Didaktik og inklusion af elever med særlige behov

Form Didaktik og inklusion af elever med særlige behov D. 20. september VIA CFU Aalborg Lisbeth Alnor Spørgsmål? Dagens program Quiz og byt om didaktik og inklusion Oplæg. Teoretiske perspektiver på inklusion. Erfaringer fra forskning og udviklingsprojekter vedr. inklusion og didaktik præsenteres. Øvelse. At indkredse sprog om barnet i forskellige systemer. Oplæg. Didaktik og inklusion. Præsentation af den specialpædagogiske værktøjskasse. Øvelse. Udfordringer i didaktik og inklusion. Øvelse. Elevens nærmeste udviklingszone og didaktik. Frokost Quiz og byt om klasseledelse Oplæg om klasseledelse. Kaffepause Øvelse. Udfordringer i klasseledelse og inklusion. Mål med kurset Cooperativ learning Quiz og byt om inklusion og didaktik 1

Ideologisk korstog? Inklusion Perspektiver Kategoriske og individorienterede syn (Eksperter: psykologer, psykiater, læger, Objektiv viden = diagnoser, ICD10 Løsninger: individuelle handleplaner, reduktion/fjerne det unormale, reparere/elimenere afvigelser Det relationelle individuelle problemer har deres årsag i samfundets struktur og mellemmenneskelige relationer et mål at udvikle inkluderende fællesskaber hvor der sættes et særligt fokus på sociale processer. klare sammenhænge mellem kontekstuelle betingelser i skolen i form af sociale strukturer og de problemer eleverne har, i tilknytning til både deres læring og adfærd Viden = sprog skaber virkelighed Den største udfordring ved det relationelle perspektiv er imidlertid at det står stærkere som ideologi end som praktisk pædagogik Hvad er inklusion? Susan Tetler Et ændret syn "Inklusion er den dynamiske, vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, der er i faregruppe for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. (Kilde: Alenkær, 2008) Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale (Rasmus Alenkær, fortsat:) Der er ikke nogen, som skal inkluderes mere end andre. Alle skal inkluderes. Der er ikke nogen, som er mere specielle end andre. Alle er specielle. Elevernes oplevelse af at være inkluderet definerer succes, ikke den pædagogiske indsats. Alenkærs ic3 og tjekliste Det relationelle perspektiv og kompetencen til at vurdere elevers behov i en mere kontekstuel sammenhæng ser ikke ud til at være tilfredsstillende, og det vil være vanskeligt at ændre udviklingen inden for specialundervisningen, hvis den kompetence PPR, lærere, pædagoger har, ikke bliver udfordret og ændret. Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning, EVA 2009, Tomas Nordahl. 2

Efterspurgte vidensformer viden om en elevs diagnose og om specifikke hensyn på baggrund af diagnosen Samtidig med skepsis i forhold til udelukkende at arbejde ud fra specialistviden. De taler fx også om vigtigheden af at tilegne sig viden om den specifikke praksis som de agerer i. Didaktisk fantasi og innovation (Effekter af specialundervisningen, Egelund & Tetler, 2009, Danmarks pædagogiske Universitetsforlag.) Summeøvelse Tænk på et barn med særlige behov. Hvilke ord beskriver barnet mon sin egen situation med? Hvilke ord bruger klassekammerater om barnets udfordringer? Hvordan beskriver du barnet? Hvordan er skolens sprog (og syn) på børn med særlige behov og udfordringer? Politiske niveau Skolens ledelse Systemer af sprog og relationer Undervisere Klassen Dobbeltsyn Både at koncentrere sig om detaljen Fokuserer på helheden Socialkonstrukti(v)isme Det man bør undersøge for at forstå mennesket er kulturen, ikke noget indre i mennesket. Begreber som jeg et, psyken og det ubevidste bør ifølge den postmoderne psykologi erstattes af begreber som sprog, fortællinger, kultur og historie. (Bl.a. Gergen, Giddens, Bourdieu) Identitet er indlejret i de historier som igen og igen fortælles om os. Teorier om læring Ontologisk præmis: Hvordan skal vi forstå læring som et fænomen i virkeligheden? Interpersonelt (kognition) Intrapersonelt (kommunikation, adfærd, samspil) Kontekstuelt perspektiv (socialt fænomen) Vidensyn, menneskesyn, læringssyn 3

