Seminar om Børn og Smerter

Seminar om Børn og Smerter 28. februar 2012 Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A

Program for seminar om Børn og Smerter 9.30-10.00 Ankomst, registrering & kaffe og rundstykker Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer 10.00-10.05 Velkomst Inge Pia Christensen, oversygeplejerske, Børneafdelingen, AUH i Skejby 10.05-11.05 Børns oplevelse af smerte Lektor Mikael Thastum, Psykologisk Institut 11.05-11.20 Vurdering af børns smerter Udviklingssygeplejerske Lone Bodil Jensen, Børneafdelingen, Aalborg Sygehus 11.20 11.35 Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn > 3mdr. Sygeplejerske Edel Landkildehus Hjertebørn afsnittet, AUH 11.35-11.50 Etablering af Børnesmertecenteret Oversygeplejerske Ann Mailvang Børneafdelingen, Sønderborg Sygehus, 11.50 12.50 Anamnese og erfaringer med børn og smerter, herunder palliation 12.50 13.45 Sandwich & vand Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer Overlæge Torben Worsøe Jespersen, Palliative Team 13.45 14.00 Vurdering af smerter hos immature børn Introdukssygeplejerske Helle Skovgaard, Neonatal afsnittet, AUH 14.00 14.15 Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artritis og deres forældre 14.15 14.40 Pause med kolde drikke og frugt Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer 14.40 15.40 Arbejdet med børn og smerter i Børneonkologisk afdeling 15.40 15.55 Lattergas til procedurerelaterede smerter hos børn 15.55 16.00 Afslutning Ph.d. studerende, cand.psych., Johanne Jeppesen Psykologisk Institut, AU Smertesygeplejersker Inger Bording, Børneonkologisk afsnit, AUH i Skejby, Sygeplejerske Lotte Moreno Rasmussen og Ann Katrine Holgersen-Hansen Børneafdeling, Næstved Sygehus Mundtlig præsentation Vurdering af børns smerter Lone Bodil Jensen lobj@rn.dk At anbefale hvilke smertescoringsredskaber, der bør anvendes i daglig klinisk praksis med henblik på at opnå den mest akkurate og præcise smertevurdering af hospitalsindlagte børn 28 dage 18 år. Ved gennemgang af landets børnesmerteinstrukser viser der sig stor variation i hvilke smertescoringsredskaber, der anvendes og med hvilken systematik, de anvendes. Det viser sig at sundhedspersonale er inkonsistent i vurdering og behandling af smerter og der rapporteres stadig om at børn oplever moderate til svære smerter under indlæggelsen på børneafdelinger. Ubehandlet smerte kan have en skadelig effekt på børn og samtidigt er smerte et af de symptomer, som børn frygter mest. Det kan påvirke det enkelte barns sundhedsmæssige tilstand og adfærd og have udbredt indflydelse i alle aspekter i livet. Præcis, veldokumenteret smertevurdering er en forudsætning for effektiv smertebehandling. Relevante elektroniske databaser screenes for studier, der afdækker hvilket smertescoringsredskab, der mest validt og reliabelt vurderer og evaluerer smerter hos indlagte børn. Efter grundig sortering og videnskabelig gennemgang af i alt 6 egnede referencer. (5 primære studier og et systematisk review) udredes anbefalinger. Anbefalinger udkommer på aktuelle konference idet der ikke blev ikke fundet en enkelt skala til optimal anvendelse ved alle typer smerter, eller alderstrin, men validerede redskaber, tilpasset barn og kontekst skal bruges og hvor det er muligt anvendes selv-rapporteringsredskab IIIC 2 3

