Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Jan Milvertz Slagelse A/S Rosengade 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 30. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af sin faktura, når ejendommen ikke er blevet solgt. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager ønskede at sælge sin ejendom og indgik derfor den 2. november 2009 en formidlingsaftale for 6 måneder med indklagede. Det fremgik af aftalens afsnit 10, at der var aftalt betaling efter regning, og at vederlaget var aftalt til 65.438 kr., udlæg til tredjemand til 2.500 kr. og dokumentationsomkostninger til 1.625 kr. Det fremgik videre vedrørende vederlaget: Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

2 formidlingsaftalens ophør er ejendomsmægleren berettiget til at opkræve vederlag for erlagte ydelser og udlæg til tredjemand, jf. afsnit 10, i det omfang ydelserne er udført, uanset aftalens ophør skyldes udløb, opsigelse eller salg af ejendommen, jf. dog nedenstående. [...] Vederlaget forfalder ved aftalens ophør, dog betales for værdiansættelse af ejendommen, udarbejdelse af salgsopstilling, udarbejdelse af finansieringsforslag, udstillingsmateriale, billedredigering og internetannoncering, med aconto kr. 4.000,- + moms, i alt kr. 5.000,- inklusiv moms, umiddelbart efter ydelserne er udført. Endvidere forfalder vederlaget udover til betaling ved aftalens ophør Såfremt ejendommen ikke er solgt ved aftalens udløb jævnfør punkt 9, er den maximale betaling aftalt til den aftalte acontobetaling tillagt kr. 12.000,- + moms, i alt 15.000,- inklusiv moms. Den samlede udgift kan maximalt udgøre kr. 20.000, incl. moms. Det fremgik videre af formidlingsaftalen bl.a.: Ejendommens prioritering Sælger gøres opmærksom på, at såfremt der i formidlingsaftalens løbetid foretages ændringer i ejendommens prioritering, er sælger forpligtet til at give ejendomsmægleren meddelelse herom. I det salgsbudget, der hørte til formidlingsaftalen, dateret 2. november 2009, var det anført, at der var tinglyst et ejerpantebrev på 100.000 kr. i ejendommen. Det var videre anført, at indfrielse af gæld bag ejerpantebreve ikke indgik i budgettet. Oplysningen om ejerpantebrevet stammede fra en tingbogsattest indhentet den 1. september 2009. Den 11. november 2009 skrev klagers bank til indklagede bl.a.: Jævnfør jeres brev kan jeg hermed oplyse at kunden har fået forhøjet ejerpantebrevet til kr. 240.000 men at det endnu ikke er tinglyst. Restgælden på den tilknyttede kredit er ca. kr. 240.000. Den 16. november 2009 indbetalte klager 5.000 kr. til indklagede. Klagers ejendom blev ikke solgt i aftaleperioden. Den 4. maj 2010 sendte indklagede en faktura til klager. Det fremgik af fakturaen bl.a.:

3 Klager har oplyst, at klager indgik en ny formidlingsaftale for 6 måneder med indklagede den 10. maj 2010. I salgsbudget af samme dato havde indklagede anført, at der var tinglyst et ejerpantebrev på 100.000 kr. Det lykkedes ikke at sælge ejendommen, og den 6. juni 2011 skrev indklagede til klager bl.a.: Vi bekræfter hermed, at formidlingsaftalen for salg af ovennævnte ejendom er udløbet, og at du ikke ønsker, vi fortsætter med salgsarbejdet. Vi beklager, at det ikke lykkedes at sælge ejendommen inden for den aftalte periode. Sagen arkiveres hermed og vi skal derfor venligst bede sig indbetale kr. 15.950,00 kr., jf. tidligere fremsendte faktura, senest den 16.06.2011. [...] Den 27. juni 2011 skrev klager til indklagede. Klager oplyste, at han mente, at der allerede var blevet overført penge til indklagede. Indklagede anlagde herefter retssag mod klager med krav om betaling af sin faktura. Den 13. februar 2012 blev retssagen hævet, og sagen oversendt til Klagenævnet for Ejendomsformidling. Klager har bl.a. anført: Indklagede har ikke krav på betaling af sin faktura. Efter at indklagede og en anden mægler havde vurderet klagers ejendom i efteråret 2009, kontaktede klager sin bank Nykredit for at få rådgivning. Nykredit tilbød klager en

