Dimittendundersøgelse 2013 Ergoterapeutuddannelsen
Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen 7 7.0 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører 8 8.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau 9
1.0 Indledning Skemaet blev udsendt til 82 dimittender fra ergoterapeutuddannelsen, hvoraf 52 svarede på skemaet, svarende til en svarprocent på 63 %. Dimittenderne blev færdige i henholdsvis juni 2011, januar 2012, juni 2012 og januar 2013. I rapporten vil der løbende blive sammenlignet med resultater fra sidste dimittendundersøgelse, som blev foretaget i 2011 for at se, om der er tendenser, der peger i bestemte retninger. Derudover perspektiveres og sammenlignes der med resultater fra Metropols aftagerundersøgelse fra 2012, hvor der bl.a. stilles enslydende spørgsmål om kompetencernes relevans, herunder dimittenders niveau. 2.0 Dimittendernes jobsituation Dimittenderne er blevet spurgt om, hvad de laver i dag med henblik på at få et samlet billede af, hvor dimittenderne går hen efter endt uddannelse. Som det fremgår af nedenstående figur er størstedelen, dvs. 69 % af dimittenderne i arbejde som ergoterapeut. 4 % er i arbejde uden for det ergoterapeutfaglige område, 6 % er i andet arbejde, som er fagligt relevante for uddannelsen, og 12 % af dimittenderne er under uddannelse. Endvidere svarer tre dimittender (6 %) at de er ledige og to (4 %) svarer "andet", hvilket ved nærmere eftersyn dækker over en dimittend, der er sygemeldt, og en der er i et midlertidigt job, indtil han/hun starter i arbejde som ergoterapeut. Figur 1. Er du på nuværende tidspunkt (n=52) I arbejde som ergoterapeut 69% I andet arbejde, som er faglig relevant for min uddannelse som ergoterapeut I arbejde udenfor det ergoterapeutfaglige område Under uddannelse Ledig Andet - skriv nedenfor Note: Der er rundet op og ned til hele tal 6% 4% 12% 6% 4% Sammenligner man med dimittendundersøgelsen i 2011 er en større procentdel af de adspurgte dimittender i arbejde som ergoterapeut og færre er ledige dengang var 45 % i arbejde som ergoterapeuter og 16 % var ledige. Hvilket kan tyde på en positiv udvikling siden 2011. 3
3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse Med henblik på at få en overordnet vurdering af uddannelsen, når dimittenderne ser tilbage på den efter et stykke tid, har vi spurgt, i hvor høj grad dimittenderne overordnet set var tilfredse med deres uddannelse, hvilket skal forstås som en overordnet vurdering af uddannelsesforløbet, herunder undervisningen, studiemiljøet, det faglige niveau mv. Som det fremgår af nedenstående figur svarer 15 % "i høj grad", mens 69 % svarer "i nogen grad". 13 % er "i mindre grad" tilfredse, mens ingen svarer, at de "slet ikke" er tilfredse med uddannelsen. Overordnet set er 84 % "i høj grad" eller "i nogen grad" tilfredse, hvilket i Metropol kategoriseres som et tilfredsstillende resultat. Figur 2. I hvilken grad var du overordnet set tilfreds med din uddannelse som ergoterapeut? (n=52) 80% 70% 60% 40% 30% 20% 69% 10% 15% 13% 2% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Ønsker ikke at svare Note: Der er rundet op og ned til hele tal Sammenligner man med enslydende spørgsmål i dimittendundersøgelsen fra 2011 ses en positiv stigning i de adspurgte dimittenders overordnede tilfredshed med uddannelsen dengang var der sammenlagt 73 % af dimittenderne i høj grad eller i nogen grad var tilfredse med uddannelsen. 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen I denne undersøgelse har der været fokus på arbejdsbelastningen på uddannelsen, herunder de studerendes egen indsats og hvilke krav de oplever. I den forbindelse er dimittenderne blevet spurgt, hvorvidt de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium eller mere eller mindre. Hertil svarer ca. halvdelen (48 %), at de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium, lidt under halvdelen (44 %) vurderer, at det er mindre end et fuldtidsstudium og de resterende 8 % svarer, at det er mere end et fuldtidsstudium. Lidt over halvdelen af dimittenderne angiver således, at de i gennemsnit har brugt en passende mængde tid eller meget tid på studiet. 4