Mundtlig præsentation Smerteprofylakse ved stiksmerter Edel Landkildehus Ved manglende kendskab til nye forskningsresultater vedrørende smerteprofylakse/lindring ved stikprocedurer, udsættes børn for unødige smerter og risiko for senfølger såsom intraventriculær blødning, leukomalaci og uhensigtsmæssig adfærd overfor smerter senere i livet. Større børn kan tilføjes varige skader i form af hospitalsangst, nålefobi og tab af tillid til forældre og sundheds personale. Desuden kan der senere i voksenlivet opstå en uvilje mod at blive bloddonor og at modtage sundhedsmæssig behandling. At forebygge og reducere smerter ved stikprocedurer, med anvendelse af lokalbedøvende creme/gel, hos børn fra 3 måneder til 15 år. Fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for at Tetracain gel 4% virker profylaktisk smertelindrende ved stikprocedurer hos børn, sammenlignet med Lidocain/Prilocain creme 5%. Inklusionskriterier: Patientpopulation. Nyfødte børn til 15 år. Litteraturtyper. Publikationer med evidensstyrke A: Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier. Eksklusionskriterier. Artikler hvis formål faldt udenfor det fokuserede spørgsmål. Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk. Konklusion: Det anbefales at alle børn bør tilbydes Tetracain gel 4% før alle stikprocedurer, fordi der er en kort applikationstid, og det er vasodilaterende. Litteraturen viser, at dette præparat er bedst i sammenlignet med Lidocain/ Prilocain creme 5%. hvad enten applikationstiden er kort eller som rekommanderet. Mundtlig præsentation Børnesmertecenteret Ann Meilvang Oversygeplejerske Børneafdelingen, Sygehus Sønderjylland E-mail: ann.meilvang@shs.regionsyddanmark.dk Baggrund Der er et øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge i dag, og mange af dem er i risiko for at udvikle sig til kroniske smertepatienter. Der henvises årligt 40-50 børn med smerteproblematikker til Børneafdelingen, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Formål At lære barn og forældre at lindre og/eller håndtere smerter og at genetablere et aktivt børne/ungdomsliv, hvor smerten fylder mindst muligt eller forsvinder. Målgruppe Børn og unge mellem 8-18 år. Visitationskriterier At barnet eller den unge: Har haft vedvarende smerte gennem minimum 2 måneder Har tilbagevendende smerter Stress, nedsat selvværd, modløshed og tristhed Mange skoleforsømmelser p.g.a. smerter Fravalg af fritidsaktiviteter og samvær med kammerater p.g.a. smerter Dagligt forbrug af smertestillende medicin Bekymring og ængstelse i familien Børnesmertecenteret Børnesmertecenteret består af et tværfagligt team med læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og pædagoger. Fokus er ikke kun på barn og smerten, men på hele familien.. Forløbet kan være ambulant eller en kombination af 5-dagsindlæggelse med ambulant opfølgning. Somatisk udredning i ambulatoriet Psykologisk udredning, psykoedukation, psykoterapi Fysioterapeutisk vurdering, arbejde med kropsbevidsthed, bassin træning og afslapningsteknikker Sygeplejersken er kontaktpersonen - Skaber tid og rum til at tale åbent sammen om det, der er svært at få talt om derhjemme. - Hjælper med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og støtter i nye måder at håndtere smerten - Arbejder henimod at barnet styrer smerten og ikke omvendt - Udarbejder positiv-liste sammen med familien om hvad barnet er god til. Som dokumentations- og samarbejdsredskab anvendes en patientbog, specielt udviklet som mestringsredskab. Resultater Indlagt 5 Ambulante Ialt Kommentarer dags forløb 2008-2009 16 14 30 Alle går i skole igen Alle har genetableret et balanceret aktivt børneliv Hovedparten har ikke ondt 2 børn er viderehenvist p.g.a. neurologisk/psykiatrisk lidelse 2010 30 30 60 Alle går i skole 2 børn viderehenvist til psykiatrien 2 børn/familier har afbrudt behandling 4 5