4 sælgerkonto på 100.000 kr., hvis klager benyttede indklagede, der var med i Nyboligkæden, som mægler. Kontoen skulle kun bruges til løbende betaling af mæglerydelser, så klager valgte at indgå formidlingsaftale med indklagede. Klager underskrev endnu en formidlingsaftale med indklagede i foråret 2010, men der skete intet med salget. Indklagede ønskede, at ejendommens udbudspris skulle nedsættes, men det ønskede klager ikke. Klager følte sig ikke tryg ved situationen og henvendte sig til Nykredit, og chefen for det lokale Nykreditkontor holdt et møde med klager. På mødet beklagede chefen, at der var blevet indgået sådanne aftaler, og resultatet blev, at klager blev frit stillet til at skifte mægler. Sælgerkontoen blev samtidig indfriet med en kassekredit. At klager ikke fra starten kunne få en kassekredit og selv have valgt mægler, stiller klager sig undrende over for. Sælgerkontoen er alene til fordel for Nykredit og indklagede (Nybolig). Indklagede var dermed sikret betaling af sine krav, uanset hvad der skulle ske. Herefter hørte klager ikke noget fra indklagede. I juni 2011 kontaktede klager indklagede for at få udleveret eventuelt materiale vedrørende ejendommen. Indklagede sendte herefter en faktura, idet indklagede åbenbart havde glemt alle indgåede aftaler. Indklagede har ikke udført mæglerarbejde, og der var en fejl i provenuberegningen, idet der var glemt et lån på 240.000 kr. Klager har kun fokuseret på provenuet. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede fastholder at have krav på betaling af sin faktura. Det er korrekt, at opstartssalær skulle betales af klager via en sælgerkonto i Nykredit. Herudover har indklagede intet at gøre med klagers kontakt og aftaler med Nykredit. Det bestrides, at indklagede har glemt et lån på 240.000 kr. i provenuberegningen. Det omtalte lån var på 100.000 kr., da formidlingsaftalen blev indgået. Lånet blev efterfølgende forhøjet til de nævnte 240.000 kr. Klager har ikke informeret indklagede om ændringen, selvom klager er forpligtet hertil i henhold til formidlingsaftalen. Oplysningen om forhøjelsen modtog indklagede fra klagers bank den 11. november 2009, efter at indklagede havde bedt banken om at oplyse gælden bag ejerpantebrevet. Det fremgår i øvrigt af salgsbudgettet, at der ikke i provenuberegningen er medtaget gæld lyst på ejerpantebrevet. Nævnet udtaler: Det fremgår af formidlingsaftalen, at der er aftalt betaling efter regning. Dette betyder, at der skal betales for det udførte mæglerarbejde, uanset om ejendommen er blevet solgt eller ej. Det fremgår videre af aftalen, at vederlaget skal betales med 5.000 kr. fra

5 starten og 15.000 kr., når aftalen udløber, uden at der er sket salg, således at den samlede udgift til vederlag maksimalt udgør 20.000 kr. Hertil kommer betaling for udlæg til tredjemand og dokumentationsomkostninger. Klager har dokumenteret at have betalt 5.000 kr. til indklagede. Det ses ikke dokumenteret, at klager har betalt yderligere beløb til indklagede, ligesom nævnet ikke finder det dokumenteret, at indklagede skulle have accepteret ikke at have krav på de aftalte beløb. Nævnet finder ikke, at det kan bebrejdes indklagede, at klagers bank stillede krav om, at klager skulle sætte sin ejendom til salg hos indklagede. Spørgsmålet, om banken har handlet i strid med god skik ved at kræve, at klager indgik aftale med indklagede mod at få en sælgerkonto, har nævnet ikke kompetence til at afgøre, da nævnet alene kan afgøre tvister mellem forbrugere og ejendomsmæglere. Klager kan søge dette spørgsmål afgjort hos Pengeinstitutankenævnet. Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ikke har udført et tilstrækkeligt salgsarbejde, ligesom der, jf. prisfastsættelsen i salgsbudgettet er udført arbejde for mere end det opkrævede beløb. Indklagede har ikke pligt til at medregne gæld bag ejerpantebreve i salgsprovenuberegningen, hvorfor indklagede ikke har begået fejl ved ikke i provenuet at medtage indfrielse af gæld ifølge ejerpantebrevet. Nævnet finder det imidlertid uheldigt, at indklagede ikke i salgsbudget af 10. maj 2010 rettede det tinglyste beløb til 240.000 kr., idet nævnet efter indklagedes forklaringer må lægge til grund, at der var sket tinglysning af forhøjelsen af ejerpantebrevet på dette tidspunkt. Dette kan imidlertid ikke begrunde en reduktion i indklagedes salær. Nævnet kan herefter godkende indklagedes krav ifølge faktura af 4. maj 2010. Konklusion: Klagen tages ikke til følge. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand