Beskæftigelsesplan 2008 for Jobcenter Hvidovre 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Beskæftigelsesministerens mål... 5 4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer... 6 4.1 Udviklingen på arbejdsmarkedet...6 4.2 Arbejdsstyrken i Hvidovre Kommune...7 4.3 Ledige i Hvidovre Kommune...9 4.4 Opsamling på beskæftigelsespolitiske udfordringer...16 5. Mål og strategi for den borgerrettede indsats... 17 6. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats... 21 7. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen 23 8. Organisation... 24 9. Oversigt over Jobcenter Hvidovres mål for 2008... 25 10. Budget for beskæftigelsesindsatsen... 26 11. Kilder... 28 2
1. Indledning Alle jobcentre skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver jobcentrets beskæftigelsesindsats det kommende år. Jobcenter Hvidovres væsentligste opgaver er at hjælpe ledige i arbejde og imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Jobcenter Hvidovre varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, starthjælps-, introduktionsydelses- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelse, borgere i fleksjob, løntilskud til førtidspensionister (tidl. skånejob), sygedagpengemodtagere og opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Jobcenter Hvidovre varetager desuden alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdskraftfastholdelse, etablering af voksenlærlingeaftaler, virksomhedspraktikker, løntilskud og fleksjob. Beskæftigelsesplanen redegør for, hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer Jobcenter Hvidovre står over for, og de opstillede mål for beskæftigelsesindsatsen i 2008 skal medvirke til at sikre, at jobcentret imødekommer udfordringerne. Der er en lille variation i opgørelserne og tallene fra forskellige kilder, som anvendes til at beskrive de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Nøgletalsrapporten juni 2007 fra Beskæftigelsesregionen er valgt som primær kilde, eftersom der på nuværende tidspunkt ikke er adgang til opdaterede tal fra jobindsats.dk. Jobcentret modtager kvartalsvis en ny version af Nøgletalsrapporten fra Beskæftigelsesregionen. Derved vil jobcentret have mulighed for at følge udviklingen i de tal, der anvendes til analysen af Jobcenter Hvidovres udfordringer. 3
2. Læsevejledning Beskæftigelsesplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats samt i overensstemmelse med skabelon udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelsesplanen afviger dog fra skabelonen ved, at jobcentret har valgt at opstille et mål for udvikling af organisationen, Jobcenter Hvidovre. Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Ministerens mål for 2008 præsenteres. De beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Hvidovre beskrives. Jobcentret sammenlignes løbende med Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland samt jobcentrene på Vestegnen. Kapitlet afsluttes med en opsamling på de væsentligste beskæftigelsespolitiske tendenser Jobcenter Hvidovre står over for. Mål og strategier for den borgerrettede indsats. Jobcenter Hvidovre opstiller syv mål for den borgerrettede indsats, som efterfølges af strategier for at nå målene. Mål og strategier for den virksomhedsrettede indsats. Jobcenter Hvidovre opstiller to mål for den virksomhedsrettede indsats, som efterfølges af strategier for at nå målene. Mål og strategier for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Hvidovre opstiller to mål for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, som efterfølges af strategier for at nå målene. Mål og strategi for organisationen Jobcenter Hvidovre. Jobcentret har som nævnt valgt at opstille et mål for organisationen, Jobcenter Hvidovre. Oversigt over Jobcenter Hvidovres 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2008. Budget for den statslige og kommunale del af jobcentret. Kildehenvisninger. 4
3. Beskæftigelsesministerens mål Bekendtgørelsen foreskriver, at beskæftigelsesplanen skal indeholde de mål, som beskæftigelsesministeren hvert år udmelder for beskæftigelsesindsatsen. På baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedet og for at sikre kontinuiteten og fokus i jobcentrenes indsats i 2008 har beskæftigelsesministeren valgt at bibeholde de tre indsatsområder og mål for 2007. 1 Indsatsområde Mål 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentret skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. 5
4. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Dette kapitel indledes med en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Region Hovedstaden og Sjælland (regionen) og Hvidovre Kommune. Efterfølgende fokuseres på de udfordringer Jobcenter Hvidovre står over for i etableringsåret 2007. De beskrevne udfordringer vil være udgangspunktet for de målsætninger Jobcenter Hvidovre opsætter for 2008, målene beskrives i kapitel 5, 6 og 7. Hvidovre Kommune indgår som en del af Hovedstadens opland, og det er vanskeligt at tale om arbejdsmarkedet i Hvidovre Kommune adskilt fra arbejdsmarkedet i regionen. Derfor beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer i relation til regionen. Jobcenter Hvidovre vil desuden blive sammenlignet med de øvrige Vestegnskommuner/-jobcentre (regionens klynge 5), da disse ofte har udfordringer, der tilsvarer Hvidovre Kommunes. 4.1 Udviklingen på arbejdsmarkedet Ledigheden i Danmark har nået et historisk lavt niveau på 4,2 % af arbejdsstyrken i 1. kvartal 2007. Faldet i ledigheden er sket både for forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Jobcenter Hvidovre har i 1. kvartal 2007 en ledighed på 3,6 %, en ledighedsprocent der er lavest blandt Vestegnskommunerne, og som ligger under både regions- og landsgennemsnittet. 2 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken 1. kvt. 2007 Kilde: Nøgletal - Klynge, s. 5 Jobcenter Hvidovre Region Landsgns. 3,6 % 4,3 % 4,2 % Regionen forventer, at der i 2007 fortsat vil være faldende ledighed, men også at faldet vil aftage. Det forventes at 45.700 i gennemsnit vil være ledige i 2007. Regionen forventer, at det største fald i ledigheden vil være blandt forsikrede ledige (20,5 % lavere i 2007 end 2006 svarende til knap 35.000 ledige). I 2007 forventes ledigheden for de arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede at udgøre ca. 10.700. Dette tilsvarer 2006-niveauet, da faldet i ledigheden forventes opvejet af, at flere bliver vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. 3 Arbejdsmarkedet i regionen er præget af en stor efterspørgsel på arbejdskraft. Efterspørgslen er særlig stor inden for bygge- og anlægsbranchen og social- og sundhedsområdet, hvor der er deciderede flaskehalsproblemer. Virksomheder inden for forretningsservice, transport, nærings- og nydelsesmiddel har ligeledes vanskeligt ved at rekruttere den ønskede arbejdskraft. 4 Jobcentret skal have særligt fokus på at igangsætte initiativer inden for områder, der er præget af flaskehalsproblemer, og hvor virksomhederne derfor kan have særligt behov for hjælp til rekruttering. 6
Den lave ledighed og tendensen til flaskehalse på arbejdsmarkedet giver jobcentrene en vigtig udfordring i forhold til at bidrage til, at virksomhederne kan rekruttere den ønskede arbejdskraft og at sikre, at ledige hurtigt vender tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentrene har samtidig en central rolle i forbindelse med at øge virksomhedernes åbenhed over for at ansætte arbejdskraft, der ikke fuldt ud besidder de ønskede kompetencer eventuelt på særlige vilkår som fleksjob og løntilskud. Jobcentrene har endvidere en vigtig funktion i forhold til opkvalificering af ledige og dermed mindske uddannelsesgabet mellem ledige og beskæftigede. Jobcentrene har en vigtig opgave i at understøtte, at virksomhederne ser jobcentrene som en naturlig samarbejdspartner, når de skal rekruttere arbejdskraft. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes ved at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger, hvilket kræver, at jobcentret laver det rette match mellem ledig og virksomhed. Dette sker gennem tæt dialog med virksomhederne omkring deres behov og forventninger til arbejdskraften. Dialogen kan måske medvirke til at virksomhederne i større omfang ansætter lidt svagere grupper. Det er ligeledes vigtigt, at jobcentrene samarbejder på tværs omkring sikringen af, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Jobcentret kan opfordre virksomhederne til at anvende jobnet.dk til at annoncere efter arbejdskraft. Hvis virksomhederne benytter jobnet.dk får jobcentret og de ledige lettere adgang til oplysninger omkring jobåbninger. Det er samtidig vigtigt, at de lediges CV i jobnet.dk er præcist og fyldestgørende. Regionens analyserapport viser, at virksomhederne i Storkøbenhavn og på Stevns anvender jobnet.dk mindst i regionen. 5 Ligesom virksomhederne i Storkøbenhavn generelt, benytter virksomhederne i Hvidovre Kommune også kun muligheden for at annoncere via jobnet.dk i begrænset omfang. 6 4.2 Arbejdsstyrken i Hvidovre Kommune Der er 49.422 indbyggere i Hvidovre Kommune i 2006, heraf er 32.800 i den arbejdsdygtige alder 16-66 år. 7
Erhvervsfrekvensen i Hvidovre Kommune er faldet fra 78,3 % i 2005 til 77,6 % i 2006. Faldet i erhvervsfrekvensen betyder, at andelen af 16-66 årige uden for arbejdsstyrken stiger, stigningen er fra 21,7 % i 2005 til 22,4 % af 16-66 årige i 2006. 7 Dog ligger erhvervsfrekvensen i kommunen fortsat over gennemsnittet i regionen (Østdanmark), hvor erhvervsfrekvensen i 2005 var 76,1 % og 76,3 % i 2006. Pendling Som følge af at Hvidovre Kommune er del af hovedstadsområdet, er arbejdsmarkedet præget af et højt niveau af pendling over kommunegrænsen. Andelen af pendlere er stigende fra 2005 til 2006. 70 % af de beskæftigede i Hvidovre Kommune pendler til arbejde uden for kommunegrænsen. Samtidig besættes 71 % af arbejdspladserne i Hvidovre Kommune af borgere fra andre kommuner. Der er således samlet set en større indpendling (1.359 personer) til kommunen end udpendling. 8 Beskæftigelses- og erhvervsstruktur Størstedelen af de beskæftigede Hvidovre-borgere arbejder inden for privat eller offentlig service (83,4 %), hvilket tilsvarer andelen i regionen. Ligeledes er størstedelen af arbejdspladserne i Hvidovre Kommune inden for privat eller offentlig service (76,0 % i 2006). Erhvervsstrukturen i Hvidovre Kommune adskiller sig fra regionen ved at have en større andel af Bygge og anlæg mm. (12,1 %) end regionen (6,3 %). 9 Uddannelsesstruktur Arbejdsstyrken i Hvidovre Kommune er karakteriseret ved at have lavere uddannelsesniveau end regionen. I Hvidovre Kommune har en større andel af borgerne en grundskole eller faglig uddannelse som højeste gennemførte uddannelse end regionen. Beskæftigelsesprocenten for de forskellige uddannelsesgrupper i Hvidovre Kommune ligger meget tæt på tallene for regionen i gennemsnit. Andelen af arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse udgør kun 4 % i Hvidovre Kommune mod 8,3 % i regionen. 10 For at sikre en specialiseret og tværgående indsats over for denne gruppe ledige har beskæftigelsesregionen gennemført udbud for akademikere med udgangspunkt i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som jobcentrene skal anvende. Indsatsen over for ledige med en lang videregående uddannelse i Jobcenter Hvidovre udlægges derfor til andre aktører. Udannelse Hvidovre Kommune Regionen Lang videregående 4 % 8,3 % Faglig uddannelse 40,2 % 33,9 % Grundskole + uoplyst 30,9 % 27,5 % Kilde: Nøgletal Hvidovre apr. 2007 8
