Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2009/10. Version torsdag aften

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2009/10 Version torsdag aften Godkendt af Struer Byråd den 14. december 2010

Indholdsfortegnelse FORORD 5 1.0 DET FAGLIGE NIVEAU 6 1.1 Afgangsprøver 6 1.2 De nationale test 6 1.3 Skolernes læse-/stavetestning 7 1.4 Sammenfattende vurdering 7 2.0 SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER 8 2.1 Skolepolitiske mål 8 2.2 Skolevæsenets indsatsområder 8 2.2.1 Børn med særlige behov 8 2.2.2 Skolestart implementering af lovændringer 9 2.2.3 Ledelsesvilkår 9 2.3 Specialundervisningscenter Struer 10 2.4 2-sprogscenter 11 2.5 1215 projekt 12 2.6 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 12 2.7 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. 13 3.0 SKOLEVÆSENETS NØGLETAL OG SKOLESTRUKTUR 14 3.1 Organisering 14 3.2 Normering 15 3.2.1 Elevtal og klassekvotient 15 3.2.2 Elev/lærer ratio 16 3.2.3 Elever fordelt på skoletyper i grundskolen 18 3.2.3 Aflyste timer 18 3.2.4 SFO 20 3.2.5 Antal elever per nyere PC med internetopkobling. 22 3.3 Økonomi 23 3.3.1 Regnskab for Struer Kommunes folkeskoler 23 3.3.2 ECO nøgletal 24 3.3.3 Samlede udgifter per elev 25 3.3.4 Skolernes udgifter til undervisningsmidler 26 3.3.5 Skolernes udgifter til uddannelse af lærere 27 3.3.6 Skolernes udgifter til uddannelse af SFO personale 27 2

3.4 Befolkningsprognosen 28 3.5 Elevernes fravær 29 3.6 Fordelingen af lærernes arbejdstid 30 3.6.1 Specialundervisning i normalklasser og specialklasser 31 3.7 Aldersfordeling på lærerne 33 3.8 Undervisning i linjefag 33 4.0 FORHOLD DER KAN GIVE ANLEDNING TIL LEDELSESMÆSSIGE DIS-POSITIONER 35 4.1 Vision og målsætning 35 4.2 Lederrekruttering 36 4.3 Statusanalyse 36 4.3.1 Forældres evaluering af skole/hjem-samarbejdet 36 4.4 Opfølgning på handleplaner fra sidste års kvalitetsrapport 36 4.5 Klager vedr. vidtgående specialundervisning 37 5.0 RESULTATER 38 5.1 Folkeskolens afgangsprøver 38 5.1.1 9. klasses afgangsprøve 38 5.1.2 10. klasses afgangsprøve 39 5.2 Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne 39 5.4 Statusanalysen 2009 42 5.5 Standpunkt for elever i specialklasserækker 44 5.6 Standpunkt for elever undervist i dansk som andetsprog 44 6.0 SKOLERNES RAPPORTER 45 Indledning 45 6.1 Bremdal Skole 46 6.1.1 Samarbejde mellem skole og hjem 46 6.1.2 Lektiehjælp i SFO 47 6.2 Gimsing Skole 48 6.2.1 Samarbejde mellem skole og hjem 48 6.2.2 Lektiehjælp i SFO 51 6.3 Hjerm Skole 52 6.3.1 Samarbejde mellem skole og hjem 52 6.3.2 Lektiehjælp i SFO 53 6.4 Humlum Skole 54 6.4.1 Samarbejde mellem skole og hjem 54 3

6.4.2 Lektiehjælp i SFO 55 6.5 Langhøjskolen 56 6.5.1 Samarbejde mellem skole og hjem 56 6.5.2 Lektiehjælp i SFO 57 6.6 Parkskolen 58 6.6.1 Samarbejde mellem skole og hjem 58 6.6.2 Lektiehjælp i SFO 59 6.7 10. klassecenter Struer 60 6.7.1 Beskrivelse af 10. Klassecenter Struer 60 6.7.2 Samarbejde mellem skole og hjem 60 6.8 Struer Østre Skole 61 6.8.1 Samarbejde mellem skole og hjem 61 6.8.2 Lektiehjælp i SFO 62 6.9 Thyholm Skole 63 6.9.1 Samarbejde mellem skole og hjem 63 6.9.3 Lektiehjælp i SFO 63 6.10 Resen Skole 64 6.10.1 Beskrivelse af Resen Skole 64 6.10.2 Samarbejde mellem skole og hjem 64 Figurliste 65 4

Forord Arbejdet med kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i folkeskolelovens 40 a, stk. 5 med tilhørende bekendtgørelser. Struer Kommunes kvalitetsrapport indeholder alle de lovpligtige oplysninger samt en række andre informationer om kommunens skoler. Dette års kvalitetsrapport har samarbejdet mellem skole og hjem som tema. Temaet uddybes i de enkelte skolers afsnit sidst i rapporten. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af kvaliteten i Struer Kommunes skolevæsen. Rapporten opfylder desuden tre formål: Kvalitetsrapporten indgår i kommunens efterlevelse af tilsynspligten med skolerne. Tilsynet skal medvirke til opfyldelse af folkeskoleloven, nationale og kommunale indsatsområder. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver skolerne mulighed for at understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen og de pædagogiske processer gennem dokumentation og refleksion. Rapporten er et dialogredskab mellem den enkelte skole, direktør/chefkonsulent og det politiske niveau. Kvalitetsrapporten indeholder en fælles kommunedel og herefter et afsnit for hver skole. Rapporten indeholder beskrivelser, vurderinger og en række faktuelle data. 5

