MOTIVATION Når samarbejdet starter
SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse af dit uddannelsesforløb. Samarbejdsaftalen skal afholdes 1-2 uger efter, du er startet i afsnittet, og du skal forinden afklare, hvem der skal deltage i samtalen. I skal under samarbejdsaftalen aftale fælles arbejdstid, således at jeres arbejdstider er sammenfaldende ca. 25 % af tiden. Du kan forberede dig til samarbejdsaftalen ved at overveje følgende aspekter har du faglige erfaringer fra tidligere, som du gerne vil inddrage i dit uddannelsesforløb eksempelvis undervisning, projekter eller kvalitetsudvikling har du positive eller negative personlige og faglige erfaringer, som er relevante at inddrage i samtalen med din kliniske vejleder hvordan lærer du bedst, når du skal sætte dig ind i nye områder? Husk at udfylde arkene, så du har dokumentation for jeres fælles aftaler og kan vende tilbage til dem i processamtalen og slutevalueringen. Til samarbejdsaftalen medbringes uddannelsesplanen.
Som klinisk vejleder har jeg ansvar for at kursister der starter specialuddannelsen i intensiv sygepleje, formår at få planlagt et uddannelsesforløb som tager udgangspunkt i de læringsforudsætninger kursisten har med sig. Men jeg oplever i praksis, at det kan være meget svært for kursisten at sætte ord på sine læringsforudsætninger, og måske kan det bunde i at den skematiske brede opbygning af samarbejdsaftalen som ikke spørger indtil de læringsforudsætninger f.eks. bachelor uddannede sygeplejersker har med sig fra grunduddannelsen.
1. Fokus på dine erfaringer, som er relevant for din uddannelse i intensiv sygepleje Personlige erfaringer (Fx interesser, stærke og svage sider) Faglige erfaringer (Fx klinisk og teoretisk) Læringsmæssige erfaringer (Fx hvordan lærer du bedst? Gode eller mindre konstruktive oplevelser med at lære)
2. Fokus på jeres gensidige forventninger Personlige forventninger (Fx hvordan vil du gerne mødes fagligt og personligt? Hvilke forventninger har din kliniske vejleder til samarbejdet? Hvordan skal feedback gives?) Faglige forventninger (Fx hvordan vil du opnå målene? Hvad ønsker du at lære i relation til målene?) Forventninger til vejledningen (Fx hvordan vil du gerne vejledes? Hvilke overvejelser har din kliniske vejleder?)
3. Fokus på læringsmetoder Bedside undervisning (Fx hvordan lærer du bedst bedside? Prøve-fejle metode, få stillet spørgsmål, supervision?) Refleksion (Fx planlægning af refleksionstimen. Skal der foreligge materiale forinden?) Skriftlig dialog Fx hvordan skal jeres skriftlige dialog etableres? Herunder Mind map 5- minutters skrivning Dagbog Logbog Mail
Det tidligere Københavns amt, har forsøgt sig med et alternativt undervisnings forløb "Lærings projekt", hvor man har opkvalificeret og tilrettelagt undervisning i specialuddannelsen efter kursisten færdigheder som bachelor. Projektet konkluderer at hvis intensivsygepleje skal funderes på evidensbaseret viden, så skal uddannelsesforløbet motivere til at indhente de fornødne kundskaber og derfor må uddannelsen i højere grad bygge på den viden og de kompetencer som sygeplejersken har erhvervet sig fra grunduddannelsen, så behovet for udvikling af den intensive sygepleje underbygges. (Johansen 2008).
Helle er en dygtig og omhyggelig sygeplejerske på 25 år, som er udannet bachelor i sygepleje og efter uddannelsen har været ansat i afsnittet gennem en periode på lidt over 2 år. Gennem sin ansættelse i afsnittet har Helle erhvervet sig en indsigt i det intensive speciale og er af afdelingsledelsen blevet indstillet til at påbegynde den intensive specialuddannelse.
Helle er mere fokuseret på at komme i gang med uddannelsen og vil meget gerne kommunikere via e-mail som skriftlig kommunikations redskab. Hurtigt drejer samtalen sig væk fra det konkrete og de pædagogiske tanker og overvejelser for planlægning og udmøntning af målene for perioden til en samtale som tager form af en kollegial samtale (Bagger og Shultz, 2009 s. 13)
Måske skal kursister mødes med en helt anden tilgang til at afdække læringsforudsætninger end i de rammer den nuværende samarbejdsaftale besidder. Himm og Hippe påpeger at bl.a. at rammerne har en afgørende betydning for uddannelsesplanlægning, idet at rammerne giver mulighed eller sætter begrænsninger for uddannelsesplanlægningen. (Himm og Hippe, 2008 s. 43).