A-kasse tilhørsforhold Godt 18.000 borgerne i Hvidovre Kommune er forsikrede i en a-kasse. HK udgør den største faggruppe efterfulgt af 3F, FOA, FTF-A og Kristelig a-kasse (se tabel neden for). 11 A-kasse Antal forsikrede i Hvidovre Kommune marts 2007 Andel af forsikrede i alt HK 2.992 16,6 % 3F 1.989 11,1 % FOA 1.968 10,9 % FTF-A 1.270 7,1 % Kristelig a-kasse 1.259 7,0 % Kilde: Statistikbanken/AB51307 Beskæftigelse blandt nydanskere i Hvidovre Kommune har en større andel af nydanskere fra ikke vestlige lande end regionen. Gruppen udgør i 2006 11,1 % af de 16-66-årige i Hvidovre Kommune mod 8,1 % i regionen. Andelen af nydanskere der er i beskæftigelse udgør 58,7 % i Hvidovre Kommune mod 51,6 % i regionen. Hvidovre Kommune har således - til trods for, at kommunen har en større andel af nydanskere fra ikke vestlige lande - relativ god succes med at få denne gruppe i beskæftigelse. Dog skal andelen af beskæftigede holdes op imod en beskæftigelsesprocent blandt etniske danskere på 76,0 % i Hvidovre Kommune. 12 4.3 Ledige i Hvidovre Kommune Forsikrede ledige I 4. kvt. 2006 var der i Jobcenter Hvidovre 902 modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Dette var 27,6 % færre end i samme periode året før. Det procentmæssige fald i antallet af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge i Jobcenter Hvidovre er på niveau med klyngen ii og lidt større end gennemsnittet for regionen og for hele landet. 13 4. kvt. 2005 4. kvt. 2006 Hvidovre Klynge Region Landsgns. Udvikling i antallet af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge - 27,6 % - 27,7 % - 26,0-26,7 % Kilde: Nøgletal Klynge, s. 6 3F er faggruppen med det største antal ledige i regionen (8.590 personer i feb. 2007, hvilket svarer til 8,4 % af de forsikrede). Metalarbejderne er den faggruppe, der har oplevet det største fald i ledigheden (44,7 %) fra 2006 til 2007 efterfulgt af byggefagene (37 %). i Vi benytter regionens terminologi, som dækker over flere grupper af flygtninge og indvandrere. ii Regionens Klynge 5, som består af Jobcentrene: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Vallensbæk-Ishøj. Jobcenter Hvidovre har klyngens største befolkningsgrundlag, hvilket er mere end dobbelt så stort som klyngens mindste. 9
Faggrupperne byggefagene og metalarbejderne udgør den mindste andel af de forsikrede ledige i regionen, de udgør henholdsvis 2,7 % og 2,9 %. 14 I Hvidovre Kommune er 3F også faggruppen med det største antal ledige (165 personer i marts 2007), hvilket svarer til 25,2 % af de forsikrede ledige i kommunen. 52,7 % af de ledige 3F ere i Hvidovre Kommune er mænd over 30 år. De ledige fra 3F udgør en stor andel af de forsikrede ledige i Hvidovre og en væsentlig større andel end i regionen. Andelen af 3F ere blandt forsikrede ledige ligger dog på niveau med de øvrige jobcentre på Vestegnen. I Hvidovre Kommune er faldet i ledigheden for metalarbejderne 39,4 % fra marts 2006 til marts 2007. Faldet i ledigheden i byggefagene iii i Hvidovre Kommune er 46,2 % i samme periode. Ledighed i byggefagene i Hvidovre Kommune ligger på 3,0 % og på 2,9 % for metalarbejderne. 15 Andel af forsikrede ledige Hvidovre Region Hovedstaden & Sjælland 3F 25,2 % 8,4 % Metalarbejderne 2,9 % 2,9 % Byggefagene 3,0 % 2,7 % Kilde: Statistikbanken/AB11307 Kontant- og starthjælp I 4. kvt. 2006 var der i Jobcenter Hvidovre i gennemsnit 982 modtagere af kontant- og starthjælp (både aktive og passive), dette er 13,2 % færre end i samme periode året før. Hvidovre har klyngens tredjestørste fald og et større fald end gennemsnittet for klyngen (11,2 %) og er på niveau med gennemsnittet i regionen (13,6 %) og i hele landet (13,3 %). 16 Revalidering I 4. kvt. 2006 var der i Jobcenter Hvidovre 109 revalideringssager, hvilket er et fald på 10,2 % i forhold til samme periode året før. Faldet i antal revalideringssager i Hvidovre ligger lidt under gennemsnittet i klyngen (11,5 %) og regionen (13,3 %) men over landsgennemsnittet (8,4 %). 17 Ledighedsydelse og fleksjob I 4. kvt. 2006 var der i Jobcenter Hvidovre 69 ledighedsydelsessager. Antallet er 6,9 % lavere end samme periode året før. Andelen af ledighedsydelsesmodtagere i Jobcenter Hvidovre er nogenlunde tilsvarende de øvrige jobcentre i klyngen, Jobcenter Hvidovre ligger dog i den øvre ende. 18 Antallet af personer i fleksjob i Jobcenter Hvidovre er svagt stigende fra 333 ultimo 2005 til 358 ultimo 2006. Jobcenter Hvidovre har væsentligt flere personer i fleksjob end de øvrige jobcentre i klyngen, som har mellem 142 og 260. 19 iii Byggefagene er her opgjort som Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime, Træ-Industri-Byg. 10
Jobcenter Hvidovre har en udfordring i forhold til at få ledighedsydelsesmodtagerne i fleksjob. Samtidig skal man sikre at tilgangen til ledighedsydelse mindskes. Indsatsen i forhold til fleksjob skal forsøges ændret, så kun de ledige, der opfylder lovgivningens krav og som ikke kan få ansættelse på ordinære vilkår, får tilkendt ledighedsydelse. Jobcenter Hvidovre har arbejdet på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse og dermed på længere sigt også antallet i fleksjob. Antallet af modtagere af ledighedsydelse er i maj 2007 faldet til 59 personer og antallet af fleksjob er 362. 20 Førtidspension Antallet af førtidspensionister er faldet med 3,6 % til 1.800 personer i gennemsnit i 4. kvt. 2006 i forhold til samme periode året før. Dette fald er lidt mindre end klyngens gennemsnit (3,8 %), regionen (3,8 %) men større end landsgennemsnittet (2,3 %). 21 Jobcentret sikrer, at der bevares et beskæftigelsesmæssigt fokus i sager om tilkendelse af førtidspension. Jobcenter Hvidovre har anvendt fleksjob som et aktivt redskab til at sikre borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og som alternativ til førtidspension. Arbejdskraftreserven iv Arbejdskraftreserven i Danmark er relativt stor i en periode med høj beskæftigelse og flaskehalsproblemer på flere områder. Beskæftigelsesministeren har derfor opstillet som mål for 2007 og 2008, at jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Beskæftigelsesregionen har også som mål for 2007, at arbejdskraftreserven skal nedbringes. Regionens målsætning er, at arbejdskraftreserven generelt skal nedbringes med 15 %, og at reserven inden for flaskehalsområder skal nedbringes med 23 %. 22 Fra perioden 3. kvt. 2005 2. kvt. 2006 til perioden 2. kvt. 2006 1. kvt. 2007 er arbejdskraftreserven faldet med 15,3 % i Jobcenter Hvidovre. Faldet i arbejdskraftreserven i Hvidovre er klyngens næststørste fald og større end det gennemsnitlige fald i klyngen, regionen og landsgennemsnittet. 