1.0 Det faglige niveau Af tilbagemeldinger fra skolerne fremgår, at arbejdet med evaluering, herunder anvendelsen af elevplaner, har styrket fokus på undervisningens resultater og i forlængelse heraf på den individuelle målsætning for elevernes faglige udvikling. Kommunens viceskoleledere har dannet en særlig projektgruppe under Partnerskab om Folkeskolen. Denne gruppe har haft til opgave at fokusere på udviklingen af evalueringskulturen i skolen. Resultatet af dette arbejde er en meget grundig og velunderbygget rapport samt et evalueringskatalog, som efterfølgende via skolelederne er blevet præsenteret/implementeret i hele organisationen. Herved sikredes yderligere fokus på skolens faglighed og en kvalificering af den differentierede målsætning for skolens elever. I det hele taget har deltagelsen i KLs Partnerskab om folkeskolen præget skolevæsenets udvikling. Projektets statusanalyse fra 2007 har været en del af grundlaget for drøftelser mellem skoleledelser, chefkonsulent og direktør om de enkelte skolers nærmeste udviklingszone. Med fokus på ledelse, evalueringskultur, samt faglighed og inklusion har der været arbejdet med disse udviklingszoner frem mod den afsluttende statusanalyse, som netop er afsluttet i efteråret 2009. I forlængelse af Partnerskabets ophør har Struer Kommune - dette til trods - valgt at foretage statusanalysen igen i 2011. Et andet aspekt, der har styrket det faglige fokus, er kommunens efteruddannelsesinitiativ, som i dette skoleår gik ind i den foreløbigt afsluttende fase. Der er uddannet læsevejledere til alle skoler. Derudover har der været fokus på det naturfaglige område i form af linjefagsuddannelser i matematik og natur/teknik. Der er en efterfølgende udfordring for den enkelte skole, når/hvis en særligt uddannet medarbejder går på pension eller skifter job. Resultaterne af såvel folkeskolens afsluttende prøver, nationale tests, som den læse- og stavetestning, der finder sted i skolens første år, synes fortsat at bære tegn på en positiv effekt af initiativet. Grundlaget for kvalitetsrapportens vurdering af det faglige niveau er således Folkeskolens afgangsprøver, nationale tests, skolernes læse-/stavetestning jf. kommunens læsepolitik, statusanalysen 2009 fra Partnerskab om Folkeskolen samt kommunens efteruddannelsesprogram. 1.1 Afgangsprøver Hvis man kan tillade sig at uddrage tendenser fra et talmateriale bestående af kun 202 elever, lader det til, at den positive udvikling i matematik sidste år, blev nogenlunde fastholdt. I de øvrige naturvidenskabelige fag var der en positiv udvikling, ligesom der også var i de mundtlige sprogfag. Den generelle tilbagegang i dansk sidste år er blevet vendt, og der er sket en positiv udvikling over hele linjen, dog undtaget orden. De samme tendenser ses i 10. klasses afgangsprøve (her er kun 51 elever), dog undtaget fysik/kemi, der er gået drastisk tilbage. 1.2 De nationale test Der blev med nogle tekniske udfordringer gennemført nationale tests i Dansk/læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, Matematik i 3. og 6. klasse, Engelsk i 7. klasse samt Fysik/kemi, Biologi og Geografi i 8. klasse. Man får et resultat mellem 1 og 100, hvor 50 svarer til landsgennemsnit. Struer Kommunes gennemsnit varierer mellem 47 og 55 jævnt fordelt og uden mønster overhovedet. Således er der ikke på generelt niveau nogle bemærkninger. 6

1.3 Skolernes læse-/stavetestning Resultaterne af skolernes læse-/stavetest blev opgjort i statusanalyse 2009 under Partnerskab om Folkeskolen. I sidste års kvalitetsrapport skrev vi: Opgørelsen viser, at antallet af hurtige og sikre læsere er steget med 10,4% til samlet 74,5%. Tilsvarende er antallet af usikre læsere faldet fra 19,7% til 10,7 % - et fald på i alt 9%. Sammenlignet med gennemsnittet, for de i partnerskabet deltagende kommuner, er antallet af sikre og hurtige læsere i Struer 0,2% højere. Langsomme og delvis sikre læsere er 0,5% højere, mens antallet af usikre læsere tilsvarende er 0,7% lavere. Der ses således en sammenhæng mellem flere hurtige og sikre læsere, og Struer Kommunes indsats i forhold til læseindlæring, dels ved formuleringen af en egentlig læsepolitik, dels ved beslutning om at uddanne en læsevejleder på diplomniveau på hver skole. Struer Kommune har valgt at forlænge den nugældende læsepolitik i 2 år for på den måde at anvende skoleåret 2010/11 til grundigt, at overveje/drøfte et kommisorium til det egentlige udviklingsarbejde, der skal pågå i 2011/12. Det er hensigten, at en ny læsepolitik skal være gældende fra 1/8 2012. Som tidligere omtalt foretager vi statusanalysen igen i 2011, og der er forventninger om fortsat posititv udvikling på læseområdet. 1.4 Sammenfattende vurdering Undervisningen på hver enkelt skole bærer præg af, at skolen er en del af det lokalsamfund/nærmiljø, skolen ligger i. Skole/hjem-samarbejdet har således stor betydning på alle skoler og tilpasses lokale behov. Der arbejdes på skolerne med tiltag og skoleudvikling, der kan forbedre både undervisningen og elevernes udbytte af denne. Det er vurderingen, at kvaliteten på de fundamentale områder generelt er tilfredsstillende. De seneste års udviklingsindsats omkring det faglige niveau i kommunens skoler peger i retning af, at det lønner sig, når der sættes fokus på et område og gøres en særlig indsats for at forbedre niveauet på et eksakt felt. Efteruddannelsesindsatsen, som har givet alle skoler mulighed for kompetent vejledning af dansklærerne omkring læsning, samt grundlaget for linjefagsdækning i skolernes matematik- og naturfagsundervisning, har afstedkommet en fortsat positiv udvikling i forhold til elevernes faglige niveau på disse områder. Der er med baggrund i vurderingen ikke grundlag for i henhold til lov og bekendtgørelse at udarbejde handleplaner for enkelte skoler eller for det samlede skolevæsen. Resultaterne af de indsatser, der har været gjort over de seneste år, viser imidlertid, at der er god grund til at benytte sig af muligheden for at sætte fokus på specifikke områder, der ønskes løftet. Politiske satsninger synes at lykkes, hvor der skabes fælles fodslag om at holde fokus. 7

2.0 Skolevæsenets rammebetingelser Struer Kommune er organiseret efter direktionsmodellen. Der er aftalestyring og selvforvaltning. Der er ingen fagforvaltning. I stedet deler direktøren og chefkonsulenten for området det faglige ansvar for folkeskolerne. Direktøren har det personalemæssige ansvar. Den enkelte skoleleder indgår en skriftlig aftale med kommunalbestyrelsen, som også omfatter kommunale indsatsområder. Tilbagemeldingen fra den enkelte skole til det politiske og administrative niveau sker i form af en dialograpport, der danner grundlag for dialog mellem skolen og fagudvalget. 2.1 Skolepolitiske mål Under paraplyen af Struer Kommunes eksisterende retningslinjer, værdier og politikker - "Overordnet grundlag", "Børne- og ungeværdier" henhører en "Skolepolitik" på niveau med "Dagtilbudspolitik" og "Ungdomspolitik". Der er vedtaget en projektbeskrivelse med målsætningen "Udarbejdelse af skolepolitik" og en dertil hørende proces, der involverer så mange interessenter som muligt med en forventet dato for beslutning i Byrådet d. 23. november 2010. "Skolepolitik" skal kvantitetsmæssigt og layoutmæssigt være ensartet med hhv. "Dagtilbudspolitik" og "Ungdomspolitik". 2.2 Skolevæsenets indsatsområder Børne- og uddannelsesudvalget har fastlagt følgende indsatsområder for årene 2009 og 2010 som grundlag for aftaler med skolerne i henhold til styringskonceptet Dialogbaseret aftalestyring : Børn med særlige behov Etablering af tilbud til afløsning for Resen Skole Skolestart implementering af lovændringer Ledelsesvilkår med særlig fokus på opgaver i forbindelse med rummelighedsprojektet I årene 2011 og 2012 er for hele børne- og ungeområdet valgt Inklusion, med særlig fokus på udsatte børn som fælles politisk indsatsområde. Det er endnu ikke besluttet, hvordan skoleområdet nærmere specificerer skolevæsenets arbejde, men det er meget nærliggende, at tankesættet omkring det i pkt. 2.3 beskrevne Specialundervisningscenter Struer kommer til at fylde meget. 2.2.1 Børn med særlige behov Der er en national tendens til, at udgifterne til specialundervisning og andre specialpædagogiske foranstaltninger er stigende. Således udgjorde området i Struer Kommune i regnskabsåret 2008 24% af det samlede budget for Folkeskolen. I 2009 steg det til 27% og der er ligeledes forventning om, at tallet vil stige yderligere for regnskabsåret 2010. 8

