Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen af den sociale skævhed, der gør sig gældende i forhold til risikoen for at klare sig mindre godt i uddannelsessystemet. Der har derfor været et naturligt ønske om at få opdateret analyserne og for at få belyst, om der evt. er geografiske forskelle i forhold til disse problemer. I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; - Sammenhængen mellem baggrundsforhold i familien og risikoen for at droppe ud inden 9. klasses afgangsprøve - Sammenhængen mellem skolekarakterer og forældrenes uddannelse/etniske baggrund - Sammenhængen mellem risikoen for ikke at få en erhvervsuddannelse og forældrenes uddannelse m.v. Bagest i bilaget findes en fordeling af børn efter de vigtigste baggrundsparametre. Risikoen for at droppe ud inden 9. klasses afgangsprøve Selv om vi har 9 års undervisningspligt, kan man konstatere, at en del unge ikke får taget afgangsprøve fra 9. klasse og heller ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Gruppen er lidt svær at afgrænse. De enkelte skoler indrapporterer data vedr. 9. klasses prøveresultater til Undervisningsministeriet, men skolerne opsporer ikke de elever, som evt. er droppet ud inden - for fx at finde ud af, om de er begyndt på en anden skole eller et andet uddannelsestilbud. De, der dropper ud, må derfor indkredses på den måde, at man undersøger, om man kan finde dem på andre skoler eller i andre registre. Og så må man håbe, at registrene er rimeligt komplette. I det følgende tages udgangspunkt i personer, der fyldte 18 år i løbet af 2007. Der er herefter set på, om disse personer har taget 9. klasses eller 10. klasses afgangsprøve enten i 2007 eller i 2006 eller i 2005 eller i 2004. På baggrund af Tabel 1 nedenfor kan det nemlig beregnes, at 99,85 pct. af dem, der tager 9. klasses afgangsprøve, gør det det år, hvor de fylder enten 15, 16, 17 eller 18 år. Tabel 1. Aldersfordeling for personer, der faktisk tog 9. Klasses afgangsprøve i 2007 Alder ved udgangen af 2007 Antal elever Pct. 14 år 8 0,01 15 år 1471 2,40 16 år 50.466 82,40 17 år 8674 14,16 18 år 524 0,86 19 år 73 0,12 20 eller mere 28 0,02 I alt 61.244 0,01
De personer, der i denne tabel har taget 9. klasses afgangsprøve, er personer, der har opnået en karakter i mindst ét af følgende fag: - Dansk mundtlig standpunktkarakter - Dansk mundtlig årsprøve - Dansk skriftlig fremstilling standpunktkarakter - Dansk skriftlig fremstilling årsprøve - Matematik færdighedsregning standpunktkarakter - Matematik færdighedsregning årsprøve - Matematik problemregning standpunktkarakter - Matematik problemregning årsprøve Kun hvis der mangler en karakter i alle otte fag, regnes eleven ikke med til dem, der har taget 9. klasses prøve. En mindre gruppe elever går videre med fx en håndværksmæssig uddannelse eller i gymnasiet uden at have taget årsprøve fra 9. eller 10. klasse. Det er derfor undersøgt, om de elever, der ikke har taget 9./10. klasse evt. forekommer i registre for igangværende ungdomsuddannelse i ét af årene 2004-2007. Det er også undersøgt, om de findes i registre vedr. elever på produktionsskoler, daghøjskoler mv. Endelig er unge, der ikke havde bopæl i Danmark i starten af 2003, taget fra. Disse unge kan jo have gået i skole i et andet land, uden at det fremgår af de danske registre. Det bemærkes, at afgrænsningen er lidt anderledes end i ulighedsrapporten. Det skyldes, at metoden kræver, at man inddrager karakterdata fra fire på hinanden følgende år. Det er først nu, AEraadet har fået adgang til sådanne data. Den ændrede metode betyder også, at andelen af unge, der ikke når frem til 9. klasses afgangsprøve, bliver lidt højere end i ulighedsrapporten. I rapporten tog beregningen nemlig udgangspunkt i unge, der gik i 8.-9. klasse. Men en del unge kommer ikke i disse klasser, fx fordi de har Downs syndrom eller et andet handicap. Nærværende notat har disse unge med. 1 Tabel 2 viser herefter, hvordan de 18-årige fordeler sig m.h.t. afgangsprøve fra folkeskolen mv., hvis vi ser på de unges etniske baggrund. 1 Dermed giver dette notat også et mere præcist billede af, hvor stor en del af den manglende målopfyldelse i forhold til ønsket om, at 95 pct. Af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, der kan henføres til det tidlige frafald.
