Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Relaterede dokumenter
Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Indre og ydre motivation

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Tilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde

Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Hvordan kan civilsamfundet gøre en forskel for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug?

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Mental sundhed Hvordan har de ældre det i dag

Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress

At forebygge metaltræthed. Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse. Filadelfia Uddannelse. Conny Hjelm, Årskursus 2017

Elevengagement og lærerglød. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

At forebygge metaltræthed SUFO Årskursus Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

KRAM dit arbejdsmiljø

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

TRIVSEL I ORGANISATIONER UNDER FORANDRING

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Kort fortalt om Projekt Krop & LæringL

Ung og sund Du bestemmer

Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet

Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv

Motivationsmiljø - hvad er det?

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

TekSam Årsdag v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Trivsel og bevægelse i skolen

Projekt Robuste Ældre

Robusthed og styrke i et neurokonstruktivistisk perspektiv

HVORFOR GØR PATIENTEN IKKE SOM VI SIGER?

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed

Agrovi Svinekonference

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Håb og meningsskabelse når livet er svært. Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape

V/ Susanne Muusmann Lassen Tlf

Mennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.

Det mentale aspekt i DGU ATK

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Mestring kontra resultatfokus

Strategisk udvikling af socialpsykiatrien

Spørgerammen for TU19

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Find din indre motivation

Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi?

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Salutogenese & Mindfulness

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

En undersøgelse af de inaktive danskere ( )

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: Mail: consulting.dk

High Performance Talent

Tilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Risiko og robusthed

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Den gode arbejdsplads

Forskere og praktikere

Motivation og engagement i kirken og mellem kirke og lokalsamfund. Torsten Højmark B. Hansen,

Motivation hvad er det?

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle!

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Håb og meningsskabelse når livet er svært. Silkeborg Kirkes sognehus, 2019 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape

Undervisning af sårbare unge

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

Transkript:

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme ved Institut for Idræt, Syddansk Universitet i Odense - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Forskningsområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser 3) Adfærdsændring 4) Trivsel 5) Fysisk Aktivitet 6) Sundhedsfremme Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Dagens program 1. Hvad er motivation? 2. Hvornår er nok, nok? Motivation og den meningsfulde relation 3. Spørgsmål og diskussion

Hvad er motivation? Hvad er jeres bud? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Hvordan skal vi forstå motivation ift. fysisk aktivitet? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Motivation for at blive mere fysisk aktiv? Sundhed Vægttab Glæde Forebyggelse Afspænding Udseende Funktionsevne Livskvalitet Motivation og fysisk aktivitet Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 6

Barrierer for fysisk aktivitet Psykologiske og sociale barrierer - Tidligere / manglende erfaringer med fysisk aktivitet - Lyst til fysisk aktivitet - Mening med fysisk aktivitet - Smerter - Funktionsevne Kulturelle og praktiske barrierer - Tid / prioritet - Afstand til bevægelsestilbud - Bevægelsestilbud - Kulturelle forhold - Samfundsmæssige forhold - Økonomiske forhold - Sociale forhold (socialklasse, familie, venner, nogen at være aktive sammen med)

Motivation og adfærd er kompleks! Omgivelser: Opvækst Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk Social klasse Livsbegivenheder Individ: Sårbarhed Personlighed Køn Alder Motivation for handling Adfærd: Arbejde Mestring Læring Livsstil Sundheds- Adfærd Følger af adfærd: Læring Psykologiske Sociale Helbred Funktion Livskvalitet Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Motivation i et systemisk Menneskesyn perspektiv Mennesket er indlejret og kan ikke adskilles fra dets omverden. Mennesket skabes af og skaber sin omverden. Motivation Motivation bor ikke kun i personligheden, men i relationerne. Man kan sagtens være motiveret i en setting og umotiveret i en anden. Motivation er dybt komplekst og afhænger af påvirkninger på mange niveauer.

