Bilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune

Bilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune

Side 3 Side 7 Side 15 Side 20 Side 25 Side 28 Side 31 Side 35 Side 41 Side 46 Side 50 Side 56 Bilag vedr. Fællesskolen Starup-Øsby Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen Nustrup-Sommersted Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Sdr.Otting Skole Gram Skole Lagoniskolen Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup 10. i Kløften Moltrup Skole Skolen ved Stadion 2

1. Fællesskolen Starup Øsby- kvalitetsrapport 2012-2013 Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 3 Antal elever pr. klasse 20,7 Eleverne Antal elever i alt 470 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 14 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 18 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever 0.-3. 255 klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 2792 Lovligt fravær 870 Ulovligt fravær 96 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 95% Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 15 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner 63.318 Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,6 Planlagte undervisningstimer 23783 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 97% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 33,2% redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. 1202 december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev 42.179 Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 3

Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse I 2012/2013 lå Starup Øyby skole over landsgennemsnit for læsning for 4. klasse og 6. klasse. Resultaterne er meget flotte (citat Karen Kappel). For vore 2. klasser er resultatet lidt under niveau, da der er mange usikre og opmærksomhedskrævende elever. Der er udarbejdet en plan for en særlig afkodningsindsats for disse klasser. Matematik for 3. og 6. klasse I 2012/2013 lå Starup Øsby over landsgennemsnit for matematik i 3. klasse og 6. klasse. Specielt 6. klasse er meget over landsgennemsnittet og her fremstår området matematik i anvendelse som en stor styreke på denne årgang. Engelsk for 7. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke engelsk i 7. klasse. Biologi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke biologi i 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke Fysik/kemi i 8. klasse. Geografi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke geografi i 8. klasse. Afgangsprøver Starup Øsby har ikke afgangsprøver, da eleverne forlader skolen efter 6. klasse. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status. Vi har en stor opgave med at vedligeholde vores og udbygge vores læsekompetence i indskolingen og på mellemtrinnet. I skoleåret 2013-14 har endnu en lærer på læsevejlederkursus. I årets løb har vi stadig stor fokus på afleveringen af vores kommende 7. klasses elever. Vi samarbejder med Sdr. otting skole om at finde den rigtige model for samarbejdet. Vi har indledt et intenst samarbejde med vore 4 lokale børnehaver, som skal give en bedre og nemmere overgang fra børnehave til skole. Her udvikler vi et fælles børnesyn og forsøger at udnytte hinandnes potentialer bedre og mere. Udvikling af fælles processer er stadig i gang på skolens matrikler. Det er et stort og vanskeligt arbejde, at få 2 matrikler til at opleve sig som en skole. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandringer? Starup Øsby fællesskole har stdig et højt fagligt niveau, både i indskolingen og på mellemtrinnet. 4

Der er stadig behov for stor indsats mht. til fællesskole. Men vi kommer hele tiden nærmere en større forståelse, for hvor der skal sættes ind og hvor de de matrikler godt kan udvikle sig forskelligt. I hele denne proces siden sidste kvalitetsrapport, har det også haft stor betydning, at en ny skoleleder (tiltrådt 1. januar 2013) er tiltrådt og har skullet finde ud, hvad der er udfordringen på denne fællesskole. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Vi samarbejder med Sdr. Otting skole om udviklingen. Specielt vores skolebestyrelse oplever stor afstand til Ungeunivers og mangler reel indflydelse. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Vi arbejhder hver dag med tankegangen og vores Centerklasserække gør, at vi bruger meget tid på, at vurdere om et barn kan rummes eller ej. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Her arbejder vores læsevejleder meget hårdt på, at udbrede viden om faglig læsning. Vi er godt hjulpet med en person der virkelig brænder for området. 4. Læselyst Vi har individuel læsetid på begge matrikler hver dag. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Dette har stort fokus og et godt samarbejde mellem dagtilbud og skole udbygges på de mange møder. Vi taler godt sammen og har en fælles forståelse for udfordringen og hvor vi vil hen. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Vi arbejder med opgaven, men oplever nok, at vi ikke er dem der bliver spurgt først. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Da vi kun har eleverne til 6. klasse er det ikke vores hoved fokus. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. 1. 5

