NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014



Relaterede dokumenter
For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Afsluttende evaluering 2014

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2011 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Profiler for afgangseleverne 2011 i Qaasuitsup Kommunia

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Resultatet af den kommunale test i matematik

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/ /2015

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommune Kujalleq

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Qeqqata Kommunia

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Fra 13-skalaen til. 7-trinsskalaen

For det andet er der i notaterne, der fremsendes til skolerne i år, indarbejdet to definitioner af restgruppen:

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Atuarfimmi inaarutaasumik naliliineq 10. klassini karakteerit misilitsiffiusumi apriili - juuni 2010

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommuneqarfik Sermersooq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for restgruppen Lands- og kommunetotaler. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Notat vedr. de tosprogede elevers afgangsprøveresultater i 4 skoleår

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Figur Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

For det andet er der i notaterne, der fremsendes til skolerne i år, indarbejdet to definitioner

Vandondulation: Karakter 12:

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Frydenhøjskolens udskoling

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Ilisimatitsissut Notat

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Adgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne

Trintest 2017 Resultatrapport

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq

2015 statistisk årbog

Temadag torsdag den 30 november 2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Davidskolen. Periode:

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011

2014 statistisk årbog

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Matematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune

Kriminalitet og alder

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Transkript:

INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens afsluttende prøver aflagt i 2014. Tallene, der ligger til grund for notatet, er baseret på et udtræk af prøveresultaterne fra karakterdatabasen pr. 10. oktober 2014. I forlængelse af årets prøvekarakterer er der også udtrukket overordnede tendenser, som præsenteres i notatet. Folkeskolens afsluttende evaluering omfatter elever, der afgår fra 10. klasse. Da folkeskolen omfatter elever i alderen 6-16-år, indgår tallene fra friskolerne i Sisimiut og i Nuuk i notatet. Elever, der af en eller andet grund er fritaget eller som ikke deltog i prøven, er ikke indregnet i karakterdatabasen. Folkeskolens afgangsprøver anvendes også i forbindelse med afslutningen af voksen-skoler: Piareersarfik, efterskoler og højskole. Prøveresultaterne herfra indgår ikke i tallene bag dette notat. I dette notat fokuseres der kun på de landsdækkende prøvediscipliner indenfor grønlandsk, dansk, engelsk og matematik i færdighedsprøve og den skriftlige prøve samt fremlæggelse af projektopgaven. Afgangseleverne fra 2013 var den første årgang, der har været undervist i alle 10 år under Atuarfitsialak. Skriftlige afgangsprøver i deres nuværende anvendte form og indhold anvendes fra og med 2008. I dette notat vises, foruden en præsentation af det aktuelle års præstationer også en tendens for perioden 2010-2014. Her skal der dog gøres opmærksom på, at afgangsprøverne ikke er standardiserede, hvilket betyder at prøveresultaterne kan variere noget fra år til år, blandt andet som følge af en varierende sværhedsgrad i opgavesættene. De skriftlige prøver i de forskellige fag har dog samme overordnede elementer fra samtlige kategorier i læringsmålene for faget. Over adskillige år tegnes der således en tendens over den faglige udvikling hos eleverne. Postboks 1610 DK-3900 Nuuk Tlf +299 38 57 70 Fax +299 32 54 33 E-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl http://www.inerisaavik.gl

Karakter i følge prøvebekendtgørelsen 3-2009, GGS-skalaen: A: Gives for en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. B: Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. C: Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. D: Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. E: Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Fx: Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. F: Gives for den helt uacceptable præstation. For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden 2010-2014, opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: Andelen af stærke elever, der opnår karakteren A eller B Andelen af gode elever, der opnår karakterer C eller D Andelene af svage elever, der opnår en netop acceptabel karakter på E Andelen af meget svage elever, der opnår karakteren Fx eller F Denne opdeling i karaktergrupper svarer til opdelingen af de notater, der udarbejdes i forbindelse med Folkeskolen i Grønland. Hermed sættes der fokus på landsresultaterne i landsdækkende prøver. Opnåede resultater Ved en vurdering af resultaterne for afgangsprøverne lægges der vægt på følgende forhold. For det første ses der på, hvor tyngdepunktet i fordelingen af karaktererne ligger. Hvad der kan anses som et tilfredsstillende tyngdepunkt kan diskuteres, men det er ønskværdigt, at karakterne fordeler sig nogenlunde jævnt omkring tallenes gennemsnit - med en statistisk term, kaldes det for en normalfordeling af tallene. Hvis tallene fx er fordelt med hovedvægten på de gode karakterer må det give anledning til tilfredshed og omvendt, hvis tallene fx er fordelt med hovedvægten på de dårligere karakterer må det give anledning til en vis bekymring. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 2

