LP modellen i Billund Kommune

Relaterede dokumenter
LP modellen i Billund Kommune

Skovbakkeskolen, Odder

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

Vejledere Greve Skolevæsen

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Organisering af LP-modellen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen. Indhold Lærernes og pædagogernes:

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Vejledere Greve Skolevæsen

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Møde vedrørende implementeringen af LP-modellen

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Hvordan bliver skoler videnproducerende?

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Randers Kommune. Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Skolens ledelse Didaktisk leder

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato:

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

PPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Hvordan kan skolerne implementere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

DIGITALISERINGSSTRATEGI

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Teamkoordinator-uddannelsen

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

Relationsarbejde på Vejrup skole

LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen

FÆLLESSKABER FOR ALLE

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Grundlov FOR. Vanløse Skole

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Transkript:

LP modellen i Billund Kommune Et udviklingsprojekt for 0-18 års området

Status i 10 skoler (alle skoler) er i gang 3600 elever 60 lærerteam Pilotskole Dagtilbudsområdet: starter forår 2009 25 PPR vejledere uddannet i Hamar 2007/08

Indhold Hvordan skaber vi udviklende fællesskaber? Hvad går vejlederopgaven ud på? Hvilke rammer og kontekster skal afklares? Hvad gør vi i dag? Hvilke udfordringer oplever vi og hvad kan vi anbefale?

Kontekster Contekstmanagement Fremhævelsen af det udvidede klientbegreb og fremhævelsen af altid at se tilstande, eksempelvis vanskeligheder, smerte og udviklingspotentialer i en kontekstuel forståelse og som en del af noget større fører til argumentationen for, at vi som hjælpere, ser os selv som contextmanagers. (J. Nielsen 2008) Kontekst forstås som de meningsgivende og meningsskabende forhold, der kendetegner den situation, en given adfærd eller tilstand optræder i. (Bateson 1972

Kontekster Lovgivning (Bekendtgørelse og Vejledning om folkeskolens specialpædagogiske indsats) Vision 2012 Sammenhængende Børnepolitik LP- modellen Meta Hypotese Dataplan

Kontekster LP- modellen Ramme om pædagogisk didaktisk refleksion i lærerteam (i dagtilbud/erhvervsskoler) på et forsknings- og vidensbaseret grundlag

Kontekster - vejlederrollen Vejleder Team Kultur Kontekster Ledelsen Koordinator Tovholder

Vejlederrollen - lærerteam Bidrage til at sikre, at teamene anvender teorigrundlaget og arbejdsmetoden i LPmodellen, så det relaterer sig til egne udfordringer i læringsmiljøet. Have fokus på omsætning fra teori til praksis Have fokus på inddragelse af forskningsbaseret viden Tage udgangspunkt i teamenes besvarelser og udvide refleksionen

Vejlederrollen lærerteam - Vejleder 1 I skriver: Derfor er det vigtigt, at vi har for øje, at jo flere faktorer i omgivelserne man tager med i sine overvejelser, jo klarere indblik får man i den adfærdspolitik, der findes. På hvilken måde vil det kunne ses i jeres fremtidige praksis, at I har tilegnet jer en ny viden/indsigt om system teori? Hvad vil I gøre anderledes end I plejer, når I er begyndt at indtænke flere faktorer for at forstå et barns adfærd? Hvilke informationer vil i indhente og hvilke nye iagttagelser vil I gøre jer? I forhold til læringsmiljøets betydning, som beskrevet i kap.1,2,3, hvad var nyt for jer, og hvad var i mest forundret over ift. de norske forskningsresultater? Hvad vil I især gøre anderledes/være mere opmærksomme på i jeres kommende lærerpraksis på baggrund af de norske forskningsresultater?

Vejlederollen lærerteam Vejleder 2 Er der ikke noget af jeres viden som I har fra læreruddannelsen fra de pædagogiske fag, fagspecikke fag eller nyeste undersøgelser (læseundersøgelser, PISA undersøgelsen e.lign.), som ligger til grund for jeres praksis? Hvis I skulle nævne 1 ting som I vil tage til jer på baggrund af de norske forskningsresultater, hvad ville det så være?