Eleverne på Starup Øsby fællesskole er tæt på at 80 % af eleverne er gode læsere og kan regne i de nationale test. Vi forventer, at andelen af de allerdygtigste elever vil stige i årene fremover. Vi har dygtige og interesserede elever og profesionelle ansatte. 2. De socio-økonomiske forudsætninger på Starup Øsby er så gode, at både forældre og ansatte har store forventninger til eleverne. Det vil defor være naturligt, at kunne reducere antallet af dårlige resultater i nationale test. 3. Fællesskolen arbejder målrettet med indsatsområder på trivselsområdet. Vi har således afsat tid til 3 medarbejdere med tid til Trivselsarbejdet (næste 2 stillinger). Skolebestyrelsen er ved at redigere et samlet oplæg for begge matrikler. Det store engagement, som vore ansatte udviser, skal give resultater til glæde for eleverne på skolerne. Det skal give dem gode lærings muligheder og fylde deres rygsæk op med relevant balast, til at klare sig i uddannelseslivet efter Fællesskolen Starup Øsby. Det er stadig vores oplevelse, at elever fra Fællesskolen Starup Øsby klarer sig godt på Ungeuniverserne. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet 1. Mere motion og bevægelse i undervisningen. Min. 45 min. pr. dag. 2. Mere og bedre brug af IT hjælpemidler. 3. Hyppigere elevopfølgning. 4. Implementere den nye Folkeskolereform. 5. Udvikle bedre inklusions forløb. 6

2. Fællesskolen Hammelev Sct. Severin kvalitetsrapport 2012-2013 Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 4 Antal elever pr. klasse 23,3 Eleverne Antal elever i alt pr. 5.9.12 738 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 28 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 81 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever 0.-3. klasse. Inkl. Taleklasse, Specialklasser og Modtageklasser. 82,8 % Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 3962 Lovligt fravær 1523 Ulovligt fravær 290 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 77% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 60 Varetagelsen af dansk som andet sprog 100 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (inkl. Fravær fra undervisningen) 15,4 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner 27.870 Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,6 Planlagte undervisningstimer 32679 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 100 Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KL s 39,3 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. 1569 december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev 48374 Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Nationale test 7

Skolen har gennemført de nationale test, som anført nedenfor. Resultaterne viser at dansk på 2. årgang ligger meget over gennemsnittet. Dansk på 4. og 6. årgang ligger omkring landsgennemsnittet. I matematik på 3. og 6. årgang ligger vi omkring landsgennemsnittet. De enkelte elevers resultater indgår i den samlede evaluering af eleverne og benyttes som en væsentlig del i elevplanerne og planlægningen af undervisningen. Dansk, læsning for 2., 4., 6. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Det skal bemærkes, at eleverne i skolens specialklasser har deltaget i prøverne. Der er sandsynlighed for, at det har påvirket resultatet skolens gennemsnit, så det er en smule lavere end tidligere. Det bemærkes, at forårets lockout kan have en indflydelse på resultaterne, da en del af de nationale tests blev afviklet umiddelbart efter denne. Skolen uddanner 4 matematikvejledere og yderligere 1 læsevejleder i det kommende skoleår. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Det er lærerteamet/den enkelte lærer som tilrettelægger den løbende evaluering af undervisningen. Det sker i et samarbejde med forældrene under den overordnede ramme, som er besluttet lokalt. I forhold til de specialiserede tilbud har vi fra start lagt vægt på, at evalueringen, opfølgningen og samarbejdet med forældrene skal være mere intenst. Det på forhånd planlagte forældresamarbejde på det område er 4 gange årligt. Dertil kommer elevsamtalerne som er vigtige i arbejdet med den enkelte elev. En del af eleverne i specialklasserne har flere udfordringer, herunder en udadrettet adfærd. I arbejdet med adfærden, kan vi se, at hyppige og systematiske elevsamtaler gør en forskel. I læseklassen har vi ligeledes indarbejdet en ny opfølgningsprocedure. Lærerne i læseklassen besøger nu den enkelte elev og holder møde med klassens lærere på hjemmeskolen i de uger, hvor der ikke er kursusvirksomhed. Vi kan allerede nu se, at der er et behov. Ud over at eleverne får opmærksomhed, at fokus holdes på skolen, betyder opfølgningen også, at små og store udfordringer hos den enkelte elev løses bedre på denne måde. o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Der er på skolen en indarbejdet systematik omkring skole/hjemsamarbejdet, som er tilrettelagt under hensyntagen til den økonomiske ramme og den eksisterende arbejdstidsaftale. Den udmønter sig bl.a. i: 10 skolebestyrelsesmøder, 2 kontaktforældremøder 1 klasseforældremøde, 2 skole/hjemsamtaler Kontaktforældremøder i klassen omkring klassen trivsel mv., hvor klasselærer deltager Ad hoc klasseforældremøder Orienteringsbreve om klassens trivsel, ændringer i undervisningen mv. Kommunikation med forældrene via intra, telefon mv. Lektieorientering ugentligt kun Hammelevafdelingen 8