Grønlandsk, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren C. 77 % af eleverne opnår bedste eller gode resultater. Der synes at være tale om en forholdsvis normal fordeling af karaktererne. Andelen af de gode elever ses at være forholdsvis stabil, dog med en vis svingende tendens mellem karaktererne A-B og C-D. Trods svingninger i mellemliggende periode er andelen af stærke steget fra 11 % i 2010 til 22 % i 2014.. Alt i alt må karakterfordelingen i denne siges at være udtryk for et tilfredsstillende resultat, hvor knap 6 % af eleverne opnår et utilfredsstillende resultat med karakterer på Fx eller F. Dog noteres det dog med en vis bekymring, at 18 % eleverne kun lige netop opnår et acceptabelt resultatet på E. Tendensen er således den, at omkring ¼ af afgangselever klarer sig halv dårligt og dårligt til prøve. Som i færdighedsprøven ses samme mønster, med et tyngdepunkt på C. 53 % af eleverne opnår enten C eller D, og derved karakteres som gode elever, og i øvrigt med en rimelig normal fordeling af karakterne. Det noteres samtidig med tilfredshed, at en stor gruppe af eleverne i 2014 opnåede karakterne B eller A, nemlig ca. 18 % af alle elever. Andelen af gode resultater i C eller D er i opsving på bekostning af de svage elever, der opnåede karakter E. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 3

Igen noteres det dog med en vis bekymring, at 17 % af alle elever opnår en karakter på E, hvilket lige kun kan ses som en acceptabel præstation. Der ses en meget svag tendens til, at andelen af de svageste elever stiger en smule på bekostning af de middelgode elever. Således er tendensen for mindre svage og absolut svage elever omkring 30 % for hvert år. Dansk, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren C. Her ses der et tilfredsstillende billede. Ca. 26 % af eleverne opnår således karakteren A eller B. Ligeledes noteres det med tilfredshed, at knap 51 % af elevgruppen opnår karakteren C eller D. Andelen af både stærke og gode elever var i støt vækst fra 2010 til 2013, men faldt i sidste prøvetermin fra 84 % i 2013 til 77 % i 2014. Ses der på udviklingen over hele perioden 2010-2013 tegnes der et meget positivt billede. Gruppen af de meget svage elever med karakterer på Fx eller F var faldende fra 20 % til kun 5 %, mens gruppen af de stærke elever er gået markant op, fra 21 % til 28 %. Ligesom andelen af gode elever faldt lidt, steg andelen af de svage elever fra 16 % til 24 % ved sidste prøvetermin. Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder fladt på karakterne fra D til Fx. De stærke og gode elever udgør tilsammen omkring 52 %. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 4

Ses der på prøven i skriftlig fremstilling tegnes der både opsving og fald. I denne disciplin har karaktererne ligget stabilt fordelt i % med betydelig udsving i 2012, hvor de svage elever steg på bekostning af de gode elever. Desværre må det erkendes, at 26 % i 2014 mod 23 % i 2013 kun opnåede karakteren F eller F X i 2013 i denne prøvedisciplin. Samtidig noteres det, at 22 % i 2014 opnåede karakteren E. Alt i alt et utilfredsstillende resultat. Engelsk, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren D. Grafen har en normalfordeling. Stærke elever udgør 14 % og gode elever udgør 47 % og tilsammen udgør de 62 %. Over perioden 2010-2014 ses en tendens til en reduktion af gruppen af stærke og gode elever. Under halvdelen af eleverne har opnået enten netop acceptable eller uacceptable karakterer. Tendensen for andelen af meget svage elever er stigende, hvor den steg fra 5 % i 2010 til 17 % i 2014. Ligeledes er andelen af svage elever med karakteren E stigende - fra 14 % til 22 % i nævnte periode. Tilsammen steg andelen af svage og meget svage elever fra 19 % til 38 %. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 5

Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren Fx. Denne prøvedisciplin er præget af, at andelen af svage og meget svage elever er stor. De stærke og gode elever udgør ret stabil andel af eleverne, og ligger henholdsvis omkring 10 % (karaktererne A og B) og 30 % (karaktererne C og D) i perioden 2010-2014. De svage elever udgør 21 % og 35 % udgøres med uacceptable resultater. På trods af, at tallene for karaktergrupper er ret stabilt siden 2010, kan det siges, at det meget lidt og langsomt går den rette vej. Andelen af stærke elever er meget lidt i vækst og andelen af gode elever reduceres. Andelen af acceptable resultater også meget lidt i vækst, hvor andelen af meget svage elever stagnerende med mindre udsving. Over halvdelen af eleverne klarer sig halvdårligt eller helt dårligt i denne fagdisciplin. Alt i alt et bekymrende resultat. Matematik, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren D. Færdighedsprøven viser et nogenlunde stabilt billede, med positiv udsving i 2013, for igen af reduceres i 2014. Knap 55 % af eleverne opnåede karakterer på C eller D. Andelen af stærke og gode elever er trods faldende og opsving i vækst med 67 % i 2014 mod 59 % i 2010. Samtidig er der over perioden 2010-2012 sket en støt stigning af meget svage elever fra 14 % til 20 %. Stigningen er brudt med drastisk fald fra 20 % til 6 %, hvorfra tendensen til stigning synes synlig. Tilsammen falder andelen af svage og meget svage elever fra 42 % i 2010 til 32 % i 2014. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 6