De mange veje Om projektet 22 kommuner har siden august 2008 arbejdet med lokale inklusionsprojekter som en del af skoleudviklingsprojektet Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed. Målet for hele projektet har været at fastholde elever i den almindelige undervisning og mindske antallet af henvisninger til specialundervisning. Rapporten De mange veje om projektet udkommer den 21. januar 2011 Teoretiske (kasse )løsninger Eksempler på metoder, der har været anvendt med henblik på at styrke normalområdet og forebygge udskillelse Supervision af lærerteams AI KASA Cooperative learning Video analyse Marte Meo LP metode Afgørende kompetencer hos læreren Systemisk teorigrundlag med begreber som: anerkendelse, relationer, konstruktion af den gode historie osv. Det relationelle = læringsmiljøet skal tilpasses de enkelte elever. Det kategoriske = hvor løsningen tit vil være, at eleven udskilles til et specialtilbud Lærerens evne til at tilrettelægge og lede læringsprocessen på tværs af elevernes individuelle behov (undervisningsdifferentiering) At læreren er bevidst om sit eget medkonstruerende sprog, dvs. er opmærksom på, hvordan elevgruppen omtales At læreren har en anerkendende tilgang til eleverne, dvs. fokuserer på de gode ting frem for fejlfinding At læreren er bevidst om og sammentænker elevens sociale trivsel med den faglige udvikling At læreren er i stand til at evaluere undervisningsforløbet (de pædagogiske metoder mv.) (De mange veje, s. 8 + s. 93) Indsæt s. 89 fra rapporten Behov for kompetenceudvikling hos lærerne: Det er svært for lærerne at omsætte teorier til praksis i klassen. Samtlige projekters afprøvede modeller og metoder har en effekt, men ingen af dem kan alene tilgodese alle elevers behov for støtte 4

Evidens Forskningskortlægning af effekt og pædagogik indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. (Danish Clearinghouse, dpu, Aarhus Universitet. ) Udadreagerende og indadreagerende elever Tegn: dårligere skolepræstationer Sværere ved at få skolekammeraters accept Ensomhed Manglende sociale kompetencer Adfærdsproblmer Tidlig indsats er afgørende! Støttepersoner og undervisningsassistenter Positiv effekt på enkeltindivider og små grupper af elever Kan støtte og fremme elevernes engagement i læring og sociale aktiviteter Ingen succes med terapeutiske opgaver Mellemled mellem lærere og forældre, dog skal kontakten til læreren bevares. Effekt af støtteplaner og elevplaner Individuelle støtteplaner øger elevernes engagement i deres læring fremgang i læse, skrive, regnefærdigheder sociale interaktion med de andre elever i klassen Månedlige møder i teamet vdr. støtteplaner Lærer, støttelærer, forældre Lærer og speciallærer i samme klasse Programmeret læring PALS (elevassisterede læringsstrategi) Kooperativ læring Er udbytterigt for alle elever Positivt samspil øges 5

Viden om undervisning af elever med særlige behov At gøre, at øve, at samarbejde temadage Forskningsbaseret viden er ok, men. Ikke overhovedet nok! Hermeneutisk model Jank & Meyer s strukturmodel Mål Handlinger Indhold Relationer Processer Mål Undervisnings og læringslogik, opgaveformulering, retningslinjer og aftaler Indhold sagens logik og tilgængelighed, tematik, undervisnings og lærestoffet Handlinger Handlingslogik, handlingsplanlægning, undervisnings og læringsformer Relationer Relationslogik, Social arkitektur, Rumlig og social udformning Processer Metodisk forløb, Forløbsplanlægning, Undervisningstrin J&M: s. 65 og 168 Didaktik er undervisningens og læringens teori og praksis Didaktikkens ni spørgsmål Hvem? Hvad? Af hvem? Hvornår? Med hvem? Hvor? Hvordan? Ved hjælp af hvad? Hvorfor? Summeøvelse Tænk på et barn med særlige behov. Tænk på barnet i et bestemt fagligt forløb. Forsøg at besvare didaktikkens 9 hv spørgsmål. Hvem skal lære? Hvad skal læres? Af hvem skal der læres? Hvornår skal der læres? Med hvem skal der læres? Hvor skal der læres? Hvordan skal der læres? Ved hjælp af hvad skal der læres? Hvorfor skal der læres? Hvilke hv forhold falder dig især i øjnene i arbejdet med at udvikle læringsrum? Den didaktiske trekant elev stof/indhold Gensidig vekselsvirkning lærer Mål Metoder Indhold Summeøvelse Hvilke specialpædagogiske metoder og tiltag, tænker du, kan give barnet bedst mulighed for læring? Hvilke øvrige skolemæssige tiltag, tænker du, kan give bedst mulighed for læring? Begrund dit forslag ud fra dit arbejde med didaktikkens hv spørgsmål. 6