Klassearrangementer, fyraftensarrangementer, kulturelle arrangementer Vejledningsmøder Samarbejdet omkring det enkelte barn i forhold til særlige udfordringer o Det tættere samarbejde i specialklasserne Som beskrevet ovenfor, har vi indarbejdet en anden takt omkring skolehjemsamarbejdet med 4 årlige skole/hjemsamtaler. Derudover vil der være behov for en tættere opfølgning i det hele taget. Det sker ved hyppig telefonisk kontakt eller kontakt via intra. Derudover følger specialklasserne også systematikken på almenområdet. o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., Det er de enkelte teams, som har ansvaret for at anvende holddannelse. Det sker fortrinsvis i forbindelse med A-uger eller ved etableringen af læsebånd mv. Skolen tildeler 4 holddannelseslektioner på 6. årgang, som anvendes i forbindelse med oprettelsen af 2 ekstra hold i P-fag. Det betyder, at eleverne kan inddeles i hold med færre end 20 elever. Alle øvrige kommunalt tildelte ressourcer på området anvendes til at udligne den manglende overensstemmelse mellem tildelt budget og udgift til lærerløn i forhold til den nuværende arbejdstidsaftale. Skolen leverer kun i et meget begrænset omfang specialpædagogisk bistand til eleverne på almenområdet. Den supplerende undervisning gives gennem skolens Ressourcecenter. Det er i stort omfang ressourceteamets lærere, som vurderer hvorledes ressourcerne anvendes i dagligdagen. Midlerne fordeles mellem den faglige indsats og AKT-indsatsen. Indsatsen sker individuelt, i grupper eller på klassen. På grund af manglende økonomi har vi i år måttet halvere midlerne på området. Det har haft en betydelig mærkbar effekt i hverdagen. o Undervisningen i dansk som andetsprog. Der tilrettelægges undervisning i dansk i hele skoleforløbet. Undervisningen gives som supplerende undervisning på små hold, 5 12 elever efter den almindelige undervisnings ophør. Det er vores erfaring, at undervisningen har den største effekt tidligt i skoleforløbet. Senere hen kan det være svært at motivere eleverne til at deltage. Nogle af de 2-sprogede elever på mellemtrinnet har svært ved at vurdere, at de fortsat har behov for at deltage i undervisningen. De klarer sig sprogligt i hverdagen, men i skolesammenhæng kommer de ofte til kort, fordi de ikke kan håndtere sprogets nuancer. Som regel lykkes det os at fastholde eleverne i undervisningen, for nogle elever konverteres tilbuddet i stedet til deltagelse i lektiecafeen og i enkelte situationer kan vi blive nødt til at slippe eleven. Fagteamsamarbejdet Fra i år er fagteamsamarbejdet aftalt til, at alle lærere deltager i fagteamsamarbejdet i alle de fag, som de underviser i. Det sker for at tilgodese især de små fag som for eksempel kristendom. Vi udnytter den fordel, der ligger i fællesskolesamarbejdet til, at lærerne fra de to matrikler mødes sammen i fagteamsamarbejdet, til udarbejdelse af årsplaner mv. Det styrker den enkelte lærers arbejde med faget, i sær hvis man ellers ville være alene om den del af lærerarbejdet. Der planlægges som udgangspunkt med 2 3 møder årligt i hvert fag. Ud over fagenes udvikling har vi ligeledes samarbejdsforaer omkring de specialiserede tilbud med henblik på at styrke udviklingen på de områder. 9