Samtidig bør man dog være opmærksom på den forholdsvis store gruppe af dimittender, der vurderer uddannelsen som mindre end et fuldtidsstudium. Figur 3. Hvordan oplevede du den samlede arbejdsbelastning på din uddannelse? (n=52) 60% 40% 30% 20% 10% 0% 8% Som mere end et fuldtidsstudium 48% 44% Som et fuldtidsstudium Som mindre end et fuldtidsstudium Note: Der er rundet op og ned til hele tal Trods flere dimittender vurderer uddannelsen som mindre end et fuldtidsstudium, har dette ikke forhindret dimittenderne i at lægge en stor indsats i uddannelsen. Som det fremgår af nedenstående figur angiver sammenlagt 80 % af dimittenderne at deres indsats på uddannelsen enten var meget stor eller stor. Hertil vurderer 15 % at deres indsats var middel, og kun 2 % at den var lille. Figur 4. Hvilken indsats vurderer du, at du lagde i din uddannelse? (n=52) 40% 30% 20% 10% 0% 38% Meget stor indsats 42% 15% Stor indsats Middel indsats Lille indsats 2% 0% Meget lille indsats Note: Der er rundet op og ned til hele tal Dimittenderne er også blevet spurgt om, hvorvidt de krav de oplevede på uddannelsen, var passende, fordelt på faglige krav og krav til deltagelse. Her fordeler svarene sig således, at lidt over halvdelen (54 %) vurderer, at kravene til deltagelse er passende eller lidt for høje, mens de resterende 5
46 % mener, at kravene til deltagelse var lidt for lave eller alt for lave. I forhold til de faglige krav vurderer lidt under halvdelen (44 %) at disse var passende eller lidt for høje, og lidt over halvdelen (56 %) angiver, at de var lidt for lave eller alt for lave. Figur 5. Arbejdsbelastning fordelt på oplevelse af faglige krav og deltagelse (herunder forberedelse mv.) (n=52) 60% 40% 30% 20% 42% 54% 38% 10% 0% 0% 2% 4% 2% 8% Alt for høje Lidt for høje Passende Lidt for lave Alt for lave De faglige krav Kravene til deltagelse Note: Der er rundet op og ned til hele tal 5.0 Fastholdelse 24 af dimittenderne svarende til 46 % af respondenterne svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen undervejs på studiet. Derefter er de blevet spurgt om, hvorfor de alligevel er blevet på studiet. Svarene fremgår af tekstboksen til højre. Flere af dimittenderne er blevet motiverede af en lyst til at blive ergoterapeut, eller fordi de synes studiet var spændende. Andre har gennemført fordi, de allerede var langt i uddannelsen eller ikke vidste, hvad de ellers skulle. Herudover nævner flere støtte fra gode medstuderende, venner eller familie, samt fra studievejleder eller psykolog, som positive faktorer, der har påvirket dem til at færdiggøre uddannelsen. Mange af de dimittender der har overvejet at stoppe, er altså blevet fastholdt af en god støtte i deres netværk eller på uddannelsen. Årsager til at blive på studiet Nævnt antal gange Ville gerne være ergoterapeut 7 Gode medstuderende 5 Kort tid tilbage 4 Studiet var spændende 4 Vidste ikke hvad jeg ellers skulle 3 Støtte fra familie og/eller venner 3 Relevant studievejledning 2 Ville ikke starte forfra 1 Gode karakterer 1 Personlig motivation 1 Praktik 1 Psykolog 1 Mange muligheder efter studiet 1 Fik styr på økonomien 1 6
6.0 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen Dimittenderne blev spurgt om, hvorvidt der var nogle emner/områder, der eventuelt bør have en højere prioritet i uddannelsen, for at sikre at den i højere grad imødekommer de arbejdsmæssige krav, som dimittenderne møder. 