Overbliksvanskeligheder Eksekutive funktioner Krav til fleksibilitet, selvstændighed og overblik forudsætter gode eksekutive funktioner Det er overordnede funktioner, der er nødvendige i alle sammenhænge hvor der skal træffes et valg, tages en beslutning hvor man skal gøre sig overvejelser om handlinger i forhold til fortid og fremtid. To film korte film Vi er faktisk nogen, der har ADHD Autisme paradoks skole Kognitive niveauer 1 niveau: perception af stimuli 2. niveau: automatisk forarbejdning, der næsten ikke kræver hjernemæssig energi 3. niveau: bevidst forarbejdning der kræver eksekutive funktioner Typiske vanskeligheder Skoler og krav til eksekutive funktioner Mangelfuld impulsstyring begrænset indlevelsesevne Andre vanskeligheder i sociale relationer Vanskeligheder ved at overskue konsekvenser af handlinger Vanskelighed ved at går fra tanke til handling Afledelighed Vanskeligheder ved at planlægge Timer med automatiserede rutiner, hvor alle børn ved, hvem der underviser, hvilken bog der skal anvendes, og hvorledes timens struktur er. Små krav Store krav Projektarbejde hvor en del børn ikke ved, hvor de skal være, hvilke børn eller hvilken lærer de skal have, hvor de skal være og hvad de skal lave. 7

Støtte til indlæring af eksekutive funktioner Foræring af overblik i forhold til Tid Rum Opgave/ leg Rækkefølge Skærmning i forhold til Støj Kaos Støtte til ide styrings strategier Indlæring af problemløsningsstrategier Træning af vredes-styringsstrategier Støj Støj påvirker børn De lærer mindre De husker dårligere De har sværere ved at fokusere De bliver mindre kloge De bliver mere aggressive De bliver mere stressede De oplever læreren som mere stresset og negativ DCUM.dk 2010 ; Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø 2001; Gifford 1987 Principper for gruppearbejde Præcisering af mål, omfang og tid Dannelse af gruppen Principper for brainstorm (ex: alle høres, nedskrivning af ideer) Principper for opnåelse af enighed (højestråbende/ flertal/ den ide læreren bedst kan lide/ den der giver mindst arbejde) Nedskrivning af de forskellige arbejdsopgaver og de ansvarlige Stress og forvirring påvirker børn Forstærkelse af normale reaktioner: Mere impulsive Mere udadreagerende Mindre reflekterende Mindre feedback Mere opgivende Mere aggressive Projektarbejde Forberedelse i forhold til Hvor skal barnet være Hvem skal det være sammen med ( voksne børn) Hvad er emnet Materiale, der skal anvendes forberedes, således at der ikke forekommer lange ventetider, hvor den voksne skal finde materialet frem. Alle opgaver beskrives og skal foreligge på skrift. Med klart mål og med oversigt over tid. Graden af valgmuligheder tilpasses Den voksne danner grupperne. Hvis barnet i forvejen har støtte, kræver projektarbejde mindst samme grad af støtte. Barnets behov Indgå i sociale fællesskaber Anerkendelse Erfaring med at være dygtig 8

En visualiserende pædagogik de 9 H er Hvad skal jeg? Hvorfor? Hvad er målet? Hvornår? Hvor? Hvem er jeg sammen med? Hvilke ting/metoder skal jeg bruge? Hvor lang tid? Hvordan kan jeg se, om jeg er færdig? Hvad skal jeg bagefter Nøgleord i tiltag til at bevare børn med særlige behov i normalområdet Overførsel af specialistviden fra specialklasser til almenklasser (fx metoder) Klasseledelse Relationskompetence Strategier for konfliktløsning, barometer Træning af sociale situationer Samarbejdsbaseret problemløsning Autisme og skolen - pædagogisk praksis Nick 8 år Struktur og visuel støtte Niklas 9 år Tegneseriesamtale og andre værktøjer Nikolai 12 år Særregler og særlige interesser Hans 13 år Undervisning og social træning (Filmkompagniet i samarbejde med Center for Autisme, 2005) Cooperativ learning Quiz og byt om klasseledelse Summeøvelse Mestring Tænk på et barn/en gruppe af børn Hvad kan barnet/gruppen mestre fagligt? Hvad er barnets næste mestringspunkt? (zone for nærmeste udvikling) Hvad skal der til for at barnet når dette punkt? Hvordan kan du hjælpe barnet? Metoder teknologier koncepter Ansvar for egen læring Cooperative learning Anerkende pædagogik LP modellen ICDP Neuropædagogik Læringsstilspædagogik Klasseledelse 9