Indsatsområder i punktform Kursus i læringsledelse/klasserumsledelse - et kursusforløb for alle lærere i samarbejde med UC-syd. Etableringen og udviklingen af Elastikken Læsning / faglig læsning - opfølgning og udvikling af tidligere igangsat forløb Styrkelse af elevernes læselyst, bl.a. medinddragelse ved indkøb af bøger. Færdiggørelse af fællesskolens handleplan for læsning Vejledningsmøder for elever og forældre på 1. årgang omkring læseindlæring Teamsamarbejdet i en ny organisation. ElevIntra - hvordan udvikler vi brugen af det Brobygning - Opfølgning og justering i forhold til indsatsområdet i skoleåret 2010-2011 Hovedindsatsområdet var kurset i læringsledelse, hvor alle lærerne deltog. Det blev gennemført i samarbejde med konsulent fra UC-Syd og bestod af oplæg, vidensdeling og udvikling i teamene. Planlagte indsatsområder i skoleåret 2013-2014. Inklusion Udvikling af teamsamarbejdet Skrivning i fagene Folkeskolereformen Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. Fra skoleåret 2012/13 har skolen oplevet væsentlige ændringer. Skolens elevtal er faldet betydeligt i forbindelse med flytningen af de ældste elever. Sammen med udskolingseleverne blev i alt 18 lærere overflyttet til andre skoler, svarende til en tredjedel af skolens daværende undervisningspersonale. Skolen tilbyder nu undervisning på 0. 6. årgang på begge matrikler. Det samarbejde de to skolematrikler havde omkring udskolingen året før, er nu ikke længere til stede. Fremtidige samarbejdsflader vil skulle udbygges på andre områder, ledelse, administration, faglig sparring mv. Eleverne kan efter 6. årgang frit vælge mellem kommunens ungeuniverser i forhold til den fortsatte skolegang. Vores primære samarbejdspartner er Fælleskolen Favrdal Fjelstrup på almenområdet. De to skoler har i fællesskab udarbejdet et overleveringsgrundlag, som vil blive udviklet yderligere i de kommende år. Ved afslutningen af skoleåret kan vi konstatere, at 19 elever har valgt et privat tilbud. Det er færre end året før, hvor modstand mod reformen, betød at ca. en fjerdedel af eleverne valgte private tilbud i forhold til den fortsatte skolegang. I samarbejdsaftalen med FFF vil vi fremadrettet arbejde på, at flest mulige elever motiveres til at fortsætte skolegangen på FFF. Det er glædeligt, at elever og forældres tilbagemeldinger i forbindelse med den fortsatte skolegang i Ungeuniverset på Fælleskolen Favrdal Fjelstrup har været positive. Skolens profil har yderligere ændret sig ved at flere skolers specialtilbud m. fl. blev samlet i Sct. Severin afdelingen fra skolestart sidste år. Der er tale om: Læseklassen nu omdøbt til Tik-klassen(it-kursusklassen) Taleklassen 4 specialklasser 2 modtageklasser 10

Vi havde på skolen ikke nogen specifik viden om ovenstående tilbud, men vi glæder os over, at vores skole i den nye sammenhæng fungerer som en full service skole. Sammen med de ca. 70 nye elever i de særlige tilbud, kom der også 10 nye medarbejdere til os. Medarbejdere som har en specifik viden på områderne og som kunne guide skolens øvrige medarbejdere i forbindelse med integreringen. Udgangspunktet for arbejdet med de nye undervisningstilbud var, at de blev integreret således, at det almene og det specielle åbnede sig mod hinanden. De nye tilbud blev fordelt på årgangene og lærerne i årgangsteamene, så der var gode samarbejdsmuligheder hen over skoleåret. Vi har i løbet af skoleåret gjort os mange lærerige erfaringer, som vi benytter ind i videreudviklingen af arbejdet med de nye elevgrupper. Specialklasseleverne fortsætter deres skolegang efter 6.klasse på Sønder Otting Skole. Proceduren kolliderer med vores intentioner om samarbejdet mellem det almene og det specielle. Flere af eleverne har udtrykt frustration over, at relationer opbygget i løbet af skoleåret blev brudt ved overgangen til Ungeunivers. Andelen af 2-sprogede elever er selv sagt steget, fordi vi nu har modtageklasserne. Tendensen er allerede nu, at en del af modtageeleverne forsætter ud i almenklasserne, selvom de ikke er hjemhørende i distriktet. Det har vi på skolen opmærksomhed omkring, da almenklasserne i Sct. Severin afdelingen i forvejen har meget høje klassekvotienter. Bemærkelsesværdigt er det, at elevernes samlede fravær er faldet med godt 47 %. Vi tilskriver især faldet med, at skolen nu kun har eleverne i indskoling og på mellemtrinnet. På det specialiserede område er andelen af undervisere med særlig kompetence indenfor specialområdet ret lav. Det skyldes, en del lærere fra almenområdet nu også underviser i specialtilbuddene. De lærere som kom til os med viden på området, var alle autodidakte. Vi forventer en kompetenceøgning hen over de kommende år, hvor lærerne gennem efteruddannelse og erfaringsdannelse vil få udbygget deres basis for arbejdet i de nye tilbud. Lærernes undervisningsprocent er faldet en anelse i forhold til sidste år. Det skyldes, at en del lærere nu arbejder under en anden faktor. På almenområdet er undervisningsprocenten derimod steget, da vi har prioriteret endnu skarpere på en række områder i forbindelse med skoleårets planlægning. Vi har brugt en del flere midler til indkøb af undervisningsmidler. Det skyldes de nye tilbud, hvor vi oplevede, at der kun fulgte ganske få materialer med fra deres tidligere skoler. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget med 17 %. Det hænger sammen med et noget højere omkostningsniveau i de specielle tilbud. Forårets lockout bragte en markant forstyrrelse ind i skolens hverdag. Eleverne tabte 18 skoledage i den forbindelse. Skolen valgte at omlægge en del af undervisningen i maj og juni måned, således at mindstetimetallet i alle fagene kunne overholdes. I starten og midt i skoleåret rokerede vi på ledelsen. Det skete bl.a. i forbindelse med en leders afgang. Vi benyttede lejligheden til at reducere ledelsestiden, så det allerede midt i skoleåret er på 2014/15-niveau. Det har medført lederskifte i Hammelev og rokering af funktionsområderne i ledelsen på Sct. Severin matriklen. I år mærker vi især, at Hammelevafdelingen er udfordret af, at ressourcen til driften af afdelingen er faldet markant. Det har givet sig udslag i færre medarbejdere og en tættere sammenkobling af afdelingerne på driftssiden, administration, ledelse mv. 11

Sammenlægningsprocessen imellem de to skoler er en fortløbende proces hen over de kommende år, hvor der vil være fortsat behov for udvikling, afstemninger mv. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Skolen arbejder fortsat på at udvikle og forbedre overgangen til Ungeuniverserne. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Skolen har arbejdet aktivt med inklusion i en del år. Især har vi gennem en del år prioriteret indsatsen i Akt-sammenhæng. I indeværende år har vi af økonomiske årsager været nødsaget til at indskrænke indsatsen. Det har været mærkbart, især fordi klassekvotienterne er øget gennem de senere år. I arbejdet med inklusion er opmærksomhed og fokus på den enkelte elev vigtig for at opnå en høj succesrate. Skolens medarbejdere arbejder konstruktivt med den del af kulturen, så der er en udbredt forståelse af, at samtaler med eleven, opfølgningsmøder med forældrene, netværksmøder mv. er afgørende for, at elevens udvikling og trivsel går i positiv retning. Et område vi fortsat skal arbejde intenst med og også videreudvikle på. Lokalt i Sct. Severin afdelingen udviklede vi det særlige tilbud Elastikken. Det er et tilbud for ca. 8 elever, 2 lektioner dagligt. Her kan elever med særlige udfordringer og som eksempelvis har svært ved at klare samværet med de øvrige elever i almenklassen komme. I Elastikken er der mulighed for at eleven kan få genskabt en ro, som giver mulighed for deltagelse i den resterende del af skoledagen. I Elastikken arbejdes der også på, at eleven opnår strategier til at håndtere den mere udfordrende skolegang i almenklassen. Målet er at eleven efter nogle måneder igen kan udsluses til egen klasse. Elastikken har vist sig som en brugbar foranstaltning, som kan være med til at fastholde eleven i almentilbuddet. Samarbejdet med Rådgivningsteam Nord er efterhånden blevet integreret i bevidstheden omkring arbejdet med inklusion/elever i særlige udfordringer. Et samarbejde som vil kunne udvikles yderligere i de kommende år. 3. Faglig læsning læsning i alle fag Der har gennem de sidste 3 4 år været arbejdet godt med faglig læsning. Arbejdet er i høj grad blevet igangsat og styret af skolens læsevejlederteam. Der er udarbejdet en procedure for opfølgning på test mv., vejledning i forbindelse hermed, lusning, den individuelle vejledning mv. Som noget nyt har vi i år inviteret alle elever og forældre på 1. årgang til et vejledningsarrangement omkring læsning i efteråret. Formålet er at styrke forældrenes indsigt i og til gang til læseindlæringen, så de får et bedre grundlag for at øve den daglige læsning med deres børn. Læsevejlederne og årgangens lærere samarbejder om tilrettelæggelsen og afviklingen af aftenen, som indeholder en del med oplæg og en efterfølgende praktisk del, hvor forældrene sammen med deres børn afprøver metoderne underguidning af klassens lærere. Vi ser arrangementet som en god måde at styrke forældrenes kompetencer, så vi fremad rettet i højere grad kan udnytte forældreressourcen. I det kommende år udvider vi konceptet med en lignende aften for forældre og elever på 4. årgang. Vi vil fortsat have brug for at styrke og videreudvikle indsatsen i læsning, i sær på mel lemtrinnet, hvor en alt for stor andel af eleverne ikke opnår nødvendige kompetencer på læseområdet. Læseindlæringen på mellemtrinnet og i udskolingen er da også langt mere kompleks end i indskolingen. Fremadrettet har vi brug for en tættere kobling mellem forskning og praksis, så vi i skolen opnår en større grad af systematik i arbejdet med læsning. 12