23 Arbejdskraftreserven i Jobcenter Hvidovre udgør 53,0 % af dagpengemodtagerne og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Dette tal er klyngens laveste men er højere end gennemsnittet for regionen (51,5 %) og landet (48,2 %). 24 Ny chance Beskæftigelsesministeren har med målene i Ny chance indsatsen sat fokus på den gruppe ikke-forsikrede ledige, der har gået passive det seneste år. Indsatsen har til formål at i videst muligt omfang at få gruppen i arbejde, uddannelse eller anden beskæftigelsesfremmende aktivitet. Cirka 1/3 af regionens kontant- og starthjælpsmodtagere har gået passive det seneste år 25 til trods for, at det er en periode med mangel på arbejdskraft og flaskehalse. Ministeren har for ny chance indsatsen opstillet følgende mål for perioden 1. juli 2006 1. juli 2008: iv Arbejdskraftreserven består af ledighedsberørte inden for et år, som har mindst 3 måneders (13 ugers) sammenhængende ledighed. 11
1. At 25 pct. af gruppen af passive kontant- og starthjælpsmodtagere skal være i gang med en uddannelse eller et job. 2. At gruppen i gennemsnit er i stand til at forsørge sig selv 15 pct. af tiden. 3. At gruppen i gennemsnit skal være i aktivitet i mindst 40 pct. af tiden. Tabel: Sådan er målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE sammensat i kommunen og på landsplan medio 2006 Målgruppen, NY CHANCE TIL ALLE - Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande - Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Hvidovre Antal personer Hvidovre Relativ fordeling (pct.) Hele landet Relativ fordeling (pct.) 319 100 100 Herkomst 91 28,5 32,9 6 1,9 3,4 - Danskere 222 69,6 63,6 Køn - Mænd 141 44,2 45,8 - Kvinder 178 55,8 54,2 Alder - 18-29 år 55 17,2 18,7-30-49 år 198 62,1 61,8-50-66 år 66 20,7 19,6 Matchkategori - 1-3 (arbejdsmarkedsparate) 24 7,5 13,5-4-5 (ikkearbejdsmarkedsparate) 281 88,1 63,5 - Uoplyst 14 4,4 23,0 12
Anm.: Antallet af personer i målgruppen kan afvige marginalt fra opgørelsen i Arbejdsmarkedsportalen. Da DREAM-tallene bygger på flere datakilder, kan enkelte individer blive placeret anderledes end i portalen. Afrunding kan medføre, at procenttallene ikke summer præcist til 100. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. 26 Ovenstående tabel viser, at målgruppen for ny chance i Jobcenter Hvidovre primært er kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparate, størstedelen er mellem 30 og 49 år, der er lidt flere kvinder end mænd, og så er næsten 1/3 af gruppen indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Nychance-målgruppen i Hvidovre ligner landsgennemsnittet, dog udgør etniske danskere en større andel af gruppen i Hvidovre end på landsplan. I Hvidovre Kommune er 88,1 % af gruppen fra matchgruppe 4 og 5 mod 63,5 % på landsplan. Dermed er ny chance målgruppen i Jobcenter Hvidovre umiddelbart længere fra arbejdsmarkedet end landsgennemsnittet. v Tal fra Arbejdsmarkedsportalen viser at nychance-målgruppen i Jobcenter Hvidovre er steget fra 319 personer medio 2006 til 334 i maj 2007. Samtidig er andelen i matchgruppe 4-5 steget fra 88,1 % til 89,8 % af målgruppen. Ny chance maj 2007 200 190 180 160 140 Antal 120 110 100 80 60 40 27 20 0 Match 1-3 Match 4 Match 5 7 Ingen match Kilde: http://amportal.bm.dk Mål 1 - Uddannelse eller job Jobcenter Hvidovre ligger i toppen af Vestegnsjobcentrene med hensyn til at få nychancemålgruppen i job eller uddannelse. I 1. kvt. 2007 er 9,8 % af nychance-målgruppen i Hvidovre i uddannelse eller job, og Hvidovre ligger over gennemsnittet i klyngen (8,9 %), på niveau med regionen (9,8 %) og under landsgennemsnittet (10,1 %). 27 Hvidovre har en stor udfordring i forhold til at nå ministerens mål om, at 25 % skal være i gang med job eller uddannelse. v Kategorien Uoplyst udgør 23,0 % på landsplan, hvilket kan være en del af forklaringen på, at andelen af matchgruppe 4-5 er væsentligt større i nychance-målgruppen i Jobcenter Hvidovre end på landsplan. 13
Mål 2 - Selvforsørgelse Der er større procentdel af nychance-målgruppen, der er selvforsørgende i Hvidovre (6,9 %) end gennemsnittet i klyngen (5,8 %), i regionen (6,5 %) og landsgennemsnittet (6,7 %). 28 Mål 3 - Aktivering Jobcenter Hvidovre ligger lavest i aktiveringsgraden for nychance-målgruppen (7,8 %) i klyngen, og under gennemsnittet i regionen (9,7 %) og landsgennemsnittet (12,1 %). 29 Ungdomsarbejdsløshed En væsentlig udfordring for jobcentrene er at minimere ungdomsarbejdsløsheden. Dels er der et stort behov for arbejdskraft nu og dels fortsætter behovet for arbejdskraft, når store årgange forlader arbejdsmarkedet og skal forsørges af små årgange. Danmark har desuden behov for velkvalificeret arbejdskraft for at klare sig i en globaliseret verden. Jobcentrene har således en vigtig opgave i at bidrage til, at de unge får en uddannelse og har en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har desuden som sit tredje mål, at antallet af unge ledige skal nedbringes. Sammenligner man perioden 2. kvt. 2006 1. kvt. 2007 med 3. kvt. 2005 2. kvt. 2006 er antallet af unge i alderen 18-29 år, der modtager dagpenge, kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse faldet med 24 % i Jobcenter Hvidovre. Dette er klyngens næststørste fald. Regionens samlede fald i ungdomsledighed er 22 % i perioden. Det største fald i ungdomsarbejdsløsheden sker blandt de forsikrede unge. 30 Regionen har som mål for 2007, at ungdomsarbejdsløsheden skal nedbringes med 15 %. I perioden 2. kvt. 2006 1. kvt. 2007 udgør de unge dagpenge-, kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere 6,6 % af det samlede antal unge i kommunen. Dette er den laveste andel i klyngen og lavere end gennemsnittet i regionen (6,9 %) og landet (7,3 %). 31 Opfølgning på sygedagpenge I de første måneder af 2007 har mange jobcentre oplevet en stigning i antallet af sygedagpengesager. Dette skyldes en høj beskæftigelse der er flere i arbejde og dermed flere, der potentielt kan blive sygemeldte. Desuden har efterspørgslen på arbejdskraft betydet, at flere personer, som ikke er fuldt arbejdsmarkedsparate, er kommet i arbejde. Ved udgangen af 4. kvt. 2006 var der 1029 løbende sygedagpengesager i Jobcenter Hvidovre. Hvidovre har klyngens højeste antal og har en større stigning (7,1 %) i antallet af sager end gennemsnittet for klyngen (3,4 %), regionen (0,2 %) og for hele landet (0,6 %). 32 I 3. kvartal 2006 afsluttede Jobcenter Hvidovre 1.483 sygedagpengesager, hvilket er 5 % flere end året før. Stigningen i afsluttede sager ligger over gennemsnittet for klyngen (4,9 %), regionen (0,8 %) og landsgennemsnittet (4,4 %). 33 14