Se nendenstående skema for detaljering af, hvordan ovennævnte tal er udregnet. 2008 2009 Udgiftsbaseret driftresultat Folkeskoleområdet 130.167.912 137.708.000 Specialskoler m.v. 15.254.642 20.885.000 I alt: 145.422.554 158.593.000 Heraf specialundervisning og andre specialpædagogiske foranstaltninger: Specialskoler m.v. 15.254.642 20.885.000 Resen Skole 4.557.721 4.982.000 Talegruppen Østre Skole 1.180.391 736.000 Specialklasser, heldagsskole og enkeltintegration 6.375.483 7.764.000 Alm. Specialundervisning og fysisk handicappede m.v. 7.896.250 9.110.000 I alt 35.264.487 43.477.000 Børn med særlige behovs andel af samlede budget 24% 27% Der arbejdes med at udvikle Specialundervisningscenter Struer, - ikke nødvendigvis som en fysisk enhed, men som en organisatorisk enhed og et tankesæt. Budgetanalysen af folkeskolerne 2009 anbefaler en klar operationel overordnet målsætning for området. 2.2.2 Skolestart implementering af lovændringer Forud for begyndelsen af skoleåret 2009/10 har der været arbejdet intenst med implementeringen af de ændringer, der følger af lovbekendtgørelsen nr. 593 af 24. juni 2009. Loven omfatter i særlig grad bestemmelse om skolestarten. Bestemmelserne er implementeret i skolernes arbejde fra skoleåret 2009-2010. 2.2.3 Ledelsesvilkår Opgaven vedrørende ledelsesvilkår er ikke afsluttet men indgår i flere igangværende initiativer. Ledelse har været et af aspekterne i arbejdet med Partnerskab om Folkeskolen. 3 skoler har tilsluttet sig LP-programmet, som givet vil forandre vilkårene for arbejdet med rummelighed i folkeskolen og derved også for lederrollen i forhold hertil. Endelig har en arbejdsgruppe af skoleledere foretaget en vurdering af muligheden for at flytte opgaver fra skolelederen til eksempelvis skolesekretæren, for derved at give plads for det pædagogiske og strategiske ledelsesarbejde. Børne- og Uddannelsesudvalget har endvidere udbedt sig flere modeller for en styrkelse af skoleledelsen. Dette arbejde ligger naturligt i forlængelse af vedtagelsen af en ny skolepolitik samt parallelt med udviklingen af Specialundervisningscenter Struer. 9

2.3 Specialundervisningscenter Struer Hvordan ser fremtidens specialundervisningstilbud ud i Struer Kommune? Hvilken udvikling skal igangsættes? Struer Kommune ønsker fremover at samle, koordinere og udvikle de specialpædagogiske kompetencer i Struer kommune. Indsatsen omfatter: Specialklasserækken Satellitklasser Særlige klasser Enkeltintegrerede elever Koordination af AKT-indsatsen Etablering af et kompetenceteam under PPR i forhold til særlige specialpædagogiske udfordringer på skolerne Specialundervisningscenter Struer skal inspirere og fokusere på tværfagligt og tværsektorielt arbejde med det vigtige formål at udvikle undervisnings- og læringsmiljøet, så antallet af børn, der kan profitere heraf, øges. Det er hensigten, at så stor en del af midlerne som muligt skal lægges ud til skolerne efter faste kriterier, der tager hensyn til, at omfanget af børn med særlige behov ikke er ens på alle skoler. Herefter er det den enkelte skole, der - efter sparring med specialundervisningscentret og PPR - afgør, hvilke specialpædagogiske foranstaltninger, der skal sættes i værk. Som udgangspunkt er det skolen selv, der afholder udgiften indenfor eget budget. Hvis skolen selv kan løfte opgaven, bliver midlerne - men også opgaven - på skolen. Hvis skolen derimod vælger et tilbud hos en af kommunens andre skoler, f.eks. specialklasserækken, en heldagsskole eller et udenbys tilbud, er det som udgangspunkt skolen selv, der betaler for tilbuddet. Herved gives skolerne et økonomisk incitament til at sikre den optimale indsats for eleven, men på lavest mulige udgiftsniveau. F.eks. kan en øget forbyggende indsats betyde et mindre behov for indsats senere. Samtidig er det forventningen, at antallet af børn, der i dag går i udenbys specialskoler, kan reduceres til halvdelen på sigt. Når børn hjemtages (hermed menes færre sendes ud), frigøres størstedelen af transportudgifterne til den egentlige specialpædagogiske indsats. Skolerne skal gøre sig klart, hvilke problematikker de selv kan håndtere, og hvilke der forudsætter køb af tilbud f.eks. i specialklasserækken. Det forventes, at der vil kunne oprettes et antal satellitklasser i tilknytning til skolerne, hvor den enkelte skole har mulighed for at oprette målrettede satellitklasser i problematikker, hvor de har særlige erfaringer eller kvalifikationer. De øvrige skoler kan så vælge at sende elever med de pågældende problematikker til satellitklasserne mod betaling. For at ruste skolerne til opgaven skal de tilføres den nødvendige man-power med de rigtige kvalifikationer, og der skal ske en ledelsesmæssig oprustning som tidligere omtalt under pkt. 2.2.3 - også på det specialpædagogiske område, så skolelederne bibringes tilstrækkelige forudsætninger til at coache medarbejderne og til sammen med specialundervisningscentret og PPR at optimere indsatsen overfor det enkelte barn indenfor de givne rammer. Specialundervisningscenter Struer placeres som et kompetenceteam under PPR. Der tilføres ressourcer fra besparelsen ved omlægning af de specialpædagogiske tilbud med henblik på at oprette et antal konsulentstillinger. 10

Specialundervisningscenter Struers opgaver bliver supervision og faglig sparring i forhold til alle aspekter af skolernes specialundervisning, herunder ikke mindst i forhold til afdækning af de pågældende børns problematikker og fastlæggelse af hvilke tilbud, de skal have. Specialundervisningscenter Struers funktion forudsættes at blive konsultativ og i størst muligt omfang uformel. Hver skole får én fast kontaktperson for at sikre det bedst mulige lokalkendskab og derved optimere sparringen mellem specialundervisningscenter og skole. Skolerne skal frit kunne henvende sig til konsulentteamet efter behov og uden formel ansøgning. Situationer løses som udgangspunkt ved dialog mellem forældre, skole og konsulentteam og vil umiddelbart kunne resultere i, at der sættes målrettede initiativer i værk overfor eleven. Netop fordi de fleste tiltag både udføres og finansieres af skolen, er der ikke behov for formelle procedurer for mindre omfattende foranstaltninger. Barrieren for, hvornår der går papir i en sag, hæves så at sige. Herved reduceres administrationen, og det undgås, at eleven gøres til en sag. Dette frigør ikke blot ressourcer til den målrettede indsats, men letter også mulighederne for en inkluderende indsats, hvor eleven kan blive i det kendte miljø og fortsat føle sig som en del af fællesskabet. 2.4 2-sprogscenter Struer kommune har mellem 150 og 200 tosprogede børn fordelt på de fleste skoler i kommunen. Tallene dækker over såvel børn, der er født og opvokset i Struer Kommune, samt de, der kommer hertil som flygtninge eller familiesammenførte. De nyankomne elever skal ved ankomsten modtage en intensiv undervisning i dansk, der varer 4 uger a 20 timer. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo ældre barnet er, når sprogundervisning påbegyndes, jo vanskeligere er det at opnå tilstrækkelige sprogkundskaber til det videre uddannelsesforløb. For at også sent-ankomne elever skal få det optimale ud af deres skolegang, har Struer Kommune oprettet et ressourcecenter for to-sprogede elever, der skal: Oprette særlige hold for sent-ankomne elever, hvor de får målrettet undervisning i dansk som andetsprog mht. at fortsætte i uddannelsessystemet. Have en lærer uden grænser, som kommer ud til de elever, der går på udenbysskoler. Læreren skal både tage sig af indslusning, samt undervisning af eleverne efter indslusningsperioden. Vejlede skolernes lærere i implementering af dansk som andetsprog i alle fag, så de på den måde på sigt kan overtage en del af undervisningen af tosprogede elever. Tilbyde kurser: læsekursus, skrivekursus, grammatikkursus og sprogstimuleringskursus til alle tosprogede elever i Struer kommune. Vejlede i skole/hjem-samarbejde, som viser sig at være en af de afgørende faktorer i succesfuld integration. Teste alle tosprogede børn i Struer kommune og på den måde fordele ressourcerne efter de faktiske behov. Tæt samarbejde med børnehaverne. Tæt samarbejde med jobcentret. Tæt samarbejde med familieafdelingen. Tæt samarbejde med Grønnedalprojektet. 11