Tabel 2. Unge der fyldte 18 år i 2007 fordelt efter afgangsprøve fra folkeskolen mv. og etnisk baggrund. Har taget 9. elle 10. klasses afgang Ikke afgang, men har været tilmeldt anden uddannelse Tilmeldt produktionsskole, daghøjskole m.v. Ingen af delene Antal 18- årige I alt Pct. af 18 årige Dansk 93 1,5 0 5,4 100 58262 Europa/vesten 91 2,2 0 6,9 100 1439 3. verden 87,4 2,5 0 10,2 100 4432 I alt 92,6 1,6 0 5,7 100 64133 Note: Gruppen tilmeldt produktionsskole m.v. omfatter kun unge, der ikke er med i nogle af de to forudgående grupper. Det ses, at 5,7 pct. af de 18-årige tilsyneladende ikke har magtet af fuldføre folkeskolen. Andelen er højst for unge fra de etniske minoriteter, men også for unge med dansk etnisk baggrund svarer tallet til, at der i gennemsnit mangler en elev for hver klasse, der går til afgangsprøve. I de følgende tabeller er unge med etnisk baggrund i 3. verden udeladt. Tabel 3 viser herefter de regionale forskelle. Tabel 3. Unge der fyldte 18 år i 2007 fordelt efter afgangsprøve fra folkeskolen mv. og bopælsregion. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. verden. Har taget 9. elle 10. klasses afgang Ikke afgang, men har været tilmeldt anden uddannelse Tilmeldt produktionsskole, daghøjskole m.v. Ingen af delene Antal 18- årige I alt Pct. af 18 årige Nordjylland 92,7 1,5 0 5,8 100 14363 Midtjylland 93,1 1,5 0 5,3 100 8164 Syddanmark 92,7 1,7 0 5,5 100 14823 Hovedstaden 92,8 1,5 0 5,6 100 16858 Sjælland 91,5 1,9 0,1 6,5 100 9925 Hele landet 92,6 1,6 0 5,7 100 64133
Det ses, at Region Sjælland tilsyneladende har en lidt højere andel af unge, der ikke fuldfører folkeskolen end de øvrige regioner. Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de unge, der blev 18 år i 2007, som hverken havde 9. eller 10. klasses afgangseksamen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse. Tabel 4. Andel af unge der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Antal 18 årige Pct. af 18 årige Drenge 7,3 32904 Piger 4,1 31229 Forældre bor ikke sammen 8,7 23261 Forældre bor sammen 4 40872 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 15,5 9035 Studentereksamen 6,6 1722 Erhvervsfaglig 5,3 27024 Kort/mellemlang videregående/bachelor 3 19638 Lang videregående/forsker 2,2 6714 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13,8 10704 25-50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 11,4 713 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 11,8 1008 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,9 51708 Det ses, at navnlig familiens uddannelsesbaggrund slår stærkt igennem i forhold til risikoen for at droppe ud uden afgangsprøve. 2 I bilaget findes tilsvarende tabeller for de enkelte regioner. Gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangsprøve Det store flertal mere end 90 pct. når naturligvis frem til 9. klasses afgangsprøve, men også her spores den negative sociale arv, idet især forældrenes uddannelsesbaggrund og den etniske baggrund slår igennem i forhold til de opnåede karakterer. Tabel 5 viser gennemsnitskarakteren ved 9. klasses afgangsprøve sammenholdt med familiens uddannelsemæssige og etniske baggrund. 2 Omvendt er andelen, der dropper ud, hvis forældrene har en videregående uddannelse, så lav, at man må regne med, at metoden er rimeligt dækkende.