Måske kan samtalen i højere grad bygge på en uddybende inddragelse af kursistens nærmeste udviklings zone. Hvor Bagger og Shultz beskriver at det kan indebære fokus på strukturerede læringsforløb, der hjælper vejleder og kursisten til se hvad der arbejdes hen imod. (Bagger og Shultz 2009, s. 33). (Bagger 2009)
Illeris og motivation. Knud Illeris påpeger at for at fastholde drivkraften og motivationen for læring er det vigtigt at tænke det som en central del af al uddannelsesplanlægning. Altså skal der i uddannelsesplanlægning, fokuseres på at afdække kursistens motivation, vilje og holdninger og drivkraftens betydning for læringen. (Illeris 2009, s. 99)
Hvordan kan samarbejdsaftalen danne fundament for at afdække og inddrage kursistens læringsforudsætninger, så der skabes motivation for læring?
Samarbejdsaftalen må synliggøre en differentieret opbygning, som mere målrettet møder kursisten hvor de er og anerkender de læringsforudsætninger f.eks. bachelor uddannelsen i sygepleje har givet hende. Professionsuddannelsen er Helles tilgang til læring og bygger på en evidensbaseret tilgang. Spørgsmålene i samarbejdsaftalen skal dermed kunne motivere Helle til at forholde sig planlægningen af uddannelsen ud fra f. eks brugen af hendes viden direkte i forhold til uddannelsesperioden, (Himm og Hippe, 2008. s. 41)
Samarbejdsaftalen skal danne fundament for et uddannelses forløb, og i denne forbindelse beskriver Bagger og Shultz at et struktureret læringsforløb, hjælper til at synliggøre for vejlederen og kursisten hvad der arbejdes hen imod. Et redskab kan være nærmeste udviklingszone, hvor udgangspunktet for læringsforløbet er korte aftalte perioder. Målsætningen er konkrete praktiske og kliniske færdigheder kursisten skal arbejde med. (Bagger og Shultz 2009, s. 33).
Drivkraft som motivation: Omkring at indgå og engagere sig i en læringsmæssig sammenhænge beskriver Illeris at det bygger på en motivation, nysgerrighed eller udækkede behov, som giver kursisten lyst til at få viden, forståelse og færdigheder, så der igen skabes mental balance. (Illeris, 2009, s. 41) Endvidere beskriver Illeris at det er centralt for drivkraften at læringen og udfordringerne appellerer til kursisten interesse og forudsætninger. Udfordringerne må ikke opleves for store så de virker uoverkommelige eller for små så de ikke giver anledning til læring.(ibid. s. 107 ).
Altså skal konstruktionen af samarbejdsaftalen søge at appellere til kursistens interesse, så hun kan se mening med at bruge hendes læringsforudsætninger i planlægning af uddannelsesforløbet. Den Bachelor uddannede sygeplejerske med den teoretiske evidensbaserede viden, skal dermed kunne se en udfordring i uddannelsesplanlægningen ud fra spørgsmålene i samarbejdsaftalen, der motivere hende til at uddybe hendes læringsforudsætninger. Derved bliver det måske mere meningsfuldt at besvare og afdække betydningen af hendes læringsforudsætninger i uddannelsesplanlægningen.
Hvordan gør vi så samarbejdsaftalen til et fælles redskab som bruger kursistens motivation og livserfaringer som afsæt for uddannelsesplanlægning????? Kan vi stille kursisten spørgsmål som udspringer fra kursistens motivation for læring og uddannelse?? Her er mit bud på en samarbejdsaftale med inspiration fra teorien!!!!
Den Nye Samarbejdsaftale, med inspiration fra teorien! Følgende spørgsmål skal medvirke til at du gør dig tanker om dine læringsforudsætninger og hvordan du kan inddrage din interesse i planlægningen af dit uddannelsesforløb! Hvad er din interesse i forhold til det intensive speciale? Hvordan vil du bruge din interesse i forhold til målene for uddannelsesperioden? Hvad motivere dig omkring den intensive special uddannelse?
Følgende spørgsmål skal medvirke til at du gør dig nogen tanker om dit kommende uddannelsesperiode! Hvordan kan du anvende din teoretiske og praktiske erfaring i forhold til målene for uddannelsesperioden? (ex. din teoretiske viden fra bachelor uddannelsen) Hvad mener du om at tilrettelægge en kortere perioder for udvalgte mål, så planlægningen er konkret og du har indflydelse på hvordan målene skal underbygges? Hvad forventer du af din vejleder? Hvad kan vejlederne forvente af dig i forhold til uddannelsesperioden?
Følgende spørgsmål skal medvirke til at du gør dig nogen tanker hvordan du lærer noget nyt! Hvordan lære du bedst noget nyt materiale? Hvad forventer du af læringsindholdet i uddannelsesperioden? Hvad finder du svært i forhold til den intensive patient? Hvad finder du lettere at gå til omkring den intensive patient?
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!!!!