2.5 1215 projekt Regeringen har målsat, at kommunerne senest i 2015 skal sikre, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Målsætningen er fulgt op af en række lovændringer - især på vejledningsområdet. På landsplan dropper ca. 600 børn under 15 år ud af folkeskolen. I Struer Kommune er problemet stigende. Derfor har vi besluttet rammerne for et fremtidigt skoletilbud, der er målrettet en gruppe af unge fra 6. 9. klasse, der har store sociale problemer, og som derfor ikke modtager nævneværdig undervisning pga. stort fravær, eller som helt udebliver fra skolen i perioder. Årsagen hertil kan være: erkendt eller uerkendt psykisk sygdom, familiemæssig belastning/manglende forældreevne, stofmisbrug, mobning, skoletræthed. Børnene har ofte frekventeret adskillige skoler og har en skolekarriere præget af meget fravær. Børnene og deres familier har i de fleste tilfælde kontakt til Familieafdelingen, og mange modtager hjælp efter Servicelovens bestemmelser, f.eks. i form af familiebehandling, støtte/kontaktperson, psykologhjælp eller andet. På længere sigt kan en del af disse børn være i målgruppen for anbringelse efter Servicelovens. Formålet med undervisningstilbuddet er: At der skabes så megen motivation i trygge rammer for eleverne, at de genvinder lysten til at lære og derved bliver bedre rustet til de fremtidige udfordringer i uddannelses-, arbejds- og familieliv. At øge elevernes faglige niveau med henblik på muligheden for evt. at vende tilbage til det etablerede skolesystem eller indgå i en ungdomsuddannelse. At medvirke til at bryde negative mønstre og derved udvikle personlige kvalifikationer -sociale, praktiske og teoretiske. At eleverne ser mening med det, de laver. At eleverne dygtiggøres til medleven i voksensamfundet gennem aktiviteter, hvor eleverne kan afprøve egne grænser og naturligt indgå, som en del af et fællesskab. At skabe god kontakt mellem skole og hjem for derigennem at medvirke til elevernes gode familierelationer. 2.6 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Med afsæt i undervisningsministeriets Fælles mål udarbejdes der på kommunens skoler årsplaner for klassernes arbejde. Planerne bliver til i teamdrøftelser og med inddragelse af eleverne i det omfang, det findes fornuftigt på de pågældende alderstrin. Eleverne inddrages i øvrigt løbende i detailplanlægningen af enkeltforløb, i form af målfastsættelse, stofvalg og evaluering. Årsplanerne er desuden et led i samarbejdet mellem lærerteam og skoleledelser om evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte af denne. Foruden resultater af Folkeskolens afgangsprøver indgår også såvel læse- og stavetests som de nationale tests i vurderinger og evalueringer på skolerne. Jævnfør kommunens plan for arbejdet med læsning, prøves eleverne i 0. - 4. klasse med standardiserede tests fra Dansk Pædagogisk Forlag. Ved klassekonferencer mellem lærerteam, specialundervisningslærere, den lokale læsevejleder og skolens ledelse evalueres resultaterne og anvendes til eventuelle afsæt for særlige indsatser. Ved konferencen for 2. årgang deltager også skolens kommunale læsekonsulent. De nationale tests følges op af samtaler mellem årgangsteam og ledelse m.h.p. det videre forløb. 12

De fleste af kommunens skoler anvender arbejds- og præsentationsporteføljer i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Porteføljen danner grundlag for udfærdigelsen af elevplanen, og tilsammen er disse papirer grundlag for elevsamtaler og arbejdsredskab i samarbejdet mellem skole og hjem. I nogle tilfælde er porteføljen med eleven allerede fra børnehaven. 2.7 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. På alle kommunens skoler afholdes 1-2 forældremøder årligt på hvert klassetrin. Ved et forældremøde umiddelbart efter skoleårets begyndelse afleveres klassens årsplan til forældrene. Desuden er klassens samværsmiljø ofte et emne i drøftelserne ved mødet. 1-2 gange årligt inviteres forældre til elever på alle klassetrin til skole/hjem-samtaler. Elevplanen/porteføljen er det centrale arbejdsredskab i forbindelse med samtalerne og er i det hele taget krumtappen i forældresamarbejdet. I indskolingsårene deltager også pædagoger fra SFO i samtalerne med forældrene. For flere skolers vedkommende gælder det, at en af samtalerunderne på 1. årgang erstattes med et hjemmebesøg. Der er på de fleste skoler etableret klasseforældreråd, hvor forældre og lærere samarbejder om aktiviteter af forskellig karakter for klassernes elever og forældre. På nogle skoler er klasseforældrerådene afløst af trivselsråd, som også har deltagelse af elevrepræsentanter fra klasserne. Trivselsrådene har, som navnet antyder, fokus på klassens trivsel i bred forstand. Skolernes arbejde med elevplaner tager udgangspunkt i notat fra Børne- og Uddannelsesudvalget. Som nævnt har de fleste skoler valgt at arbejde med arbejds- og resultatportefølje for eleverne. På disse skoler er porteføljen det naturlige afsæt, når elevplanen udarbejdes. Flere skoler anvender elektroniske værktøjer til udformningen af planen. De elektroniske muligheder har i det hele taget vundet indpas i kommunikationen mellem skole og hjem. SkoleIntra, som alle skoler har erhvervet, anvendes efterhånden i meget vid udstrækning. I de fleste tilfælde er såvel årsplanerne, som lærernes ugeplaner for undervisningen tilgængelige på Intra, og forældrene har mulighed for at kommunikere med skolens medarbejdere og ledelse via den lukkede forældredel. 13