Tabel 5. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 2007 for elever med forskellig etnisk og uddannelsesmæssig baggrund i familien Etnisk baggrund Højeste uddannelse I alt blandt forældrene Dansk Europa/vesten 3. Verden Antal elever Gennemsnitskarakter Ingen kendt 7,32 7,09 6,99 7,22 7168 Student 8,33 7,52 7,16 7,97 1743 Erhvervsfaglig 7,91 7,54 7,43 7,88 25627 KVU/MVU/bachelor 8,5 7,97 7,66 8,46 19721 LVU/forsker 9,09 8,52 7,81 9,03 6985 I alt 8,2 7,66 7,27 8,13 61244 Karaktergennemsnittet er gennemsnittet af de otte karakterer, som er nævnt ovenfor. Det ses, at såvel familiens uddannelsesmæssige som etniske baggrund spiller en rolle. Tabel 6 viser de tilsvarende gennemsnitstal for 2004. Tabel 6. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 2004 for elever med forskellig etnisk og uddannelsesmæssig baggrund i familien Etnisk baggrund Højeste uddannelse I alt blandt forældrene Dansk Europa/vesten 3. Verden Antal elever Gennemsnitskarakter Ingen kendt 7,4 7,1 6,97 7,34 48558 Student 7,96 7,24 6,97 7,54 16368 Erhvervsfaglig 7,85 7,46 7,25 7,82 130126 KVU/MVU/bachelor 8,46 7,88 7,49 8,42 84743 LVU/forsker 8,99 8,08 7,6 8,91 28978 I alt 8,11 7,57 7,15 8,04 308773 Ser vi på unge med dansk etnisk baggrund, ses det, at der i 2004 var en afstand i karaktergennemsnit på 1,59 mellem en 18-årig med to forældre uden uddannelse og en 18-årig, hvor en af forældrene har en videregående uddannelse. I 2007 er denne afstand vokset til 1,77. Det skal dog samtidig bemærkes, at andelen af 18-årige med dansk etnisk baggrund og to forældre uden uddannelse er faldet fra 12,8 pct. i 2004 til 9,0 pct. i 2007. Samtidig er andelen af 18-årige, der har en forælder med lang videregående uddannelse, vokset fra 9,9 til 11,9 pct. Dette skyldes den udjævning på uddannelsesområdet, som er sket tidligere. Eftersom gruppen uden kendt
uddannelse således er blevet snævrere, er der større risiko end tidligere for, at man finder andre belastninger end manglende uddannelse i denne gruppe. Chancen for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse De ulige livschancer slår endelig klart igennem, hvis vi ser på risikoen for, at unge ikke får en uddannelse ud over folkeskolen. Dette spørgsmål er i Tabel 7 belyst med udgangspunkt i unge, der var 25 år ved udgangen af 2007. Tabel 7. Uddannelsesmæssig status for 25-årige i 2007 fordelt efter højeste uddannelse blandt forældrene. Kun unge, der boede i Danmark 1997. Højeste uddannelse blandt forældre Under uddann else Kortere videreg ående/ melleml ang/bac helor Længer e videreg ående/f orsker Ingen kendt Student Erhverv sfaglig I alt Antal 25 årige Uoplyst 30,4 27,4 5,3 18,9 16,4 1,6 100 700 Ingen 37,1 15,1 5,1 33,4 9 0,3 100 9423 Student 21,3 25,4 10,4 22,3 18,8 1,8 100 922 Erhvervsfaglig 19 19,9 5,9 38,2 16,3 0,6 100 22901 KVU/MVU/ Bachelor 11,3 32,3 7,8 21,7 25,6 1,3 100 14920 LVU/forsker 6,8 38,2 6,8 8 36,9 3,3 100 4484 I alt 19,2 24,2 6,4 29,7 19,4 1 100 53350 Den gruppe for hvem, der ikke foreligger uddannelsesmæssige oplysninger vedr. forældrene, består overvejende af indvandrere/efterkommere, hvis forældre evt. kan have en udenlandsk uddannelse. Desuden er der en mindre gruppe dansk-etniske unge, der har mistet begge forældre, i denne gruppe. Det ses, at hvis ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen, så er der 37,1 pct. af de 25-årige, som heller ikke har en uddannelse og som heller ikke er i færd med at tage én. Hvis en af forældrene har en længerevarende uddannelse, er andelen 6,8 pct. Sammenhængen fremgår også af Figur 1. I bilaget findes tilsvarende figurer for de fem regioner.