Andelen af sygedagpengeforløb over 52 uger udgør 10,1 % i Jobcenter Hvidovre, dette tal er højere end gennemsnittet for klyngen (9,1 %), men lavere end regionen (11,4 %) og landsgennemsnittet (11,1 %). Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at nedbringe antallet af sygedagpengesager og i at nedbringe antallet af sager over 52 uger. Ledighed blandt nydanskere Andelen af ledige i Jobcenter Hvidovre fra ikke-vestlige lande, der er selvforsørgende i minimum 4 uger ligger i perioden 2. kvt. 2006 1. kvt. 2007 på 69,1 %. Hvidovre ligger på niveau med klyngen og over regionen (63,4 %). 34 Regionen har som målsætning at flere nydanskere skal i beskæftigelse. Målet er, at beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere fra ikke-vestlige lande over de næste tre år skal øges fra 43 % til 50 % for kvindernes vedkommende og fra 55,6 % til 60 % for mændenes vedkommende. 35 Beskæftigelsesfrekvensen i 2006 for nydanskere fra ikke-vestlige lande i Jobcenter Hvidovre er for kvinder 51,0 % og for mænd 66,7 %. 36 Hvidovre opfylder således regionens mål, som gælder frem til 2010. 15
4.4 Opsamling på beskæftigelsespolitiske udfordringer Kapitlet har vist at indsatsen i Jobcenter Hvidovre skal tilrettelægges i forhold til følgende tendenser: I overensstemmelse med beskæftigelsesministerens mål har Jobcenter Hvidovre en udfordring i forhold til at løse virksomhedernes arbejdskraftbehov hurtigt og effektivt. Jobcentrene har en vigtig opgave i at understøtte, at virksomhederne ser jobcentrene som en naturlig samarbejdspartner, samt at øge virksomhedernes åbenhed over for at ansætte arbejdskraft, der ikke fuldt ud besidder de ønskede kompetencer. Arbejdsmarkedet i Hvidovre Kommune er præget af et højt niveau af pendling over kommunegrænsen. Der er derfor vigtigt, at Jobcenter Hvidovre samarbejder med nabojobcentrene og derved sikrer en sammenhængende indsats på Vestegnen. Jobcenter Hvidovre har haft et fald i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere, antallet af revalideringssager og i antallet af førtidspensionister. Jobcenter Hvidovre har en relativ stor arbejdskraftreserve. Jobcentret har i overensstemmelse med beskæftigelsesministerens mål en udfordring i at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed. Jobcenter Hvidovre har et relativt højt antal personer på ledighedsydelse og i fleksjob. Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at nå beskæftigelsesministerens mål vedrørende ny chance til alle. Jobcenter Hvidovre har reduceret antallet af unge i alderen 18-29 år, der modtager dagpenge, kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse. Jobcentret har en udfordring i at fortsætte reduktionen af ungdomsarbejdsløsheden, hvilket er i overensstemmelse med beskæftigelsesministerens mål. Jobcenter Hvidovre har relativt mange løbende sygedagpengesager. Jobcentret har en udfordring i at nedbringe antallet af sager og antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger. Beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere fra ikke-vestlige lande er relativ høj i Jobcenter Hvidovre. 16
5. Mål og strategi for den borgerrettede indsats På baggrund af analysen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer samt ministerens og regionens mål har Jobcenter Hvidovre valgt at sætte følgende mål for den borgerrettede indsats for 2008: Mål 1: At arbejdskraftreserven nedbringes med 15 % i 2008 Strategi for at nå mål 1: Jobcentret har valgt at videreføre målsætningen fra 2007 om at reducere arbejdskraftreserven med 15 %. Jobcentret har et stærkt jobrettet fokus i alle sager og har generelt fokus på, at sager med varighed over 3 måneder skal holdes aktive i forhold til jobfokus. Alle, der tilmelder sig jobcentret som ledige dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, bliver mødt med en offensiv indsats, der retter sig mod det ordinære arbejdsmarked. Jobcentret skal så vidt muligt vende de fleste ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i døren og dermed bringe flest mulige i job via et øget fokus på jobsøgning og ved at tilbyde konkrete jobs. Jobcentret tilbyder hjælp til jobsøgning til alle ledige i en åben jobklub. Åben jobklub afholder temamøder efter jobsøgernes behov eksempelvis om at gå til samtale, personlig fremtoning o. lign. Indsats over for dagpengemodtagere A-kasserne, og ikke jobcentrene, har ansvaret for godkendelse af CV efter 4 uger og Jobcentret har derfor i princippet først 1. lovpligtige samtale med den ledige efter 3 måneders ledighed. For at sikre, at den jobsøgende mødes med en tidlig og beskæftigelsesrettet indsats, iværksætter jobcentret en proces, hvor den jobsøgende udsøges i 1. ledighedsuge og indkaldes til et temamøde Kom godt i gang med din jobsøgning i 3. ledighedsuge. Målet er at sikre, at jobsøgeren er kommet godt i gang med sin jobsøgning. Alle, der deltager i temamødet, vil få tilbud om at deltage i en jobklub, som skal understøtte jobsøgningen. Jobsøgere, som enten skønnes at have et særligt behov eller søger job inden for områder med mangel på arbejdskraft, vil af Jobcentret få et konkret tilbud om deltagelse i en jobklub. Formålet er, at jobsøgeren hele tiden i jobsøgningsperioden har mulighed for at få vejledning/sparring i forbindelse med sin jobsøgning. 17
