Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål om validitet eksempel fra projekt
1) Aktionsforskning - en grundbog Kap 1 om den store historie Del 1: Organisation, arbejdsliv og professionsudvikling Del 2: Metodologiske nedslag: Produktion af viden, validitet, etik og normativitet Del 3: Metoder og tilgange
Aktionsforskning Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det undersøgte praksisfelt. (K. Aagaard Nielsen 2012) Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe ny viden om og forandring af verden.
I grundbog Beskrives dele af den internationale historie med bevægelsen med Lewin til USA og tilbage til Europa, socio-teknikken i England og en to-deling i Norden: Dialogtraditionen og en mere kritisk-utopisk retning.
2) Aktionsforskning Har til formål at skabe ændringer i praksis Forskere samarbejder med praktikere (og klienter) Man adskiller ikke stramt handling og forståelse Man producerer viden-i-handling (dvs. hvordan) (Bradbury Huang, 2010)
Objektivering og subjektivering i (ud)forskning Skjervheim: Vi er deltagere, bundet til tiden
Aktionsforskning relateret til andre forskningsformer Værdinormer Nøgleområder Undersøgelses TYPER UNDERSØGELSEStype Beskrivende METODEMÆSSIGT NØGLEOMRÅDE Begreber/ data Teori Teori Mål/aktører aktører --------------------------------------------------- Forklarende Beskrivende Kritisk-diagnosticerende Forklarende Ændringsorienterede ------------------------------------ ------------------ Kritisk - diagnosticerende Figur 1: Metodemæssige nøgleområder ved forskelige undersøgelsestyper. (Andersen og Gamdrup, 1994:42) Ændringsorienterede Metodemæssige nøgleområder ved forskellige undersøgelsestyper (Andersen og Gamdrup, 1994:42)
3) Systematik i aktionsforskning Kurt Lewin 1948: Ethvert aktionsforskningsprojekt starter med en idé, som ikke er særlig konkret, men måske har man ønsket om at nå et bestemt mål. Metoderne til at nå målet er ofte uklare, og afgrænsning af projektet mangler ofte helt.
Lewin fortsat. Det første skridt man må tage er at overveje idéen nøje, ikke mindst i forhold til de midler man har til rådighed. I denne proces vil der ofte komme flere oplysninger frem om den situation, man har med at gøre. Hvis alt går vel i denne proces, vil to ting være vigtige: 1. Få lagt en overordnet plan for, hvordan man når frem til sit mål 2. Tage beslutning i forhold til første handlingstrin
Vedrørende Lewins cirkel Undersøgelsen har fire funktioner: 1) At evaluere handlingen, er det forventede opnået? 2) At give planlæggeren mulighed for at lære, f.eks. vurdere styrken af de redskaber, man bruger. 3) At være basis for præcis planlægning af næste skridt. 4) At udgøre basis for modificering af den overordnede plan. Lewin, K. (1946): Action research and Minority problems. I Lewin (1997) Resolving Social Conflicts & Field Theory in Social Science. American Psychological Association
Vedr. Lewin Lewins tilgang er stærkt eksperimentelt præget, hvilket ikke er tilfældet med alle retninger.
4) Metoder/tilgange beskrevet i grundbogen, del 3 Frirum og værksteder (fremtidsværksted) Musik, kunst æstetisk læring Aktionseksperimentet Læringscirkler Dialogkonferencer Borgerdeltagelse Appreciative Inquiry
Aktionseksperimentet (The Action Science Experiment)
Vedr. det metodologiske Duus 2012 s 174
Projekter 1. Parrådgivning mod vold (2011) Medarbejdere udøvere af metode, hvor forsker blander sig, er i dialog 2. Ph.d.projekt: Læring i socialt arbejde (2003) Forsker delvist selv den, der afprøver: To institutioner, der arbejder med unge: en privat og en offentlig
Parrrådgivning mod vold (2011)
Fra Ph.d. Projekt At udvikle en ny metode til udvikling af kvalitet i socialt arbejde På baggrund af resultater fra projekt - det der blev udviklet undervejs (det emergente), endte jeg op med at udvikle en anden metode, som nu er beskrevet i BOG:
5) perspektiver på validitet Undersøger vi det, vi siger vi undersøger?
Reflekterende generalisering To trin: Forstå betingelser, under hvilke den aktuelle er skabt For at overføre viden forstå den nye kontekst og ikke mindst forstå, hvordan den afviger fra den første og reflektere over hvad dette har af konsekvenser i anvendelsen af den producerede viden Greenwood og Levin 2003 & 2007, se kapitel 6 i grundbog
Validitet hos Argyris m.fl. Empirisk testning på baggrund af: Kort over handlemønstre, man har observeret eller erfaret Når de komplekse kort er udarbejdet, skabes mulighed for at involvere deltagere i afprøvning
Eksempel på forskellige aktionsforskningsretninger FOKUSPUNKTER Reason Bradbury Argyris m. fl. (Action Science) Forskningsform: emergent udviklende afdækkende, bevidstgørende udviklende Formål menneskelig trivsel oplyst bevidst handlen + trivsel out put viden-i-handling viden-i-handling/teori om handling genstandsfelt praktiske spørgsmål/probl praktiske problemer Tilgang i udgangsp. bottom up top down Proces tilgang demokratisk demokratisk informant position deltagere Klientsystemer (diagnose-objekter) De to bidrags position i de opstillede 7 fokuspunkter.(duus, 2003)
Litteratur Bradbury Huang, Hilary (2010): What is good action research. Tidskriftet: Action Research. Sage Duus, G, M. Husted, E. Laursen, K. Kildedal og D. Tofteng (red) (2012): Aktionsforskning en grundbog. Samfundslitteratur. Duus, Gitte (2003): Virkesanalyse og læring i socialt arbejde, Ph.D. afhandling. Aalborg Universitet Eiler Rasmussen, Steen (1957): Om at se og opleve arkitektur. G.E.C. Gads forlag København Lewin, K. (1946): Action research and Minority problems. I Lewin (1997) Resolving Social Conflicts & Field Theory in Social Science. American Psychological Association Reason, Peter & Bradbury, Hilary (2001): Handbook of Action Research. Sage