De 25-åriges erhvervsuddannelse og familiens hjemmebaggrund Selv om forældrenes uddannelsesniveau synes at være den vigtigste faktor for, om de unge senere får en uddannelse, spiller også andre forhold i familien ind. Tabel 8 illustrerer en række af disse sammenhænge.
Tabel 8. Andel af unge, der var uden uddannelse i 2007, fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau og 1997-oplysninger vedr. forældrenes samlivsforhold, boligforhold og modtagelse af kontanthjælp/pension. Kun etnisk danske unge. Højeste uddannelse blandt forældrene Uoplyst Ingen Student Erhvervsfaglig KVU/MVU/bach elor Forældrenes samlivsforhold 1997 Ingen af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/pens ion i 1997 Ikke socialt boligb yggeri 1997 Socialt boligbyg geri 1997 Mindst en af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/pension i 1997 Ikke socialt boligbygg eri 1997 Socialt boligbygg eri 1997 Pct. af 25-årige, der ikke havde nogen uddannelse ud over folkeskolen, og som ikke var under uddannelse Antal 25 årige Forældre boede sammen 15,6 341 Forældre boede ikke sammen 21,9 52 213 Forældre boede sammen 22,8 36,7 39,9 55,6 4233 Forældre boede ikke sammen 33,1 42 51,6 51,8 3920 Forældre boede sammen 9,6 383 Forældre boede ikke sammen 15,1 21,3 285 Forældre boede sammen 12,7 27,3 22 40,2 15008 Forældre boede ikke sammen 22,8 28,9 36,7 39,2 6932 Forældre boede sammen 7 15,5 12,8 9999 Forældre boede ikke sammen 13,5 22,2 28,7 33,2 4373 Forældre boede sammen 4 2,7 3085 Forældre boede ikke sammen 9,2 9 10,5 1189 LVU/forsker Note: I tabellen er felter, der repræsenterer mindre end 50 individer, blanket af. I tabellen er socialt boligbyggeri afgrænset som etagebyggeri, hvor ejeren er et almennyttigt boligselskab. Det ses, at hvis en af forældrene fx har en længerevarende uddannelse, forældrene boede sammen i 1997 (da den unge var 15 år), ingen af forældrene levede af kontanthjælp/pension og familien ikke
boede i socialt boligbyggeri så er der kun 4 pct. af de unge, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen. Hvis derimod ingen af forældrene har en længerevarende uddannelse, forældrene ikke boede sammen i 1997 (da den unge var 15 år), en af forældrene overvejende levede af kontanthjælp/pension og familien boede i socialt boligbyggeri så er der 52 pct. af de unge, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen. På den baggrund kan man inddele de unge efter antallet af risikofaktorer i barndomsmiljøet. I analysen i det følgende er der regnet med følgende risikofaktorer : - Ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen - Forældrene boede ikke sammen, da den unge var 15 år - En af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/førtidspension, da den unge var 15 år - Familien boede i socialt boligbyggeri i form af almennyttigt etagebyggeri, da den unge var 15 år. Herefter kan man sammenholde udviklingen i uddannelseschancer 1991-2007 med antallet af risikofaktorer. Hovedresultaterne fremgår af Figur 2. I bilaget findes tilsvarende figurer for de enkelte regioner. 3 3 Metoden er lidt anderledes end i Rapporten om ulighed fra 2007, idet risikofaktorerne omkring boligforhold, samlivsforhold og modtagelse af sociale ydelser er bedømt ud fra den unges forhold som 15 årig. Dermed bliver tallene en smule anderledes end i rapporten, men nærværende notat giver et mere præcist billede. Fordelingen på regioner i bilaget sker også ud fra den unges bopælsregion som 15 årig.