Konceptet for jobklubberne er udviklet i samarbejde med en række andre jobcentre (ca. 11), hvilket betyder, at forskellige jobcentre visiterer til de leverandører som jobcenterkredsen vælger. Konceptet er ens for alle leverandører. Det betyder også, at jobklubberne vil bidrage til at sikre, at der er fokus på jobmarkedet i et større geografisk perspektiv. Indsats over for kontanthjælpsmodtagere Den kommunale del af jobcentret har gode erfaringer med at straksaktivere ikkeforsikrede ledige i matchgruppe 1-3 og blandede erfaringer med straksaktivering af matchgruppe 4-5. Arbejdsmarkedsforvaltningen har i de senere år straksaktiveret ledige i matchgruppe 1-3 inden for 48 timer. Straksaktiveringen foregår i Jobværkstedet, hvor de ledige får hjælp til jobsøgning. I jobcentrets første måneder er mellem 65 og 85 jobsøgende visiteret til Jobværkstedet. Afdelingen for Særlig Social Beskæftigelsesindsats (SSB) i Arbejdsmarkedsforvaltningen har i foråret 2007 startet et afklaringsforløb, hvor Jobcentret kan visitere ledige i matchgruppe 4. Forløbet fungerer som straksaktivering af denne gruppe ledige og erstatte hidtidige typer af straksaktivering. Mål 2: At nå ministerens mål i forbindelse med Ny Chance Strategi for at nå mål 2: Jobcentret styrker indsatsen for at begrænse tilgangen og øge afgangen fra Ny chancemålgruppen. Dette sker bl.a. gennem straksaktivering af alle nyledige og afklaringsforløb for ledige i matchgruppe 4 (jf. mål 1). Jobcentret iværksætter desuden projekttiltag for målgruppen. Der er tale om integration via mentorordninger på virksomheder, hvor sproglige og kulturelle barrierer i forhold til arbejdsmarkedet kan nedbrydes. Forvaltningen igangsætter et projekt primært for ledige indvandrerkvinder langt fra arbejdsmarkedet. Kvinderne opkvalificeres til arbejde inden for hotelområdet i samarbejde med virksomheder og brancheorganisation. Projektet etableres bl.a. i samarbejde med et kommunalt vandrehjem. Som et tredje projekt samarbejdes med store virksomheder i lokalområdet, som mangler arbejdskraft. Der samarbejdes om rekruttering og opkvalificering af borgere på kommunens projekter, der ofte er ledige i matchgruppe 4-5, som har vanskeligt ved at komme i beskæftigelses ved hjælp af traditionelle redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud. Der stilles en kommunal medarbejder til rådighed, som varetager kontakten mellem virksomhederne og borgerne og hjælper, når der opstår problemer. 18
Mål 3: At reducere ledigheden blandt unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år med 15 % i 2008 Strategi for at nå mål 3: Jobcentret har valgt at videreføre målsætningen fra 2007 om at reducere ledigheden blandt unge med 15 %. Jobcentret udarbejder en analyse for at identificere problemstillinger for målgruppen. På baggrund af analysen igangsættes en målrettet indsats for udvalgte grupper. Målgruppen er forsikrede og ikke-forsikrede unge under 30 år og primært i matchgruppe 1-3. Jobcentret udarbejder et projekt i samarbejde med andre interessenter (eks. UU-centret, kommunale projekter, uddannelsesinstitutioner mv.) med fokus på fastholdelse og frafald blandt unge. Det forventes at straksaktiveringen (jf. mål 1) også har en positiv effekt på udviklingen af ledighed blandt unge. 19
Mål 4: At fastholde en positiv udvikling med fald i længerevarende sygedagpengesager samt fald i gennemsnitlig varighed Mål 5: At minimum 75 % af sygedagpengesagsstammen til en hver tid har en varighed på under 40 uger Strategi for at nå mål 4 og 5: Jobcentrets Afklaringsteam skal i 2008 afslutte 220 afklaringsforløb og have minimum 1000 personer til infomøder. Jobcentret har særligt fokus på sager med en varighed på under 40 uger og organiseringen af afdelingsområdet Sygedagpengeopfølgning er ændret som følge heraf. Jobcentret arbejder desuden med at iværksætte en ekstraordinær indsats tidligere end uge 40 for sygedagpengemodtagere i udvalgte grupper. Jobcentret laver en tidlig indsats i sygedagpengesager. Målet med indsatsen er at sortere de sager fra, hvor borgeren hurtigt kan sendes i behandling eller hvor sygemeldingen vurderes at have rod i andre problematikker end somatiske lidelser. Jobcentret arbejder på at styrke samarbejdet med de praktiserende læger i kommunen. Mål 6: At igangsætte initiativer inden for mindst 3 af de udpegede flaskehalsområder dvs. områder, der kan bevilliges tilskud fra den regionale bevilling 2007 Mål 7: At 50 % af de ledige, der aktiveres inden for flaskehalsområderne, jf. den regionale aktivitetsliste, er i arbejde eller uddannelse 3 måneder efter endt aktivering Strategi for at nå mål 6 og 7: Den statslige og kommunale del af jobcentret vil samarbejde om, at anvende særlige uddannelsesforløb, som er godkendt af Beskæftigelsesregionen. Ligeledes vil der være fokus på individuelle opkvalificeringsforløb inden for flaskehalsområder. 20
6. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats På baggrund af analysen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer samt ministerens og regionens mål har Jobcenter Hvidovre valgt at sætte følgende mål for den virksomhedsrettede indsats for 2008: Mål 8: At Jobcenter Hvidovre aflægger 900 virksomhedsbesøg hos virksomheder i Hvidovre Kommune Strategi for at nå mål 8: Jobcenter Hvidovre henvender sig til virksomheder, der aktuelt oplever betydelig mangel på arbejdskraft. Virksomhedskontakterne tilrettelægges efter, hvilke arbejdstagere der løbende er registreret som ledige i Jobcenter Hvidovre. Ud over besøgene hos virksomhederne, så har jobcentret kontakt med virksomhederne via telefon, e-mails/breve og i jobcentret, hvor virksomhederne har mulighed for at møde op. Jobcentret forsøger at skabe et blivende samarbejde med virksomhederne f.eks. med hensyn til fremtidig rekruttering af medarbejdere til virksomhederne. Afdelingsområdet Virksomhedsservice har udarbejdet en fælles produktmappe som både statslige og kommunale medarbejdere benytter. Virksomhedskonsulenter udleverer produktmappen, når de besøger virksomheder med henblik på at indlede et samarbejde. Produktmappen indeholder information og retningslinjer omkring virksomhedspraktik, løntilskud, hjælpeordninger o. lign. 21