Mundtlig præsentation Hvem ved om det neonatale barn har ondt? Helle Skovgaard E-mail: helskvg@rm.dk At identificere et scorringsinstrument, der kan skelne det neonatale barns (GA 24-42) tegn smerte OG ubehag. SIG gruppe for neonatalsygeplejersker har gennem de sidste halvandet år arbejdet med en kliniske retningslinie vedrørende smertescoring. I årevis har der været mange bud på både i klinisk praksis og i litteraturen om, hvordan man mest evident vurderer neonatale børns tegn på smerte og hvorledes disse tegn tolkes i relation til et mangfoldigt behandlingstilbud. Arbejdsgruppen: Sygeplejerske, ph.d.-studerende,helle Haslund, Aalborg Sygehus; sygeplejerske, ph.d.- studerende Ragnhild Måstrup Ammevidenscentret Juliane Marie Centret, RH; oversygeplejerske Mette Andersen Juliane Marie Centret, RH; sygeplejerske Inger Døj, OUH; sygeplejerske Helle Skovgaard, AUH Vejleder: Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske & ph.d. På baggrund af et erkendt landsbaseret behov for og et krav fra DDKM om et validt scoringsinstrument udarbejdes fokuserede spørgsmål i relation til emnet, systematisk litteratursøgning, evidensvurdering (CKR). Rollefordelingen: Yrsa Andersen Hundrup har været behjælpelig med den systematiske evidensvurdering. Gruppen har i fællesskab bearbejdet udvalgt litteratur og formuleret anbefalingen. Sygeplejerske, ph.d.-studerende,helle Haslund, Aalborg Sygehus har været hovedforfatter. Gennemgang af COMFORT NEO. Retningslinien er indsendt til Center for Kliniske retningslinjer til videre bedømmelse medio januar 2012. Mundtlig præsentation Smerteoplevelse hos børn med juvenil idiopatisk artrit i behandling med anti-tnf præparater sammenlignet med standard behandling Johanne H. Jeppesen1, Mikael Thastum2, Troels Herlin3 1 Ph.d. studerende, cand.psych.., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2Lektor, Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 3Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital. Intro: Brugen af anti-tnf præparater har vist sig at være en effektiv behandling til børn med svær juvenile idiopatisk artrit (JIA), som ikke responderer på standard behandling. Smerte reduktion eller eliminering vil derfor være forventelig. Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne smerteoplevelsen hos børn med JIA behandlet enten med anti-tnf præparater eller standard behandling. Børn med JIA behandlet med anti-tnf præparater (n= 41) eller standard behandling (n=50) udfyldte en 2-ugers smertedagbog. Børnene, der blev behandlet med anti-tnf præparaterne udfyldte ligeledes spørgeskemaer omkring smertecoping og grundlæggede antagelser om smerte. Forældrene vurderede børnenes niveau af funktionel handikap, og kliniske data var indsamlet af reumatologerne. Resultater: Resultaterne viste, at der ikke var signifikant forskel på de to behandlingsgrupper i forhold til gennemsnitlig smertescore, antal dage med smerter, antal af patienter med daglige smerter rapporteret i smertedagbogen eller funktionsniveau. Signifikant flere børn i anti-tnf gruppen rapporteret, at de ingen smerte havde. Børnene i standard behandlingsgruppen havde signifikant højere sygdomsaktivitet. Der var signifikant forskel på høj-smerte patienter behandlet med anti- TNF præparater og resten af anti-tnf gruppen i forhold til grundlæggende antagelser om smerte som værende handikappende og skadende, samt for brugen af copingstrategien katastrofetanker. Konklusion: Resultaterne indikerer at størstedelen af børnene behandlet med anti-tnf præparater responderer godt på behandlingen i forhold til sygdomsaktiviteten og smerte, men smerte er stadig et problem for en subgruppe af børnene, selv om de var i bedring med de biologiske præparater. Øget fokus på smertehåndtering er nødvendigt. 6 7