I det kommende skoleår deltager alle i projekt skrivning i fagene, som læsevejlederne igangsætter. Omfanget vil være 5 6 skoledage, hvor alle elever målrettet arbejder med specifikke skrivemetoder i de enkelte fag. 4. Læselyst plan for læsning I slutningen af skoleåret lagde læsevejlederne sidste hånd på en læseplan for skolen. Den beskriver metoder og muligheder på de enkelte årgange og er dermed retningsgivende for hvordan vi arbejder med læsning og læselæring på skolen. Det er de enkelte lærerteam, som tilrettelægger hvorledes der arbejdes med elevernes læselyst. Læselysten har hård konkurrence fra de elektroniske medier for en del af sko lens elever vil lysten skulle gå hånd i hånd med en skal-orienteret motivation, hvis elevens læsekompetencer skal kunne vedligeholdes og udvikles. Den del sker i et tæt samarbejde med forældrene. Særligt for vores skole er, at elever på 2 årgange hvert år får tildelt 10.000 kr., som de så kan indkøbe bøger for efter eget valg. Det har vist sig, at projektet også kan være med til at motivere elever til læsning, som ellers ville søge mod andre medier. På grund af manglende økonomi er ressourcen på læsevejlederområdet i år halveret. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Daginstitutioner i distriktet har gennem en del år udviklet brobygningen. I dette skoleår har vi haft fokus på, at samarbejdet skulle ændres i retning af, at vi nu er en fællesskole med 2 matrikler og at samarbejdet med daginstitutionerne nu i alt tæller 5 primære dag institutioner. Vi har en brobygningsprocedure, som typisk strækker sig over 9 måneder. Den består af mange forskellige elementer, bl.a.: Ledermøder, daginstitutioner og skole/sfo 1 årligt temamøde for medarbejdere fra daginstitutionerne og skolen/sfo omkring brobygningen Informationsmøder for forældre i daginstitutioner og skole Udarbejdelse af en skolestartsfolder, som udleveres til alle forældre Gensidige besøg daginstitutioner og skole Samarbejde om klassedannelser Arrangementer på skolen for nye børn og forældre inden skolestart Praktik for skolestarterne i foråret, forskelligt på hver matrikel Vi oplever, at vi har gode samarbejdsflader med daginstitutionerne i distriktet, samarbejdsflader som også er retningsgivende i forhold til de andre 6-8 daginstitutioner, som vi typisk også får skolestartere fra. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne I kommunen er igangsat en proces i forhold til arbejdet med skolereformen. Det er endnu for tidligt at konkludere på arbejdet med de enkelte mål. 13

Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Indsatsområderne vil blive udvalgt i forbindelse med arbejdet omkring skolereformen. Det er endnu for tidligt at gå ind i konkrete beskrivelser. I forhold til den kommunale indsats på skoleområdet er det væsentligt at fortsætte og udbygge kompetenceudviklingen i lærergruppen. Behovet for efteruddannelse er til stede både i forhold til skolereformens implementering og i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling lokalt. 14

3. Fællesskolen Sommersted-Nustrup - kvalitetsrapport 2012-2013 Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 19,4 Eleverne Antal elever i alt 260 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser - - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 8 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever 0.-3. 70% klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1118 Lovligt fravær 424 Ulovligt fravær 138 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 84% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser - Varetagelsen af dansk som andet sprog - Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 11 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner 13500 Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,7 Planlagte undervisningstimer 14.901 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 99,99% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 38,6% Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. 1577 december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev 63.200 Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) 15