Mål 9: At Jobcenter Hvidovre iværksætter en kampagne rettet mod virksomheder i Hvidovre Kommune Strategi for at nå mål 9: Den statslige og kommunale del af jobcentret samarbejder om den virksomhedsrettede indsats. Jobcentret vil iværksætte et virksomhedsrettet initiativ med jobbørs som element eventuelt i samarbejde med nabojobcentre. Jobcentret planlægger en aviskampagne rettet mod virksomheder. Annoncerne kan informere om, hvad jobcentret kan tilbyde virksomhederne, fordele ved at bruge jobnet.dk, fleksjob o. lign. Jobcenter Hvidovre afholder infomøder for virksomheder. Møderne skal informere bredt om Jobcentrets samarbejde med virksomheder. Eksempelvis med fokus på sygemeldte, forebyggelse, fastholdelse samt ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud. Infomøderne målrettes forskellige typer virksomheder og afholdes eventuelt på virksomheden. 22
7. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen På baggrund af analysen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer samt ministerens og regionens mål har Jobcenter Hvidovre valgt at sætte følgende mål for inddragelsen af andre aktører i 2008: Mål 10: At alle LVU i Jobcenter Hvidovre udlægges til andre aktører (ca. 70 fuldtidspersoner) Strategi for at nå mål 10: I Hvidovre varetager andre aktører indsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige med lang videregående uddannelse (LVU). De ledige kan vælge mellem 4 leverandører. Mål 11: At Jobcenter Hvidovre udlægger hvad der svarer til 100 fuldtidspersoner (ca. 12 %) af øvrige statslige målgrupper til andre aktører Strategi for at nå mål 11: Den statslige del af jobcentret overlader en andel af indsatsen for forsikrede ledige over 55 år til andre aktører på serviceudbuddet. Den kommunale del af jobcentret laver en individuel vurdering i sagerne, og hvis det er relevant at udlægge indsats til andre aktører, lægger man sig op ad de statslige aftaler. 23
8. Organisation Jobcenter Hvidovre har valgt at opsætte mål for organisationen, fordi det er vigtigt at forpligte sig på udviklingsområder i organisationen. Jobcentret arbejder løbende på at forbedre indsatsen over for ledige, virksomheder og øvrige kontakter. Dette sker bl.a. gennem kompetenceudvikling af medarbejderne, da medarbejdernes indsats er altafgørende for, at jobcentret yder en god indsats og når de mål, der sættes i beskæftigelsesplanen. Mål 12: At Jobcenter Hvidovre forbedrer sig på tre punkter fra analyse gennemført i 2007 Strategi for at nå mål 12: Jobcenter Hvidovre planlægger at gennemføre en forventnings- og tilfredshedsanalyse i 2007. Analysen har til formål at give et billede af, hvilke forventninger ledige, virksomheder og samarbejdspartnere har til jobcentret, og hvor tilfredse de har været med jobcentrets indsats indtil nu. På baggrund af analysen udvælges tre punkter, hvor jobcentret vil ligge bedre, når analysen gentages i 2008. 24
9. Oversigt over Jobcenter Hvidovres mål for 2008 Mål 1: At arbejdskraftreserven nedbringes med 15 % i 2008 Mål 2: At nå ministerens mål i forbindelse med Ny Chance Mål 3: At reducere ledigheden blandt unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år med 15 % i 2008 Mål 4: At fastholde en positiv udvikling med fald i længerevarende sygedagpengesager samt fald i gennemsnitlig varighed Mål 5: At minimum 75 % af sygedagpengesagsstammen til en hver tid har en varighed på under 40 uger Mål 6: At igangsætte initiativer inden for mindst 3 af de udpegede flaskehalsområder dvs. områder, der kan bevilliges tilskud fra den regionale bevilling 2007 Mål 7: At 50 % af de ledige, der aktiveres inden for flaskehalsområderne, jf. den regionale aktivitetsliste, er i arbejde eller uddannelse 3 måneder efter endt aktivering Mål 8: At Jobcenter Hvidovre aflægger 900 virksomhedsbesøg hos virksomheder i Hvidovre Kommune Mål 9: At Jobcenter Hvidovre iværksætter en kampagne rettet mod virksomheder i Hvidovre Kommune Mål 10: At alle LVU i Jobcenter Hvidovre udlægges til andre aktører (ca. 70 fuldtidspersoner) Mål 11: At Jobcenter Hvidovre udlægger hvad der svarer til 100 fuldtidspersoner (ca. 12 %) af øvrige statslige målgrupper til andre aktører Mål 12: At Jobcenter Hvidovre forbedrer sig på tre punkter fra analyse gennemført i 2007 25
10. Budget for beskæftigelsesindsatsen Den kommunale del af jobcentret vi Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2007 Mio. kr.(netto) Budget 2008 Mio. kr.(netto) Kontanthjælp (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.73) 84 84 Antal personer i gennemsnit pr. md. 934 868 Enhedspris Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.74) 0 0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedspris Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.75) 40,3 29,1 Antal personer i gennemsnit pr. md. op til 400 265 Enhedspris Revalidering (inkl. Forrevalidering) (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.58.80) 27,7 25 Antal personer i gennemsnit pr. md. 125 97 Enhedspris Løntilskud mv. til pers. i fleksjob Driftsudgifter (konto 5.58.81) 76,4 77,3 Antal helårspersoner 480 461 Enhedspris Sygedagpenge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.71) 98 113 Antal personer i gennemsnit m. varighed over 5 uger 598 660 Enhedspris 163.900 171.200 Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter (konto 5.68.98), ekskl. midler fra Ny chance 23,7 23,8 Antal helårspersoner xxx xxx Enhedspris Flaskehalsproblemer Udgifter (konto 5.68.98.1.008) 0 0 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2007 Budget 2008 Mio. kr.(netto) Mio. kr.(netto) Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter til lønudgifter til den kommunale del af jobcentret er ikke beregnet Xxx Xxx men anslås til at blive ca. (konto 6.43.53) vi Udgifterne er opgjort som driftsudgifter fratrukket indtægter men eksklusiv statsrefusioner. Der er ikke nødvendigvis sammenligning mellem antal helårspersoner i det to budgetår, idet der kan være forskydninger på grupperingsniveau inden for den enkelte konto. 26