Klasseledelse er kompliceret To beslutninger i minuttet Uforudsete forhold i konteksten Autoritet er knyttet til person og ej til institution Den rummelige skole Fagligt svage elever og motorisk urolige elever Definitioner på klasseledelse Lærerens kompetencer til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende klassekultur, motivere til deltagelse og til at skabe arbejdsro. (Elsebeth Jensen og Ole Løw, 2009) Bøvl og ballade Alle undervisningsrelationer er baseret på magt Minus revselsesret, konkret tvang og trusler Læreren er afhængig af symbolsk magt Vi har en god personlig relation til vores lærer Vores lærer ved en masse om fag og virkelighed Jeg har magten Anerkendelse, kritik er mine muligheder. Definition på klasseledelse Klasseledelse handler om at skabe rammer for lærer og elever, der gør det muligt at fokusere på det faglige indhold. Det sker gennem: Adfærdsledelse: etablere og udvikle regler, normer og rutiner gennem tydelige markeringer af hvad der gælder. Læringsledelse: udfordre, støtte og elevernes læreprocesser. (Plauborg m.fl.) Selvbillede Den gode lærer Naturlig leder, naturlig autoritet, anerkendt som vidensautoritet og leder Tvang, straf, stram snor, åbenlys magt Den gode elev Interesse, deltage, medansvar, medbestemme, viden, accepteret skolens læringsprojekt Arrogante, seje, ligeglade, opposition, Hvorfor skelne mellem adfærdsledelse og læringsledelse? Adfærdsledelse handler om at etablere rutiner, normer og regler med henblik på at skabe et motiverende og trygt læringsmiljø, hvor regler ikke hele tiden genforhandles og diskuteres, men hvor der er en høj grad af genkendelighed i hverdagen, så eleverne ved, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af læreren og hinanden. 10

Classsroom management Læringsledelse handler om at lede, udfordre og rammesætte elevernes læring. Læringsledelse handler med andre ord om at facilitere læreprocesser. Vellykket klasseledelse står og falder med forebyggelse! Adfærdsledelse Fra 1900 til i dag: tugt disciplin klasseledelse Starten af 1900 s gode råd: Overvågning, straf og belønning 1950: klare regler, belønning og hurtig respons på regelbrydende adfærd Kounins undersøgelse konkluderede: Forebyggelse af uro fremfor reaktion på uro Sociale teknologier i folkeskolen Er klasseledelse et opgør med individualiseringstendenser? Reformpædagogikkens indtog i 1960 70 erne Ansvar for egen læring Metalæring Sociale teknologier = logbog, portefølje og andre elevrettede evalueringsmetoder Flere resultater fra Kounin og med afsæt i Kounins resultater 33,2 skift i løbet af en dag tager 15 % af undervisningstiden Ledelse af overgang Individuelt og selvstændige aktiviteter som ekstra opgave eller som vente på hjælp opgave Cirkulerende lærere, der yder individuel hjælp og korte samtaler Involver eleverne aktivt og hold dem til ilden Klasseledelse som social teknologi? Disciplinær styringsteknologi, der primært retter sig mod lærerens forudsætninger for at skabe læringsmiljøer Klasseledelse repræsenterer fokusskift fra den enkelte elev til klassen som fælles, organisatorisk og strategisk læringsrum Inklusionsredskab marginaliserede elever 1990 ernes Classroom management elev elev relationen Ligesom det gælder moderlig tilknytning, har børns relationer til deres kammerater indflydelse på deres præstation via deres læringserfaringer. Hvis børn arbejder sammen med kammerater, som de har en rigtig god relation til, vil de deltage i flere udforskende aktiviteter, føre flere dynamiske samtaler og huske mere fra de opgaver, de har løst. Desuden støtter venner hinanden i en skolemæssig adfærd og tilskynder hinanden til prosocial opførsel, hvilket bidrager til at fremme deres præstationer. (Citeret fra Connor&Mc Cartney 2007, henvisninger til fem forskningsresultater) 11