Mundtlig præsentation Lattergas til procedurerelaterede smerter hos børn Lotte Moreno Rasmussen og Ann Katrine Holgersen-Hansen Børneafdeling, Næstved Sygehus Lattergas Gasblanding 50% lattergas (N20): 50% oxygen (02) Akut og kortvarig ikke-invasiv analgesi med en sederende og afslappende effekt Hurtig effekt (4-5 åndedrag) Hurtig tilbagevenden til normal tilstand (minutter) Få midler og hurtigt reversible bivirkninger Forberedelse Barnet skal ikke have indtaget et større måltid inden for de sidste 2 timer. Emla Forberede barn og forældre til lattergas proceduren (la barnet lege med masken) Fordele Gode oplevelser for barnet Nemt, hurtigt og billigt Administreres af sygeplejerske Større succesrate på div. procedurer Bedre arbejdsforhold for sygeplejersker & læger Fremmer samarbejdet med barnet Bivirkninger Kvalme og opkastning (3,7-11%) Eufori Poster Vurdering af akutte smerter hos børn i alderen 0-15 år (en klinisk retningslinje) Tine Bentzen, klinisk sygeplejespecialist, (1),Hanne Mainz, klinisk sygeplejespecialist, (1) Lene Erlang Sloth, specialeansvarlig sygeplejerske, (2), Lene Ahrensbach, sygeplejerske, (2), Bente Majgaard, afdelingssygeplejerske,(2), Anders Due Kristensen, projektsygeplejerske(3) (1) Ortopædkirurgisk afd. E (2) Kirurgisk Børneafsnit E1 (3) Anæstesiologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Smerteteam I 2003 definerede American Pain Society, børn, som en af de grupper, hvor der er størst risiko for, at smerteoplevelsen undervurderes. En undervurderet smerte kan føre til underbehandlet eller dårlig behandlet smerte, forsinket heling efter kirurgi, forlænge indlæggelsestiden og kan i yderste konsekvens føre til dødsfald. Dårlig smertevurdering og behandling kan på længere sigt have en negativ indflydelse på hvordan smerter opfattes og tolereres, når barnet bliver ældre. Der findes i dag mange forskellige smertescoringsredskaber, der er udviklet og valideret i forhold til barnets alder. I et amerikansk studie fandt man at kun 36 % af plejepersonalet anvendte smertescoringsredskaber i deres vurdering af børns smerter. En journalaudit på 20 sygeplejejournaler i Kirurgisk Børneafsnit E1, viste at smertevurderingen af de indlagte børn foregik usystematisk og uensartet. Formål. At opstille evidensbaserede anbefalinger for smertevurdering af børn med henblik på at sikre en ensartet og systematisk vurdering af akutte smerter hos børn på forskellige alders- og udviklingstrin (0-15 år) Den kliniske retningslinje er bygget på litteraturstudier. Inklusion: Litteratur omhandlende smertevurdering og måling af akutte smerter hos børn. Eksklusion: Litteratur, som udelukkende omhandlede særlige problematikker vedr. børn med kræft, børn med kroniske smerter, smerter hos udviklingshæmmede børn og tandsmerter. Som følge af litteraturgennemgangen er der blevet udarbejdet anbefalinger for vurdering af akutte smerter hos børn. Eksempler på anbefalinger: Børns smerter vurderes ved brug af et validt og alderstilpasset smertescoringsredskab. Det enkelte barns erfaringer og ordvalg omkring smerter afdækkes og dokumenteres ved indlæggelsen/forundersøgelsen. Barnets smerter vurderes med jævne mellemrum ud fra lokale instrukser og gerne sammen med andre rutinemæssige plejeopgaver. Forældres vurdering af deres barns smerte må ikke træde i stedet for barnets egen vurdering med mindre barnet ikke kan eller vil score selv. Der afsættes god tid til at børnene kan færdiggøre en smertevurdering Hvor langt er vi: Den kliniske retningslinje er nu sendt til godkendelse i Center for Kliniske Retningslinjer 8 9

Poster Implementering af Visuel Analog Scale Sygeplejerske Inger Bording afdl. A4 E-mail: ingebord@rm.dk At alle børn > 5 år med smerter får lavet en smertevurdering ved hjælp af Visuel Analog Scale. At alle sygeplejersker i afdelingen får undervisning og kompetence i at bruge Visuel Analog Scale (VAS) til smertevurdering af børns smerter. At ensarte smertevurderingen i afdelingen. Baggrunden for projektet, var at jeg oplevede stor forskel i hvordan man i sygeplejerskegruppen vurderede børn med smerter. Ofte var det tilfældig og personbestemt, hvordan børnene blev smertevurderet og dermed også smertebehandlet. Hver sygeplejerske fik udleveret en VAS lineal. Hver sygeplejerske fik udleveret en guide til at bruge, når barnet skulle introduceres til VAS. Sygeplejerskegruppen blev undervist i små grupper i brugen af VAS. Undervisningen foregik over en periode på 2 uger, og af den samme underviser. Hele sygeplejerskegruppen fik efter 6 mdr. udleveret et spørgeskema vedr. projektet. 