3.0 Skolevæsenets nøgletal og skolestruktur 3.1 Organisering Struer Kommune har 8 folkeskoler, en Ungdomsskole med 10. klassecenter, en specialskole (Resen Skole), en døgninstitution med skoledel (Struer Skolehjem) og skoleskibet Marilyn Anne. Struer Skolehjem og Marilyn Anne præsenteres ikke i rapporten, men Resen Skole er taget med, hvor det giver mening. I alle præsentationer har vi fastholdt den samme rækkefølge på skolerne uanset deres resultater. Grundskoler og skoler med overbygning kan på flere områder ikke umiddelbart sammenlignes, da der er forskel på drift og tildeling af ressourcer til disse. Kommunens specialklasser er samlet på henholdsvis Struer Østre Skole og Thyholm Skole. Administrativt ser organisationen som tegnet i figur 1. Figur 1: Organisationsdiagram for skoleområdet i Struer Kommune. Direktør Bremdal Skole Struer Østre Skole Chefkonsulent Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Thyholm Skole Gimsing Skole Parkskolen Resen Skole 10. klassecenter & Ungdomsskole Struer Skolehjem Marilyn Anne Områdets direktør dækker udover skoleområdet resten af det samlede børne- og ungeområde inkl. de udsatte børn. Desuden dækker direktøren kulturområdet. Der er tilknyttet en chefkonsulent til området. Struer Kommune har en flad struktur og fællessekretariat. Der er altså ikke centralt tilknyttet administrative medarbejdere specifikt til skoleområdet. 14

3.2 Normering Tabel 2: Elevtal og klassekvotient skoleåret 2009/10. Antal elever Antal klasser Spor per klassetrin 3.2.1 Elevtal og klassekvotient Der er store variationer blandt Struer Kommunes skoler mht. størrelse, elevgrundlag og den dermed forbundne kultur. En vinkel at lægge på en analyse af skolerne, er en granskning af en række nøgletal. Herunder er der set på antallet af elever, antallet af klasser og klassekvotienter. Klassekvotient Specialkl. elever Klassetrin Struer Østre Skole 0. kl. - 9. kl. 411 23 2,3 18 53 Parkskolen 0. kl. - 9. kl. 462 21 2,1 22 Thyholm Skole 0. kl. - 10. kl. 398 19 1,7 21 6 Gimsing Skole 0. kl. - 9. kl. 406 19 1,9 21 Bremdal Skole 0. kl. - 7. kl. 280 16 2,0 18 Langhøjskolen 0. kl. - 8. kl. 273 13 1,4 21 Hjerm Skole 0. kl. - 7. kl. 217 13 1,6 17 Humlum Skole 0. kl. - 7. kl. 119 8 1,0 15 Antal elever 2.625 132 1,9 19,4 Gennemsnit skolestørrelse 328 10. kl.center Struer* 10. kl 41 2 2,0 21 Resen Skole 14 73 Kilde: UNI-C. Bemærk at elevantallet på Struer Østre Skole og Thyholm Skole er på henholdsvis 464 elever og 404 elever, når skolernes specialklasseelever medtælles. Som det fremgår af figur 2 har Struer Kommunes 8 folkeskoler en gennemsnitlig skolestørrelse på 328 elever. Heraf har halvdelen af skolerne et elevtal over gennemsnittet. Figur 2: Elevtal Struer Kommunes folkeskoler Elevtal i Struer Kommunes folkeskoler 500 400 300 200 100 0 328 Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 2008/09 2009/10 Gns. Elevtal 2009/10 Kilde: UNI-C. 15

Den gennemsnitlige skolestørrelse for Struer Kommune var sidste år, før lukningen af Borgerskolen, på 302 elever. I 2010 på landsplan er den gennemsnitlige skolestørrelse på 372 elever. De gennemsnitlige skolestørrelse for folkeskolerne i Struer Kommune er steget med 8% siden sidste år og ligger således lidt over den gennemsnitlige skolestørrelse for de kommuner, vi ellers sammenligner os med, på 322 elever. Eleverne fra Borgerskolen, som blev lukket sidste år, er primært fordelt på Struer Østre Skole og Parkskolen, som siden sidste år er vokset med henholdsvis 11% og 7%. Den gennemsnitlige klassekvotient for folkeskolerne i Struer Kommune i skoleåret 2009/10 er på 19,4 elever, en stigning sammenlignet med sidste års klassekvotient på 17,8 elever. Se figur 2a nedenfor. Figur 2a: Klassekvotient for folkeskolerne i Struer Kommune Klassekvotient 25 20 15 10 5 0 19,4 Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 2008/09 2009/10 Gns. 2009/10 Kilde: UNI-C Klassekvotienten på de enkelte skoler svinger fra 15 på Humlum Skole til 22 på Parkskolen. 3.2.2 Elev/lærer ratio Denne tabel viser elev/lærer ratioen eller antal elever per lærer. I dette tal indgår lærerkræfter anvendt i specialklasser ikke. Der kan godt være flere lærere ansat end det tal, som er regnet med her. Her regnes med fuldtidsstillinger, men en del ansatte er ansat på deltid. 16

Tabel 3: Elev/ Lærer ratio. Årsværk fuldtidslærerstillinger 2010 Årsværk fuldtidslærerstillinger 2009 Elev/lærer ratio 2010 Elev/lærer ratio 2009 Struer Østre Skole 39,4 34,3 9,8 10,1 Parkskolen 30,0 31,4 14,0 12,4 Thyholm Skole 28,5 29,3 12,7 13,0 Gimsing Skole 28,0 30,1 13,6 12,1 Bremdal Skole 19,6 24,0 12,6 10,6 Langhøjskolen 17,4 20,4 13,7 12,9 Hjerm Skole 13,4 15,0 14,0 12,5 Humlum Skole 9,3 9,2 10,5 9,3 I alt 185,6 193,7 Gennemsnit 12,5 11,6 Kilde: UNI-C. Elev/lærer ratioen for folkeskolerne i Struer Kommune er fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 steget med over 7%, hvilket betyder, at der i seneste skoleår er næsten 12,5 elever per lærer, altså næste 1 elev mere per lærer end i forrige skoleår. Se figur 3a nedenfor. Figur 3a: Grafisk fremstilling af elev / lærer ratio på de enkelte skoler Elev / lærer ratio 15 13 11 9 7 5-1 13 Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 12,5 2008/09 2009/10 Gns 2009/10 Kilde: UNI-C Antallet af elever per lærer er således steget med mellem 0,8 (Langhøjskolen) og 2,0 (Bremdal Skole) elever per lærer på kommunens folkeskoler. Kun skolerne Struer Østre Skole og Thyholm Skole er blevet 0,3 elever færre per lærer siden sidste skoleår. Der blev i regnskabsåret 2009 iværksat en 3% besparelse, hvoraf de 1,5% blev udlagt til skolerne. Blandt andet som følge af dette er der lidt over 8 færre fuldtids lærerstillinger fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. I skoleåret 2008/2009 lå Struer Kommunes gennemsnitlige elev/lærer ratio på 11,6 en anelse højere end gennemsnittet for Region Midtjylland (11,5) og hele landet (11,1). Landsgennemsnittet for skoleåret 2009/2010 er endnu ikke tilgængeligt. 17