2000 ernes Classroom management Lektionernes begyndelse formål og indholdet Etablering af regler og rutiner. Konsekvent regeloverholdelse. Glidende skift i undervisningen Overgange Fastholdelse af momentum i undervisningen Afslutning på lektionerne Hvad kan vi gøre noget ved? Opgave: 1. Hver gruppe/team udvælger tre fem forstyrrelser. 2. Planlæg forebyggende strategier, som hindrer disse forstyrrelser i at opstå. Ansvar for forstyrrelser (Undersøgelse fra Tyskland fra 90 erne). Forstyrrelser betragtes som uacceptabel elevadfærd. Lærerne inddrager ikke sig selv og egen rolle i samspil med forstyrrelser Årsagerne tillægges faktorer uden for skolen: utilstrækkelig opdragelse, familieforhold eller diagnoser Lærerne overvurderer såvel omfang som betydning af de faktorer uden for skolen, der fører til discsiplinære konflikter Ledelse med fokus på adfærd Regler: formelle, ofte nedskrevne statements om, hvad man må ikke må. Rutiner: uformelle, procedurer for, hvordan man skal agere. Hvor eleverne sidder, hvem de sidder/arbejder sammen med Hvordan lektionerne påbegyndes og afsluttes Hvordan man får ordet i plenum Hvordan læreren markerer, at der ønskes ro og fælles opmærksomhed Hvordan elever markerer, at de har brug for hjælp Hvor sko og tasker stilles Hvornår og hvordan man tager sig en lufter Summe løbe opgave Det gule label stafet løb Opgave: Noter så mange som mulige faktorer, der forstyrrer undervisningen Ledelse med fokus på læring 10 kendetegn på god undervisning 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventinger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) 12

Læreren som leder Læreren fremtræder som en tydelig og markant leder Tillidsforhold Se den enkelte elev Anerkendelse Holdning til at alle er lige vigtige for helheden Stærkt fælles ønske om om fællesskab og deltagelse Gruppeopgave To undervisningssituationer Filmklip fra Læreren som leder, (Plaugborg, 2012) Tag stikord undervejs ud fra følgende spørgsmål: Hvad hæftede I jer hver især ved? Hvilke klasseledelsesstrategier benytter læreren? Hvad bliver I inspireret af til at prøve i egen praksis? Det har noget af gøre med lærerens personlighed Eller..? Didaktik, metoder og teknikker Venlighed Energi Humor Empati og rummelighed Interesse for elevernes tænkning og læring Fagligt engagement Pålidelighed Kommunikationssevne Redskabskurven Post it på plancher Redskaber Hvilke af disse redskaber, jeg bruge fremover? Situationer Hvornår vil jeg bruge redskaberne? Effekt Hvilke konkrete effekter forestiller jeg mig, at denne anvendelse vil skabe? Kendetegn hos lærere med god klasseledelse Fokus på elevernes læring og motivation Lærerne lagde stor vægt på, at eleverne var aktivt involverede og virksomme i undervisningen Små overraskelser Justeringer i forhold til elevernes feedback Eleverne underviser hinanden Eleverne evaluerer sig selv Struktur Klare mål Korte instruktioner Kilde: 6 cases beskrevet i Læreren som leder, Plaugborg (2010) Redskabskurven Redskab Her kan det bruges Effekt Bemærkninger 13