Hvad siger forskellige Motivationsteorier Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 10

Vigtige forhold for motivation!! a) Følelsen af kompetence og selvbestemmelse b) Indre og ydre motivation c) Omgivelsernes påvirkning d) Meningsfuldhed Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Vigtige forhold for motivation!! a) Følelsen af kompetence og selvbestemmelse Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Self determination Theory (Deci & Ryan) Vi har alle et ønske om at være selv-bestemmende, kompetent og at have et tilhørsforhold For at skabe motivation kræver det at individet oplever: a) Kompetence b) Selvbestemmelse c) Kontrol d) Et meningsfuldt tilhørsforhold

SELF-EFFICACY

Kilder til Self-efficacy 1) Succes og kompetenceoplevelser 2) Imitation og modellering 3) Verbal og social støtte 15

Vigtige forhold for motivation!! b) Indre og ydre motivation Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Indre/Ydre Motivation (Deci & Ryan, 1991) 1) Ægte indre motivation 1) For fornøjelsen af at vide, at gøre eller at blive stimuleret. 2) Integreret motivation 2) Fordi den specifikke adfærd symboliserer det, der vigtigt for personens oplevelse af sig selv. 3) Identificeret motivation 3) Fordi resultater er vigtige for personens individuelle mål. 4) Indoptaget motivation 4) På grund af en indoptaget og skyldsrelateret følelse af at burde eller at skulle. 5) Ydre motivation 5) Mod betaling, belønning eller under tvang. 6) Demotivation 6) Fordi succes er usansynlig eller umulig. Der er ingen grund til at prøve. Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Vigtige forhold for motivation!! c) Omgivelsernes påvirkning Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Theory of Planned Behaviour (Azjen, 1985) - Holdning til resultatet - Evaluering af resultater Holdning til en specifik adfærd - Samfundets / arbejdspladsen / kollegaers / familiens holdning Subjektiv holdning Intention om adfærd Adfærd - Interne kontrol faktorer - Ekterne kontrol faktorer Oplevet kontrol med adfærd

Tro og holdninger Netværkets betydning Nære Netværk (Trygt) ++ forandring forandring Positiv overfor forandring Negativ overfor forandring + forandring forandring Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk Fjerne Netværk (Utrygt) (Dalum, Sonne, 2000)

Vigtige forhold for motivation!! d) Meningsfuldhed Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, tbredahl@health.sdu.dk

Den Salutogenetiske orientering Aron Antonovsky Fokuserer på kilder til Sundhed frem for sygdom - Hvorfor befinder nogle individer sig altid i den positive ende af kontinuummet imellem godt og dårligt helbred? Godt Helbred Dårligt Helbred - OAS (Oplevelse Af Sammenhæng) opstår på baggrund af individets evne til at betragte spænding og udfordring som en del af en meningsfyldt sammenhæng.

Kernekomponenter Begribelighed: - I hvilken grad individet opfatter hverdagens stressende begivenheder som forståelige, sammenhængende og tydelige informationer Håndterbarhed: - At kunne kontrollere omgivelsernes krav - Opfattelse af, at de ressourcer som rådes over er tilstrækkelige til at håndtere stressende begivenheder.

Meningsfuldhed: Kernekomponenter - Følelsen af, at livet er følelsesmæssigt forståeligt. - Omverdenens krav opfattes som udfordringer det er værd at investere engagement og energi i.

Vigtige forhold for motivation!! Opsummering: a) Følelsen af kompetence og selvbestemmelse b) Indre og ydre motivation c) Omgivelsernes påvirkning d) Meningsfuldhed

Hvornår er nok, nok? Motivation og den meningsfulde relation Behandler Borger

M e s t r i n g f o r v e n t n i n g Lav vigtighed Høj forventning Lav vigtighed Lav forventning Høj vigtighed Høj forventning Høj vigtighed Lav forventning Motivation V i g t i g h e d

Hvornår er nok, nok? Hvornår skal samarbejdet ophøre? Manglende meningsfuldhed (begribelighed, håndterbarhed) Manglende motivation (Succes, relationer, resultater udebliver, holdning, normer) Identiteten rammes for hårdt Frygt for at miste kontrollen Forvirring og usikkerhed

Tak for Jeres tid Spørgsmål og diskussion

Hvornår skal samarbejdet ophøre? Hvad er jeres erfaringer?