Periode: uge 38, 39, 40, 41, 2011 Emne: Stueprojekt. Sociale kompetencer.

Relaterede dokumenter
Krop og bevægelse Indsatsområde

Strategiske pejlemærker

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Personlige forudsætninger.

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Krop og sanser. Hvilke børn: M, C, V og J. Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år)

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Digital Læring Indsatsområde

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Pædagogisk planlægnings- og evalueringsskema. SKEMA 1. Opstart af nyt projekt. Brainstorm over hvilken aktiviteter man evt. kunne lave.

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Samling i børnehaven

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Vuggestuens lærerplaner

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Sprog indsatsområde

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Åparkens Børnehave. Velkommen

Mål og indikatorer på vej mod to år

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Evaluering af læreplan Børneuniverset

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen Gredstedbro. Telefon

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

KLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Konkrete indsatsområder

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Tema: Sociale kompetencer Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/ Dokumentation

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Basisgruppen Maj Maj 2018

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Barnets alsidige personlige udvikling

Digital Læring Indsatsområde

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Transkript:

Periode: uge 38, 39, 40, 41, 2011 Emne: Stueprojekt. Sociale kompetencer. Aktiviteter / Indhold Børnenes læring/ læreprocessen Rammerne/ Hvor skal vi lave aktiviteten Mål Hvad skal børnene få ud af aktiviteten Læreforudsætninger Hvad skal vi tage højde for Vurdering, evaluering og dokumentation. Samling Vi holder samling i projektperioden så ofte som muligt. Vi starter dagen med samlingen, når dette er muligt. Trollerollesangen Starter hver samling. Børnene sidder i rundkreds og Trolden bliver givet fra barn til barn med en lille sang. Det er den samme sang med et enkelt vers, der går igen. Barnet der Via gentagelser af samlingen lære barnet den rytme, der ligger i samlingen. Barnet lærer at genkende en rytme og deltage i den. Oplever sig selv som et individ. Øger barnet sociale opmærksomhed på de andre børn. Giver dem oplevelse af at være deltagen- på stuen/ motorik. på stuen. Barnet lære her en forudsigelighed og struktur i projektforløbet. Barnet deltager aktivt i det sociale fællesskab. Opnår en spirende fornemmelse af forskellen imellem individ og fællesskab. Øget koncentration. Genkendelse af rytme. Vi tilrettelægger samlingen, så det er muligt, at hele børnegruppen 3-6 år kan deltage og fastholde koncentrationen. Dette ved at planlægge små simple delforløb. Vi sætter ord på børnene, på vores forventninger til dem samt udvælger de gode initiativer. Vi arbejder med at nævne barnets navn. Vi fremmer inklusionen ved at skabe et rummeligt miljø i samlingerne. Der vægtes gentagelser. Vi tilrettelægger samlingen, så det er muligt, at hele børnegruppen 3-6 år kan deltage og fastholde koncentrationen. Dette ved at planlægge små simple delforløb. Der vil blive fotograferet for at dokumentere samlingen. Evalueringen vil ske løbende og til sidst, vil der blive evalueret for hele forløbet af samlingen. Der evalueres på om alle børn, når projektet er færdigt, kan sige deres navn højt til trolden.

modtager trolden skal sige sit navn til trolden. Alle børn på stuen får trolden. de og bidragende til fællesskabet. Øger deres koncentration, idet barnet igennem sangen kan følge med i det, der sker. Fremmer inklusion. Motorik. Grænse-leg. Massage af ryg i par. Skiftevis. Afslapning At mærke egen krop og give udtryk for egne grænser. Høre efter og respektere andres grænser. At børnene lærer at være afslappet tilstede i deres krop. Motorik. At mærke egen krop og give udtryk for egne grænser. Høre efter og respektere andres grænser. Børnene lære igennem guidning fra voksne at være afslappet samt mærke kroppen. Aktiviteten er voksenstyret, og den voksne hjælper med at sige fra, når han aflæser grænser bliver overtrådt. En del af at kunne være social og have sociale kompetencer forudsættes af, at man som person formår at afgrænse sig selv fra omverden. Dette gør at disse øvelser, som beskrevet, har en stor rolle for det enkelte individ samt fællesskabet. Evaluering i opgave. Ved refleksion i praksis. Der vil blive fotograferet for at dokumentere. Spil: Terningkast med farvet terning og valg af farvede bolde ud fra hvilken farve terningen landede på. Det gælder om, at hele stuen hjælpes ad med at få bol- Barnet lærer igennem gentagelser forudsigeligheden og reglerne i et spil. Hvert barns navn bliver sagt højt flere gange, så barnet lære at på stuen. Barnets styrkes i sin sociale opfattelse af sig selv, idet det oplever at have mulighed for at bidrage aktivt til fællesskabet. Øget koncentration. Genkendelse af ryt- Det er en læreforudsætning at samtlige slag i spillet benævnes, at barnets nævnes ved navn. Og at der er rytme i spillet og masser af gentagelser, samme sætningskonstruktion der gentages bare med andet Vi vil løbende vurdere, hvordan spillets regler læres. Mulighed for udvidelse af spillets regler. Evalueres på hvordan børnene er med til at be-