Internetadresser Landsforeningen for autisme ADHD foreningen Ministeriet for børn og undervisning Inklusion Vi er faktisk nogen der har ADHD - Anders Stjernholm (3,14 min.) Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Verdens bedste tur (13 min.) Litteratur og materialer Psykologi i skolen Hvad virker? Carsten Bendixen og Henrik Fischer (red.), Hans Reitzels forlag 2011 Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Helle Plaugborg m.fl.. Hans Reitzels forlag 2011 Børne- og Ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Søren Herz. 2008. Akademisk. Effekter af specialundervisning. Niels Egelund & Susan Tetler (red.). 2009. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Didaktiske modeller. Werner Janik & Hilbert Meyer.2009. Gyldendal. Autisme og Skolen pædagogisk praksis. Filmkompagniet. 2005. Litteratur og materialer KAT kassen. Kasse med øvelser, samtaleark mv. til kognitiv træning. Gode tanker. Gode følelser. Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og unge. Poul Stallard. Dansk Psykologisk Forlag. 2007. Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Bo Hejlskov Elven. Dansk Psykologisk Forlag. 2010. Cooperative Learning. Kagan Spencer, Jette Stenslev. Alinea. 2007. For børn i arbejdet med inklusion: Alle hunde har ADHD, Kathy Hoopmann (2010) Alle katte har Asbergersyndrom, Kathy Hoppmann (2010) Wilbur, en møgunge, Rene Toft Simonsen (2007) 14

IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk 1

Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig skuffe / skab Alle elever ejer en fysisk del af skolen, hvor personlige genstande kan opbevares. 3. Miljø Skolens lokaler er fysisk behagelige (temperatur, størrelse, lys og støj m.m.). 4. Møbler Borde og stole er afstemt med elevens behov: ergonomi og fleksibilitet. 5. Afvekslende læringsmiljø Læringsaktiviteter kan foregå flere steder, alt afhængigt af opgave, læringsstil og samarbejdsbehov. 6. Ro Skolen er et roligt sted, hvor alle kan fordybe sig i undervisning og læring. 7. Restitution Skolen tilbyder god mulighed for restitution i pauserne: bevægelse, ro, leg og hygge. 8. Mad & drikke Alle elever har mulighed for at få sund mad og rigeligt med væske i løbet af skoledagen. Skolen har enten kantine eller stiller køleskabe til rådighed. For elever med særlige behov tilbydes hjælp. 9. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler ligner almindelig skoleinventar og skiller sig mindst muligt ud. Særlige hjælpemidler er placeret centralt i skolen. Hvis diskretion er nødvendig, er der taget højde for dette. 10. Stigmatisering I anvendelsen af særlige hjælpemidler er der altid fokus på, at eleven ikke stigmatiseres. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk 2

Social inklusion 1. Fælles rutine Alle elever følger sine jævnaldrende i skolens rutine og skemaplan, herunder særligt i de store frikvarterer. 2. Fælles samling & pause m.m. Alle elever deltager sammen med deres jævnaldrende i frikvartersaktiviteter og fælles samlinger m.m. 3. Ekstraordinære aktiviteter Alle elever deltager sammen med deres jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester og sportsarrangementer m.m.). 4. Deltagelse i samarbejdsopgaver Alle elever deltager aktivt i alle typer samarbejdsopgaver, både i fritid og i undervisning. 5. Social værdi Alle elever har værdi for fællesskabets praksis: handlinger og tilstedeværelse bidrager til det gode, sociale samspil blandt deres jævnaldrende. 6. Åbenhed Der tales åbent og informativt om handicap og særlige behov. Forskellighed er almindeligt. Alle elever undervises i, hvordan man på en god måde interagerer med elever, der har særlige behov. 7. Proaktiv indsats Arbejdet med trivsel blandt eleverne er højt prioriteret af alle professionelle. Indsatsen er koordineret, målrettet og involverer alle. 8. Responsiv indsats AKT-problematikker håndteres metodisk og målrettet. Der er tæt samarbejde mellem de professionelle aktører og hjemmet. Fokus på tidlig indsats. Indsatsen evalueres løbende. 9. Forældresamarbejde Alle elever og deres forældre har lige adgang til informationer om skolens aktiviteter. Alle elevers forældre inviteres med i forældresamarbejdet. 10. Voksen / elev-relation De professionelle arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til alle elever. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk 3