Vejlederrollen i lærerteam Vejleder 3 Det er spændende at læse jeres overvejelser i denne besvarelse og jeres holdning om, at det er vigtigt at I har forståelse for at man kan se et problem eller en sag fra forskellige vinkler. Det er i øvrigt en meget central systemisk pointe. Har i drøftet hvordan åbenhed og ærlighed skal afspejle sig i jeres konkrete teamsamarbejde? Er det især på teammøderne at I skal sikre at åbenheden og ærligheden skal komme til udtryk? Hvordan vil i sikre jer, at I alle overholder de tiltag som i har aftalt? Hvordan vil i evaluere på tiltagene? I ønskes fortsat god arbejdslyst og jeg vender tilbage med respons på del B.

Vejledning i lærerteam Vejleder 4 Kommentarer jævnfør jeres besvarelse ovenfor: Det er en god og grundig analyse, I hver har lavet. Jeg bliver nysgerrig efter at vide, om I under arbejdet med den fik øje på nogle nye ting i jeres klasse (i forhold til relationer), som I ikke tidligere havde været opmærksom på. Altså: Gav denne måde at beskrive de 3 klasser på, jer ny indsigt eller viden om relationelle styrker eller svagheder i den enkelte klasse?

Vejlederollen lærerteam Anerkendelse Samskabelse i teamet Refleksion Konteksterne i spil Relationelle forhold Klasseledelse Individ Undervisningen

Vejlederrollen i lærerteam Udviklende fællesskaber: en kontekstorienteret, relationel og refleksiv indsats vil være nyttig og nødvendig for at skabe udviklende fællesskaber. J. Nielsen 2008

Vejlederrollen i skoleperspektivet UDFORDRINGER Grundantagelser eller forforståelser Sprog Kultur Teamsamarbejdets intensitet Rolleopfattelser Vejleder hjælper eller kontrollant? Bottom up top down Hvordan laver vi en tilpas forstyrrelse?

Roller og rammer Hvor er der desuden behov for afklaring? Ledelsen Koordinator Tovholder

Institutionalisering - anbefalinger Ledelsen: Ledelsens involvering og interesse for LP-arbejdet er altafgørende. Det anbefales, at der på de enkelte skoler etableres en følgegruppe bestående af ledelsen, koordinator og PPR repræsentant, som kan indsamle erfaringer og understøtte processen på alle niveauer. At ledelsesteamene løser e-læringsbesvarelserne Det anbefales, at ledelsen foretager en LP-analyse af egen skole Det anbefales at understøtte LP-implementeringen med gode historier og procesbeskrivelser i forbindelse med møder i pædagogisk råd. Det anbefales at forholde sig til, hvordan man løbende får inddraget nyt personale i processen. Det anbefales at PPR på et møde i Pædagogisk Råd orienterer skolens personale om vejlederens rolle som facilitator og inspirator forud for, at e-learningen går i gang.

Institutionalisering Anbefalinger Tovholder og koordinator: Det anbefales at koordinator etablerer tæt sparring med gruppen af tovholdere. Det anbefales, at koordinaterne etablerer kommunale netværk Det anbefales at udsætte tovholder e-learningen, til man er kommet godt i gang med e-learning for hele skolen. Det anbefales, at tovholderne uddannes i klasseledelse og relationskompetence Det anbefales at indsætte deadlines for besvarelser til e- learningsmodulerne af hensyn til både kursister og vejleder. Det anbefales, at LP-møderne fastlægges som en selvstændig del af teamsamarbejdsmøderne. Det anbefales at udforme besvarelsen til de enkelte moduler i forbindelse med LP-mødet. Det anbefales at forholde sig til, hvordan man løbende får inddraget nyt personale i processen.

Uddannelse Proaktivt PPR Kompetenceudvikling af medarbejdere At kunne arbejde i organisationer Hvordan får man skabt de bedste rammer for barnets udvikling? Hvordan håndtere forskellige kontekster? (contekstmanagement) Forskningsbaseret viden

Institutionalisering Practice man, practise (Allan Holmgren, DISPUK)

Workshop Hvilke pointer har der været for dig? Hvad har især været interessant og tankevækkende? Hvad kunne du tænke dig, at spørge ind til? Man vender sig mod den, der sidder ved siden af. Har 3 minutter til at stille spørgsmål til hinanden.