Dansk, læsning for 2., 4. og 6.klasse I 2012/2013 lå Fællesskolen Nustrup Sommersted i dansk 17% under niveauet i forhold til hele landet. Vi mener forskellen mellem landsgennemsnittet og elevernes præstationer i de nationale test i en sammenligning bør perspektiveres til socioøkonomiske reference, som ministeriet udarbejde for de nationaletest i 2011/2012. Den socioøkonomiske ramme er endu ikke beregnet for sidste skole år. Den gennemsnitlige socioøkonomiske ramme vil i forhold til dansk forbedre resultatet med 10 %. Skolen havde med skoleårets start kun en læsevejleder til at varetage opgaven på begge matrikler. Denne medarbejder valgte desværre at søge nye udfordringer og forlod skolen i løbet af efteråret. Vi har brugt ressourcer på at opdatere en medarbejder der tidligere har gennemført uddannelsen, samt at efteruddanne en medarbejder i skoelåret 2013-2014, således at vi fra foråret 2014 har en læsevejleder på hver matrikel. Skolen havde ligeledes fra skoleårets start kun en læseskublærer. Også her har vi efteruddannet, således at der nu er en lærer på hver matrikel med denne kompetence Matematik for 3. og 6. klasse Fællesskolen lå i matematik 1% under niveauet for skoleåret 2012/2013 for hele landet, sammenlignet med ministeriet socioøkonomiske ramme vil skolen ligge over lands gennemsnittet. Det begrunder vi med, at den socioøkonomiske ramme er med til at øge skolens resultat med 44,5% i forhold til det faktiske resultat. Med udgangspunkt i den socioøkonomisk og skolens øge fokus er skolen tilfreds med elevernes resultat indenfor matematik. Det forbedrede niveau er bl.a. opnået ved at afholde fagdage med fokus på matematikken. Skolen vælgede desuden at uddanne 2 matematikvejledere i skoleåret 2013-2014 Serviceområdet og skolelederne samler på skoleledermødet den 23. oktober 2013 op for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Under kap. 6 laves overordnet sammenligning af resultaterne fra tidligere år. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler de principper som er fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., o undervisningen i dansk som andetsprog. Skolen arbejder fortsat på at skabe en fælles kultur mellem de 2 matrikler. Der er fokus på faglige sparring, optimal udnyttelse af ressourcer på tværs, samt relationsdannelse eleverne i mellem- ligeledes på tværs af matriklerne. Eleverne evalueres minimum 2 gange årligt i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner. 16

Elevplanen udarbejdes i løbet af sep. okt. med målsætninger for den kommende tid, samt opfølgning på mål fra sidst. I april/maj evalueres der, sammen med elever og forældre, på de aftalte mål. Der er dog forskelle på rammer og indhold på de 2 matrikler, derfor har Pæd. Råd og bestyrelsen besluttet, at der i løbet af skoleåret 2013-2014 skal arbejdes med en ny fælles struktur og ramme for målsætning og evaluering. Der er nedsat en arbejdsgruppe til denne opgave. Skolebestyrelsen har udarbejdet en Velkomstfolder Velkommen på vores skole til alle forældre omkring skolens forventinger, rammer og tilbud. I denne proces har skolens værdier og principper været drøftet. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandrinnger? Skolen har øget det faglige niveau på matematikområdet, men desværre er nivauet på danksområdet faldet. Det er vigtigt at vi hurtigt får vendt denne udvikling og vi vil derfor iværksætte hurtigere opfølgning bl.a. på de nationale test. Skolen er tilgengæld kommet langt i forhold til samarbejde, forståelse og realtion på tværs af matriklerne. Den enkelte skole konkluderer vedr. kap. 2, 3 og 4 sammenholdt med kvalitetsrapporten for skoleåret 2011-2012. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Skolen rummer mange børn med særlige behov. Dels en forholdsvis stor gruppe børn fra eget distrikt. Dels børn fra andre distriker, der anbefales eller vælger et mindre skolemiljø. Det er stor udfordring både for medarbejder, elever og aller mest forældre, at forstå og acceptere, at der skal være plads til børn med særlige behov.- Især hvis disse børn reagerer voldsomt fysisk eller verbalt. Vi oplever, dog langt hen af vejen at lykkedes med opgaven, primært fordi vi er anerkendende og åbne i vores tilgang. Det har dog desværre nogle gange den konsekvens, at andre forældre vælger at flytte deres børn. Ligesom der kan være en stor og tiltider hård belastning for de medarbejdere, der løser opgaverne. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Intet at bemærke fortsat behov for indsats på vores skole 4. Læselyst Intet at bemærke fortsat behov for indsats på vores skole 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Skolens fokus har primært været på brobrygningen mellem skole og dagtilbud, hvor vi har videre udviklet et i forvejen godt samarbejde. Skolens bh.kl.ledere har været på besøg i børnehaven før skolestart, og børnehavens medarbejder har været med i skole den første tid efter skolestart. Derudover har der som tildligere været overleverings samarbejde. Udvikling af jouniorunives bør stadig være et fokuspunkt, idet vi endnu ikke har fået nok fat i de muligheder og udfordringer, der ligger der. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser 17