Akademisk inklusion 1. Niveau Opgaver er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger. 2. Fagligt bidrag & faglig succes Opgaver organiseres således, at alle elever kan bidrage aktivt og værdifuldt. Alle elever har mulighed for at opleve succes i forbindelse med faglige udfordringer. 3. Mening Undervisnings- og fritidsaktiviteter målrettes i videst muligt omfang elevernes aktuelle livssituation, således at skoledagens indhold giver mening for alle elever. 4. Feedback / karakterer Alle elever får feedback og evt. karakterer. Vurderingsgrundlag kan tilpasses den enkelte elevs forudsætninger. 5. Det er OK at lave fejl Alle elever er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette stigmatiserer eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende. 6. Læringsstil Eleven har mulighed for at lære på den måde, der bedst passer til elevens læringsstil. 7. Instruktion og læringsledelse Eleven instrueres på flere forskellige måder, herunder verbalt og skriftligt. Instruktion afstemmes efter elevens behov og forudsætninger. 8. Forudsigelighed & struktur Enkelt-lektioner og skoledagen som helhed er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur, som praktiseres på tværs af fag og situation. 9. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler, særlige pædagogiske strategier og IT bruges som en almindelig og integreret del af hverdagen. Hjælpemidler må ikke stigmatisere eller begrænse det sociale samspil unødigt. 10. Støtte Faglig støtte kan gives i klassen eller uden for klassen, men stigmatiserer ikke eleven, og forhindrer ikke elevens deltagelse i fælles aktiviteter. Støtten er målrettet og evaluerbar. De professionelle arbejder tæt sammen med hinanden og med hjemmet. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk 4

Program til forebyggelse af adfærdsvanskeligheder har (ifølge forskning i adfærdsvanskeligheder og effekter af forskellige tiltag) komponenter: Adfærdsstøttende strategier fx ros, belønningssytemer, aftaler Kognitivit orienterede strategier, fx social problemløsning, kontrol af følelser Social færdighedstræning, fx samarbejde, empati, konflikthåndtering, selvkontrol PALS bygger på lignende elementer: Ros og opmuntring Belønning Grænsesætning Problemløsning Regulering af følelser Kollektiv mestring bra kort optjening af klassepoint Eksempel på regulering af følelser: I forhold til adfærdsvanskelige børn, får de beskeder man giver børnene en central betydning. Derfor har man blandt andet forsket i, hvad der ser ud til at virke bedst i forhold til at aflevere beskeder. (Arnesen m.fl., 2008: 90)

I forhold til indhold: I forhold til formen: Man skal være konkret og præcis og kun give en besked ad gangen og med få ord Man skal sige til barnet, hvad der skal gøres, altså en START besked og ikke en STOP besked Man skal være venlig og bestemt Ofte er det bedre at undlade at argumentere Det er vigtigt, at man følger op på beskeden, indtil barnet gør, hvad der er bedt om Beskeden skal gives på tomandshånd Man bør gå lidt væk fra barnet, når man har afleveret beskeden, for ikke at virke truende Barnet skal have mindst 10 sekunder til at følge beskeden Hvis barnet følger beskeden, er det vigtigt umiddelbart at anerkende det gode valg, der blev truffet. Dette øger chancen for, at barnet også træffer et godt valg næste gang (Psykolog i skolen. Hvad virker?, red. Carsten Bendixen og Henrik Fischer. Hans Reitzels Forlag. 2011).

Det skal Albert gøre, når han bliver vred og sur: 1. Albert bliver nogle gange vred og sur. Så får Albert lyst til at kaste med møbler og andre ting i klassen. 2. Det forstyrrer undervisningen og forskrækker de andre børn, når Albert kaster med møbler og andre ting. 3. På Midtbyskole Skole må eleverne ikke kaste med møbler og ting. 4. Når Albert bliver vred og sur skal han gå udenfor undervisningsrummet. Albert skal gå ud i garderoben. Trine eller Lisbeth går med. 5. I garderoben må Albert råbe og hoppe i gulvet indtil surheden er væk. 6. Når Albert er klar til at deltage i undervisningen fortæller han den voksne, at han er klar. 7. Når Albert har sagt, at han er klar, må han gå til undervisning igen.

Peters barometer Jeg er rasende. Jeg er urolig og ukoncentreret. Jeg er en smule irriteret. Jeg bliver hurtigt sur. Jeg har en OK følelse indeni. Jeg går hen til mit sted ude på legepladsen. Jeg holder mig for sig selv. Jeg får hjælp af en voksen. Jeg tager en hurtig løbetur og forsøger at få brugt min energi udenfor. Jeg arbejder med opgaver, som jeg kan lide at lave og som jeg kender. Jeg går i gang med mine opgaver.