35 havde modtaget undervisning ca. 10 manglede Over ½ delen gav udtryk for at de manglede rutine i at Vas- score børnene. Stort set alle var trygge ved at bruge VAS skalaen og gav udtryk for, at de havde let ved at omsætte Vas scoren til handling. Mht. at dokumentere VAS scoren i sygeplejepapirene så var der kun nogle ganske få der brugte redskabet til at dokumentere børnenes smerter og virkningen af den givne smertebehandling. Poster Implementering af best praksis ved forberedelse og udførelse af blodprøvetagning hos det indlagte barn og dets forældre Karin Bundgaard E-mail: Karin.Bundgaard@slb.regionsyddanmark.dk At best praksis kan sikre en oplevelse af medinddragelse og minimal smertepåvirkning af barn og forældre i forbindelse med blodprøvetagning hos barnet. Blodprøvetagning er en daglig begivenhed for indlagte børn. I 2009 blev der taget 20.328 blodprøver på børneafdelingen, Kolding sygehus. Halvdelen af børn der får taget blodprøver, er moderat til stærk angste (1). En rundspørge blandt sygeplejersker i afdelingen viste, at kun få forberedte børn og forældre. Modellen Appreciative Inquiry(2) Samarbejde med sygeplejestuderende LBD bachelorprojekt(3) Samarbejde med bioanalytikere. Patienttilfredshedsundersøgelse. Ny viden og procedurer indarbejdes i retningslinjer. Personale og bioanalytikere anvender rutinemæssigt smerteforebyggende midler og afledningsmanøvre, eksempelvis hospitalsklovnen og sæbebobler. Barnet inddrages i beslutninger omkring proceduren. Dokumentation i patientjournal omkring forberedelse. Patienttilfredshedsundersøgelse hos børn over 11 år: 78% blev spurgt, om de tidligere havde fået taget blodprøve. 83% vidste, de skulle have taget blodprøve 88% vidste, hvordan blodprøven skulle tages 40% blev tilbudt smertelindring 47% blev efterfølgende spurgt om oplevelsen af at få taget blodprøve 75% synes, det var en okay-oplevelse. Referencer: (1) Kolk, A. M. et al (2000). Preparing children for venepuncture. Child: Care, Health and Development. (2) Dall, Mads Ole (2001). Slip anerkendelsen løs. Frydenlund. (3) Henriksen, Lene D. og Jebanesan, Jayarubini (2010). Hvilke forhold er væsentlige at inddrage i en beskrivelse af den pædiatriske sygeplejerskes best practice i forbindelse med barnets blodprøvetagning på en pædiatrisk afdeling, når man medtænker forældreperspektiv? Upubliceret. 10 11

Poster Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Johanne H. Jeppesen1, Troels Herlin2, Anne Leegaard3, Anne Estmann4 & Mikael Thastum5 1 Ph.d. studerende, cand.psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital 3 Stud. Med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital 4Overlæge, Ph.d.,. Børneafdelingen, Odense Universitetshospital 5Lektor, Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Intro: Hos børn med juvenil idiopatisk artrit (JIA) har sygdomsaktiviteten vist sig kun at kunne forklare en del af de variationer, der ses i smerteoplevelserne. Psykosociale faktorer bidrager tilsyneladende væsentlig til børnenes smerteoplevelse. Kun få studier af ældre dato har undersøgt effekten af psykologisk behandling på børn med JIA. Formålet med undersøgelsen var at afprøve effekten af et psykologisk behandlingsprogram på smerte, funktionelt handikap, livskvalitet, samt angst, depression og bekymringer hos børn med JIA. De deltagende børn (n= 18) og forældre gennemgik en 6-sessioners psykologisk behandling i grupper. De deltagende familier blev fordelt på 4 grupper på baggrund af barnets alder, samt familiernes bosted. De fire grupper blev randomiseret til umiddelbart start af behandlingen eller en ventelistekontrolperiode. Før