skills, hvor de enkelte fag viser, hvad det kan bruges til, hvor svært det egentlig er, og hvilke kompetencer det kræver. Workshops tænkes som et forløb, hvor interesserede prøver forskellige elementer inden for et fag i løbet af en halv time eller mere. De afholdes til DM i Skills, hvorefter de udvikles videre, så de kan anvendes til Åbent Hus-arrangementer el. lign. Delprojekt 3: Netværks- og samarbejdsaktiviteter Projektet sigter mod at skabe et bedre samarbejde og nogle nye synenergier mellem de forskellige aktører i regionens uddannelsesaftale. Der vil derfor være behov for en øget indsats i forhold til at styrke samarbejdsrelationerne mellem erhvervsuddannelsesinstitutionerne, UU-centrene og folkeskolerne på tværs af kommunerne i Trekantområdet. I de nye reformer ligger desuden en del tiltag, som retter sig mod øget samarbejde med omverdenen, herunder erhvervsliv og offentlige arbejdsgivere og andre aftagere af de kommende færdiguddannede erhvervsskolestuderende. Formålet med dette delprojekt er således at udvikle og udbygge samarbejdsrelationer mellem leverandører og kunder og sikre at løsningerne sker i en samskabelse mellem aktørerne. I en samskabelsesproces arbejder alle relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser at forsøge at finde en løsning på problemet. Et vigtigt element er, at samskabelse udbreder initiativretten og deltagelsesretten. Ved at invitere de relevante aktører til at deltage i processen med at udvikle og afprøve forskellige løsninger frem mod og under DM i Skills, skabes en større grad af ejerskab, og der udvikles et refleksivt og dynamisk rum for udviklingen af projektet. Side 7

1. I projektet opbygges et formaliseret netværk mellem aktørerne, som sikrer, at der sker en videndeling og videreudvikling af vejledningsaktiviteter. Aktiviteterne koordineres og udvikles, så de fx kan anvendes i uddannelsesugen og derved kan udbredes regionalt efter projektets gennemførelse. Formålet med netværket er at styrke de erhvervsfaglige uddannelser. 2. Samarbejde med lokale erhvervsnetværk med henblik på fælles aktiviteter for at sikre kvalitet på erhvervsuddannelserne, som det lokale erhvervsliv er afhængige af. Der udarbejdes samarbejdsaftaler med virksomheder, som kan være med til at virksomheder og erhvervsskolerne får et tættere samarbejde. Aftalerne vil indeholde besøg på virksomheder, virksomhedsrelateret eller virksomhedsforlagt undervisning mv. 3. Involvering af erhvervslivet i bred forstand i uddannelsesvejledningsaktiviteter i grundskolens 8.-9. klasse. Åben virksomhed gennemføres og involveres i de lokale vejledningsaktiviteter. Delprojekt 4: DM i Skills aktiviteter For at gøre DM i Skills i Trekantområdet til en vellykket event med stor værdi for deltagerne er det afgørende, at vi planlægger en række aktiviteter rettet direkte mod DM i Skills. I dette delprojekt ligger både aktiviteter, som skal gøre DM i Skills i Trekantområdet til bedst gennemførte, og mere udviklingsorienterede aktiviteter, som skal have fokus på vejledning placeret i forbindelse med DM i Skills. En række af de aktiviteter, som gennemføres i delprojekterne 1-3 vil også have indvirkning på selve DM i Skills fx er guidekorps, som udvikles i delprojekt 2 også en del af DM i Skills. 1. Særlig udviklingsaktivitet for 9. klasses elever. Skills Denmark ønsker at køre et udviklingsprojekt i samarbejde med aktører i Trekantområdet for 9. klasses elever. Rigtig mange elever træffer deres beslutning om ungdomsuddannelse i løbet af 2. halvdel af 8. klasse og 1. halvdel af 9. klasse. Derfor er introdag og Skills stafetten placeret rigtigt, når den ligger i 8. klasse. Der findes dog elever, som ikke er helt afklarede i 9. klasse. For at øge interesse blandt 9. klasses elever gennemføres en konkurrence, hvor eleverne løser en række opgaver til DM. Det er tænkt som en dag til DM i Skills, hvor der vil blive gennemført aktiviteter, som retter sig mod 9. klasses elever. Eleverne får tildelt en række opgaver, som de skal løse inden for en tidsperiode fx torsdag mellem 9-15, hvor de så skal konstruere en løsning på baggrund af en stillet opgave. Det kunne fx være grafiske løsninger og snedkerløsninger på et problem, hvor de skal søge oplysninger om løsningsmuligheder på de enkelte stande. Opgaverne skal give eleverne lyst til at gennemføre en erhvervsuddannelse. 2. Forældreåbent DM i Skills. Der gennemføres en forældreaften fra kl. 19-22, hvor der er åbent for forældre til 8. og 9. klasses elever, som får introduktion til erhvervsuddannelserne gennem lokale virksomheder, som fortæller mulighederne som faglært. 3. Virksomhedsstand: Store og små virksomheder med fagligt uddannede medarbejdere, der taler med de unge og deres forældre om jobmuligheder. 4. Koordinering af transport af grundskoleelver fra Trekantområdet til og fra DM i Skills. Det er målet, at alle potentielle grundskoleelever i Trekantområdet skal deltage i DM i Skills. Side 8

5. Introdag på erhvervsskoler i 8. klasse for grundskoleelever. Eleverne præsenteres for mulighederne på erhvervsskolerne gennem en række aktiviteter, som viser, hvad man kan på en erhvervsskole. 6. Skills stafetten, som skal ud til at alle grundskoleelever i 8. klasse i Trekantområdet, gennemføres som en del af selve DM i Skills. Der gennemføres en række konkurrencer med baggrund i Skills Denmarks opgaveformuleringer i grundskolerne, hvor klasser konkurrerer mod hinanden. Finalerne afholdes til DM Organisering Der nedsættes en styregruppe bestående af alle aktører i projektet. De enkelte aktører i projektet indgår på lige fod med hinanden. Skills Denmark indgår som medlem, men deltager dog hovedsagelig omkring delprojekt 4. Der kan være behov for, at erhvervsskolerne, HG erne og UU erne udpeger repræsentanter, som kan repræsentere de enkelte grupper. Styregruppen aftaler internt, hvorvidt der er behov for et forretningsudvalg. Der nedsættes arbejdsgrupper for de 4 delprojekter. I arbejdsgrupperne indgår de aktører, som er relevante for at gennemføre delprojekterne. Hver arbejdsgruppe har mulighed for at nedsætte yderligere arbejdsgrupper, som arbejder med de enkelte aktiviteter. Aktørerne i projektet har derfor forskellige roller, alt efter hvordan de enkelte delprojekter organiseres. UU erne vil være inddraget i alle delprojekter men med fokus på vejledningsdelen og de aktiviteter, som følger heraf. De 4 erhvervsskoler (HANSENBERG, EUC Lillebælt, SDE og SOSU FVH) vil bidrage med flere timer end de 4 HG-skoler. HG-skolerne er i en situation, hvor de er usikre på antal elever, idet EUD-reformen skærer meget i HG ernes timeantal. Trekantområdet Danmark bidrager som vært for DM i Skills samt stiller en række faciliteter til rådighed for projektlederen. Skills Denmark bidrager i forhold til selve afholdelsen og som anden netværksdeltager Side 9