Bilag. Regionsfordelte tabeller og figurer Frafald før 9. klasses afgangsprøve Bilagstabel 1. Andel af unge i Region Nordjylland der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,0 Piger 4,5 Forældre bor ikke sammen 9,6 Forældre bor sammen 3,9 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 17,7 Studentereksamen 5,2 Erhvervsfaglig 5,3 Kort/mellemlang videregående/bachelor 2,8 Lang videregående/forsker 1,7 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 15,2 25-50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 12,4 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 14,6 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,6
Bilagstabel 2. Andel af unge i Region Midtjylland der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,0 Piger 4,5 Forældre bor ikke sammen 9,6 Forældre bor sammen 3,9 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 17,7 Studentereksamen 5,2 Erhvervsfaglig 5,3 Kort/mellemlang videregående/bachelor 2,8 Lang videregående/forsker 1,7 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13,7 25-50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 10,9 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 13,3 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,4 Bilagstabel 3. Andel af unge i Region Syddanmark, der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,1 Piger 3,9 Forældre bor ikke sammen 8,5 Forældre bor sammen 4 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 15,1 Studentereksamen 7,3 Erhvervsfaglig 4,9 Kort/mellemlang videregående/bachelor 2,5 Lang videregående/forsker 2,5 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13,0 25-50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 7,5 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 11,5
Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,8 Bilagstabel 4. Andel af unge i Region Hovedstaden, der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,1 Piger 4,1 Forældre bor ikke sammen 7,9 Forældre bor sammen 4,1 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 13,9 Studentereksamen 6,8 Erhvervsfaglig 5,5 Kort/mellemlang videregående/bachelor 3,7 Lang videregående/forsker 2,2 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13,7 25-50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 12,0 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 10,9 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,8 Bilagstabel 5. Andel af unge i Region Sjælland, der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 8,3 Piger 4,7 Forældre bor ikke sammen 9,4 Forældre bor sammen 4,7 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 16,3 Studentereksamen 5,6 Erhvervsfaglig 6,0 Kort/mellemlang videregående/bachelor 3,5 Lang videregående/forsker 2,6 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13,0 25-50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 10,3
Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 13,3 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 5,0 Gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangsprøve
Risiko for ikke at få en uddannelse og forældrenes uddannelsesbaggrund
Risiko for at mangle uddannelse ud over folkeskolen og antal risikofaktorer i opvækstmiljøet.
Bilagstabel 6. 0-17 årige fordelt efter højeste uddannelse blandt forældrene, familiens modtagelse af sociale ydelser og forældrenes samlivsforhold. Hele landet og de enkelte regioner Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Forældrenes uddannelsesniveau Pct. af 0-17 årige Uoplyst 1,3 1,1 1,4 1,5 1 1,3 Ingen 10,2 9,8 10,8 9,8 11,3 10,3 Student 3 2,8 2,9 5 3 3,5 Erhvervsfaglig 39,8 43,3 42,1 31,6 43,5 39 Kortere/mellemlang/bachelor 33,3 34,7 34,5 29,6 31,4 32,4 Videreg./forsker 12,5 8,3 8,4 22,5 9,8 13,5 I alt 100 100 100 100 100 100 Familiens modtagelse af kontganthjælp/førtidspension Ingen modtagelse af sociale ydelser 80,3 82 79,6 81,6 80,1 80,7 Under 25 pct. Af indkomsten fra kontanthjælp/pension 9,1 9,1 9,3 7,9 9,2 8,8 25-50 pct. Af indkomsten fra kontakthjælp/pension 4 3,9 4,3 3,2 4,1 3,8 Over 50 pct. Af indkomsten fra kontanthjælp/pension 6,6 4,9 6,8 7,3 6,6 6,6 I alt 100 100 100 100 100 100 Familieforhold Bor sammen med far og mor 74,6 75,9 73,2 71 70,4 72,8 Bor ikke sammen med far og mor 25,4 24,1 26,8 29 29,6 27,2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal 0-17 årige 262.523 151.065 271.173 344.306 184.874 1.213.941