Den statslige del af jobcentret vii Driftsbevilling Budget 2007 Budget 2008 1000.kr. 1000.kr. Samlet driftsbevilling I alt 5.089 5.305 - heraf løn 4.710 4.949 - heraf Jobcenter budet 379 356 Aktivbevillinger Budget 2007 Budget 2008 1000.kr. 1000.kr. Samlet ramme til aktiv indsats Aktiveringsrammen Aktiveringsramme 11.000 10.800 Antal helårspersoner 232 233 Flaskehalsdispositionsret 1.056 1.140 Vejledning og opkvalificering Udgifter 7.400 8.852 Antal helårspersoner 92 99 Enhedspris 80 89 Andre aktører Udgifter 2.280 1.300 Antal helårspersoner 26 32 Enhedspris 88 16 Antal helårskontaktforløb 65 80 Aktivitetspuljen Udgifter 108 108 Hjælpemidler Udgifter 550 324 Mentor Udgifter 440 216 Forsørgelse af aktiverede Aktiveringsydelse i alt Antal helårspersoner 106 129 f vejledning og opkvalificering antal helårspersoner 100 126 - heraf virksomhedspraktik antal helårspersoner 6 3 Løntilskudsstillinger hos offentlige arbejdsgivere Antal helårspersoner 57 46 Løntilskudsstillinger hos private arbejdsgivere Antal helårspersoner 34 14 Uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge) Antal helårspersoner 35 44 Samlet sum for aktivering af ledige 232 233 Flaskehalsproblemer Jobrotation Uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlinge) - - Antal helårspersoner Udgifter 1.056 1.140 Udgifter - - vii Der tages forbehold for endelig vedtagelse af finansloven for 2008. 27
11. Kilder 1. Nøgletal om resultater i 1. kvartal 2007 for jobcentergruppe 5. Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland. Juni 2007. (Nøgletal Klynge) 2. Nøgletal Jobcenterklynge 5. Nulpunktsanalyse. Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland. Marts 2007. (Nulpunktsanalyse) 3. Nøgletal om arbejdsmarkedet i Hvidovre. November 2006. Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland. (Nøgletal Hvidovre nov.) 4. Nøgletal om arbejdsmarkedet i Hvidovre. April 2007. Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland. (Nøgletal Hvidovre apr.) 5. Sigtelinier og målsætninger beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2008. Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland. April 2007. (Analyserapport) 6. Sigtelinier og målsætninger beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2008 (Tillægsmateriale: Status for Nychance til alle og ledighedstal for februar 2007). Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland. April 2007. (Analyserapport, tillægsmateriale) 7. www. Statistikbanken.dk/AB51307 (Statistikbanken/AB51307) 8. www. Statistikbanken.dk/AB11307 (Statistikbanken/AB11307) 9. www.statistikbanken.dk/ab701 (Statistikbanken/AB701) 10. Tørre tal Hvidovre Kommune. Ny chance.dk (Tørre tal) 28
Bilag 29
30
31
32
33
34
Noter 1 Jf. bilag. Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2008. Notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, marts 2007. 2 Nøgletal Klynge s. 5. Der måles på det gennemsnitlige antal fuldtidspersoner, der var ledige i kvartalet. Ledigheden omfatter både forsikrede og ikke-forsikrede, men ikke aktiverede. 3 Analyserapport s. 13 4 Analyserapport s. 3 5 Analyserapport s. 56 6 www.jobnet.dk 7 Nøgletal Hvidovre apr. 8 Nøgletal Hvidovre apr. 9 Nøgletal Hvidovre apr. 10 Nøgletal Hvidovre apr. 11 Statistikbanken/AB51307 12 Nøgletal Hvidovre apr. 13 Nøgletal Klynge s. 6. Tallet dækker over det gennemsnitlige antal personer, der har modtaget ydelse i perioden. 14 Analyserapport, tillægsmateriale 15 Statistikbanken/AB11307 og egne beregninger 16 Nøgletal Klynge s. 6. Tallet dækker over det gennemsnitlige antal personer, der har modtaget ydelse i perioden. 17 Nøgletal Klynge s. 6 18 Nøgletal Klynge s. 6. Tallet dækker over det gennemsnitlige antal personer, der har modtaget ydelse i perioden. 19 Statistikbanken/AB701 20 Jobcenter Hvidovres egen opgørelse. 21 Nøgletal Klynge s. 6. Tallet dækker over det gennemsnitlige antal personer, der har modtaget ydelse i perioden. 22 Analyserapport s. 51 23 Nøgletal Klynge s. 7. Der måles på bruttoledige, dvs. inkl. ledige i aktivering. I statistikken indgår såvel dagpenge- som arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. 24 Nøgletal Klynge s. 8 25 Analyserapport s. 52 26 Tørre tal s. 2 27 Nøgletal Klynge s. 9 (Obs. tallene for Nychance er revideret i august 2007). Målingen viser, hvor stor en andel af bruttogruppen der er i beskæftigelse (ikke modtager offentlige ydelse eller er i fleksjob) eller ordinær (dvs. SU-godkendt) uddannelse ved udgangen af det kvartal, som målingen vedrører. Ved aktivitet forstås al form for aktivering, dvs. vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelse, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, forrevalidering og revalidering. 28 Nøgletal Klynge s. 10 (Obs. tallene for Nychance er revideret i august 2007). Målingen viser den andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit forsørger sig selv, dvs. er i beskæftigelse (ikke modtager offentlige ydelse eller er i fleksjob) eller ordinær (SU-godkendt) uddannelse uden at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse. Kun den tid, som hver person indgår i målgruppen medregnes i opgørelsen. 29 Nøgletal Klynge s. 11 (Obs. tallene for Nychance er revideret i august 2007). Målingen viser den andel af tiden, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). Kun den tid, hvori hver enkelt person indgår i gruppen og modtager kontant- eller starthjælp, medregnes i opgørelsen. 30 Analyserapport s. 53 31 Nøgletal Klynge s. 13 32 Nøgletal Klynge s. 18. Tallet dækker over det gennemsnitlige antal personer, der har modtaget ydelse i opgørelsesugen. 33 Nulpunktsanalyse s.18. Et afsluttet sygedagpengeforløb defineres som et forløb, der har en sidste udbetalingsdag i den valgte periode. 34 Nøgletal Klynge s. 28 35
35 Analyserapport s. 57 36 Nøgletal Klynge s. 14. Opgørelsen dækker over personer, der er bosiddende i landet pr. 1. januar fordelt efter arbejdsmarkedsstatus ultimo november året før. Personer fra ikke-vestlige lande omfatter indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 36