38 dimittender har svaret herpå, og deres besvarelser fremgår af skemaet til højre. Flere af dimittenderne fremhæver at kliniskundervisning/praktik, samt områderne psykiatri, børneområdet og Emner, der bør have en højere prioritet i behandlingsmetoder/behandlingsforløb uddannelsen burde have højere prioritet på uddannelsen. Nævnt antal gange Herudover vurderer dimittender at en øget prioritering af kompetencer indenfor sygdomslære, anatomi og viden om hjælpemidler er ønskeværdig. Endvidere peger flere dimittender på fysiologi, somatik, neurologi, hands on teknikker og omsætning af teori/teoretiske undervisning til praksis som områder der bør prioriteres højere. Som det fremgår af figuren bliver der nævnt en længere række forskellige områder af enkelte dimittender, som de mener uddannelsen bør prioritere højere, hvoraf nogle af disse områder formentlig knytter sig specifikt til de arbejdsopgaver den pågældende dimittend varetager. Ved sammenligning med aftagerundersøgelsen fra 2012 fremgår det, at aftagerne ligeledes vurderer at praktisk erfaring og tværfagligt samarbejde bør have højere prioritet på uddannelsen. Klinisk undervisning/praktik: 6 Psykiatri: 5 Børneområdet: 4 Behandlingsmetoder/behandlingsforløb (f.eks. ADL-vurdering) 4 Anatomi: 3 Sygdomslære 3 Viden om hjælpemidler: 3 Fysiologi: 2 Somatik: 2 Neurologi: 2 Hands on teknikker 2 Omsætning af teori/undervisning til praksis 2 Følgende er nævnt at enkelte dimittender: Det kognitive område i neurologien, ergonomi, FOTT, kreativ ergoterapi, forflytninger, intervention, kendskab til dokumentationssystemer, AMPS (), synergi, palpation, specialområde, pårørende, primær/sekundær forebyggelse, mere teori, flere undervisningstimer, jævnt undervisningsskema, tværfagligt samarbejde, arbejdsmiljø, bedre fagligt udbytte af Pbl. arbejde, den nye pensionslov, motiverende samtaler og sundhedscoaching, demens, dysfami-problematikker, træning i jobsøgning, autisme, down sundrom Dog fremhæver aftagerne også dengang kompetencer indenfor organisatorisk forståelse som et område, der bør have højere prioritet på uddannelsen. 7
7.0 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører Vi har ønsket at få et pejlemærke på, i hvor høj grad de kompetencer som dimittenderne har fået med fra uddannelsen, matcher de krav og behov som dimittenderne møder på arbejdsmarkedet. Derfor har vi spurgt de dimittender, som er i arbejde som ergoterapeut, i hvor høj grad de vurderer, at deres faglige kompetencer er relevante i forhold til den funktion, de udfører. Som det fremgår af nedenstående figur svarer 52 % af dimittenderne, at deres kompetencer "i høj grad" er relevante, 43 % svarer, at de "i nogen grad" er relevante. Kun 5 % svarer "i mindre "grad", mens ingen har svaret, at kompetencerne "slet ikke" er relevante. Sammenlagt er der således 95 % af dimittenderne, der vurderer, at deres kompetencer er relevante, hvilket i Metropol er kategoriseret som et meget flot resultat. Figur 6. I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som ergoterapeut er relevante i forhold til den funktion, du udfører? (n=44) 60% 40% 30% 20% 52% 43% 10% 0% 5% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Der er rundet op og ned til hele tal Sammenholder man dette resultat med aftagernes holdning i Metropols aftagerundersøgelse fra 2012 med enslydende spørgsmål, fremgår det, at aftagerne ligeledes vurderer, at dimittendernes kompetencer er relevante. Blandt aftagerne svarer 32 %, at dimittendernes kompetencer "i høj grad" er relevante, og 63 % svarer "i nogen grad". På trods af en mindre andel aftager end dimittender svarer, at kompetencerne i høj grad er relevante, er den samlede procentdel af aftagere, der mener, at kompetencerne er relevante (95 %), den samme som andelen af dimittender. I figuren nedenfor ses udviklingen gennem de sidste fire undersøgelser, hvor spørgsmålet er blevet stillet fra dimittend- eller aftagervinkel. For sammenlignelighedens skyld er der beregnet et gennemsnit af besvarelserne. 8