behandlingen, samt umiddelbart efter, 4 mdr. og 12 mdr. efter behandlingens afslutning udfyldte de deltagende familier spørgeskemaer og barnet en smertedagbog. Familierne som udgjorde ventelistekontrolgruppen udfyldte ligeledes skemaerne 3 mdr. før behandlingens start. Kliniske data blev løbende indsamlet af reumatologerne. Resultater: Resultaterne viste, at interventionsgruppen scorede højere på smerte og funktionelt handikap efter interventionen sammenlignet med ventelistekontrolgruppen. Forskellene var ikke statistisk signifikante, men med en stor effektstørrelse. Sammenlignet med ventelistekontrolgruppen scorede interventionsgruppen højere på livskvalitet, samt lavere på bekymring, angst og depressionsskalaer. Disse forskelle opnåede heller ikke et statistisk signifikant niveau, men en moderat effektstørrelse. Followup data viste, at livskvalitet var øget ved hver followup måling, mens angst og bekymringer var reduceret ved hver måling. Disse analyser var ikke statistisk signifikante, men med moderate effektstørrelser. Konklusion: Der var en tendens til at deltagernes symptommål blev øget efter interventionen. Da de kliniske data ikke er færdigindsamlet, er det ikke muligt at konkludere om dette skyldes øget sygdomsaktivitet eller om den øgede fokus på symptomer i behandlingen ændrer deltagernes efterfølgende rating. På trods af øget smerte og funktionelt handikap oplevede deltagerne en bedre livskvalitet samt færre bekymringer efter behandlingen. Det var ikke muligt at finde statistik signifikante forskelle, hvilket kan skyldes det lave deltagerantal, men de moderate effektstørrelser indikerer, at der er sket en ændring i variablerne før og efter behandlingen. 12 13 Poster Smertevurdering af børn Liselotte Langelund Laursen, RN Aarhus universitetshospital, Skejby, Børneafdeling A7 Det har længe været et mål at styrke indsatsen i afdelingen i forhold til at varetage børns smerter. Personalet har fået undervisning ud fra evidensbaseret litteratur som er fremgået af den udleverede baggrundsbeskrivelse. Der har løbende været mulighed for at stille spørgsmål til denne. Ligeledes er der indført smertescoreskalaerne, NIPS, FLACC og VAS og personalet har lært at anvende disse - først i opstillede patientcases og dernæst i praksis. Indførelsen af smertescoreskalaerne hænger fint sammen med Den Danske Kvalitetsmodel og den opsatte standard for smertebehandling. At give sygeplejerskerne i Børneafdeling A7 en viden om smertevurdering af børn dels ud fra baggrundslitteraturen og den givne undervisning i smertevurdering af børn. At sygeplejerskerne lærer at anvende smertescoreskalaerne, NIPS, FLACC og VAS for at kunne smertevurdere børnene I afdeling A7. Udsnit: Alle sygeplejersker i børneafdeling A7 har modtaget undervisning i smertevurdering af børn. Analyse metode: Forskellige smertescoreskalaer blev via litteraturen gennemgået og holdt op imod hinanden. 3 smertescoreskalaer blev udvalgt; NIPS, FLACC og VAS. Skalaerne er også valgt ud fra kriterierne; at de skulle være lette at bruge, have den bedste evidens og være validerede. Resultater: Sygeplejerskerne ytrer at smertescoreskalaerne er en markant forbedring af praksis, da disse ved smertevurderingen af barnet, giver dem et et belæg for om barnet har ondt og hvor ondt det har. Konsekvenser for praksis: Sygeplejerskerne i A7 arbejdede før indførelse af smertescoreskalaerne ud fra et skøn. Via smertescoreskalaerne kan de nu arbejde målrettet med det enkelte barn i forhold til vurdering af det enkelte barns smerter. Donald Schön s teori om refleksion, har inspireret mig til sammen med personalet at reflektere-overhandlingen og vi har talt om situationerne; hvad var det der gjorde at vores observationer og værdier nogle gange blev så forskellige? Hvad var det jeg observerede som sygeplejersken på stuen ikke så? osv.