3.2.3 Elever fordelt på skoletyper i grundskolen I skoleåret 2009/10 gik ca. 7% af børnene i Struer Kommune i andre skoler end i folkeskolen imod 6% skoleåret før. Se tabel 13a, der viser hvilke skoler eleverne i grundskolen gik på dækkende de 2 sidste skoleår. Tabel 13a: Antal elever i Struer Kommune Skoleåret 2008/09 Skoleåret 2009/10 Folkeskoler 2716 2666 Specialklasser i folkeskole 42 59 Efterskoler 224 212 Friskoler og private skoler 190 213 Resen Skole 15 15 Specialskoler for børn 53 54 I alt 3240 3219 Kilde: Økonomiafdelingen og BOF Figur 13 b: Grafisk fremstilling af elever i grundskolen i Struer Kommune 2500 2000 1500 1000 500 0 2666 Elever i grundskolen i Struer Kommune 212 213 59 15 54 Folkeskoler Specialklasser i folkes... Efterskoler Friskoler og private skoler Resen Skole Skoleåret 2008/09 Skoleåret 2009/10 Specialskoler for børn Kilde: Økonomiafdelingen og BOF 3.2.3 Aflyste timer Aflysningen af timer bør naturligvis holdes på et minimum, men det kan være nødvendigt ved pludselig sygdom og lign. Herunder ses en opgørelse over skoleårets aflyste timer. Som det fremgår, hører det til sjældenhederne, at timer aflyses. I skoleåret 2009/10 blev 0,45% af årsnormen aflyst i gennemsnit over alle kommunens folkeskoler imod en lidt højere aflysningsprocent på 0,68 i forrige skoleår. 18

Tabel 4: Aflyste timer. Aflyste timer Aflyste timer Planlagte timer Aflyste timer i procent (2009/10) i procent (2008/09) Struer Østre Skole 29.230 178 0,61% 0,76% Parkskolen 22.294 45 0,20% 0,50% Thyholm Skole 15.660 102 0,65% 0,90% Gimsing Skole 20.806 151 0,73% 0,64% Bremdal Skole 11.235 49 0,44% 0,36% Langhøjskolen 12.300 0 0,00% 0,77% Hjerm Skole 10.194 46 0,45% 1,06% Humlum Skole 6.024 4 0,07% 0,02% Resen Skole 1.000 6 0,60% I alt 128.743 581 0,45% 0,68% Kilde: Skolernes egne indberetninger. Figur 4 viser andelen af aflyste timer for skoleårene 2008/09 og 2009/10. Det ses, at der er store forskelle fra skole til skole, hvilket bl.a. kan skyldes forskelle i registrering af aflyste timer. Figur 4: Andel af aflyste timer i procent af årsnormen. Aflyste timer 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Resen Skole I alt 2008/09 2009/10 Gennemsnit 2009/10 Kilde: Skolernes egne indberetninger 19

3.2.4 SFO Med til nøgletallene hører også en gennemgang af skolefritidsordning (SFO) og klubber på de enkelte skoler. Der er tilknyttet en SFO til alle Struer Kommunes skoler. På Humlum Skole er der endvidere etableret et fælles ledelsesforsøg mellem Humlum Skole og børnehaven. Af tabel 5 fremgår det hvor mange børn, der passes i SFOerne og klubberne på de enkelte skoler i kommunen, samt hvilken dækningsgrad de enkelte SFOer og klubber har haft i de to seneste skoleår. Det vil sige, hvor stor en del af skolebørnene, der har været tilknyttet henholdsvis SFOen og klubben. Tabel 5: Nøgletal SFO børn. Antal SFO børn (0. - 3 kl.) 2009/10 Antal klubbørn (4. kl.) 2009/10 Dækningsgrad i SFO 2009/10 Dækningsgrad i klub 2009/10 Dækningsgrad i SFO 2008/09 Dækningsgrad i klub 2008/09 Struer Østre Skole 115 25 86% 61% 99% 54% Parkskolen 161 30 94% 63% 96% 76% Thyholm Skole 109 0 72% 0% 65% 0% Gimsing Skole 127 26 93% 60% 93% 91% Bremdal Skole 113 13 79% 35% 91% 68% Langhøjskolen 107 11 82% 33% 80% 36% Hjerm Skole 94 2 82% 7% 74% 26% Humlum Skole 55 7 95% 35% 95% 63% I alt 881 114 85% 40% 86% 53% Gennemsnit 110 16 75% 80% Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per 1.9.2009 og per 1.9.2008 Der passes dagligt i alt 881 børn i SFO og 114 børn i klub på skolerne i Struer Kommune. Sammenlignet med sidste år er den gennemsnitlige størrelse på SFOen faldet fra 111 til 110 børn og for klubbens vedkommende faldet fra 20 til 16 børn. Der er dog store individuelle forskelle på institutionerne. Den mindste SFO med klub findes på Humlum Skole med i alt 62 børn, og den største på Parkskolen, hvor der passes 191 børn hver dag. Gennemsnitligt tiltrak SFOerne og klubberne i skoleåret 2009/10 75% af de potentielle børn på kommunens skoler, hvilket er 5% færre end forrige skoleår. Det er naturligt, at det tynder ud i antallet af børn i SFO-tilbud, som de bliver ældre. Således er der langt færre 4. klasses børn, som benytter SFO-tilbud end indskolingsbørn. Den samlede dækningsgrad på 75% dækker dog over, at SFOens evne til at tiltrække og fastholde elever fra 0. til 3. klasser er nogenlunde uændret (85%), når man sammenligner skoleåret 2009/10 med forrige skoleår. Derimod er dækningsgraden for klubbørnene i 4. klasse i samme periode faldet mere drastisk med næsten en fjerdedel fra 53% til 40 % - et fald der i tal dækker over 27 børn færre på tværs af kommunen. Sammenligner man SFOernes og klubbernes dækningsgrad på de enkelte skoler, er der også stor variation i udviklingen fra skoleåret 2008/09 til skoleåret 2009/10. 20

Figur 5a: Dækningsgrad i SFO Dækningsgrad i SFO 100% 80% 86% 94% 72% 93% 79% 82% 82% 95% 85% 60% 40% 20% 0% Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt Skoleår 2008/09 Skoleår 2009/10 Gns. dækningsgrad SFO 2009/10 Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per 1.9.2009 På SFO siden er dækningsgraden for Thyholm Skole og Hjerm Skole vokset med 7-8 procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/10. I samme periode er SFOens dækningsgrad i Østre Skole og Bremdal Skole faldet med 12-13 procentpoint. Figur 5b: Dækningsgrad i klub Dækningsgrad i Klub 100% 80% 60% 61% 63% 60% 40% 35% 33% 35% 40% 20% 0% Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole 0% Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole 7% Humlum Skole I alt Skoleår 2008/09 Skoleår 2009/10 Gns. dækningsgrad klub 2009/10 Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per 1.9.2009 21