Af figuren fremgår det, at dimittendernes kompetenceniveau gennemgående ligger på et godt niveau, idet størstedelen af dimittenderne og aftagerne har svaret i nogen grad eller i høj grad alle fire år (dvs. gennemsnittet ligger over 3). Figur 7. Udvikling på spørgsmålet "I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som ergoterapeut er relevante i forhold til den funktion du udfører?" 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 3,5 Aftager 2010 (n=17) 3,2 3,2 Dimittend 2011 (n=64) Aftager 2012 (n=38) 3,5 Dimittend 2013 (n=52) Gennemsnit (4=i høj grad, 3="I nogen grad", 2="I mindre grad", 1=slet ikke) Note: Der er rundet op og ned til hele tal 8.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau Vi har spurgt dimittenderne om ni centrale kompetencer, som er en del af studieordningen, og som de derfor bør besidde efter afsluttet uddannelse. Dimittenderne er blevet spurgt dels om, hvor vigtige de vurderer, at de enkelte kompetencer er, og dels hvordan de vurderer deres niveau på hver enkelt kompetence. Vigtigheden af kompetencerne Af det nedenstående skema fremgår det, at syv ud af de ni kompetencer vurderes som "meget vigtige" af størstedelen af dimittenderne, idet 50 % eller over har angivet dette. Tre kompetencer kan fremhæves som særligt vigtige idet henholdsvis 79 %, 68 % og 61 % af dimittender vurderer disse som "meget vigtige". Der er tale om: 2. Iværksætte aktiviteter og udviklingsforløb, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser. 7. "Kan reflektere over aktiviteters terapeutiske potentiale for relevante målgrupper". 8. "Reflektere over egen klinisk ræssonering og egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale". Omvendt kan tre kompetencer fremhæves som mindre vigtige, hvilket er: 9
1. "Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgerens aktivitetsbehov og udviklingspotentiale", som vurderes som "lidt vigtigt" af 16 % af dimittenderne. 4. "Anvende relevante data fra videnskabelig/dokumenteret viden ved løsning af ergoterapeutiske problemstillinger", der vurderes af 21 % af dimittenderne til at være "lidt vigtig". 5. Selvstændig (at) prioritere ergoterapeutisk indsats i forhold borgernes behov, de givne rammer og ressourcer. Hertil er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de tre kompetencer der vurderes som de mindst vigtige, stadig vurderes til at som vigtige eller meget vigtige af størstedelen af dimittenderne. Figur 8. Hvor vigtige mener du, at de følgende kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som ergoterapeut? (n=38) 1. Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgeres aktivitetsbehov og udviklingspotentiale 2. Iværksætte aktiviteter og udviklingsforløb, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser 47% 79% 37% 16% 18% 3% 3. Forholde sig kreativt til problemløsning og beslutningstagen i samarbejde med borgere 58% 39% 3% 4.Selvstændigt prioritere ergoterapeutisk indsats i forhold til borgeres behov, de givne rammer og ressourcer 39% 8% 3% 5. Anvende relevante data fra videnskabelig/dokumenteret viden ved løsning af ergoterapeutiske problemstillinger 37% 42% 21% 6. Afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde 55% 37% 8% 7. Reflektere over egen klinisk ræsonnering herunder eget udviklingspotentiale 61% 26% 13% 8. Reflektere over egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale 68% 29% 3% 9. Skabe faglig udvikling indenfor det ergoterapeutiske professionsområde 58% 34% 8% Note: Der er rundet op og ned til hele tal Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Ikke vigtigt Sammenligner man aftagernes holdning i Metropols aftagerundersøgelse fra 2012 med enslydende spørgsmål, stemmer dimittendernes vurdering af kompetencernes vigtighed i flere tilfælde overens med aftagernes vurdering. 10