Poster Decreased Pain Threshold in Juvenile Idiopathic Arthritis: A Cross-Sectional Study Anne Leegaard1, Johanne H. Jeppesen2, Mikael Thastum2, Troels Herlin1 1Department of Pediatrics, Aarhus University Hospital Skejby 2Institute of Psychology, Aarhus University, Aarhus, Denmark. BACKGROUND Pain is a primary symptom in juvenile idiopathic arthritis (JIA). Some children even report severe pain despite low disease activity. Dealing with this group of patients is a challenge for the health care system. Recent studies in this area are scarce and more knowledge is needed to improve the treatment of pain in these children. OBJECTIVES To assess the pain threshold in JIA compared with a healthy control group in a cross-sectional study. METHODS We included 58 children with JIA born 1995 to 2000 admitted to the pediatric rheumatology clinic. Ninety-one age- and sex-matched healthy school children served as a control group. The instrument used for testing was a digital pressure algometer and the pain threshold was measured on 17 symmetric, anatomically predefined joint- or bone-related spots. Prior to testing, all children were asked to complete three short questionnaires (Pain Coping Questionnaire, Functional Disability Inventory, Pediactric Quality of Life Inventory Scale) and to rate their current pain on a VAS. Furthermore, parents were asked to complete a parent version of the CHAQ. Clinical data were registered on children with JIA. RESULTS The proportion of females was higher in both groups (JIA: 72.4%; controls: 60.4%) and the age distributions were similar (mean age JIA: 11.95 years ± 1.77; controls: 12.24 years ± 1.93). Among the JIA patients oligoarticular onset (22 children = 38%) and polyarticular onset (20 children = 34%) were the most common subtypes, and the average disease duration was 68.93 months ± 44.79. The pain threshold was significantly lower among children with JIA (mean range for the anatomical area with the lowest threshold was 0.59 ± 0.36, and 1.78 ± 1.03 for the area with the highest threshold) when compared with the healthy control group (mean range: 0.80 ± 0.39 to 2.40 ± 0.98, respectively) in all areas measured, including negative control areas that are normally unaffected in JIA (p = 0.0001 to 0.005). These results remained the same after adjusting for active joints in children with JIA. Overall, pain threshold was substantially higher in males than in females in both groups (p < 0.0001), but we found no difference between age-groups in 15 of 17 areas. The interaction effect of gender and the two groups on the level of pain threshold did not reach statistical significance; neither did the interaction effect of age groups and the two groups. Furthermore, we found no correlation between current pain experience, disease duration, and pain threshold. Poster Standardised systematically pain scoring among children facilitate improved awareness of pain management among nurses Charlotte Sølvsten1: Louise Engelbrecht Buur1 Hanne Mølgaard1 1Department of Anaesthesiology, Aarhus University Hospital, Day Surgery Centre, Nørrebrogade 44, DK 8000 Aarhus C, Denmark, +45 89493002, charskri@aarhus.rm.dk Background: Studies have shown that children s pain often is inadequately treated Objectives: The aim of this study was to investigate if introduction of a standardised pain scoring system would facilitate optimal post-operative pain management among children. Methods: Prospective registration of post-operative pain score. Bieri Faces Pain Scale was utilised as instrument for pain scoring. A guideline rooted in the paediatric unit states that children expressing pain 4 are in need of treatment. 55 children were included in the project. Prescribed for children is Fentanyl 1µg/kg Pain scoring should be repeated ten minutes past medication and just before planned discharge. Children aged 5-12 years undergoing surgery were included. Results: The results indicate that children expressing pain 4 receive pain treatment more rapidly than before the pain scoring scale was introduced. The results indicate that utilising a pain scoring scale highlights pain treatment among the nurses as an im-portant focus area. However the project also shows, that the nurses are more likely to give a little less pain treatment than the doctor prescribes. Conclusion: It is clinically relevant to improve management of children s pain. A central requisite for optimising nurses attention to post-operative pain management practice is to implement the Bieri Faces Pain Scale. Our next move to optimise the nurses confidence about children s pain treatment is to make a framework prescription on pain medication in a flowchart. CONCLUSIONS Children with JIA had a substantially lower pain threshold even in areas usually unaffected by arthritis. These findings suggest that JIA alters the pain perception and causes decreased pain threshold. Earlier and more aggressive treatment of pain symptoms in these children may avoid future alteration of the nervous system, but further studies in this area are needed. 14 15

Seminar om Børn og Smerter 28. februar 2012 Layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital CS0212LB Tak til følgende firmaer: Baxter A/S Spiropharma A/S AGA A/S Linde Healthcare Mölnlycke Health Care ApS Smiths Medical Laerdal Dräger Medical Danmark A/S HemoCue Danmark Teva Denmark A/S Wet Wipe B.Braun Medical Pfizer