Vi har arbejdet videre med de erfaringer vi gjorde året før i forhold til overgangen til ungeunivers. Der er nu udarbejdet en samarbejdsaftale/årshjul i forhold til overgangen fra Juniorunivers til Ungeunivers. Vi oplever allerede nu, at der ikke er så mange, som overvejer andre skoletilbud, som tilfældet var det første år. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Skolen har en udfordring indenfor dansk, niveat er steget med 2 promiller i forhold til 2011/2012. Matematik er steget meget i forhold til sidste år i forhold til de nationale test har eleverne forbedret sig med 42 % indenfor området. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Det er vigtigt at eleverne bliver bekendt med de mål vi sætter for og med dem. Der har vi en udfordring og kan blive langt bedre. Det er ligeledes vigtigt med hyppig opfølgning sammen med den enkelte elev. Vi skal ligeledes blive bedre til at benytte testteslutaterne som et handlingsværktøj og ikke blot et statusbillede. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Indenfor dansk og læsning er skolen bagud, men denne udfordring håndtere skolen ved en opkvalificering af medarbejderne. I forhold til at mindske den social baggrund mener vi, at vi er med 1 % under resten af landet i matematik er meget tæt på at opfylde målet med at udviske betydning. Vores skole ligger i et område, hvor en del af børnene kommer fra familier med sociale udfordringer.. (lavt lønnede, skilsmisser, enlige, arbejdsløse) Det kan undre, at dette billede ikke er genkendeligt i beregning af de socioøkonomiske vilkår i tildelingsmodellen?! Vi har en stor udfordring i at løfte disse børn. Det kræver et godt forældresamarbejde, samt mulighed for at skolen kan støtte fagligt og socialt der, hvor forældrenes ressourcere ikke rækker. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Vi har i skoleåret 2013-2014 oprettet et ressourcecenter på hver matrikel, hvor alle ressourcer til AKT, læseskub, supplerende undervisning (spec. uv), støttefunktion og dele af holddelingsressourcerne samles og kan anvendes mere fleksibelt i løbet af skoleåret. 18

Vi tror på, at der øger elevernes trivsel, at de børn der har brug for hjælp, kan få det. At der kan sættes massivt ind eks. i en periode i en klasse eller hos nogle elever der mistrives. Vi tror desuden at de fysiske rammer har en betydning for trivslen og håber, derfor at vi på sigt kan få mulighed for at skabe forbedrede toiletforhold og indbydende læringsrum både ude og inde. Trivsel og tillid er tæt forbundet. Derfor er det vigtigt at tilliden mellem skole og hjem er i fokus. Hvis forældrene ikke har tilliden til skolen påvirker det børnene og dermed vores mulighed for at styrke elevernes trivsel. Vi har og vil forsat arbejde mod et højt informationsniveau og tæt samarbejde med forældrene. Bestyrelsen byder hver måned til åben dialog før hvert bestyrelsesmøde. Her kan forældre og øvrige interessenter møde op og bede om at et punkt tages op på det efterfølgende møde. Skolen forventer i skoleåret 2013-2014 at uddanne 8 inklusionsmedarbejdere via det kommunalt tilrettelagt efteruddannelsesforløb. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. Forslag til indsatsområder. Individuelle målsætninger samt hyppig opfølgning Testresultater som et struktureret handlingsredsskab Læringsbegrebet Reformens muligheder Lærer og pædagoger Forenings- og frivillighedsamarbejde En anderledes skolehverdag Udvikling af Juniorunivers Fortsat fokus på faglig læsning og læselyst 19

4. Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup kvalitetsrapport 2012-2013 Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 19,3 Eleverne Antal elever i alt 233 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 1 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever 0.-3. 95 klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1255 Lovligt fravær 416 Ulovligt fravær 7 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 0 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 90% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 32,43 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner 16364 Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 6 Planlagte undervisningstimer 28800 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 28737 Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 38,78 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. 2401 december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev 85060 Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Bemærkning til gennemsnitlig udgift pr. elev ligger meget højt grundet 3 matrikler plus Marstrup Hallen. 20