Dette gælder ift. vurdering af kompetence 2 at; Iværksætte aktiviteter og udviklingsforløb, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser, der ligeledes blev vurderet som en meget vigtig kompetence af størstedelen af aftagerne. Ligeledes vurderede aftagerne kompetence 5; Selvstændig (at) prioritere ergoterapeutisk indsats i forhold borgernes behov, de givne rammer og ressourcer, som den mindst vigtige kompetence. Til forskel fra dimittenderne vurderede aftagerne kompetencen at; "Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgerens aktivitetsbehov og udviklingspotentiale", som en af de vigtigste kompetencer af aftagerne dengang vurderede 72 % af aftagerne kompetencen som meget vigtig. Men idet flertallet af dimittenderne vurderer kompetencen som meget vigtig eller vigtig, er der en vis overensstemmelse mellem dimittenderne og aftagernes vurderinger. Kigger man på dimittendernes prioritering af de tre vigtigste kompetencer, stemmer disse desuden i højere grad overens med aftagernes vurderinger (se nedenstående). Dimittenderne spørges til hvilke tre kompetencer, der er de vigtigste, for at kunne varetage opgaverne som ergoterapeut. Her svarer de fleste (45 %), at kompetencen "Iværksætte aktiviteter og udfordringer, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser" har 1.prioritet. I modsætning til dimittendernes vurdering i overstående besvarelse, har næst flest (36 %) af dimittenderne svaret, at kompetencen " Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgerens aktivitetsbehov og udviklingspotentiale har 1. prioritet, hvilket peger i retning af, at dimittenderne trods overstående anser kompetencen som vigtig. 11
Figur 9. Hvor vigtige mener du, at de følgende kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som ergoterapeut, og hvordan vurderer du dit niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (n=33) 1. Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgeres aktivitetsbehov og udviklingspotentiale 2. Iværksætte aktiviteter og udviklingsforløb, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser 36% 45% 6% 9% 15% 18% 3. Forholde sig kreativt til problemløsning og beslutningstagen i samarbejde med borgere 6% 33% 15% 4. Selvstændigt prioritere ergoterapeutisk indsats i forhold til borgeres behov, de givne rammer og ressourcer 5. Anvende relevante data fra videnskabelig/dokumenteret viden ved løsning af ergoterapeutiske problemstillinger 3% 24% 3% 12% 12% 6. Afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde 3% 18% 7. Reflektere over egen klinisk ræsonnering herunder eget udviklingspotentiale 3% 3% 8. Reflektere over egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale 9% 9% 9. Skabe faglig udvikling indenfor det ergoterapeutiske professionsområde 3% 6% 6% Note: Der er rundet op og ned til hele tal 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Dimittendernes niveau inden for kompetencerne Dimittenderne spørges om, hvor højt de vurderer deres eget niveau inden for de ni udvalgte kompetencer. Som det ses i figuren vurderer over 50 % af dimittenderne eget niveau som "højt" til "meget højt indenfor seks af kompetencerne. Hertil vurderer dimittenderne deres niveau som højest indenfor følgende tre kompetencer: 1. "Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgerens aktivitetsbehov og udviklingspotentiale" 2. Iværksætte aktiviteter og udviklingsforløb, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser 7. "Kan reflektere over aktiviteters terapeutiske potentiale for relevante målgrupper" 12
Samtidig vurderer dimittenderne deres niveau som lavest indenfor tre nedenstående kompetencer: 5."Anvende relevante data fra videnskabelig/dokumenteret viden ved løsning af ergoterapeutiske problemstillinger" 6. Afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde 9. Skabe faglig udvikling indenfor det ergoterapeutiske professionsområde Ud af de tre førnævnte kompetencer, der betragtes som særligt vigtige blandt dimittenderne, vurderes to af disse, kompetence 2 og 7, til at ligge på det højeste niveau. Ligeledes vurderes en af de tre mindst vigtigste kompetencer til at ligge på et lavt niveau. Dermed ses en vis overensstemmelse mellem dimittendernes vurderinger af kompetencernes vigtighed og deres niveau indenfor de pågældende kompetencer. Overensstemmelsen er dog ikke entydig idet f.eks. kompetencen Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgerens aktivitetsbehov og udviklingspotentiale", vurderes til at ligge på et højt eller meget højt niveau, men samtidig vurderes til at være en af de mindst vigtige kompetencer. 13