På klubsiden bemærkes det, at der ingen klubbørn er på Thyholm, og at der heller ikke er historik herfor. Det er ligeledes et gennemgående træk, at antallet af klubbørn i alle kommunens skoler på nær på Østre Skole er for nedadgående. Bemærk dog, at da der er tale om et relativt lille antal klubbørn på de enkelte skoler, kan ind- og udmeldingen af ganske få børn have en stor effekt på dækningsgraden. Østre Skole er den eneste skole, som har observeret en stigning i antallet af klubbørn og dækningsgraden fra skoleåret 2008/09 til skoleåret 2009/10. I faktiske tal beløber stigningen sig dog kun til indmelding af 3 ekstra klubbørn. Ansatte i SFOer Med hensyn til de ansatte, så er der stor forskel på sammensætningen af pædagoger og medhjælpere fra institution til institution. I tabel 6 ses fordelingen på dette samt fordelingen af mænd og kvinder. Tabel 6.: Personale i SFO er opdelt i uddannede og ikke-uddannede samt mænd og kvinder. Skole SFO Antal fuldtidstillinger Antal ansatte Antal pædagoger Antal medhj. / studerende Antal kvinder Antal mænd Østre Skole Heleren 15,08 17 7 10 13 4 Parkskolen Ønskeøen 13,33 17 11 6 11 6 Thyholm Skole Thyholm SFO 7,19 8 5 3 8 0 Gimsing Skole Oasen 9,46 11 8 3 6 5 Bremdal Skole Bremdal SFO 11,89 15 8 7 10 5 Langhøjskolen Svinget 10,84 13 9 4 12 1 Hjerm Skole Perlen 4,18 5 5 0 4 1 Humlum Skole Humlegården 8,95 10 7 3 8 2 I alt 80,92 96 60 36 72 24 Procent 63% 38% 75% 25% Kilde: Struer Kommunes personale og uddannelsesafdeling. Data udtrukker for sept. 2009. Samlet i alle SFOer er der siden sidste år 3 procentpoint flere pædagoger, end det var tilfældet i sidste skoleår. På samme måde er der i skoleåret 2009/10 3 procentpoint flere mænd sammenlignet med sidste skoleår. 3.2.5 Antal elever per nyere PC med internetopkobling. En af anbefalingerne fra undervisningsministeriets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole er, at der skal være langt mere konsekvent brug af IT i folkeskolen. Endvidere fastslår folkeskoleloven, at IT skal integreres i alle folkeskolens fag. Et nøgletal for i hvor høj grad skolerne er i stand til at bruge IT i undervisningen, er antallet af elever per nyere PC (under 5 år gammel). Af undervisningsministeriets statuspublikation nr. 1 2010 Tal der taler 2010 fremgår det, at der i 2008 var 4 elever per nyere undervisningscomputer i folkeskolen på landsplan i Danmark. Gennemsnittet for folkeskolerne i Struer Kommune er på 4,1 elever per nyere PC. Altså en anelse højere end landsgennemsnittet på 4. 22

På de enkelte skoler ses dog store forskelle i antal af elever per PC. I toppen ses 10. klassecenter Struer og Humlum Skole med kun 2,4 til 2,6 elever per PC. I bundes findes Parkskolen og Bremdal Skole med henholdsvis 7,6 og 7 elever per nyere PC. Skolevæsenets IT-styregruppe er netop i færd med en større udskiftning på IT-området. Figur 7: Antal elev per nyere PC Antal elev per nyere PC med internetopkobling 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 4,1 Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 10. kl.center Struer Resen Skole Gennemsnit Kilde: Skolernes egne indberetninger 3.3 Økonomi I denne rapport er de økonomiske aspekter for folkeskolerne i Struer Kommune fremstillet i overordnede nøgletal. 3.3.1 Regnskab for Struer Kommunes folkeskoler Det samlede regnskab for folkeskolerne i 2009 så således ud; Tabel 8: Samlet regnskab for folkeskolerne i 2009 Korrigeret budget 2009 Regnskab 2009 Regnskab 2008 Samlede udgifter 2009 136.411.088 137.708.196 130.166.912 Kilde: Økonomiafdelingen Struer Kommune indførte et ansættelses- og indkøbsstop sidst på året 2008, hvorfor en del økonomiske dispositioner blev udskudt til regnskabsåret 2009. Denne disposition skal derfor bl.a. ses som baggrund for at udgiftsniveauet fra 2008 til 2009 steg ca. 6%. Udgiftsniveauet steg fra 2007 til 2008 ca. 2%. 23

3.3.2 ECO nøgletal I tabel og figur 9 ses 3 nøgletal, der illustrerer, hvordan Struer Kommunes udgifter ser ud i forhold til resten af landet på folkeskole-, PPR og SFO-området. Tabel 9: ECO nøgletal regnskab 2009. Struer Kommune Region Midtjylland Hele landet Folkeskoler 41.205 42.905 44.007 Pædagogisk psyk. rådg. 1.490 1.390 1.527 Skolefritidsordning 13.850 14.139 13.997 Kilde: ECO nøgletallene 2009. Bemærk at ECO nøgletal ikke er direkte sammenlignelige, da antallet af børn på fri- og efterskoler kan variere fra kommune til kommune. Disse udgifter er ikke medregnet i ECO tal. Figur 9: Regnskab 2009 per 6-16 årig. 40.000 30.000 41.205 Regnskab 2009 kr. per 6-16 årig 20.000 13.850 10.000 0 Folkeskoler 1.490 Pædagogisk psyk. rådg. Skolefritidsordning Kilde: ECO nøgletal 2009 Struer Kommune Region Midtjylland Hele landet Se figur 9a hvor udgiftesniveauet for folkeskolen i kr. per 6-16 årig for 2009 sammenlignes med 2008. Her ses for hele landet en udgiftsstigning på 4%, en udgiftsstigning på 5,8% for Region Midtjylland og en udgiftsstigning på 6,7% i Struer Kommune. Figur 9a: Udgifter til folkeskolen i kr. per 6-16 årig for regnskabsårene 2008 og 2009. Udgifter til Folkeskolen i kr. per 6-16 årig 45.000 44.000 43.000 42.000 41.000 40.000 39.000 38.000 4% 5,8% 6,7% 2008 2009 Kilde: ECO nøgletal 2009 Struer Kommune Region Midtjylland Hele landet 24

3.3.3 Samlede udgifter per elev I nedenstående tabel 10 og figur 10 er der set på den samlede udgift pr. elev på den enkelte skole. Figur 10: Udgiften pr. elev Udgift per elev 2008 Udgift per elev 2009 Udvikling fra 2008 til 2009 Østre Skole 51.516 53.725 4 % Parkskolen 38.879 43.120 11 % Thyholm Skole 41.851 46.440 11 % Gimsing Skole 39.568 42.520 7 % Bremdal Skole 39.918 43.602 9 % Langhøjskolen 40.358 42.797 6 % Hjerm Skole 42.950 46.047 7 % Humlum Skole 50.377 51.933 3 % Gennemsnit 42.703 45.971 8 % Resen Skole 303.848 332.148 9 % Kilde: KMD mål og midler. Som det fremgår af figur 10a, er der store forskelle skolernes udgifter pr. elev imellem. Dette skyldes flere ting. Østre Skole ligger formentlig højt, fordi den rummer 87% af kommunens specialklassebørn, mens Humlum Skole ligger højt pga. skolens størrelse. Desuden er der ikke den samme tildeling af ressourcer til grundskoler og overbygningsskoler. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget med ca. 8% fra regnskabsår 2008 til 2009. Bemærk at udgiftstallene er korrigeret for forskel mellem regnskabsår og skoleår. Figur 10a: grafisk fremstilling af skolernes udgift per elev i regnskabsår 2008 og 2009. 54.000 52.000 50.000 48.000 46.000 44.000 42.000 40.000 38.000 Udgifter per elev 2008 2009 Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Gennemsnit Kilde: KMD mål og midler. 25