Hvad vil du gerne blive bedre til? Hvilke elever har du erfaring med er vanskelige at inkludere? Hvad skal der til for, at dit arbejde med inklusion lykkes i større grad? Fortæl om en relation til et barn, som udfordrer dig? Hvordan inkluderer du børn med særlige behov i din undervisning? Fortæl om en relation til et barn, der udfordrer dig, hvor det er lykkes dig at skabe en god relation. Hvorfor er det lykkes? Ønsk tre ting af din ledelse, som kan gøre dit arbejde med inklusion bedre. I hvilke stunder på din skole er børn med særlige behov især udfordret? Hvad gør I for at imødekomme børnenes udfordringer? I hvilke stunder er du særlig udfordret i dit arbejdsliv? Hvad hjælper dig med at løse din udfordring? Hvad gør du i dag, som virker godt i forhold til faglig inklusion? Hvordan arbejder du med at alle elever skal kunne mestre skolens krav? På hvilken måde påvirker børn med særlige behov din undervisning? Hvad håber du på at få lært noget om i dag? Hvor får du hjælp og sparring i forhold til dine udfordringer som underviser af børn med særlige behov? Hvilke specialpædagogiske metoder har du succes med at bruge i din undervisning? Lisbeth Alnor mobil: 30276058

Hvordan inddrager du dit team i arbejdet med børn med særlige behov? Hvilke kvaliteter er det nødvendigt at arbejde med i fællesskabet, når inklusion skal lykkes? Har du et godt råd til mig om, hvordan det bedst gøres? På en skala fra 1 10, hvor 1 er det laveste og 10 det højeste, hvor glad er du for at DR genudsender Matador? Hvilke kvaliteter hos dig, som underviser, er nødvendige for at inklusionsarbejdet kan lykkes? Hvis du skulle give forældre til et barn med særlige behov et godt råd, som kan være med til at styrke inklusion, hvordan lyder dit gode råd så? Hvad håber du på, at der står på frokostbordet i dag? Hvilke særlige behov hos elever udfordrer dig mest? Hvad kan hjælpe dig til at gøre udfordringen tilpas? Hvis du skulle give dit team et godt råd, som kan være med til at styrke inklusion, hvad vil dit gode råd bestå af? Hvilke kvaliteter har du udviklet gennem dit lærerliv, som har styrket dig i forhold til inklusion? Lisbeth Alnor mobil: 30276058

Hvad ville du have lavet nu, hvis du ikke stod lige her foran mig? Hvad er den største udfordring for dig i klasseledelse? Fortæl i en sætning, hvad klasseledelse er. Sætningen skal starte med: Klasseledelse er. Er klasseledelse et individuelt ansvar eller et fælles ansvar på skolen? Hvad skal der til for at være en god klasseleder? Hvilke personlige kvaliteter bruger du i dit arbejde som klasseleder? Hvad kunne du tænke dig at blive bedre til som klasseleder? Hvad skal du lave i din sommerferie? Hvordan bruger du elevernes feedback i din klasseledelse? Hvorvidt synes du, at der skal fælles holdning blandt lærere til regler til i klassen? Hvorvidt synes du, at der skal være fælles holdninger på skolen til hvad der foregår i klasserummet? Hvis du synes, det er vigtigt, så kom eksempler på, hvor du synes det er vigtigt. Hvilke regler i klasserummet er vigtig for dig som underviser? Lisbeth Alnor mobil: 30276058

Hvad bliver du mest forstyrret af som underviser, når du er i undervisningen? Hvordan kan skolens ledelse være med til at kvalificere arbejde med klasseledelse? Relationskompetence, ledelsesegenskaber og faglige kompetencer er de tre vigtigste faktorer hos læreren for elevernes udbytte af undervisningen. Hvilken en af disse kompetencer, synes du, er vigtigst? På en skala fra 1 til 10, hvor optaget er du af EM i fodbold? Hvordan reagerer du på elevernes forstyrrelser? Fortæl om en situation, hvor du ikke lykkedes som klasseleder. Fortæl også om, hvordan du kunne have lykkedes bedre. Hvilke elever er svære at lede? Bruger du særlig fif, når du leder elever, der svære at lede? Hvilke undervisningssituationer udfordrer dig mest? Hvad kan hjælpe dig med at løse udfordringerne? Hvordan kan teamarbejde være med til at kvalificere klasseledelse? Fortæl om en situation, hvor du lykkedes særlig godt som klasseleder. Fortæl om, hvorfor du lykkedes særlig godt. Hvilke elever er lette at lede? Hvad skal du lave, når du får fri? Lisbeth Alnor mobil: 30276058