Svarene for de ni udvalgte kompetencer ses i figuren neden for: Figur 10. Hvordan vurderer du dit niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (n=38) 1.Anvende den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af borgeres aktivitetsbehov og udviklingspotentiale 18% 32% 2. Iværksætte aktiviteter og udviklingsforløb, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser 21% 55% 24% 3. Forholde sig kreativt til problemløsning og beslutningstagen i samarbejde med borgere 21% 37% 39% 3% 4. Selvstændigt prioritere ergoterapeutisk indsats i forhold til borgeres behov, de givne rammer og ressourcer 16% 39% 34% 11% 5. Anvende relevante data fra videnskabelig/dokumenteret viden ved løsning af ergoterapeutiske problemstillinger 8% 29% 45% 18% 6. Afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde 8% 34% 8% 7. Reflektere over egen klinisk ræsonnering herunder eget udviklingspotentiale 24% 34% 39% 3% 8. Reflektere over egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale 13% 47% 37% 3% 9. Skabe faglig udvikling indenfor det ergoterapeutiske professionsområde 8% 26% 42% 18% 5% Note: Der er rundet op og ned til hele tal Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt 14
Sammenhængen mellem vigtighed og niveau En sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau kan ses i nedenstående oversigt. Formålet med figuren er at tydeliggøre forholdet mellem dimittendernes vurdering af kompetencernes vigtighed og deres niveau, herunder at undersøge om dimittendernes vurderinger af de enkelte kompetencers vigtighed stemmer overens med deres niveau. Figur 11. Sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau Vigtighed: Dimittenders niveau: Højt Meget vigtigt Vigtigt Ikke vigtigt Kompetence 1 Kompetence 2 Kompetence 3 Kompetence 4 Kompetence 7 Kompetence 8 Middel Kompetence 6 Kompetence 9 Kompetence 5 Lavt Kompetencerne er placeret indenfor den kategori under vigtighed og niveau (f.eks. meget vigtig eller højt niveau), som størstedel, dvs. 50 % eller flere af dimittenderne har svaret. Som det fremgår af figuren, ligger de tre vigtigste kompetencer (2,7 og 8) alle på et højt niveau, samtidig med at kompetence 5; "Anvende relevante data fra videnskabelig/dokumenteret viden ved løsning af ergoterapeutiske problemstillinger", både vurderes som vigtig og på et middel niveau. Overordnet set må der således siges at være en god sammenhæng mellem kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau. Desuden vurderes langt de fleste kompetencer til at være både vigtige og ligge på et højt niveau, hvilket peger på, at dimittenderne både oplever kompetencerne som relevante og opnår et højt niveau indenfor disse gennem uddannelsen. Af figuren fremgår dog også at kompetence 6 og 9 vurderes som meget vigtige, mens dimittenderne har et middel niveau indenfor disse. 15
Andre vigtige kompetencer Dimittenderne bliver afslutningsvist spurgt om, der er andre kompetencer udover de ni, som de vurderer som vigtige. Dimittenderne angiver hertil kompetencer som faglig formidling af ergoterapien, kommunikation med og støtte til patienter og pårørende, samt evnen til at have en helhedsforståelse af patienten. Dimittendernes svar fremgår af nedenstående: Evnen til at formidle faget ergoterapi, herunder at formidle, hvad ergoterapi er og kan til en tværfaglig samarbejdspartner. Evnen til at se det hele menneske og have en forståelse og respekt for dette. At forholdsvis hurtigt kunne danne og fastholde en relevant og brugbar kommunikation/relation. Støtte til pårørende til alvorligt syge borgere. Dimittendrapporten for Ergoterapeutuddannelsen afsluttes hermed. For at se resultaterne i et bredere og tværgående perspektiv, se Dimittendundersøgelsen på grunduddannelser 2013 i Metropol. Heri fremgår analyser på tværs af samtlige uddannelser på Metropol. 16