dene op i en kurv. Vi vil vælge andre lege som for eksempel Hund, der er nogen der har taget dit kødben. Langstrømpernes fællesbillede. Male omkreds af alle børn på samme stykke papir. Det færdige produkt er et billede, der skal hænge på stuen. På tur. Stuen tager på tur. Der holdes i hånd med den man går ved siden af. koncentrere sig, og de andre børn har mulighed for at følge med i spillet. Ved at skulle få alle kuglerne op i kurven, lærer de, at alles indsats er vigtig for at kunne vinde et spil. Dette øger deres sociale opmærksomhed og fremmer inklusionen. Børnene lærer at forholde sig til egne person og krop. Barnet skal kunne forholde sig til sig selv som person før, det kan bidrage til det sociale. At forholde sig aktivt til sine omgivelser. Lære at være social i konteksten. Billedet bliver malet på stuen. Der bruges forskellige farver sprittusser til at tegne barnets omrids. Turen foregår i nærområdet. me. Styrkes i sproget. Styrke deres sociale intelligens ved at se sig selv som en del af det fælles maleri. Samtidig bliver barnet synliggjort som et individ. Målet er, at barnet begynder at tage ansvar for at være en del af en større sammenhæng, og at navn. Der skal for at give den rette forståelse forklares i simple sætninger, hvem det er der er langstrømpe, og at det er barnet, der er med til at lave langstrømpestuen. Der skal laves fælles indledning til opgave, ligesom der skal laves en fælles afslutning. For at opnå den bedste læring er det optimalt, at turen foregår i roligt trafikeret område. Det giver børnene mulighed for at nævne spillet. Dokumentation via fotografering og det færdige produkt. Der evalueres ved hjælp af samtaler med børnegruppen, hvor det vil komme til udtryk, hvordan det enkelte barn har opfattet processen, samt forståelse af det færdige resultat. Der vil blive dokumenteret ved hjælp af fotos. Evaluering af opgave vil kunne

De store børn holder de små i hånden. Skattejagt. Tusindbenet på skattejagt. Maddag. Smør-selv. Børnene lære at løse en opgave i fællesskab. Deres sociale forståelse udbygges At bidrage til fællesskabet vha. mad til fælles spisning. Børnehavens legeplads. Køkkenet og på stuen. det bliver bevist om, at egne handlinger påvirker omgivelserne og andres handlinger har konsekvens for mig. Deres sociale forståelse udbygges ved, at det synliggøres, hvad der sker for gruppe, når der mangler et barn. Barnet lærer turtagning. At dele, være opmærksom på hinandens behov. Oplever sig selv som en del af fællesskabet samt at kunne bi- opnå indlæring i rolige omgivelser uden støj. Dette sikre, at der løbende kan finde en god dialog sted på turen. Det tydeliggøres at ved hjælp af et billede af et tusindben, hvordan tusindbenet, når det mangler nogle ben, ikke kan bevæge sig. Dette gælder også for det tusindben, der bliver lavet af alle langstrømpebørnene, når de holder i hånden. Vi vægter, at hvert barn er opmærksom på, hvad de har med. Vi vægter spisningen som hovedprocessen i smør-selv. Derfor beder vi forældrene aflevere serveringskla- foretages igennem dialog med børnene til spisning. Her vil de fælles oplevelser fra turen blive benævnt, og der vil blive givet plads til barnets refleksion omkring oplevelsen. Efterfølgende skattejagt vil det kunne aflæses hvilken læring, de kan overføre til en anden kontekst. Billeder i Logbogen. /Ellen

drage. Mætte børn re retter.