Der tegner sig et mere dystert billede i problemregning. Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakterne D-Fx. Det samlede billede af resultater i årrækken fra 2010-2014 er ret broget; der er både vækst og reduktion. Det skal således noteres, at antallet af gode elever steg markant i 2013, men faldt igen i 2014. Andelen af stærke og gode elever udgør tilsammen 47 % af samtlige elever. På trods af svingninger fra år til år, er tendensen for gode resultater i vækst. De stærke elever steget fra 3 % i 2010 til 9 % i 2014. Ligeledes er de gode elever steget fra 31 % til 39 % i samme periode. Når resultater er i vækst, må de dårlige resultater jo være faldende. I perioden 2010-2014 er gruppen af svage og meget svage elever reduceret henholdsvis med 5 % og 9 %. Tilsammen udgør de svage og meget elever mere end halvdelen af det samlede elevtal. Trods flere kraftige svingninger af de opnåede resultater i perioden 2010-2014, må det samtidigt med tilfredshed konstateres, at udviklingen går den rette vej. Projektopgaven Projektopgaven er udtryk for elevens mere individuelle og kreative sider. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 7

Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren E. Fordelingen af karaktererne ikke normalfordelt og er forholdsvis flad, hvor der også er mange forekomster af karakter A. Andelen af stærke elever i denne fagdisciplin er i vækst fra 21 % i 2010 til 33 % i 2014. Det samlede billede af gode elever er reduceret med 6 % fra 2010 til 2014. Der er udsving men stabilt liggende omkring de 20 % i andelen af svage elever med netop acceptable resultater. Til fordel for væksten af de stærke elever er andelen af meget svage elever faldet fra 19 % i 2010 til 13 % i 2014. Alt i alt udgør de stærke og gode elever 68 % af det samlede elevtal mod 62 % i 2013. Konklusion Grafer er vist som landsdækkende overordnede tal. Det må siges, at tendensen for det samlede billede af resultater fra de afsluttende prøver fra 2010 til og med 2014 ligger ret stabilt på de niveau, som de enkelte fagdiscipliner befinder sig på. 5 ud af 9 ovennævnte fagdiscipliner viser normalfordeling af karakterer. I underliggende tabeller findes flere anormale karakterfordelinger i enkelte fagdiscipliner samlet samt i fordelingen mellem drenge og pigers opnåede resultater. Projektopgaven Opnåede resultater fra projektopgaven går tydeligvis den rette vej. Dette kan meget vel skyldes, at skoler efterhånden er ved at være bekendt med afviklingen af prøven. Matematik Resultater fra prøverne i matematik viser, at mere end halvdelen af elever klarer sig godt til færdighedsprøven, hvor regnefærdigheder afprøves. Mere end halvdelen af eleverne opnår netop tilstrækkelige eller ikke acceptable resultater i problemregning, hvor matematiske redskaber anvendes for at løse opgaver. Det sidstnævnte viser, at hovedparten af elever ikke opnår læringsmål i problemregning problemregning, som anvendes i samfundet. Sprogfag Der er en naturlig progression i fagene pga. deres placering som modersmål, andet- og fremmedsprog. Der er således progression i prøvematerialet og i karakterbeskrivelserne mellem grønlandsk, dansk og engelsk. I alle færdighedsprøverne opnår de fleste elever tilfredsstillende resultater. Færdighedsprøven indeholder elementer, som både direkte og indirekte indikerer til Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 8

det skriftligt kommunikative aspekt i sproget. Derfor er det klart ønskeligt, at andelen af svage og meget svage elever minimineres. Skriftligheden skal helt klart have øget fokus. Selv om mere end halvdelen klarer grønlandsk skriftlig fremstilling fint og godt, er det bekymrende, at så stor andel af eleverne opnår netop tilstrækkelige eller uacceptable resultater. Det må give anledning til overvejelser, hvorfor så en stor andel af eleverne opnår netop tilstrækkelige og ikke acceptable resultater i modersmålsprøven. De manglende kommunikative redskaber i færdigheder og kundskaber i faget sætter deres præg i andet- og fremmedsprogsprøven. Det skal også pointeres, at opnåede resultater i skriftlig prøve i modersmål - i skriftlig fremstilling - ofte har indflydelse på de andre skriftlige prøvefag. Det må anses at værende tendens til at samme svage elever også opnår dårlige karakterer i dansk og engelsk. Selv om at modersmålsundervisning sætter sine spor i andet- og fremmedsprog, skal overvægten af svage og meget svage elever i dansk og engelsk påpeges. Disse elever er ofte dem, der stopper i begyndelsen eller i midten af deres videreuddannelser, netop til dels pga. manglende kommunikationssprog og/eller manglende redskaber i de sproglige aspekter. For mere information om opnåede resultater, henvises til andre filer/tabeller på samme side på hjemmesiden og til karakterdatabasen samt til evalueringsrapporter. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 9