3.3.4 Skolernes udgifter til undervisningsmidler Kigger man på skolernes udgifter til undervisningsmidler ses en stor stigning fra regnskabsåret 2008 til 2009, hvilket igen kan ses på baggrund af indkøbsstoppet i 2008 og/eller muligvis en ændret prioritering indenfor skolernes selvforvaltning. Der var flere skoler, der udskød diverse indkøb af undervisningsmidler til regnskabsåret 2009. Figur 11: Udgiften til undervisningsmidler pr. elev. Udgift til undervisningsmidler 2009 Udgift til undervisningsmidler 2008 Udgift per elev 2009 Udgift per elev 2008 Udvikling fra 2008 til 2009 Østre Skole 662.413 512.975 1.519 1.188 28 % Parkskolen 638.330 491.681 1.436 1.149 25 % Thyholm Skole 510.017 539.373 1.237 1.276-3 % Gimsing Skole 560.047 393.245 1.381 1.019 36 % Bremdal Skole 360.001 238.053 1.270 829 53 % Langhøjskolen 403.108 279.798 1.399 988 42 % Hjerm Skole 313.253 196.917 1.424 882 61 % Humlum Skole 160.180 163.160 1.445 1.545-6 % Gennemsnit for skolerne 450.919 351.900 1.387 1.097 26 % 10. kl. center Struer 13.836 337 Resen Skole 79.897 86.201 5.326 5.747-7 % Kilde: Regnskab 2009 for Folkeskolen. Figur 11a: grafisk fremstilling af udvikling i udgift per per elev for regnskabsårene 2008 og 2009 Udgift per elev til undervisningsmidler 1.500 1387 1.000 500 0 Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Gennemsnit 10. Klassecenter Struer 2008 2009 Gns. udgift per elev 2009 Kilde: Regnskab 2009 for Folkeskolen. 26

3.3.5 Skolernes udgifter til uddannelse af lærere Figur 11b viser den udgift, som de enkelte skoler har anvendt i regnskabsåret 2008 og 2009 på uddannelse og kompetenceudvikling af deres lærerstab. Figur 11b: Grafisk fremstilling af skolernes udgifter til uddannelse af lærerstaben. Udgifter til uddannelse af lærere 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2.957 Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt Kilde: Skolernes egne indberetninger 2008 2009 Gennemsnit 3.3.6 Skolernes udgifter til uddannelse af SFO personale Figur 11c viser den udgift, som de enkelte SFOer har anvendt i regnskabsåret 2009 på uddannelse og kompetenceudvikling af deres personale. Figur 11c: Grafisk fremstilling af SFOernes udgifter til uddannelse af SFO personale Udgifter til uddannelse af SFO personale 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2.247 Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt 2009 Gennemsnit Kilde: Skolernes egne indberetninger 27

3.4 Befolkningsprognosen Hvad er grundlaget for folkeskolerne fremover? Her kan vi bl.a. se på Struer Kommunes befolkningsprognose. Figur 12: Prognose over Struer Kommunes undervisningspligtige børn 6-16 årige. Befolkningsprognose 6-16 årige 3.400 3.300 3.200 3.100 3.000 2.900 2.800 2.700 2.600 2.500 3.327 3.285 3.227 3.185 3.156 3.109 3.031 2.994 2.882 2.780 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2018 2020 Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose udarbejdet af Økonomiafdelingen 2010. Som det fremgår af figur 12, så forventes antallet af skolepligtige børn i Struer at falde med ca. 16 % over de næste 10 år. Baseret på befolkningsprognoser ser udviklingen af skolepligtige børn, der bor i de enkelte skoledistrikter ud som vist i figur 15. Tabel 15: Udviklingen i skoledistrikterne frem til år 2020. 2009 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Udvikling 2009 til 2010 Østre Skole 598 578 559 556 556 563 570-5 % Parkskolen 530 526 478 456 409 377 339-36 % Thyholm Skole 504 487 468 448 439 391 374-26 % Gimsing Skole 333 347 331 317 284 267 259-22 % Bremdal Skole 470 469 470 461 454 439 428-9 % Langhøjskolen 405 382 388 378 370 365 343-15 % Hjerm Skole 328 340 331 325 322 309 297-9 % Humlum Skole 159 157 160 167 160 171 168 6 % I alt 3.327 3.285 3.185 3.109 2.994 2.882 2.780-16 % Kilde: Befolkningsprognosen udarbejdet af Økonomiafdelingen ved Struer Kommune. Befolkningsprognosen viser overordnet, at man forudser en tilbagegang i antallet af skolepligtige børn i Struer Kommunes skoledistrikter på i alt 16 % svarende til omkring 550 børn. Som det endvidere fremgår af tabellen falder børnetallet i langt de fleste skoledistrikter. Kun i Humlum skoledistrikt forudser man en fremgang på omkring 6 % flere elever. I skoledistrikterne for Parkskolen, Thyholm Skole og Gimsing Skole forudses et dramatisk fald af børn på mellem 22% og 36%. 28

Man skal dog være opmærksom på, at ovennævnte prognose ikke fortæller noget om, hvor stor den enkelte skole bliver i 2020. Prognosen tager ikke højde for de enkelte skolers specielle funktioner som f.eks. overbygning, specialklasser, sprogcenter samt antal børn, der går på efterskole, friskole eller andet. Figur 16: Grafisk fremstilling af elevtalsudviklingen i Struer Kommunes skoledistrikter frem til år 2020. Elevtalsudvikling i skoledistrikterne 700 600 500 400 300 200 100 0 2009 2010 2016 2020 Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Kilde: Befolkningsprognosen udarbejdet af Struer Kommunes Økonomiafdeling. 3.5 Elevernes fravær Elevernes fravær følges tæt, da man her har mulighed for at gribe ind med forebyggende tiltag, før evt. problemer bliver store. I Struer Kommune har den enkelte skoleleder det daglige ansvar for at følge op på sygefraværet, og kommunalbestyrelsen har mulighed for at se nærmere på fraværet i den årlige kvalitetsrapport. Tabel 17: Fraværsstatistik for skolerne fordelt på ulovligt og lovligt fravær. Fravær i dage per elev Fraværs% i alt Fraværs% pga. sygdom Ulovligt fravær i dage per elev Lovligt fravær i dage per elev Struer Østre Skole 13,8 6,9 % 4,6 % 1,4 3,2 Parkskolen 10,4 5,2 % 3,4 % 0,6 3,0 Thyholm Skole 8,7 4,4 % 2,8 % 0,7 2,4 Gimsing Skole 12,0 6,0 % 4,5 % 0,3 2,7 Bremdal Skole 8,2 4,1 % 2,8 % 0,1 2,4 Langhøjskolen 8,6 4,3 % 2,5 % 0,7 3,0 Hjerm Skole 7,9 3,9 % 2,4 % 0,3 2,8 Humlum Skole 7,8 3,9 % 2,1 % 0,3 3,3 10. kl.center Struer 6,0 3,0 % 2,6 % 0,7 0,2 Total 10,3 5,1 % 3,4 % 0,6 2,8 Kilde: Skolesekretærernes indberetninger. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der stor forskel på, hvor meget fravær der er på skolerne. I toppen ligger Struer Østre Skole og Gimsing Skole med fra 12 til næsten 14 dage pr. elev pr. år. Med et antal på 200 skoledage om året svarer dette til, at der på disse skoler er en fraværsprocent på mellem 6 og 7%. I bunden ligger 10. klassecenter Struer med 6,0 dage pr. elev om året. 29